[1] ISI - Indigenous Survival International International sammenslutning af indfødte folk fra Alaska, Canada og Grønland Artiklen er oversat fra Engelsk af IWGEA's lokalgruppe i København Solidaritets-erklæring Vi, de indfødte folk, har overlevet i tu- sinder af år i tæt harmoni med jorden og dens ressourcer. Vi deler en fælles respekt for lovene, som binder menne- sket og naturen sammen i et. Vi, de indfødte folk, erklærer, at vor fremtid er nøje forbundet med vor fortsatte mulighed for at leve i tæt har- moni med landet og vandet og indsam- le dets ressourcer. Vi, de indfødte folk, har en grund- læggende ret til at kontrollere, admini- strere og indsamle ressourcerne fra land og vand. Vi, de indfødte folk, som er en del af det internationale samfund, mener, at ingen folk må berøves deres subsistens- midler som udgøres af land og vand. Vi, de indfødte folk, har drevet ind- samlingsvirksomhed i umindelige tider som en del af et særskilt økonomisk sy- stem. Vi, de indfødte folk, erklærer, at de urbane samfunds ulovlige indtrængen på vore udskiftelige ressource-økono- mier har været stigende. Vi ser, at der nu er nye trusler imod vor kulturelle overlevelse fra dem, som ikke lever i samklang med landet og vandet og ikke forstår vor levevis. Derfor erkender vi, de indfødte folk, vort ansvar for at sikre vor kulturelle overlevelse og fremtid. Vi, de indfødte folk, vil gøre ethvert forsøg på at modstå og belære de kræfter, som har til hensigt at ødelægge en livsform, der er mange tusinde år gammel. Vi, de indfødte folk, står forenet og vil samarbejde for at beskytte og sikre vor kulturelle overlevelse og vil fortsætte med at søge anerkendelse af naturaløkonomien som en integreret del af det globale samfund FREMSAT AF: George Erasmus, Assembly of First Nations. STØTTET AF: Melillan Painemal, WCIP- Verdensrådet for indfødte folk. Erklæringen godkendtes ved en sam- stemmighed den 9. august 1984. Denne erklæring førte også til dannelsen af In- digenous Survival International (I.S.I). 103 [2] Landet er vort liv I de arktiske og subarktiske områder tjener vi til livets ophold v.h.a. landet. Vækstperioden er kort, og jordbunden er fattig på næringsstoffer. Vi må jage for at overleve. Vi jager, fisker og fanger, en livsmå- de, som har tilladt os at overleve i tu- sinder af år i disse rå og sarte omgivel- ser. I generationer har vort folk levet i balance og harmoni med naturen. Vi respekterer landet, og det har tjent os godt. Vi er en del af landet, og vi er en naturlig del af økosystemet. Dyreværnsgrupperne, som forsøger at ødelægge vor levevis, mangler at tage i betragtning, at mennesket både er et produkt og en del af naturen. Vort folk står nu over for en alvorlig krise. Vor fanger- og jægerkultur er blevet angrebet af dyreværnsgrupper i fjernt- liggende lande, som ikke kender noget som helst til vort folk og vor kultur. Hvis det lykkes dem, vil vi miste den smule uafhængighed og indtægt, som stadig er tilbage til os. Uden at forstå el- ler erkende vil de anbringe os på of- fentlig støtte og i frustration. Vort land er af mange betragtet som værende det mest barske i verden, og dog velforsynet af Skaberen. Vi er rige på alle slags vildt, storvildt, fugle, fisk, havpattedyr og pelsdyr. Vi er alle dele af skabelsen, og sammen danner vi den store livscirkel. Organisationen Indigenous Survival International (ISI) er en international sammenslutning af indfødte folk fra Alaska, Canada og Grønland. ISI-sammenslutningen repræsenterer mere end en og en halv million men- nesker, som får deres udkomme fra landet. ISI organiserede sig i Yellowknife i Canadas Nordvest Territorie i august 1984. Det der bragte de forskellige gruppefTamméh vår den internationale anti-sælskindskampagne, som ødelagde den canadiske sælskindsindustri. ISI er- kendte og sympatiserede med New- foundland - fangernes vanskelige stil- ling. De indfødte jægere tog ikke del i denTcommercielle jagt på sælunger. Al- ligevel brød inuit-sælskindsindustrien sammen og det samme med industrien i det hele taget. I sæsonen 1980/81 ind- bragte sælskindssalget i Nordvest Terri- toriet et rekordsalg af sælskind på $ 890.278. I 1984/85 var sælskindssalget faldet til $ 54.471 og gennemsnitspri- sen på sælskind var mere end halveret. Det europæiske Fællesskab (EF) forbød import af sælungeskind i 1983, og det resulterede i ødelæggelse af mar- kedet for alle sæl-produkter. Grønland lagde pres på EF og var i stand til at få en undtagelse af voksne sælprodukter igennem. Alligevel måtte de lide sammen med de andre inuit- samfund i Canada og Alaska, da marke- det brød sammen. I selvforsvar slog de indfødte igen, og ISI forsvarede dets medlemmers livsgrundlag og uafhængighed. En livs- form var sat på spil, og fakta måtte præsenteres. Fordi de indfødte folk har så få res- sourcer i et så barsk område, fik de eu- 104 [3] NTERS OF THE CANAD/AN 105 [4] ropæiske dyreværnsbevægelsers kam- pagne katastrofale konsekvenser for de indfødte folks indtægt og levevis. Det er ironisk at se dyreværnsaktivi- ster, som fortrinsvis er byfolk, der har mistet deres forhold til naturen, angri- be indfødte folk, som stadig lever i har- moni med de naturlige omgivelser. Eftersom ISFs arbejde blev mere om- fattende, blev mandatet udvidet til at omfatte den lange række af problemer, som har indvirkning på vore medlems- gruppers traditionelle livsform. ISI-medlemmerne gav ISI besked på at mødes med grupper, som var venlig- sindede og forstod den indfødte livs- form. ISI-ledelsen har siden etableret et forhold til Verdensnaturfonden (WWF) og Greenpeace International. Greenpeace International fik en hen- vendelse om at droppe kampagnen i England mod fældefangst, og det gik de med til. Nu eksisterer der en direkte forbindelse mellem ISFs og Green- peace Internationals bestyrelser for at kunne diskutere fælles indfaldsvinkler til seriøse problemer vedrørende giftigt affald og militariseringen af de nordlige områder. ISI co-chairman, Thomas Coon, henvendte sig i maj 1986 til Verdens- kommisionen for miljø og Udvikling (WCED) og skitserede den ny retning, som ISI styrede imod. »Vi har intentioner om at skabe for- nuftige forhold, miljømæssig bæredyg- tig udnyttelse som eksempler for men- neskeheden.« Ved henvendelse til »Komiteen for indfødte folks forhold og nordlig Ud- vikling« erklærede den canadiske co- chairman, George Erasmus: »Resultatet var, at mennesket kunne spille en pro- duktiv rolle i naturen, at mennesket var en del af naturen, at vi ikke var sat her fra et andet univers, og at det var mu- ligt for os at spille en ansvarlig, pro- duktiv rolle, og at det var muligt for menneskelige samfund at være en del af et afbalanceret økosystem.« Desuden fik ISI lagt pres på de føderale myndigheder til at udvikle en pelspolitik, som støttede den canadiske indfødtes livsform. I foråret 1987 for- beredte den føderale regering igennem den parlamentariske komité for oprin- delige folks forhold, en støtterapport vedrørende pelsindustrien. ISI-Canada samarbejdede med ISI- Alaska for at overvinde dyreværns- gruppers forsøg på at placere hvalros- sen i »konventionen for international handel med truende arter af vildt fauna og flora« (C.I.T.E.S) ISI-Alaska beviste, at hvalrossen var en nødvendig del af den indfødte livsform, og at den ikke var truet af indfødte folk. Og endelig i efteråret 1987 blev ISI udpeget af Verdensnaturfonden og støttet af det Nordiske Sameråd til »The Right Livelihood Award«, som er en anset international pris. Vidste du? 1. at ud af omkring 100.000 fangere i Canada er 55.000 indfødte folk. Går vi ud fra et gennemsnit på fire fami- liemedlemmer pr. hushold, findes der ca. 220.000 indfødte folk, der er afhængig af pelshandlen. 106 [5] 2. at inuits indtægt er faldet 60% i et stort antal lokalsamfund siden sælkampagnen. 3. at ingen af de dyr, der i generationer er blevet fanget af indfødte folk i Arktis, er truede dyrearter. 4. at det er skønnet, at bestandene af pelsdyr i Canada i øjeblikket er mindst lige så store eller større end de nogensinde tidligere har været. Det skyldes i høj grad ansvarlige fangst- og jagtmetoder samt godt ad- ministrerede ressourcer. 5. at den knappe indtægt i rede penge for indfødte fangere i Canada er tilnærmelsesvis mellem $ 5.000- 10.000 årligt, hvis sæsonen er god. Disse kontanter kræves til fangst- redskaber og andet udstyr for at opretholde livet. Maden og ressour- cerne fra landet giver mere end de rede penges værdi. 6. at ISI repræsenterer hovedparten af indfødte folk, som tjener til livets ophold v.h.a. fangst og jagt i Cana- da, Grønland og Alaska. 7. at i 1985 var den totale værdi af pelsjagten eksporteret fra Canada i rå eller garvet form (undtagen be- klædning) $ 84.100.000. I 1985 blev det vurderet, at den totale pelsindu- stri bidrog med $ 600 millioner til det canadiske bruttonationalpro- dukt. Bevaringsstrategi I 1986 henvendte Indigenous Survival International sig til grupper, som var ansvarlige for udviklingen af en strategi for verdens bevaring, og tilrådede, at indfødte folk skulle anerkendes for de- res betydningsfulde indsats for bevaring og bæredygtig udnyttelse af miljøet. Medlemmerne af »Strategi for ver- dens Bevaring« (World Conservation Strategy) er: »Den internationale union for bevaring af naturen og naturlige ressourcer« (IUCN), »De forenede na- tioners miljøprogram« (UNEP) og »Verdensnaturfonden« (WWF). De deltagende grupper enedes om, at de indfødte folk, p. g. a. deres enhed med naturen og deres forvaltning af landet og dets ressourcer, modtager spe- ciel anerkendelse. Dette er enestående, fordi det er første gang, at den viden- skabelige verden anerkender traditio- nelle indfødtes opfattelser af naturbeva- ring. Dette var et historisk første skridt. Indfødte folk blev betragtet som en del af omgivelserne og ikke som fjender. Det var også et historisk skridt i den verdensomspændende anerkendelse af indfødte folks rettighedet til at jage, fi- ske, fange og indsamle. Det følgende er uddraget fra den foreslåede erklæring, som er et udkast udarbejdet af Indige- nous Survival International. Dette ud- kast er underkastet revidering, og ISI tager gerne imod forslag fra interesse- rede. I erklæringen er indfødte folk aner- kendt som særskilte kulturelle samfund med enestående landrettigheder m. m. baseret på oprindelig og historisk an- vendelse og besiddelse. Oprindelig eksistens er defineret som en livsform, der er tæt knyttet til ind- samlingen af udskiftelige ressourcer. 107 [6] Aktiviteter som jagt, fiskeri, fangst og indsamling fortsætter med at udgøre et betydeligt bidrag til indfødte folks øko- nomier, som forsyner dem med mad, råmaterialer og indtægt. Naturaløkonomien understreger en etik, der går ud på at dele og yde gensi- dig støtte, samarbejde og en forpligti- gelse til at forvalte landet og dets res- sourcer, baseret på mange generationers livssyn både før i tiden og i fremtiden. Bevaring af miljøet har altid været en del af indfødte folks overlevelse. Oprindelige samfund har alt at vinde ved bevaring og meget at give. Indfødte folk er en integreret del af naturen og føler sig åndelig forbundet med andre arter, inkluderet dem de jager. Eksisterende bevarings- og udvik- lingspolitik antager, at de indfødte folk kun har to valgmuligheder for fremti- den. Enten at vende tilbage til den gamle livsform eller at forkaste natu- raløkonomien fuldstændig og assimi- leres. Oprindelige folk har kæmpet længe og hårdt for at få retten til selv at vælge. De har udviklet en kultur og en økonomi, som overskrider tvedelingen i en moderne og en traditionel livs- form. De har valgt at anvende moderne teknologi for at sikre det naturlige miljø og overlevelsen af alle arter. Indfødte folk har valgt at modificere deres naturaløkonomiske livsform ved at kombinere gamle og nye måder, som fastholder og forstærker deres identitet, mens de tillader deres samfund og øko- nomi at udvikle sig. For at opnå dette mål må de indfødte folk opnå anerkendelse og respekt for deres levevis, oprindelige rettigheder, traktater og overenskomster for deres områder og ressourcer. Administration af ressourcer Oprindelige samfund udviklede admi- nistrationssystemer for at sikre opret- holdelsen af områder med udskiftelige ressourcer. Der er tilstrækkelige beviser på, at de var effektive. Mange fortsætter med at være effektive. Indfødte folk er berettigede til at ad- ministrere deres traditionelle områder og ressourcer på et bæredygtigt grund- lag. Oprindelige folk må være fuldt ud medbestemmende vedrørende deres traditionelle områder og ressourcer. Den miljømæssige viden, som de indfødte folk besidder, er væsentlig og grundig. Oprindelige folks opfattelse af økosystemer, arter og økologiske sam- menkædninger har stor værdi for beva- ring og bæredygtig udnyttelse. Inden for ressourceadministrationen er dette kun lejlighedsvist blevet anerkendt, til trods for at en sådan anerkendelse ville betyde en forbedring. En udveksling af viden og frem- gangsmåder er nødvendig for at ud- vikle større gensidig forståelse mellem indfødte folk, videnskabsmænd og ad- ministratorer. Til februar-konferencen fornylig i Costa Rica sendte ISI en delegation til den »Internationale union for bevaring af naturen og naturlige Ressourcer« (LU.C.N) for at sikre, at ISI's erklæring for en bevaringsstrategi blev inkorpore- ret i I.U.C.N.'s arbejdsdokument, og at traditionel viden bliver taget alvorlig i LU.CN.'s kredse. 108 [7] MQNDAY-SATURQW 10-5 SUNGAtti«* -t ' i l LHH l l " ----- ~__ ADMISSION FREE « n l ' >J ~V / «i ADMISSION FREE O.OSE01XSNNG THE O^KTPWS PERlOOri JANUARY GOOO BMDWM'CrmeFtRST MONDAY IN MAT Samtidig arbejdede ISI-folkene sam- men med Inuit Tapirisat i Canada (I.T.C.) og Inuit Circum-Polar Confe- rence for at bekæmpe den resolution mod fældefangst, som var blevet fore- slået af dyreværnsorganisationer. Forskning er nødvendig, men det skal være kooperativ forskning, som ta- ger hensyn til indfødte folks krav, og som inddrager indfødte folk som lige partnere. Finansielle og tekniske ressourcer skal gøres tilgængelige for indfødte folk, således, at de kan udføre deres .M:J: