[1] Insekter i Grønland En status og skitseplan for det fremtidige entomologiske* arbejde i Grønland Af Jens Bocher Billetegningeme er udført af Robert Nielsen, Zoologisk Museum, som illustrationer til jens Bocher: »The Coleoptera of Greenland«. Fotografierne er taget af forfatteren * Entomologi = læren om insekterne Den grønlandske insektverden er gan- ske vist fattig på arter, men for befolk- ningen må den altid have spillet en væsentlig rolle. Sommerens myriader af stikmyg, kvægmyg og mitter sætter sit præg på livet udendørs og kan gøre den smukkeste solskinsdag til noget af en prøvelse. Insekter betragtes derfor ge- nerelt med negative følelser, så at også helt harmløse former (f. eks. svirrefluer, løbebiller og den store grønlandske vandkalv) er afskyede og frygtede. Som det også gælder for andre dyre- grupper, begynder vort egentlige kend- skab til Grønlands fauna af insekter og spindlere (arachnider) med Otto Fabri- cius, der i »Fauna Groenlandica«22 nævner ialt 79 arter (63 insekter, 16 spindlere: edderkopper og mider), som dog til dels er vanskelige at identificere. I 1857 publicerede L C. Schiodte46 en faunaliste, der for første gang (bortset fra Fauna Groenlandica) giver en syste- matisk oversigt over insekterne, hvoraf artstallet nu er steget til 155. Schiodte skrev også om den arktiske billeslægt Micralymma.^ Men først med William Lundbecks entomologiske ekspeditioner i 1889- 90 blev der skabt det vægtige grundlag af viden, som vi stadig bygger på. Lundbeck var udsendt af »Kommissio- nen for Grønlands geologiske og geo- grafiske Undersøgelse«, og i løbet af to somre berejste han, til dels med ko- nebåd, kysten fra Qaqortoq/Julianehåb til Disko Bugt (dog med betydelige »huller«) og foretog omfattende ind- samlinger af insekter og spindlere.37' 38 Lundbecks arbejde førte - sammen med de (sparsomme) entomologiske re- sultater af de tidligere ekspeditioner til Østgrønland19' 33' 41 - til udgivelsen i 1917 af »Conspectus Faunæ Groenlan- dicæ. Pars secunda. Landarthropoder (Insecta et Arachnida)«,28 som Lund- beck forfattede i samarbejde med Kai L. Henriksen. Dette basale værk omta- ler 437 arter af insekter og 124 arter spindlere. Insektafsnittet blev i 1939 suppleret og revideret af Henriksen.27 Senere har enkelte grupper været genstand for moderne revisioner, men oftest ud fra geografisk meget begræn- 165 [2] m Larve og voksen afPnttobus septentrionis, den næststørste af de fire grønlandske løbebiller. Den har en typisk sydvestlig udbredelse i Grønland, når langs vestkysten til og med Nuuk/ Godthåb, men på østkysten kun lige rundt om Kap Farvel. Arten er almindelig i forskellige frodige og fugtigbedspreegede plantesamfund, f. eks. langs vandløb og i pilekrat. - Da tørve- buse var almindelige i Sydgrønland, søgte den ofte ind i disse for at overvintre - og skabte herved stor skræk, fordi man mistankte den for at ville krybe ind i, og begnave, sovende menneskers ører! Den havde altså samme ufortjent dårlige rygte som ørentvistene langere syd på. 166 [3] "R.W. 5 mm Den store gnnlandske vandkalv (Colymbetes dola- bratus), larve, voksen og puppe (set forfra og fra siden) - den største bille i Gnnland. Den findes i næsten alle former for ferskvand og er velkendt i hele landet, bortset fra det egentlige Nordgrenland. Den voksne bille over- vintrer under isen i store seer, hvor den ånder ved hjalp af et luftforråd under dækvingerne - en såkaldt »fysisk galle«, der i op til W måneder er i stand til at holde sig ved lige ved at »trække« ilt ud af det omgivende vand. Tidligere narede man i Gnnland stor frygt for at komme til at sluge billen, når man drak vand. Man mente, at den herefter ville gå i gang med at forgribe sig på den uheldiges indvolde! 167 [4] sede indsamlinger: edderkopper,1-29 pansermider og springhaler (kollembo- ler),26-31 sommerfugle,48 bladlus,35 flue- familierne Agromyzidae og Scathopha- gidae,25-43 tæger.3'9 I 1988 udsendtes en behandling af den grønlandske bille- fauna.12 Disse revisioner er sket på baggrund af den stadige tilgang af materiale, som skyldes en række ekspeditioners og en- keltpersoners virke. Her må i første række nævnes Christian Vibe, der i en årrække samlede insekter etc. mange steder i Grønland. Også en række udenlandske ekspedi- tioner, i særlig grad britiske, har ydet en entomologisk indsats i Grønland (f. eks. 17). Men alt i alt må det erkendes, at Lundbecks grundlæggende arbejde slet ikke er blevet fulgt op i et omfang, som det fortjente. For ganske vist har mange personer siden samlet i Grønland; men dels er det sket usystematisk og i stærkt varierede omfang og kvalitet på diverse ekspeditioner - eller af nogle få amatø- rer (et fremragende eksempel er G. Meldorf i Qaqortoq/Julianehåb ved århundredeskiftet); dels har det yderst sjældent været fag-entomologer, der har rejst i Grønland og foretaget indsamlin- gerne. Sammenligner man med den bota- niske udforskning (en sammenligning, der måske ikke er helt rimelig), falder den nyere entomologiske indsats alde- les igennem. Siden 1962 har »Grøn- lands Botaniske Undersøgelser« for små midler igennem et målrettet arbejde opnået en detaljeret viden om ikke blot blomsterplanters, men også mossers, 168 En stor svirreflue (Helophilus borealis) besøger blomster af Niviarsiaq = Bredbladet gederams. Fluer og myg, de tovingede insekter, er uden sammenligning den vigtigste insektgruppe i Arktis; ca. J/4 af de grønlandske insekter er tovinger. Denne art er en af de største fluer i Grønland, og den minder i den grad_o>ff en honningbi - i udseende', adfeerd og summetone, at man let lader sig narre. Men bortset fra to arter af humlebier findes ingen vitdthvende bier i Grønland. lavers, svampes og algers forekomst i Grønland.23 Planternes udbredelse og taxpnomi er nu kendt på et højt niveau, men også biologiske og økologiske for- hold, plantesamfund, økotyper etc. har været studeret siden slutningen af for- rige århundrede.l6-30-47 [5] Der foreligger kun ganske få arbejder om grønlandske insekters biologi og økologi (4, stikmyg23, tæger3- 5> 6- 7- 8- 9, sommerfugle21, biller, 9> 37> 42). Jordbun- dens mikro-leddyr, springhaler og pan- sermider, er undersøgt økologisk-socio- logisk (26' 31- 34), men kun på få lokaliteter, f. eks. slet ikke i de frodigste områder af Sydvestgrønland. I betragtning af Grønlands selvstæn- dige stilling og beliggenhed kunne man berettiget spørge om, hvorfor det mest oplagt er danskere, og ikke f. eks. cana- diere, der arbejder med entomologi i Grønland - for i de fleste grupper af insekter m. m. eksisterer et større eller mindre faunafællesskab med nordligste Nordamerika. Et svar i danskernes favør må be- grundes med den danske tradition for og erfaring med udforskningen af Grønland, som bl. a. har ført til, at Zoologisk Museum i København besid- der den uden sammenligning største samling af grønlandske dyr. Noget af det mest spændende ved den grønlandske dyreverden er netop dens sammensætning: at den repræ- senterer en overgang mellem Nord- amerika og Nordeuropa, hvorfor et dybtgående kendskab også til den eu- ropæiske fauna er en forudsætning for at beskæftige sig med Grønlands en- tomologi. - Forøvrigt arbejdes der i vore dage oftest med systematiske grup- per på verdensbasis, og efterhånden som kendskabet til den nordamerikan- ske fauna øges (Europa har haft et stort forspring!), stiger Grønlands zoogeo- grafiske betydning - som et nøgleområ- de for forståelsen af den faunamæssige forbindelse mellem Nordamerika og Nordeuropa.11- 18- 20-36 Og et samarbejde mellem skandinaviske og canadiske entomologer vil blive stadig mere na- turligt og nødvendigt. Den grønlandske frøtæge (Nysius groenlandicus) i parring på frugter af en art Draba. Frøtagen er et af de almindeligste og videst udbredte af alle grønlandske dyr -fra Kap Farvel til Peary Land, fra yderkyst til det tørreste indland. Samtidig er den det grønlandske insekt, hvis biologi og økologi vi ved mest om. Den lever af at udsuge tørre frø og frugter og foretrækker terre og varme steder, f. eks. steppesamfund, hvor der kan fin- des flere hundrede individer per kvadratmeter. 169 [6] 'R.NI. Den grønlandske mariehøne, Coccinella transverso- quttata, er nok den mest kendte ogpopulttre billeart i Grønland, hvor den er vidt udbredt og kun mangler i den nordlige trediedel. Åbenbart foretrækker den det tørre og varme indland, sarlig i heder af dvargbirk, hvor både de farvestrålende blåsort/orange larver og de orangerøde voksne går på jagt efter bladlus og bladlop- per. Arten må vare indvandret fra Nordamerika, hvor den har en enorm udbredelse. Den findes også i det syd- lige Sibirien, men mangler i Europa. - Foruden larve, puppe og typisk voksen ses også (nederst til højre) en af de talrige varianter af den voksnes tegning. 170 [7] En ypogeografisk berømthed! - snudebillen Otiorhyn- chus arcticus. Bortset f rå forekomsten i Grenland fin- des den kun i Europa, indbefattet Pareerne og Island. Billen er tung og træg, kun aktiv om natten. Den er helt vingeles, så spredningsevnen er yderst ringe. Tidligere blev den anset for indslabt til Gren land af nordboerne, men efterhånden er den blevet fundet så langt fra de gamle nordbobygder (mod nord til JAaniitsoq/Sukker- toppen og Blossevillekysten), at dette er udelukket. Ar- ten er den fornemste repræsentant for den fauna, der for- modentlig har koloniseret Grønland i senglacialtiden, for ca. 10.000 år siden -fragtet med is fra Vesteuropa! I Sydgrenland er O. arcticus den almindeligste bille. Når man vender sten i lyngheder, kan man ofte ligefrem finde aflejringer af dens uforgængelige panser. - Foruden den voksne bille ses den maddikelignende larve og puppen forfra. 171 [8] Summa summarum: Med den nyeste tids stærkt stigende internationale interesse for arktisk forskning finder vi i »ZMG« (Zoologisk Museums Grøn- landsundersøgelser), at tiden er inde til en fornyet, målbevidst entomologisk indsats i Grønland. Én sådan kunne omfatte de følgende områder: 1. Allerede eksisterende materiale På Zoologisk Museum i København befinder sig et stort ubestemt materiale, hovedsagelig af fluer og myg, snylte- hvepse og edderkopper. Det ville være et væsentligt skridt at få dette materiale bearbejdet i forbindelse med revisioner af ældre, bestemt materiale. Samtidig ville det blive klart, hvor de væsentlig- ste systematiske/geografiske mangler findes, som grundlag for supplerende indsamlinger. Arbejdet skulle foretages med hen- blik på udarbejdelsen af faunabind, der eventuelt kunne udkomme i »Meddelel- ser om Grønland, Bioscience«. Publika- tionerne skulle dels henvende sig til den internationale videnskabelige ver- den, men samtidig være »brugervenli- ge« håndbøger - udstyret med bestem- melsesnøgler og fyldestgørende illustra- tioner - anvendelige uden dybtgående faglige forudsætninger, så også amatø- rer kunne have udbytte af dem. I denne forbindelse skal det foreslås, at de involverede forskere samtidig går sammen om at udarbejde »field guides« til Grønlands lavere dyreliv. Sådanne publikationer er der et stort behov for i Grønland - til skolebrug og anden un- dervisning, til bestemmelse af skadedyr 172 i fåreavlsdistrikterne, til glæde for van- dreturismen, etc. 2. Indsamlingsarbejde Sideløbende med en sådan udnyttelse af det forhåndenværende bestemte og ubestemte materiale, må der foretages supplerende indsamlinger i Grønland efter en vel tilrettelagt plan. Arbejdet med den grønlandske billefauna12 de- monstrerede med al ønskelig tydelig- hed, at store dele af Grønland er helt ukendt i entomologisk henseende. Ikke overraskende gælder dette for største- delen af det egentlige Nordgrønland. Mere forbløffende er det, at der også i det relativt tæt befolkede og let tilgæn- gelige Vestgrønland er meget store »hvide pletter«. Dette gælder f. eks. hele strækningen fra Paamiut/Frederikshåb til Nuuk/Godthåb, der botanisk er me- get rig - og derfor yderst lovende en- tomologisk. Det samme gælder for fjordområdet i Maniitsoq/Sukkertop- pen distrikt, Skjoldungen-området i Sydøstgrønland, etc. Det foreslås, at der som et første skridt i en fornyet entomologisk ud- forskning af Grønland så snart som muligt foranstaltes en »tvær-entomolo- gisk« ekspedition til det sydvestlige Grønland (i sommeren 1990 kunne det blive en mindeekspedition i 100-året for Lundbecks pionerindsats!). Der skulle deltage 4-5 forskere med forskel- ligt speciale og med erfaring i feltarbej- de under ekspeditionsforhold. Ekspedi- tionen kunne realiseres for relativt beskedne midler, baseret på lokal trans- port, men ville utvivlsomt blive sær- deles udbytterig. [9] Frodig urteli i det indre af Kap farvel-området - i det »subarktiske« Grønland. Efter grønlandske forhold findes her et meget rigt og varieret insektliv, men dagsommerfugle mangler helt. De få grønlandske dagsommerfugle er nemlig udpræget arktiske dyr, og j o længere mod syd i Grønland man kommer, jo højere skal man op i fjeldene for at finde dem. »Jubilæumsekspeditionen« skulle så- ledes være det første af en række lig- nende projekter, der i løbet af en perio- de (f.eks. 10 år) kunne udfylde de mest graverende huller i vores viden om grønlandske smådyrs udbredelse. 3. biologi-økologi Indsamlingsarbejdet bør foregå på en sådan måde, at så mange økologisk- biologiske data som muligt indsamles sammen med dyrene. For eksempel må plantesamfund, topografiske- og klima- 173 [10] tiske forhold være velbeskrevne. Ved en sådan planlægning af indsamlingsar- bejdet kan det direkte danne udgangs- punkt for biologiske/økologiske un- dersøgelser. For på lidt længere sigt skulle det grundlæggende systematisk-faunistiske arbejde meget gerne inspirere til en egentlig økologisk-biologisk forsk- ningsindsats. En sådan er der nemlig videnskabeligt set et stort og jpåtræn- gende behov for (f. eks. undersøgelser af levested, populationsstørrelse, føde- biologi, livscyklus, overvintringssta- dier, overvintringsbiotoper, frost-resi- stens). - Arbejdet med arktiske insekter vil give væsentlig almen viden om or- ganismers tilpasninger til ekstreme le- vevilkår. For økologisk arbejde er det lille an- tal arter en stor fordel. Økosystemerne er relativt simple og overskuelige, og eksempelvis ville en sammenlignende økologisk undersøgelse af et områdes totale billefauna være gørlig - et pro- jekt der de fleste steder på Jorden ville være umuligt på grund af den overvæl- dende artsmængde. Der findes allerede udmærkede faci- liteter i Grønland for sådanne studier (Arktisk Station i Qeqetarsuak/God- havn), og muligheder for oprettelsen af en række veludrustede feltlaboratorier synes på vej (Mesters Vig, Kangerlus- suaq, Daneborg). Det skal i denne forbindelse nævnes, at der under Grønlands Hjemmestyre drives anvendt entomologisk forskning på landbrugsforsøgsstationen i Uper- naviarsuk ved Qaqortoq/Julianehåb, hvor man bl. a. studerer den af forskel- lige insekter og mider forvoldte skade på hø-afgrøderne. 4. Den fortidige insektfauna Siden midten af forrige århundrede har den grønlandske insektfaunas oprindel- se og historie givet anledning til livlig debat. I nyeste tid er eksakt viden kom- met med i billedet. Udforskningen af »Kap København Formationen« i nordøstlige Peary Land har kastet et opsigtsvækkende lys over den natur og det insektliv, der gik til grunde, da Tertiærtidens langvarige varmetid blev afløst af istid. Lige op til den første nedisning eksisterede i Jor- dens nordligste landområde en subark- tisk skov-tundra beboet af en rig insekt- fauna af arter, der i dag hovedsagelig er udbredt i birke- og nåleskovsregio- nen.15- 24 Men også et interessant glimt af in- sektlivet under sidste mellemistid er for nylig kommet for dagen14; og insekter i kulturlag fra Grønlands første beboere fortæller mere om insektlivets historie, samtidig med at de giver oplysninger om levevilkårene, da Saqqaq-folkene eksisterede for 3-4000 år siden.13 På samme måde har insektfaunaen i kul- turlag fra nordbobygderne fortalt om nordboernes insekt-indslæbninger og den tids synanthrope fauna.2 »Palæo-entomologien«, der beskæfti- ger sig med jprdfundne insekter, kan ofte mere eksakt og mere detaljeret end nogen anden videnskabsgren give op- lysninger om klima og andre økologi- ske forhold i fortiden. Ikke mindst i Grønland, hvis beliggenhed frembyder specielle zoogeografiske og indvan- 174 [11] dringsmæssige problemer,11- 12- 18> 20> 36 må man i høj grad imødese resultaterne af det palæo-entomologiske arbejde. 5. Oplysning, inspiration Et af formålene med et intensiveret entomologisk arbejde i Grønland vil være at vække den lokale befolknings interesse for denne del af den grønlandske natur - også i det håb at få egentligt amatør-arbejde i gang, således En stor flue (Phaonia pallidisquama) ader stevkam (pol- len) i blomst af Grønlandsk jfieldsimmer. Omkring Arktisk Station i Godhavn er insektbesøget i blom- ster blevet studeret i forbindelse med en stem undersøgelse af forskellige arktiske planters formeringsbiologi. Også mikro- klimaets temperaturer, f.eks. i blomsterne og på planternes overflade, blev registreret. 175 [12] at den fremtidige entomologiske ud- forskning i stigende omfang kan over- tages af lokale kræfter. Men så er det også tvingende nødvendigt med let tilgængelig, populærvidenskabelig litte- ratur, som nævnt under punkt 1. Den- ne kunne eventuelt udgives i samarbej- de med det grønlandske lærebogsforlag Pilersuiffik. Et forøget samarbejde mellem Zoo- logisk Museum og Grønlands Lands- museum i Nuuk/Godthåb er ét andet vigtigt punkt. For eksempel ville Landsmuseet sikkert være interesseret i at rumme en studie- og referencesam- Utteraturfortegnelse: 1. Brændegaard, J. 1946. The spiders (Araneina) of East Greenland. A faunistic and zoogeogra- phical investigation. — Meddelelser om Grønland 121 (15): 1-128. 2. Buckland, P. C., Sveinbjarnardottir, G., Savory, D., McGovern, T. H., Skidmore, P. & Andrea- sen, C. 1983. Norsemen at Nipaitsoq, Green- land: A palaeoecological investigation. - Nor- wegian Archaeological Review 16 (2): 86-98. 3. Bbcher J. 1971. Prelimainary studies on the bio- logy and ecology of Chlamydatus pullus (Reuter) (Heteroptera: MMdae) in Greenland. - Medde- lelser om Grønland 191 (3) 1-29. 4. - 1972. Arktiske insekter - og insekter i Grønland - Tidsskriftet Grønland, maj-juni 1972: 133-143, 169-182. 5. — 1972. Feeding biology of Nysius groenlandicus (Zett.)" (Heteroptera: Lygaeidae) in Greenland. With a note on oviposition in reaktion to food- sourceiand dispersal of the species. - Meddelel- ser om Grønland 191 (4): 1-41. 6. — 1972. Den grønlandske tæge. - Naturens Ver- den 1972 (2): 70-74. 7. - 1975. Spredningen af den grønlandske frø- tæge, Nysius groenlandicus (Zett.) (Heteroptera: Lygaeidae). - Entomologiske Meddelelser 43: 105-1D9. 8. - 1975. Notes on the reproductive biology and egg-diapause in Nysius groenlandicus (Zett.) (He- teropféra: Lygaeidae). - Videnskabelige Medde- lelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 138: 21-38. ling af velbestemte grønlandske insek- ter og andre smådyr. Zoologisk Mu- seum (ZMG) kunne muligvis stå for oprettelsen af en sådan samling, der vil- le betyde muligheder for inspiration, undervisning og forskning på lokalt plan - og for populariseringen af disse ringeagtede grønlandske indvånere. Nok er Grønlands fauna af insekter og andre smådyr fattig på arter, men den udgør dog en rigdom og skønhed, som de færreste forestiller sig - og som i høj grad trænger til at blive mere udforsket, kendt og værdsat. 9. - 1976. Population studies on Nysius groenlandicus (Zett.) (Heteroptera: Lygaeidae) in Greenland, with particular reference to climatic factors, especially the snow cover. - Videnskabelige Meddelelser fra Dansk Naturhistorisk Forening 139: 61-89. 10. - 1985. Grønlandske biller/Kalaallit Nunaanni sullernit sikannertuut. - Forskning i Grønland/ Tusaat 1985 (2): 34-35. 11. - 1988. Biller i Grønland - hvor kom de fra? - Dyr i natur og museum 1988 (1): 24-29. 12. - 1988. The Coleoptera of Greenland. - Meddelelser om Grønland, Bioscience 26: 1-100. 13. - 1988. Insektundersøgelserne. - I: Grønnow, B. & Meldgaard, M. Boplads i dybfrost: 423- 424. - Naturens Verden 1988 (11-12). 14. - 1989. First record of an interstadial insect from Greenland: Amara alpina (Paykull, 1790) (Coleoptera: Carabidae). - Boreas 18: 1-4. 15. - 1989. Boreal insects in northernmost Green- Jand: palaeoentomological evidence from the Kap København Formation (Plio-Pleistocene), Peary Land. - Fauna norvegica Ser B 36: 37- 43. "_ 16. Bocher, T. W. 1975. Det grønne Grønland. - JBJaodos, København. 256 s. 17. Carpenter, G. D. H. 1938. Notes on insects col- lected in West Greenland by the Oxford Uni- yersity Greenland Éxpedition, 1936. - The An- nals and Magazine of Natural History, Eleventh "Series, 1: 529-553. " 176 [13] 18. Coope, G. R. 1986. The invasion and colonisa- tion of the North Atlantic Islands: a palaeoeco- logical solution to a biogeographic problem. - Philosophical Transactions of the Royal Society of London B 314: 619-635. 19. Deichmann, H. 1895. HI. Østgrønlandske In- sekter. Korte Bemærkninger om Insektlivet. - I: Den østgrønlandske Expedition, udført i Årene 1891-92 under Ledelse af C. Ryder. Tredie Del. - Meddelelser om Grønland 19: 97-104. 20. Downes, J. A. 1966. The Lepidoptera of Green- land; some geographic coniderations. - Cana- dian Entomologis! 98: 1135-1144. 21. Dreisig, H. 1981. Daily flight activity of moths in the continuous daylight of the arctic summer. - Holarctic Ecology 4: 36-42. 22. Fabricius, O. 1780. Fauna Groenlandica. - Haf- niæ et Lipsiæ. 452 s. 23. Fredskild, B. 1987. Botanisk udforskning i dag. - I: Grønlands Planteverden: 11-18. - Urt/ Kaskelot 84/76. 24. Funder, S., Bennike, O. & Bocher, J. 1988. Kap København - et geologisk Pompeji. - Naturens Verden 1988 (7): 241-256. 25. Griffiths, G. C. D. 1966. The Agromyzidae of Greenland. - Meddelelser om Grønland 170 (4): 1-32. 26. Hammer, M. 1944. Studies on the oribatids and collemboles of Greenland. - Meddelelser om Grønland 141: 1-210. 27. Henriksen, K. L. 1939. A revised index of the insects of Grønland. - Meddelelser om Grønland 119 (10): 1-112. 28. Henriksen, K. L. & Lundbeck, W. 1917. Land- arthropoder (Insecta et Archnida). Conspectus Faunæ Groenlandicæ, Pars secunda. - Medde- lelser om Grønland 22: 481-823. 29. Holm, Å. 1967. Spiders (Araneae) from West Greenland. - Meddelelser om Grønland 184 (1): 1-99. 30. Holmen, K. & Fredskild, B. 1981. Den botani- ske udforskning. - I: Nørrevang, A. & Lundø, J. (red.). Danmarks Natur 11, Grønland: 377- 384. 31. Haarløv, N. 1942. A morphologic-systematic- ecological investigation of Acarina. - Meddelel- ser om Grønland 128 (1): 1-71. 32. Jeppesen, P. C. 1986. Dytiscid beetles in Green- land, with description of the three larval stages of Hydroporus melanocephalus (Marsham, 1802). - Entomologica Basiliensia 11: 67-79. 33. Johansen, F. & Nielsen, J. C. 1910. The insects of the »Danmark« Expedition. Danmark-Ekspe- ditionen til Grønlands Nordkyst 1906-1908, 3 (2). - Meddelelser om Grønland 43: 321-327. 34. Kristensen, R. M. & Vestergaard, K. 1975. Døgnaktivitet under arktiske sommerbetingel- ser hos springhalen Sminthurides malmqreni Tull- berg (Collembola). - Entomologiske Meddelel- ser 43: 21-32. 35. Lambers, D. H. R. 1952. The aphid fauna of Greenland. - Meddelelser om Grønland 136 (1): 1-33. 36. Lindroth, C. H. 1957. The Faunal Connections Between Europe and North America. - Alm- qvist & Wiksell, Stockholm. 344 s. 37. Lundbeck, W. 1891. Entomologiske undersø- gelser i Vest-Grønland 1889 pg 1890. - Medde- lelser om Grønland 7 (4): 107-144. 38. - 1891-1892. Notitser om Grønlands entomo- logiske Fauna. - Entomologiske Meddelelser 3: 45-52. 39. Madsen, B. L. 1959. Limnologiske undersøgel- ser fra Sydvestgrønland. — Flora og Fauna 65 (3): 41-48. 40. Nielsen, E. T. & Nielsen, H. T. 1966. Observa- tions on mosquitoes in Greenland. - Meddelel- ser om Grønland 170 (3): 1-27. 41. Nielsen, J. C. 1907. The insects of East Green- land. - Meddelelser om Grønland 29 (10): 365- 414. 42. Pape, T. 1983. Observations on nests of Bombus polarts Curtis usurped by B. hyperbonus Schonherr in Greenland. - Entomologiske Meddelelser 50: 145-150. 43. - 1984. Grønlands møgfluer (Diptera: Scatho- phagidae). - Entomologiske Meddelelser 52 (1): 44-48. 44. Røen, U. 1963. Nogle udbredelsestyper i den grønlandske ferskvandsfauna. - Tidsskriftet Grønland, oktober 1963: 361-374. 45. Schiødte, J. C. 1844-1845. Om slægten Micra- lymma. - Naturhistorisk Tidsskrift 2 (1): 370-389. 46. - 1857. Tillæg Nr. 3. Udsigt over Grønlands Land-, Ferskvands- og Strandbreds-arthropoder. - I: Reinhardt, L, Schiødte, J. C., Mørch, O. M. L., Lutken, C. F., Lange, J., & Rink, H. Natur- historiske Bidrag til en Beskrivelse af Grønland. Særskilt Aftryk af Tillæggene til Rink, H. Grønland, geografisk og statistisk beskrevet: 50- 74. - København. 47. Warming, E. 1886-1887. Om Grønlands Vege- tation. - Meddelelser om Grønland 12: 1-245. 48. Wolff, N. L. 1964. The Lepidoptera of Green- land. - Meddelelser om Grønland 159 (11): 1-74. 177 [14]