[1] Scoresbysund - olieaktiviteterne og lokalsamfundet1 Af Finn Breinholt Larsen Foredrag holdt ved Nordisk Ministerråds seminar om energiressourcer i Vestnorden, Nuuk, maj 1989. 1. Indledning Scoresbysund (østgr.: Ittoqqortoormiit) er det eneste lokalsamfund, der er di- rekte berørt af olieaktiviteterne i Jame- son Land. Med sine godt 500 indbygge- re er Scoresbysund Grønlands mindste kommune2 og en af de fattigste. Lokalsamfundet blev grundlagt i 1925 som et fangersamfund. I dag kan Scoresbysund karakteriseres som et lønarbejder-fangersamfund. Lønind- komsterne kommer hovedsageligt fra de offentlige serviceinstitutioner (bu- tikken, kommunekontoret, skolen, sy- gehuset etc.). I modsætning til stort set resten af Grønland, har det ikke været muligt at udvikle et kommercielt fiskeri i området. Da olieefterforskningen startede i Ja- meson Land i 1985, opstod der pludse- lig en ny erhvervsmulighed. Ganske vist så lokalbefolkningen i begyndelsen først og fremmest olieaktiviteterne som en trussel mod fangererhvervet. Siden har der vist sig en række positive effek- ter af aktiviteterne. En del mænd fra Scoresbysund har haft job som oliear- bejdere, beflyvningen af området er ble- vet forbedret etc. Det er dog stadig et åbent spørgsmål, hvad der vil ske med lokalsamfundet, hvis der gøres kom- mercielle oliefund, og området omdan- nes til en »olieprovins«. 2. Geografi Scoresbysund kommune ligger ved mundingen af Scoresbysund Fjord, som er verdens længste fjord (300 km). Den nærmeste grønlandske by er Ammassa- lik, 1000 km sydpå. Der er 700 km til nordspidsen af Island. Den østgrøn- landske polarstrøm fører store mængder is fra Polarhavet ned langs yderkysten og isforholdene umuliggør sejlads til og fra Scoresbysund de 9 af årets måneder. 1 geografisk henseende er Scoresbysund således et isoleret samfund. I mundingen af fjorden findes et po- lynium, d.v. s. et opvældningsområde, hvor der er åbent vand hele året (figur 2 - det skraverede område angiver po- lyniets omtrentlige position). Polyniet bruges som fourageringsområde af hav- pattedyr, fugle og bjørne. Der er en usædvanlig rigdom af fangstdyr i og omkring polyniet. Fangerbefolkningen 185 [2] har derfor udviklet iskantfangsten til stor perfektion. I indlandet - især Jameson Land - findes der en bestand af moskusokser, som der drives jagt på. Endvidere er der både i indlandet og langs yderky- sten trækruter for isbjørne, der også er et eftertragtet bytte. Der er til dato ikke fundet fiskefore- komster i området, der egner sig til kommercielt fiskeri. Der findes tre permanente bebyggel- ser i kommunen: Scoresbysund by, Kap Tobin (østgr.: Uunarteq), Kap Hope (østgr.: Ittaajivit) med hhv. 424, 60 og 38 indbyggere (1985). Hovedparten af befolkningen er østgrønlændere, efter- kommere efter de oprindelige indvan- drere. Af den samlede befolkning på 522 personer er 24 vestgrønlændere og 54 danskere. Det drejer sig hovedsage- ligt om funktionærer og deres familier. 3. Historie Scoresbysund har en ganske særpræget tilblivelseshistorie. Det var striden mel- lem Norge og Danmark om højhedsret- ten over Nordøstgrønland, der var den direkte anledning til anlæggelsen af Scoresbysund. I aftalen fra 1924 mel- lem de to stater lovede Norge at renon- cere på Scoresbysund-området, hvis der blev oprettet en eskimoisk bosættelse i distriktet. Det skete i 1925, men på pri- vat initiativ, da den danske stat var me- get tilbageholdende med at bære nyt ved til konflikten. En privat komité med Ejnar Mikkelsen i spidsen organi- serede i 1924 opførelsen af et antal be- boelseshuse, og året efter blev 70 perso- ner flyttet fra Ammassalik, hvor fangst- 186 Figur 1. grundlaget var utilstrækkeligt p.g.a. en hurtigtjroksende befolkning. Fangstmæssigt var udflytningen en succes, og i 1935 kom der endnu en gruppe tilflyttere fra Ammassalik. Da samfundet overvejende bestod af unge og^ødselshyppigheden var høj, var be- folkningstilvæksten stor. Den demogra- fiske transition indtrådte først i 1968, da spiralen blev indført. Herefter stag- nerede befolkningstilvæksten. I Scoresbysund startede de ny tider for alvor efter 2. verdenskrig. I 1947 blev der oprettet et lokalråd med repræsentanter fra fangerbefolkningen og med de ledende lokale embedsmænd som fødte medlemmer. Det var dog først i 1961, at Scoresbysund fik en repræsentant i Landsrådet, og først i 1963 at man fik en valgt kommunalbe- styrelse. [3] Sund Figur 2. I 1948 blev der anlagt en meteorolo- gisk station i Kap Tobin. I dag ligger stationen i Scoresbysund og er samtidig telestation. En stor parabolantenne minder om, at Scoresbysund på trods af sin afsides beliggenhed via satellit-link indgår i det globale telekommunika- tionsnetværk. 187 [4] I 1952 blev der åbnet en blymine i Mestersvig, nord for Jameson Land. Selv om minen ikke beskæftigede ar- bejdskraft fra Scoresbysund fik den en væsentlig betydning for lokalsamfun- det, idet der blev anlagt en flyveplads i Mestersvig, hvilket gav mulighed for regelmæssig beflyvning af området. Mi- nen blev nedlagt i 1962, men lufthav- nen blev benyttet til 1985, hvor luft- havnen på Konstabel Pynt blev taget i brug. I løbet af 50'erne og 60'erne skete der en udbygning af de kommunale ser- viceinstitutioner. F.eks. fik man i 1957 en fast læge i distriktet. Året forud var det blevet muligt at købe spiritus. Al- koholen blev dog rationeret, og det er den stadig. Alligevel skaber alkohol mangelproblemer i samfundet p.g.a. et »voldsomt« drikkemønster. I 6(Ferne oplevede Scoresbysund- befolkningen et velfærdsboom p.g.a. gode priser på sælskind. Men i slutnin- gen af 60'erne kom det første alvorlige prisfald som følge af den internationale kampagne mod babysæler. I de seneste 15 år er indtjeningsmulighederne ved salg af skind blevet stadig dårligere. I begyndelsen af 70'erne diskuterede Grønlandsrådet kommunens fremtid og overvejede nedlæggelse. På det tids- punkt var koncentrationspolitikken, den såkaldte G60-politik, kommet i modvind, og man opgav tanken. I 1985 startede olieefterforskningen i Jameson Land. 4. Erhvervsgrundlag Det økonomiske grundlag for befolk- ningen i Scoresbysund er i dag en blan- 188 Tabel 1. Den samlede pengeindkomst i Scoresbysund i 1985 fordelt på kilder. - - 1000 kr. Pct. Løn m.v. 27.694 90 Fangst Sociale ydelser 1.442 1.776 5 6 lait 30.912 101 Kilde; Egne beregninger, ding af pengeøkonomi og naturalieøko- nomi. Ser man på den samlede pen- geindkomst i kommunen i 1985 (tabel 1), kom 90% fra lønarbejde, 5% fra fangst og 6% fra sociale ydelser. Fang- sten har med andre ord stort set mistet sin betydning som kilde til pengeind- komster for lokalsamfundet som hel- hed. Det er derfor overraskende at kon- statere, at der i 1985 produceredes lige så meget kød pr. person som 50 år tidli- gere (tabel 2). Der fanges i det store hele lige så meget, som der blev fanget, da Jicoresbysund var et udpræget fan- gersamfund. Forklaringen er, at mange familier har fastholdt fangst som livs- Tabel 2. Kødproduktionens omfang i 1935-39, 1967 og 1985. ____ 1935-39 1967 1985 Samlet produktion af kød 74.000 208.950 193.770 Hundefoder og spild (20%) 14.800 41.790 38.754 Til rest til menneskeføde 59.200 167.160 155.016 Kød pr. person pr. år 333 403 331 Indbyggertal 178 415 468 Kil4e; j. Robert, Les ammassalimiut emigres au Scoresbysund, 1971, E. Mikkelsen & P. P. Sveistrup, The East Greenlan- ders Possibilities of Existence, their Production and Con- sumption, 1944 samt egne beregninger. [5] form, men dækker deres behov for pen- geindkomster via lønarbejde. Kombina- tionen af en erhvervsform, der »ikke kan betale sig«, med lønarbejde er vel- kendt fra andre marginaliserede er- hvervskulturer som småfiskeri og små- landbrug. Ikke alle hushold følger den samme indkomststrategi. Nogle hushold er ka- rakteriseret ved at satse meget på lønar- bejde, mens andre kun lægger ringe vægt på lønarbejde. Nogle hushold sat- ser meget på fangst og har en eller flere aktive fangere, mens der i andre hus- hold ikke er aktive fangere. Kombine- rer man disse to kendetegn, får man følgende husholdningstypologi (figur 3): Fangerhushold: Hushold med en eller flere aktive fangere, hvor man hoved- sageligt bruger sin erhvervsaktive tid på fangst, mens lønarbejdet tidsmæssigt spiller en underordnet rolle. Der var 39 hushold af denne type i 1985 med ialt 196 medlemmer. Lønarbejder-fangerhushold: Hushold med en eller flere aktive fangere, hvor lønarbejdet prioriteres så højt at fang- sten overvejende drives i weekenderne, efter arbejdstid og i sommerferien. Der Figur 3. Husboldstypologf. Tabel 3. Indkomstens fordeling på kilder i de fire husholdstyper. Husholdstype F F-L M Alle HUSHOLD MED LIDT LØNARBEJDE HUSHOLD MED MEGET LØNARBEJDE HUSHOLD MED AKTIV FANGER Fangerhushold Lønarbejder-fangerhushold HUSHOLD UDEN AKTIV FANGER Marginaliserede hushold Lønarbejderhushold Fangstens andel af husholdsindkomst 27% 5% 0% 5% 13% Lønarb. andel af husholdsindkomst 54% 90% 98% 67% 74% Soc. yd. andel af husholdsindkomst 19% 5% 1% 28% 13% 100% 100% 99% 100% 100% Kilde: Egne beregninger. var 25 hushold af denne type i 1985 med ialt 123 medlemmer. ~Lønarbejderhushold: Hushold, hvor lønarbejde er den væsentligste er- hvervsaktivitet, og hvor fangsten ikke spiller nogen rolle. I en del af disse hus- hold findes der ingen mænd i den er- hvervsaktive alder. Der var 19 hushold af denne type i 1985 med 55 medlem- mer. Marginaliserede hushold: Hushold, hvor man hverken satser på fangst eller løn- arbejde. Det er hushold, der erhvervs- mæssigt »har sat sig mellem to stole«, og som i vid udstrækning er afhængige af offentlig understøttelse og hjælp fra familie og naboer. Der var 12 hushold af denne type i 1985 med 55 medlem- mer (kun hushold med personer i den erhvervsaktive alder er talt med i denne gruppe - der fandtes endvidere 7 pen- sionisthushold). Fangerhusholdene udgør altså stadig den største gruppe blandt de fire hus- holdstyper.3 Ser man på indkomstens fordeling på kilder i de fire husholdsty- per, vil man imidlertid lægge mærke til, at i samtlige fire husholdstyper er lønarbejdet den vigtigste kilde til pen- 189 [6] geindkomster. I fangerhusholdene er fangst kun den næstvigtigste kilde, mens socialydelse er den næstvigtigste kilde til pengeindkomst hos de margi- naliserede hushold. Bag disse tal gemmer der sig en bety- delig forskel m. h. t. materielle leve- vilkår. I tabel 4 er der tegnet et »stati- stisk portræt« af de fire husholdstyper, der belyser disse forskelle. Husholdssammensætning. Det, der først og fremmest springer i øjnene her, er, at fanger- og lønarbejder-fangerhushol- dene i gennemsnit har betydelig flere medlemmer, og at deres forsørgerration er mellem en halv og en hel gang så stor som lønarbejderhusholdene og de Tabel 4. Statistisk portrat af de fire husholdsiyper. Husholdstype F L-F L M Alle Husholdets sammensætning Antal medlemmer i husholdet 4.7 4.6 2.9 3.2 4.1 Forsørgerratio 0.96 0.73 0.45 0.56 0.75 Bosted og boligforhold Andel der bor i Scoresbysund by 55% 82% 100% 100% 77% Boligareal pr. person, kvm. 12.2 16.2 26.9 20.3 17.2 Indkomstforhold Samlet husholds- indkomst, 1000 kr. 131.1 225.9 150.3 82.4 153.1 Indkomst pr. person 18-59 år, 1000 kr. 49.0 88.1 78.8 39.4 63.6 Hundekold og indhandling Antal hunde > 6 mdr. 9.5 6.6 0.0 0.1 5.7 Sælskind indhandlet til KGH 81-86 254.4 70.3 6.2 37.1 129.6 Bjørneskind indh. til KGH 81-86 2.2 0.5 0.0 0.2 1.1 Kilde: Egne beregninger. - Tabellen omfatter østgrønlandske og østgrønlandske-vestgrønkndske hushold med personer mel- lem 18 og 59 år. 190 marginaliserede hushold. Forskellen fremkommer ved, at fanger- og lønar- bejder-fangerhusholdene har flere børn. Bosted og boligforhold. Muligheden for at få lønnet arbejde er meget begrænset i de to bygder. Af lønarbejder-fanger- og lønarbejderhusholdene, bor da også hhv. 82% og 100% i byen. I modsæt- ning hertil bor kun 55% af fangerhus- holdene i byen. Samtlige marginalise- rede hushold bor i byen, hvilket måske kan tages som udtryk for, at når man ikke driver fangst, er byen alt andet lige et mere attraktivt sted at bo. Fangerhusholdene har den dårligste boligstandard med 12 m2 boligareal pr. person. I den modsatte ende ligger lønarbejderhusholdene med 27 m2 bo- ligareal pr. person. Forskellen afspejler bl. a. de forskellige husholdstypers øko- nomiske formåen. Indkomstforhold. Husholdsindkomsten er dels gjort op som samlet indkomst og som indkomst pr. person mellem 18 og 59 år. Da lønindkomsten indgår som det ene opdelingskriterium i hushold- ningstypologien, er det givet på forhånd, at der er tale om indkomst- forskelle mellem fangerhushold og marginaliserede på den ene side og lønarbejder-fanger- og lønarbejderhus- hold på den anden. Tabel 4 viser imidlertid, at disse ind- komstforskelle er særdeles markante, idet den gennemsnitlige pengeind- komst pr. person i den erhvervsaktive alder er ca. dobbelt så stor hos lønarbej- der-fanger- og lønarbejderhushold som JIQ& fangerhushold og marginaliserede hushold. De to sidstnævnte husholdsty- peiTer udprægede lavindkomsthushold. [7] Hundebold og indhandling. Der findes kun hundespand i de hushold, der dri- ver fangst (fanger- og lønarbejder- fangerhushold). Det fremgår af tabel 4, at fangerhusholdene i gennemsnit har ca. 10 voksne hunde (> 6 måneder), mens lønmodtager-fangerhusholdene i gennemsnit har ca. 7 voksne hunde. Mængden af indhandlede sælskind til KGH viser også et klart mønster med de marginaliserede hushold som eneste undtagelse. Når disse hushold har en vis indhandling på trods af, at de ikke driver fangst, er det blot udtryk for, at man kan erhverve sig skind på anden måde end ved fangst (kortspil, gaver etc.). De statistiske oplysninger om de fire husholdstyper viser, at der er væsentli- ge forskelle imellem husholdstyperne på en række levevilkårsvariable. Især er de store forskelle m. h. t. materiel leve- standard (boligareal, pengeindkomst) iøjnefaldende. Man kan umiddelbart konkludere, at hushold, der satser på fangst, og som kun i mindre omfang eller slet ikke supplerer deres indtægter med lønarbej- de, må affinde sig med en lav materiel levestandard sammenlignet med hus- hold, der har lønarbejde i større om- fang. Den lave materielle levestandard er en integreret del af livsstilen hos fan- gerfamilierne. Man kunne også kalde det den offeromkostning, der er for- bundet med at vælge fangst som den primære erhvervsaktivitet. Det er tankevækkende, at fangerhus- holdenes pengeindkomst i 1985 var på cirka samme niveau som de marginali- serede husholds. Det er åbenlyst, at in- citamentet til at drive fangst ikke ligger i det pengeøkonomiske udbytte ved fangsten. Her ville en fangerfamilie kunne klare sig lige så godt ved lidt lønarbejde kombineret med sociale ydelser. Når en gruppe hushold stadig holder fast ved fangsten som deres primære erhvervsaktivitet, kan det næppe for- klares ud fra andet end ønsket om at opretholde den livsform, der er forbun- det med fangererhvervet. Det er imid- lertid sandsynligt, at behovet for lønar- bejde vil stige i de kommende år som følge af en gradvis ændring i for- brugsmønsteret. Man må derfor for- vente, at antallet af personer, der veks- ler mellem at drive fangst og have lønnet arbejde, vil vokse. Der er der- imod ikke noget der tyder på, at antal- let af aktive fangere er faldende. Fort- sætter udviklingen i det samme spor som de foregående 20 år, vil der imid- lertid efterhånden komme flere fritids- fangere, mens antallet af fuldtidsfange- re vil mindskes. Når det for en række hushold er mu- ligt at integrere fangst og lønarbejde, skyldes det ikke mindst, at efterspørgs- len efter arbejdskraft er størst i som- merperioden. Sommerperioden er sam- tidig den tid på året, hvor fangstaktivi- teten er lavest. Dette illustreres af figur 4, der viser en årscyklus for sælfangst og lønarbejde hos Kongelige Grøn- landske Handel (nu KNI). De to er- hvervsaktiviteter svinger tydeligvis i »modfase«. 5. Sociale forhold Den her beskrevne udvikling kunne 191 [8] INDHANDLEDE SKIND (stk.)_______ ARBEJDSTIMER (i tusinder) ------ 500 400 300 200 100 O r-- 9 8 7 6 5 4 3 2 1 O 1234567 figur 4. Årsgklusfor sælfangst og lønarbejde (KNI) 1984. opfattes som en stort set vellykket til- pasning til nye livsbetingelser. Tilsyne- ladende har de fleste hushold fundet »livsduelige« erhvervsstrategier afpasset efter deres præferencer og muligheder. Desværre er det ikke så enkelt. Tilpasningen har været alt andet end omkostningsfri, hvilket jeg skal søge at vise med nogle tabeller, der belyser de sociale forhold i Scoresbysund kommu- ne. Jeg vil på forhånd advare om, at disse tabeller tegner et meget dystert billede af situationen. Dødsårsager. Tabel 5 viser den relative fordeling af dødsårsager i Scoresby- sund, Grønland som helhed, Danmark og Færøerne. For Scoresbysund er der benyttet tal for 10-års perioden 1976- 85 for at få et tilstrækkeligt stort talma- teriale. For de øvrige tre områder er der benyttet tal fra 1987. Kun en trediedel af dødsfaldene i Scoresbysund skyldes »naturlige årsa- 192 10 11 12 Kilde: Egne beregninger. ger«, d.v. s. sygdom. To trediedel af dødsfaldene skyldes ulykker, selvmord, vold m.v. Sammenligner man med Danmark og Færøerne er forskellen enorm. Men også i forhold til tallene for hele Grønland er forskellen stor. Døde fordelt på aldersgrupper. Lige så voldsomme afvigelser finder man i dødsfaldenes aldersfordeling (tabel 6). I Danmark og Færøerne indtræder 9 ud af 10 dødsfald blandt personer, der er fyldt 50 år. I Grønland som helhed dre- jer det sig om godt 5 ud af 10, mens det i Scoresbysund er mindre end 3 ud af 10 dødsfald, der indtræder blandt per- soner, der er fyldt 50 år. Voldsskader. En opgørelse over antal- let af voldsskader behandlet af det grønlandske sundhedsvæsen i en perio- de på 3 måneder i 1983 viser, at Scores- bysund havde den største hyppighed af voldsskader blandt Grønlands 16 læge- distrikter (tabel 7). [9] Tabel 5. Dødsårsager. Scoresbysund Grønland 76-85 87 Danmark 87 Færøerne 87 Pct. Pct. • Pct. Pct. Sygdom Ulykker Selvmord 33.3 27.5 20.3 67.0 11.7 15.5 93.0 4.2 2.5 93.2 6.0 0.5 Vold 17.4 2.7 0.3 0.3 Ukendte årsager 1.4 3.1 - - 99.0 100.0 100.0 100.0 Kilde: Yearbook of Nordic Statistics 1988 samt egne beregninger. Selvmord. En opgørelse over antallet af selvmord i Grønland i perioden 1977-86 viser, at Scoresbysund var den kommune, der havde den højeste selv- mordshyppighed. I forvejen har den grønlandske befolkning formentlig den højeste selvmordshyppighed i verden (tabel 8). De fire tabeller fortæller til sammen en historie om et samfund med et ab- normt højt aggressions- og konfliktni- veau. Det er tidligere nævnt, at alkohol skaber store problemer i samfundet. Vold, selvmord og drab begås ofte i spirituspåvirket tilstand. Men det er for enkelt at sige, at alkohol i sig selv er årsagen til disse ulykkelige hændelser. Alkohol er nærmere en udløsende og forstærkende faktor. Selv om det er vanskeligt at pege på Tabel 6. Døde fordelt på aldersgrupper. Scoresbysund Grønland Danmark 76-85 87 87 Færøerne 87 Pct. Pct. Pct. Pct. 0-14 år 14.5 11.4 1.4 1.8 15-29 år 40.6 19.9 2.0 3.1 30-49 år 17.4 14.2 6.6 7.0 50- år 27.5 54.4 90.0 88.1 99.7 99.9 100.0 100.0 konkrete årsagssammenhænge mellem den voldelige adfærd og den sam- fundsmæssige omstillingsproces, er der næppe nogen tvivl om, at sammenhæn- gen findes. De sociale problemer er for alvor dukket op i løbet af de seneste 15-20 år. Måske er udviklingen gået for hurtigt og har skabt »omstillings- stress«, måske er den gået for langsom i Tabel 7. Voldsskader pr. 1000 indbyggere - 3 måneder i 1983. Mindst Middel Størst Nanortalik Qaqortoq Narsaq Paamiut Nuuk Maniitsoq Sisimiut 11 7 16 12 8 7 2 Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Avanersuaq 5 5 3 10 5 1 4 Tasiilaq Ittoqqortoormiit 5 20 Kilde: Yearbook of Nordic Statistics 1988 samt egne beregninger. Kilde: Ugeskrift for Læger, 29. oktober 1984 nr. 44. forhold til de skabte forventninger med frustrationer til følge. Under alle omstændigheder har man forlængst nået et »point of no return«. Tiden kan ikke skrues tilbage til »det gode gamle fangersamfund«. En ny ba- lance må findes mellem de traditionelle værdier og adfærdsformer og en mo- derne tilværelse. Og det er sandsynligt, at denne balance lettere findes, hvis lo- kalsamfundet har materielle ressourcer til at udbygge den moderne tilværelses 193 [10] Tabel 8. Selvmordsbyppigbed pr. 1000 indbyggere pr. år. Mindst Middel Størst •HU Nanortalik 0.7 Qaqortoq 0.7 Narsaq 0.6 Ivittuut - Paamiut 1.2 Nuuk 1.1 Maniitsoq 0.7 Sisimiut 0.5 Kangaatsiaq 0.4 Aasiaat 1.1 Qasigiannguit 0.6 ILulissat 0.8 Qeqertarsuaq 0.7 TTiimmgnnflq 0.4 Upernavik 0.8 Avanersuaq 1.6 Tasiilaq 1.5 Ittoqqortoormiit 2.8 Kilde: Jørgen Thorslund, upubliceret materiale. Opgjort på basis af perioden 1977-86. »infrastruktur« (boliger, skole, fritidsfa- ciliteter etc.). At denne infrastruktur i dag er dårligt udbygget i Scoresbysund kom- mune illustreres i tabel 9, der er en opgørelse over boligdækningen i Grønlands 18 kommuner. Sammenhol- der man den faktiske boligdækning med den standard, det grønlandske hjemmestyre har opstillet, ser man, at Scoresbysund har den næststørste bo- ligmangel i landet. Regnet ud fra skattepligtig indkomst pr. person (indkomståret 1986) tilhører Scoresbysund den fattigste trediedel af de grønlandske kommuner (tabel 10). Det er desværre ikke noget særligt godt udgangspunkt for en modernisering af samfundets infrastruktur. Olieaktivite- terne kan imidlertid ændre på denne si- tuation. 6. Olieaktiviteterne Som nævnt i indledningen var der en betydelig skepsis i lokalbefolkningen, da olieaktiviteterne startede. Man fryg- tede at aktiviteterne ville forstyrre fangstdyrene. Ikke mindst udsigten til at isbrydende supertankere en dag ville pløje sig vej igennem Scoresbysund Fjord og Hurry Fjord gav anledning til bekymring. Om dette faktisk bliver en realitet, og hvad konsekvenserne i givet faH vil være, er der ingen der ved. Vil fangstdyrene trække væk fra polyniet i fjordmundingen? Eller vil de tilpasse sig? På trods af denne skepsis var der stor interesse blandt kommunens befolk- ning-Sot at få arbejde ved olieaktivite- terne, da de startede i 1985. Ikke mifidst unge, ugifte mænd, men også en Tabel 9. Boligmangel 1989. 0-19 pct. 20-39 pct. 40-59 pct. Nanortalik 23 Qaqortoq 19 Narsaq 19 Ivittuut Paamiut 1 1 Nuuk 15 Maniitsoq 13 Sisimiut 22 Kangaatsiaq 19 Aasiaat 19 Qasigiannguit Hulissat 29 32 Qeqertarsuaq Uummannaq Upernavik Avanersuaq 33 21 31 56 Tasiilaq Ittoqqortoormiit 39 44 Grønlands hjemmestyres boligdirektorat. Mål: l bolig pr. samboende par samt l bolig pr. enlig over 20 år. 194 [11] Tabel 10. Skattepligtig indkomst pr. person i de grønlandske kommuner 1986. 6 rigeste 6 mellemste 6 fattigste Nanortalik Qaqortoq Narsaq 75.000 Ivittuut (183.000) Paamiut Nuuk 106.000 Maniitsoq Sisimiut 96.000 Syd- og Midtgrønland----- 49.000 62.000 Kangaatsiaq Aasiaat Qasigiannguit Ilulissat Qeqertarsuaq 76.000 Uummannaq 75.000 56.000 66.000 Nordgrønland • 54.000 54.000 67.000 3ZOOO Upernavik Avanersuaq 36.000 39.000 Tasiilaq Ittoqqortoormiit 39.000 49.000 KMe: Grønland 1987. del familieforsørgere søgte job i Jame- son Land. Der er flere ting, der gør oliearbejdet attraktivt. Man arbejder i koncentre- rede perioder på en måned eller to. P.g.a. en lang arbejdsuge, kan man nå at tjene et ganske pænt beløb. Inter- views med lokale oliearbejdere viser, at arbejdet normalt bliver opfattet som spændende. Da der kun er meget be- grænsede muligheder for at bruge pen- ge, så længe man er i Jameson Land, er der mulighed for at spare op til større anskaffelser - en ny jolle f. eks. - en dyr familiefest (konfirmation m.v.), eller en ferierejse. Hermed ikke sagt at alle be- nytter sig af denne mulighed. Man arbejder på korttidskontrakter og er derfor frit stillet, når arbejdspe- rioden er omme. Hvis man ønsker at drive fangst en del af året, er der derfor mulighed for det. Fanger- og lønarbej- der-fangerhushold kan let indpasse ar- bejdet i deres øvrige erhvervsaktivite- ter. For rene lønarbejderhushold er arbejdet måske ikke helt så attraktivt, især ikke for familieforsørgere, der ger- ne vil have stabilt arbejde hele året og som ikke bryder sig om at være væk fra familien i lange perioder. De lokale oliearbejdere, vi har inter- viewet i forbindelse med undersøgel- sen, har generelt udtrykt tilfredshed med løn- og arbejdsvilkår. Kommunens arbejdsmarkedskontor får jævnligt fo- respørgsler fra personer, der ønsker ar- bejde i Jameson Land. Der er fra de dansk-grønlandske myndigheders side blevet lagt vægt på, at der benyttes lokal arbejdskraft i det omfang, der kan skaffes kvalificerede ansøgere. Antallet af ansatte fra Scores- bysund har svinget mellem O og 30 afhængigt af aktivitetsniveauet. Den lo- kale arbejdskraft har først og fremmest være beskæftiget i ufaglærte jobs i base camp'en på Konstabel Pynt og som recor- der helpers ved de seismiske undersøgel- ser i Jameson Land. Konsekvenser for lokalsamfundet af olieaktiviteteme. Positive Negative • Efterforskningsfasen Forbedret beflyvning Bedre vareforsyning Flere lønindtægter Jobtræning Skat til kommunen Feltopbygning og produktion (Samme blot i for- stærket grad) Forstyrrelse af fangst- områder (?) Boom-and-bust- syndrom 195 [12] Ud over lønnen og oplevelsen har arbejdet i Jameson Land for en dels vedkommende givet noget elementær arbejdserfaring fra en større arbejds- plads og også visse konkrete færdighe- der, så som at kunne køre truck. Dette kan være et springbrædt til tilsvarende jobs i eller uden for Scoresbysund. For lokalsamfundet som helhed har der også været en række fordele ved olieaktiviteterne. Kommunen har fået forøget sine skatteindtægter, idet man ud over indkomstskat fra de lokale oliearbejdere også får indkomstskat af de ikke-grønlandske oliearbejdere, der opholder sig mere end 6 måneder i Ja- meson Land. 2,2 milioner, eller 33% af Scoresbysund kommunes skatteindtæg- ter i 1988 stammede fra personer, der var ansat ved olieaktiviteterne. Af andre fordele for lokalsamfundet kan nævnes anlæggelse af lufthavnen på Konstabel Pynt, hvilket bl. a. har be- tydet lettere adgang til patientevaku- ering samt hyppigere flyforbindelser. Der er også kommet en del flyfriske va- rer i butikken. Det er svært at få øje på negative ef- fekter af de hidtidige olieaktiviteter. Man er således allerede nu i den si- tuation, at det vil være problematisk for lokalsamfundet, hvis olieaktiviteter- ne indstilles permanent. Vil det grøn- landske hjemmestyre f. eks. drive luft- havnen videre (for indeværende er det koncessionshaveren, der driver den)? Hvad kan man vente sig, hvis der starter olieudvinding? De positive ef- fekter, man allerede har oplevet, vil sandsynligvis forstærkes. Men der vil uden tvivl også dukke negative effekter 196 op. Forstyrrelse af fangstområderne er allerede nævnt som en mulig negativ effekt. Lige så problematisk vil det være, hvis lokalsamfundet gennemlever en hektisk økonomisk boom-periode på en snes år efterfulgt af økonomisk stil- stand. Problemet er imidlertid, at lokalsam- fundet ikke rigtig har noget valg. De centrale beslutninger vedrørende olieaktiviteterne træffes andre steder - til dels af markedskræfterne. Det er svært at få øje på virkelige alternativer til olieaktiviteterne, hvis Scoresbysund kommune skal overleve på længere sigt. I stedet må man håbe på myndig- hedernes vilje til at beskytte lokalsam- fundet mod at blive løbet over ende. En begyndelse er her allerede gjort med oprettelse af et kontaktorgan mellem Scoresbysund kommune, de dansk- grønlandske myndigheder og konces- sionshaverne. Men den vigtigste beskyttelsesfaktor for lokalsamfundet er i virkeligheden nok den fysiske afstand mellem Scores- bysund og Konstabel Pynt (50 km). Det giver mulighed for at begrænse og regulere samkvemmet mellem kommu- nens befolkning og de udefra kommen- de. Med den barriere som udgangs- punkt må man forsøge at få det bedst mulige ud af situationen. Noter 1. tokalsamfundsundersøgelsen i Scoresbysund kommune er foretaget af Grønlands Universitet/ TJisiroatusarfik efter aftale med Råstofforvaltnin- gen. Undersøgelsen er en nulpunkts-undersøgel- se, der skal give mulighed for at vurdere ojieaktiviteternes effekt på lokalsamfundet, 2. Jeg ser her bort fra Ivittuut kommune, der i reali- teten er en flådebase. 3. E)er er kun medregnet rene østgrønlandske hus- hold i opgørelsen. [13]