[1] Nytårstale 1. januar 1990 Af Jonathan Mot2feldt Kære landsmænd. Jeg vil gerne ønske alle i vort kære land et godt og velsignet nytår 1990. Det gamle år, 1989, var året, hvor vi markerede de første 10 år med hjemme- styre. Det har været et spændende år for os allesammen med mange begivenhe- der, som har sat sit præg i vores erin- dring. Vi har været vidner til mange dej- lige kulturelle oplevelser, hvor vore egne kunstnere sammen med kolleger fra andre lande berigede os overalt i landet. Jeg vil gerne takke alle og en- hver. I har været med til at markere ju- bilæet på en værdig måde. Dronningen og prinsen bidrog til at gøre selve jubilæumsdagene ekstra fest- lige, og også de mange besøgende rege- ringsrepræsentanter og ambassadører fra andre lande viste os, at Grønland har mange venner, som ønskede at fejre hjemmestyretanken med os. De første 10 år i hjemmestyrets histo- rie har lært os, at vi i Grønland er med på verdenskortet, og at vi hverken kan eller skal isolere Grønland i forhold til omverdenen. Det være sig på det øko- nomiske og ikke mindst på det kulturel- le område. Det vil være på sin plads at citere en erfaren medarbejders bedømmelse af udviklingen. Vedkommende har arbej- det mange år i såvel Grønland som i Danmark: »Det samlede indtryk må blive, at hjemmestyreordningen har udløst man- ge kræfter i Grønland. Der er foregået en vældig udvikling, men det er stadig et åbent spørgsmål, om der kan skabes et erhvervsgrundlag, som kan bære den standard, grønlænderne er nået op på. Man må håbe, at det vil lykkes hjemme- styret at klare skærene - for der er grøde i det grønlandske samfund.« 1989 var året, hvor det traditionelle verdensbillede ændredes totalt. Gamle ideologier og doktriner faldt sammen - i bogstaveligste forstand som Berlin-mu- ren. Dette opbrud i østblokken vil i de kommende år få betydning for hele ver- den. Vi i Grønland hilser denne udvikling velkommen. Vi er et fredselskende folk og ser gerne så megen afspænding som mulig mellem supermagterne, som vi geografisk ligger midt imellem. Selv har vi måske ikke direkte indflydelse på dis- se verdensomspændende forandringer. l [2] Men også vi kan yde vores bidrag, bl. a. ved at åbne vore døre for vore frænder fra Sibirien, som i denne sommer besøg- te os, og også for flere officielle besøg fra østlandene. Vi har erfaret, at de bal- tiske lande ønsker at sende repræsentan- ter til Nuuk for at studere vores hjem- mestyreordning, og vi har budt dem velkommen. Året 1989 var også året, hvor vores forhold til EF blev fornyet. På trods af alle forudsigelser foregik forhandlinger- ne om en ny fiskeriaftale i en særdeles venlig atmosfære, og der blev opnået en aftale, som både landstinget og EF's mi- nisterråd har erklæret sig tilfredse med. Det vil give os gode muligheder for at tilpasse os den situation, der opstår, når EF's indre marked bliver en realitet. Ligeledes har vi i god broderånd re- guleret vores forhold til Island, Færøer- ne og de skandinaviske lande. Ligeledes har vi bestyrket vore i forvejen udmær- kede forbindelser til vore stammefræn- der gennem ICC under mødet i Sisi- miut. Mange vil måske mene, at årets jule- kalender blot var en underholdning. Men nej, det er næsten første gang, at vores rigsfæller i Danmark bliver belært om hverdagens Grønland på en sjov, spændende og meget oplysende måde. Jeg vil gerne takke Danmarks Radio og folk, der har medvirket i udsendelsen for det gode initiativ og den indsats, de har ydet. Nu kan der vel ikke være tvivl for nogen om, at julemanden bor i Grønland, også i 90-erne. I 90-erne skal vi afprøve og realisere de visioner og værdier, vi har skabt i de 10 år, hjemmestyret har eksisteret. Det skal her ikke skjules, at der har været store svingninger såvel på det kulturelle som på det økonomiske plan. Men vi har klaret skærene. Takket være den fælles vilje og indsats, de allerfleste har udvist. Kommunevalget sidste forår har gi- vet os en klar fornemmelse af, at der er vilje til at tage ansvar for lokalsamfun- denes økonomi, beskæftigelse og masser af lokale initiativer til meningsfyldte kulturelle nyskabelser. Det var meget glædeligt at se, hvor mange kvinder der kom ind i kommunalbestyrelser, byg- deråd og menighedsrepræsentationer. Det er ikke første gang, vore dygtige kvinder præger vores udvikling. Uden kvindernes indsats havde vores kultur ikke overlevet. Det er den rette udvik- ling, at kvinderne nu deltager mere ak- tivt i Grønlands politiske liv og dermed kommer til at præge vores hverdag end- nu mere end tidligere. Jeg tror, vi i 90'erne skal rette blikket mod os selv - på vores folk og vores samfund og spørge os selv: Hvad kan vi i fællesskab gøre for at skabe større tryghed og glæde ved at leve i vores land? Der er utroligt mange dygtige men- nesker i vores samfund, som har vilje og evne til at løfte opgaverne i fællesskab, når det gælder. Jeg husker stadig det fællesskab, der blev vist ved indsamlin- gen til Kræftens Bekæmpelse. Hele lan- det var samlet om denne opgave. Det samme kan vi gøre igen, når opgaven kræver det. Og opgaven ligger i hver- dagen. Vi ved, at der er boligproblemer, er- hvervsproblemer og identitetsproble- [3] Hjemmestyrets første 10 år blev fejret, og det gode forhold mellem Grønland og Danmark ses af dette billede, hvor landsstyreformanden svinger dronningen i en polka. Foto: Lisbet Lyager, Sermitsiaq. mer. Vores land er ikke alene om sådan- ne problemer. De hører med til ethvert samfund overalt i verden. Vi skal dog ikke glemme, at vi samtidig har en me- get høj levestandard, når vi sammenlig- ner os med lande under samme eksi- stensvilkår. Der er derfor ingen grund til, at vi skal ynke os selv. Lad os sætte pris på de værdier, vi som et gammelt kulturfolk har. Og lad os så ved fælles indsats forbedre de forhold, vi finder uacceptable. Vi ved også alle sammen, at spiritus- misbruget er en plage. Vi ved også, at brugen af hash og andre hårde stoffer er en plage, der tiltager blandt os. Som mennesker i et moderne sam- fund er det vores pligt at skabe løsninger til bekæmpelse af sådanne negative kræfter, som nedbryder så meget i vort samfund. En af vejene til at opnå dette er, at vi fortsat skal dygtiggøre os. Vi har i man- ge år prioriteret uddannelse meget højt. Det skal vi fortsætte med. Vores uddan- nelsestiltag må i første række tilgodese vore egne behov indadtil og udadtil. Denne målsætning blev forstærket un- der landstingsdebatten om afskaffelsen af det forhadte fødestedskriterium. Der- for skal vi slå fast, at vejen til aktiv del- tagelse i 90-ernes spændende udvikling hedder uddannelse og dygtiggørelse samt stabil deltagelse på arbejdspladser- ne og uddannelsesstederne til havs, på land og i luften. Det arbejde, der udføres nu til dags på den arbejdsplads, som er den grønland- [4] ske kirke, viser, at grønlandsk arbejds- kraft under grønlandske vilkår kan kla- re udfordringer under vanskelige øko- nomiske og arbejdsmæssige vilkår, hvad der er lært fra gammel tid af. Det samme kan siges om sundhedspersonale spe- cielt i bygderne. For begge gruppers vedkommende arbejdes der nu med en videre planlægning og udbygning af deres uddannelse. I denne forbindelse kan jeg ikke lade være med at nævne den voksende be- vidsthed blandt vore studerende om at samarbejde og planlægge i fællesskab. KIK i Danmark har haft nogle interes- sante initiativer i sidste efterår om at være grønlænder og om at eksistere og leve i vort land. Der viste ungdommen sin modenhed og klarsyn ved at konklu- dere: Vi har brug for alle veluddannede, såvel grønlandsksprogede som dansk- sprogede, der gerne vil arbejde under de vilkår, som samfundet gennem de folke- valgte har afstukket og ønsker at frem- me. Vi ved, hvordan naturens luner og udefra kommende forhold kan påvirke vores hovederhverv - fiskeriet. Det kan være i form af svigtende ressourcer, dårligt vejr, efterspørgsel, priser og va- lutaforhold. Det er vilkårene, og dem må vi hele tiden tilpasse os, så vi opnår det bedst mulige for vores produkter. Vi må samtidig være åbne for også at ud- vikle nye erhvervsmuligheder. I 90-erne får vi hårdt brug for at ud- nytte de ressourcer, vores land tilbyder. Derfor må forundersøgelser, efterforsk- ninger og udvindinger af olie og mine- raler intensiveres. De rigdomme, som findes i undergrunden, skal hjælpe til en fortsat fornuftig og stabil økonomisk udvikling af vort samfund. Men jeg vil samtidig understrege, at vi ikke glemmer, at al udnyttelse af res- sourcer - levende og ikke-levende - skal ske miljømæssigt forsvarligt, så kom- mende generationers overlevelse sikres i vores sårbare arktiske samfund. Vi har bevist omverdenen og os selv, at det er muligt at skabe et bæredygtigt samfund i et så barskt område som vort. Lad os i fællesskab videreudvikle og be- vare dette fundament i 90-erne. For- udsætningen er, at vi står sammen og løfter opgaverne i fællesskab og i samar- bejde med andre udenfor vort land. Vi har erkendt, at vi har ønsker og behov for at være i kontakt med verden omkring os. Vi har samtidig erkendt, at en sådan kontakt forudsætter, at vi kan kommunikere på et andet sprog end vort grønlandske. Ønsket om kontakt med omverdenen vil i de kommende år stige. Vi må derfor sørge for ikke at be- grænse vores udfoldelsesmuligheder. Indlæring af fremmede sprog må således prioriteres højt. Vi må se i øjnene, at det ikke er nok, vi lever i et to-sproget sam- fund, hvis vi skal have den kommunika- tion, vi ønsker. I denne forbindelse er det glædeligt at konstatere, at spørgs- målet om en mere målrettet sprogpoli- tik indgår i diskussionen om fremtidens skole. Med disse ord vil jeg sende de varme- ste hilsener til alle i Grønland med ønsket om, at de næste 10 år må blive lige så aktive og spændende som det 10- år, hvor vi sammen skabte det grøn- landske hjemmestyres fundament. Gud velsigne os alle. [5]