[1] Guld i Østgrønland Af C. Kent Brooks Det canadiske prospekteringsfirma »Platinova Resources Ltd« med finan- siel opbakning fra »Corona Corpora- tion«, et af de ledende selskaber inden for guldefterforskning og -udvinding i Nordamerika, er på tredje år i gang med et intensivt feltprogram i Grønland. Det forventes at føre til åbningen af en guldmine i verdensklasse inden for de kommende år. Aktiviteten foregår ved Skærgården, et blandt geologer velkendt bjergarts- kompleks ved mundingen af Kangerlu- ssuaq, der ligger cirka midtvejs mellem Ammassalik og Ittoqqortoormiit/Sco- resbysund, Østgrønland. Der blev fundet spor af guld i 1986 under en rutinemæssig undersøgelse af vandløbssedimenter. I sommeren 1987 fulgte man disse spor og fandt forhøjede guldværdier i visse bjergarter i fjeldene. Disse blev videre undersøgt i 1988, hvor det blev konstateret, at de høje guldvær- dier forekommer i en sammenhængen- de horisont med en udstrækning på mindst 25 km2. Økonomisk betragtet er det forekomstsmønster særlig gunstigt for minedrift, dels fordi guldmængden forholdsvis nemt kan udregnes, hvor- ved den indsatsmæssige risiko kan vur- deres, dels og ikke mindst fordi guldet kan udvindes, uden at der skal brydes store mængder fjeld, som ikke indehol- der malm, hvad der ville medføre spild af ressourcer. I 1989 er der investeret omkring l million US dollars i projektet. Der er, blandt andet, blevet boret 11 huller med diamantbor på op til 500 m's dybde for at følge fortsættelsen af malmhorison- ten nedad i undergrunden. Det skønnes, at der er basis for en mine, der kan pro- ducere så meget som 400.000 troy ounce guld (l troy ounce = 31,10 gram), sva- rede til omkring 12 tons guld om året. En mine af dette format er blandt de største i verdensskala; det er besluttet, at programmet skal fortsætte i 1990. Guldprisen har været præget af store svingninger i de senere år; men eksper- ter mener, at guldet på længere sigt stort set vil bevare sin nuværende værdi. Ind- til begyndelsen af 1970'erne var guldpri- sen fastsat ved lov i USA til 35 dollars pr. ounce. Men efter ophævelsen af den- ne lov og oliekrisen kom priserne hur- 33 [2] Boreudstyr under nedtagning for flytning til anden lokalitet i området, september 1989. Foto: Jørgen Taagholt. tigt op på over 100 dollars pr. ounce og nåede i en kort periode 800 dollars pr. ounce. I den senere tid har der været to perioder med priser helt ned til 300 dol- lars, men i det sidste år har prisen været mellem 350-400 dollars pr. ounce. Guldprisen er afhængig af mange for- hold, heriblandt især verdenspolitisk og -økonomisk stabilitet; i kriseperioder har guldprisen en tendens til at stige voldsomt. Nok den mest usikre faktor er Sovjetunionen, der sammen med Syd- afrika producerer størsteparten af guld på verdensbasis. Problemet er, at ingen i Vesten ved, hvor stor Sovjetunionens produktion er. Vi ved kun, at der sælges meget guld til Vesten, og at mængden svinger alt efter Sovjetunionens behov for vestlig valuta. Resten bliver formo- dentlig gemt som en slags opsparing, der udgør en trussel mod stabiliteten af guldprisen derved, at Sovjetunionens guld pludselig kan blive eksporteret til Vesten. I de senere år har guldeksport fra Sovjetunionen været faldende; det tyder på, at beholdningen er brugt op. Med de nuværende priser vil guld ud- vundet fra Skærgårdskomplekset få en værdi på over 300 millioner dollars om året forudsat, at den brydes over 15 år. Dette vil ikke altsammen være over- skud, da beløbet også skal dække om- kostningerne forbundet med minedrif- ten samt skat til staten. Størrelsen af disse udgifter kan ikke beregnes på så tidligt et tidspunkt, men 250 dollars pr. ounce er ikke et urimeligt skøn for selve driftsomkostningerne, vurderet ud fra andre og lignende guldminer. Dette vil- le give et pænt overskud til investorerne efter skønnet skat er fratrukket på om- kring 60 millioner dollars, eller 500 millioner kroner om året. Dertil kom- mer betydelige ekstra indtægter fra pal- ladium og platin, der findes sammen med guld, men ikke er taget med i disse beregninger. Det lyder af meget, men man skal huske på, at investorerne har 34 [3] satset over 100 millioner i projektet, in- den de havde den ringeste sikkerhed for, at guldsporene ville føre til fund af en brydeværdig forekomst. Så meget koster forundersøgelserne, herunder udgifter til feltudstyr, så som helikopter og var- me telte, til lønninger til højt kvalifice- rede geologer, der også er bjergbestigere, og til avancerede laboratorieundersøgel- ser, som foregår sideløbende med feltar- bejdet og er betinget af ugentlig flytrans- port af bjergartsprøverne. Det er kun, hvis der er udsigt til store gevinster, at nogen vil sætte så mange penge på spil. I praksis er det en del af indtægten fra mi- ner, som er kommet i gang, der finan- sierer eftersøgningen af ny miner. Det grønlandske Hjemmestyre burde være meget interesseret i fremtidig mi- nedrift på grund af de store pengesum- mer, der vil tilfalde det offentlige gen- nem afgifter og skat. Samtidig bliver der åbnet for beskæftigelsesmuligheder for et stort antal mennesker, hvilket i sig selv betyder en stigning i skatteindtæg- ter, samt muligheder for uddannelse og oplæring i forskellige fag direkte eller indirekte tilknyttet minearbejde. Dette kan blive det økonomiske og videnmæs- sige grundlag for en højere uddannelse for unge grønlændere, som måtte være interesserede. En mineaktivitet ved Kangerlussuaq kan kun startes på grundlag af en kon- cession fra Råstofforvaltningen for Grønland, der efter politisk indstilling fastsætter afgifter, betingelser og krav. Selv om det besluttes at etablere en mine i Skærgården nu, er der langt igen, førend den kan sættes i gang. Først skal Platinovas boreudstyr og borekerner, Skærgaard Intrusionen, september 1989. Foto: Jørgen Taagholt. 35 [4] området kortlægges i detaljer, så der in- gen tvivl kan være om forekomstens størrelse. I den forbindelse vil der blive udført flere diamantboringer og senere underjordiske udgravninger. Det skal undersøges, hvordan minen bedst kan konstrueres, hvordan de unyttige sten- masser kan skaffes af vejen, og hvordan der kan laves knuseværk, beboelse, strømforsyning og en havn til udskib- ning af malmkoncentratet. På nuværende tidspunkt ved man, at minen skal være underjordisk, dvs. ikke et åbent brud, at guldet er forholdsvis nemt at udskille, og at de tiloversblevne mineraler ikke er særlig giftige for mil- jøet. Selv om Grønland set med danske øjne er et barsk sted, er Østgrønland ikke værre med hensyn til minedrift end mange andre steder, hvor miner er ble- vet anlagt, som for eksempel i tropiske områder med voldsom nedbør og bjerg- rigt terræn. Skærgården ligger på kysten og kan besejles mindst tre måneder om året, og vejret er relativt stabilt. En måske uheldig side af sagen er, at forekomsten ligger tæt ved det eneste beboede sted på den 800 km lange kyststrækning. Men det er muligt, og måske også at foretrække set fra andre synspunkter, at lave minegangen fra Mi- kis Fjord, med mineby og deponering af knuserester på denne side af bjerget, således at der næsten ingen forstyrrelse bliver ud til Kangerlussuaq, hvor bo- pladsen ligger på Skærgård Halvøen. Skærgården er en klassisk lokalitet for geologer over hele Jorden. Den blev be- skrevet af englænderne L. R. Wagner og Geologiske prøver knuses og sendes til Canada for analyse. Foto: Sødalen, september 1989, Jørgen Taagholt. 36 [5] Platinovas diamantboringer på Skærgaard Intrusionen, september 1989. Foto: Jørgen Taagholt. W. A. Deer, professorer ved henholds- vis Oxford og Cambridge, i 1930'erne. Gennem snart 20 år har en gruppe fra Københavns Universitet, økonomisk støttet af Statens Naturvidenskabelige Forskningsråd, arbejdet i området, i de seneste tre år i nært samarbejde med »Platinova Resources Ltd«. Der er her tale om et udmærket eksempel på, hvordan ren grundforskning gennem et langt tidsrum kan føre til økonomisk vigtige resultater. Skærgårds-forekomsten er en helt ny type guldforekomst, hvad der gør opda- gelsen endnu mere interessant. Det bli- ver nødvendigt at sætte langt stærkere ind forskningsmæssigt, end der har været midler til hidtil, for at få indsigt i, hvordan guldforekomsten er opstået, og derved skønne muligheden for tilste- deværelse af flere forekomster af samme type. Danmark burde være i forreste række med en sådan indsats. Fra uden- landsk side er der allerede vist betydelig og stigende interesse; fra dansk side har interessen hele tiden været til stede, dog hæmmet af begrænsede midler. Skærgårds-komplekset er en del af den såkaldte Østgrønlandske Tertiær- provins, hvor der var en kraftig vul- kansk aktivitet for omkring 50 millio- ner år siden i forbindelse med Nordat- lantens dannelse. Der er konstateret flere andre værdifulde malmforekom- ster i samme område. Således er der mo- lybdæn, som har været kendt længe; og for nylig blev der fundet spor af platin og palladium. Sidstnævnte kan komme til at opnå høje priser i de kommende år, fordi det indgår som den aktive kompo- nent i bilkatalysatorer, der i stigende grad vil blive anvendt for at nedsætte forureningen. 37 [6]