[1] Beretningen om Savissivik et tilbageblik Af Iggiannguaq Ivik Ved Regitze Margrethe Søby Knud Rasmussen oprettede i 1910 Kap York-stationen Thule ved Uumman- naq, det nuværende Dundas. Imidlertid ønskede han ikke, at alle de eskimoer, der bosatte sig ved denne handelssta- tion, skulle slå sig ned permanent og bli- ve helt afhængige af butikken. Så vidt muligt burde de bevare deres frie noma- detilværelse, som bestemmes af jagtmu- lighederne. Han ønskede derfor at få an- lagt to andre udsteder i distriktet, hvert med sit depot af varer og sit skolekapel, hvor eskimoerne hos den stedlige grøn- landske kateket kunne søge undervis- ning i kristendom og tillige lære at læse og skrive, »at gemme ord i streger«, som de kaldte det. Således blev Savissivik udsted i juli 1934. Savissivik ligger på Meteorit Øen midtvejs mellem Kap York og Kap Mel- ville ved foden af et vældigt søkon- gefjæld i den nordlige del af Melville- bugten. Placeringen af butikken i distriktet og anvendelsen af træ til byggemateriale forandrede polareskimoens bosætnings- mønster. Fra at være små spredte grup- per med skiftende bopladser fra år til år, blev eskimoerne nu mere bofaste og opholdt sig hvert år på samme sted. Bo- sætningen blev mere fast, og hvert om- råde fik sin særlige stationære befolk- ning. Savissivik har gennem årene ændret udseende. De gamle huse af tørv og sten er forlængst afløst af træhuse, der dels er boligstøttehuse, dels selvbyggerhuse. Der blev opført et skolekapel i 1949, og endvidere fik stedet en ny skole i 1976. En lille selvbetjeningsbutik, der er indrettet med kontor, blev opført i 1974, og den gamle butik fungerer nu som la- ger. En lille klinik med tilhørende bolig til en sundhedsplejerske er også blevet bygget. Et elværk blev indviet i 1988, og samtidig blev et servicehus taget i brug. Servicehuset har bl. a. skindvaskeri og værksted, og der er bade- og vaskemu- ligheder. En traditionel grønlandsk livsform og ressourceudnyttelse skal sikre Savis- siviks befolkning dens udkomme og dermed bygdens fremtid. I dag er den oprindelige polareski- moiske befolkning kun fåtallig, idet ste- det har en blandet vestgrønlandsk/ 41 [2] polareskimoisk befolkning på grund af tilflytning fra de nordligste bygder i Upernavik-distriktet. Tilflytterne kom- mer især fra Kullorsuaq og Nuussuaq. Således stammer Iggiannguaq Ivik's mor fra Upernavik-distriktet. Selv fremhæver han altid sin polareskimo- iske identitet og føler sig som polar- eskimo. - Iggiannguaq er født den 23. april 1923. Iggiannguaq Ivik's beretning om Savissivik Jeg flyttede til Savissivik i 1936. Jeg vil ikke skrive om alt og alle, men kun lidt om det, jeg husker. Det bliver ganske kort, og jeg starter selvfølgelig med at fortælle om det tidspunkt, jeg kom hertil. Jeg flyttede til Savissivik efter en skik, som gjaldt på daværende tidspunkt. Det skete, da min storesøster blev gift med en mand fra Savissivik, efter at min far og mor begge var døde. Hendes mand var den kendte Gideon Suersaq. Indtil i dag husker jeg endnu, at jeg skulle til at forlade dette dejlige sted, som vi kendte så godt - Uummannaq, som nu kaldes Dundas, som var det i går. For mig var det en stor uforglemmelig oplevelse, da vi netop anden pinsedag skulle til at tage afsted. Jeg husker stadig, at vi kørte for- bi andre slædekørere, som var på vej hjemover: Gideon og hans mor Helene, så vi var tre slæder. Vi kørte op mod Pituffik i det mest pragtfulde vejr. Datoen husker jeg ikke så nøje. Det var muligvis omkring mid- ten af maj, selvom jeg på det tidspunkt var i stand til at huske alt. Da vi den- gang lagde vejen over indlandsisen, var det som om vi kørte igennem en tæt tåge. Hist og her var der små nunatak- ker, meget smukt vejr, intet at bekymre sig om. Da vi atter kunne se land på den anden side, pegede de flere gange på forskellige steder og fortalte mig, hvad de hed. De sagde, at vi ville komme ned på havisen på et sted, hvor der var man- ge sæler. Derovre var Salleq, som lå ud for Savissivik. Der havde vi Akuliaru- sersuaq og derovre Qeqertaq. Navnene på de forskellige landområder var i sandhed nemme at huske. Da vi var kommet ned på havisen, sagde de: »Lige derovre er der søkonger. Der vil du få dem at se.« De sagde, at der fandtes søkonger overalt. Fantastisk var det. Dér kunne vi se dem. De begyndte at komme til syne som en vældig tåge- banke på himlen. Det var spændende. Så kom vi ganske tæt på dem. Idet jeg rejste mig fra slæden, lyttede jeg til deres lyde. Det lød sandelig skønt. Det var vel nok fantastisk, at deres lyde var så kraf- tige, så små de var. Vi kørte af sted, og da vi kom til Akuliarusersuaq, og min ledsager med en ketsjer ville til at fange søkonger, som vi skulle koge, fulgte jeg med ham. Det var vel nok spændende. Efter at have spist kørte vi videre og kom til Qeqertaq. Jeg husker ikke nøje, hvem der befandt sig dér; men jeg er ikke i tvivl om, at Uutaaq og familie var der. Vi kørte videre. Hvor var det for- underligt, da vi fik øje på Savissivik. Sikken en mængde sne! Jeg kiggede efter husene, og dér lå udstedsbestyrerens hus med tag, og dér var den lille butik, og endvidere ragede små huse hist og her op af sneen. Der var også nogle telte, vore forfædres telte - de var dækket til med sælskind. Der var ganske få men- 42 [3] /p føj sit .<'<& a.i'i~*i -•/ , fa (^ < "a/i -/. c5 /a T--^)CLf.'e- cusvi^ /7/£/as7'?.?secl' 't'r<.<.'T< is-f Sat-e. <,^ci / / at-e. / y tjjcutfia. ettisowa. ^ - ^1 d-^f Cl. ^/t-5 C<.s^l l/t Ci -£^7 f?"C(s^y1 Ci-så Cl-rt t-7 • • ' / .Ss71K.^ iGf(i-$~t-*t* A / -SS" • /? ^nta-Cj-c Q a tfo ,-^f/i> c(fc(s)ii-