[1] Afsluttende artikel om grønlandske exlibris Af J. Kisbye Møller Endnu en gang lidt om grønlandske ex- libris - men det bliver også sidste artikel om dette emne fra min hånd. Om exli- bris' historie m. m. henviser jeg til min første artikel (tidsskriftet nr. 3 - 1987), der omhandlede 98 exlibris. Tidsskrif- tets nr. 9-10 - 1988 indeholdt s. 257 ff »Lidt mere om grønlandske exlibris«, nemlig omtale af yderligere 12 exlibris (nr. 99-110). Efter denne artikels frem- komst har jeg fået sendt endnu flere exli- bris (bogejermærker), langt de fleste fra de sidste 10 år - og ca. en tredjedel udført af unge grønlændere i form- ningstimerne hos seminarielektor Astri Heilmann, Nuuk. Da exlibris - uanset vekslende kunstneriske kvalitet - har en vis kultur- og personalhistorisk interes- se, bringes der her, normalt kronologisk efter hvornår de er tegnet, yderligere 36 nr. (111-145). Ved grønlandske exlibris forstår jeg stadig alene exlibris med grønlandsk motiv og ejet af nogen med tilknytning til Grønland. Som eneste ikke-grønlandske exlibris har jeg som nr. 111 medtaget den italien- ske general og luftskibskonstruktør Um- berto Nobiles exlibris. Hvem der har lavet UJBI NEC AQUILA EX LIBRIS HUMBEKTINOBILIS Nr. 111. det og hvornår er mig ikke bekendt, men det er sandsynligvis fra før den ka- tastrofe i 1928, som vi ældre så levende 53 [2] husker: Nobile (1885-1968) havde kon- strueret det luftskib »Norge«, hvormed Roald Amundsen i 1926 overfløj Nord- polen med Nobile som kaptajn. Nobile fik derpå den italienske regering til at udsende en nordpolsekspedition med ham som leder af det af ham byggede luftskib »Italia«. 11928 startede ekspedi- tionen fra Svalbard, nåede Nordpolen og vendte om, men kolliderede med isen, hvorved kommandogondolen med de fleste af besætningen, derunder No- bile, slyngedes ned mens 6 mand drev bort med resten af luftskibet, som aldrig blev fundet. De overlevende 8 blev red- det af en russisk isbryder og Nobile selv undsat af en svensk pilot. Under hjælpe- aktionen med en fransk flyvebåd om- kom 6, deriblandt Roald Amundsen. - Exlibrisets tekst betyder: »Hvor end ikke ørnen (kommer). Umberto Nobiles exlibris.« Hvornår fru A.rla Nicolaisen f. Knudsen har tegnet exlibris nr. 112 til sin mand kontorchef V. B. K. Nicolaisen er mig ikke bekendt, men det fastholder ialt- fald erindringen om familiens mange år i det gamle Grønland i tranlampens skær. Nicolaisen, der var født i 1904, stiftede allerede som lille dreng be- kendtskab med grønlandsatmosfæren: Hans far, der i mange år havde sejlet med KGH's skibe, var fortsat som pak- husformand på Handelens plads, og drengen fik i pakhuset en herlig lege- plads og indsugede alle de dejlige dufte af kolonialvarer. Efter afsluttet skoleud- dannelse valgte han grønlandstjenesten - hvad han aldrig fortrød - og begyndte i maj 1922 som volontør i Styrelsen. Al- lerede den 1-4-1923, påskelørdag kl. 10, Nr. 112. afsejlede han med s/s »Hans Egede« til Godthåb. Første skib med damp sejlede dengang altid fra København den 1. april kl. 10 præcis, mens sejlskibene stak til søs 14 dage før. Efter 3 dejlige år i Godthåb kom Nicolaisen 2 år til Hol- steinsborg og derpå - efter permission - med træskibet »Gertrud Rask« til Prøven. Bortset fra lugten af tran, som skroget i tidens løb havde indsuget, var det familiens behageligste rejse nogen sinde til Grønland. Efter 4 år i Prøven og en fornyet tid i Holsteinsborg, sejlede de i 1939 med m/s »Disko« til Riten- benk. Af direktør Daugaard Jensen, som var ombord, fik han besked om udnæv- nelse til kolonibestyrer. Det blev fejret med en drink om aftenen, det var ellers en sjældenhed dengang, at der blev ser- veret spiritus på Handelens skibe. I Ritenbenk blev Nicolaisens i 5 år. P.gr.a. besættelsen blev ferien i Dan- 54 [3] mark forpurret, i stedet blev Nicolaisen beordret til Godhavn af Eske Brun og rejste senere med ham til USA for derfra at varetage grønlændernes tarv under afbrydelsen af forbindelsen til Dan- mark. Han blev holdt i beredskab i USA helt til sommeren 1949 - og gjorde til sin afgang tjeneste i København, senest beskæftiget med administrationen af Søndre Strømfjord. V. B. K. Nicolaisen og fru Arla lever stadig, de bor i New Orleans, og også de 3 døtre bor i USA. Exlibris nr. 113 er i 1957 udført afteg- ner ved Zoologisk Museum Pou/H. Win- ther til dr. phil. Paul L. Kramp (1887- 1975). Han var en internationalt aner- kendt havforsker med speciale i hydro- ider (vandmænd og deslige) og deltog i 1928 i »Godthåb«-Ekspeditionen fra Kap Farvel til Etah, hvilket åbenbart har gjort så stort indtryk på ham, at den- ne oplevelse skulle afspejles i hans exli- bris, der iøvrigt er domineret af indtryk fra sydligere himmelstrøg. Kramp har i høj grad bidraget til videnskabelig be- skrivelse af Grønlands fauna i en række artikler og afhandlinger mellem 1911 og 1963. Han - der var bestyrer af Zoolo- gisk Museums 2. afdeling - deltog iøv- rigt i adskillige ekspeditioner, af hvilke »Galathea«-Ekspeditionen, som han var med på i 8 måneder i 1951, blev hans livs oplevelse. P. L. Kramps vældige flid et langt liv igennem ses af størrelsen af hans videnskabelige produktion: 94 vi- denskabelige afhandlinger og ca. 30 ar- tikler, rapporter og anmeldelser. I artiklen i tidsskriftet nr. 3-1987 gengav jeg 3 exlibris (nr. 74, 75 og 76) udført af tegneren og maleren A/ex Se- Nr. 113. cher. Efter dennes død i februar 1989 gjorde hans søn Karsten Secher - der netop er udpeget som leder af Dansk Polarinstitut - mig opmærksom på, at faderen gennem årene havde tegnet fle- re exlibris til sin gode ven handelschef Arne Hansen, der siden sin afgang har boet i Gudhjem. Disse smukke exlibris - der gengives som nr. 114-118 - giver i Se- chers enkle streg glimt fra nogle af de steder, hvor Arne Hansen har virket, samt af den grønlandske havørn. Arne Hansen, der er født i 1918, blev i 1939 ansat som volontør under Grøn- lands Styrelse. I København arbejdede han et stykke tid med statistiske bereg- ninger til Ejner Mikkelsens og kontor- chef P. P. Svejstrups videnskabelige værk om den østgrønlandske befolk- ning, løvrigt fik han fra sin udsendelse sommeren 1945 og til han i 1974 pensio- neredes hele sit virke under KGH i 55 [4] EX IiIBKIS ARME Nr. 114. Grønland: I Godthåb og Egedesminde, på udstedet Prøven og i Upernavik, som handelschef i Julianehåb i 9 år og slutte- lig i Sukkertoppen i næsten 8 år. Om sin forbindelse med Alex Secher fortæller han bl. a.: »Under min 2. periode i Uper- navik, hvor jeg havde min første konsti- tution som kolonibestyrer, ... lærte jeg Alex Secher at kende under hans rejse med »Jutho« i 1955, hvor han kontakte- de mig for at erhverve en hvalrostand at have med hjem til sin søn Karsten...« - »Sommeren 1971 henvendte jeg mig til Alex Secher for at erhverve nogle af Nr. 115. EX LIBRIS /Si. ARNE HANØEN hans grønlandsbilleder, inden jeg forlod Grønland for godt. Jeg modtog med mellemrum et par kollektioner, udvalg- te mig dem, jeg satte mest pris på, især fra de steder, hvor jeg havde været pla- ceret, og afhændede resten til venner og nære medarbejdere.« Allerede i 1972 havde Arne Hansen rejst spørgsmål om et exlibris - og til hans 60 års fødselsdag sendte Secher to exlibris, det ene med motiv fra Upernaviks bydel med kirken (nr. 114), det andet fra Sukkertoppen vi- sende bydelen langs kanalen ud for hav- neindløbet (nr. 115). Sommeren efter besøgte Arne Han- sen med sin kone og to døtre »Alex og hans sidste kone Lise for 2. gang i deres vidunderlige gamle fiskerhus på Svaller- bakken i Skagen.« Mens damerne gik til stranden, havde han med Alex »en lang dejlig snak« bl. a. om exlibris. Arne Han- sen foreslog et med en ørn, da Arne er et oldnordisk ord for ørn; han havde tidli- gere fået Secher til at lave en tegning af en tranlampe og Secher kom så »helt spontant og vittigt frem med: »Jamen du er jo hjemmets arne« (ildsted) og så var tranlampen også på plads. Alle ele- menter i exlibriset står der jo Grønland på: Ørnen, tranlampen, fjeldene og sneen.« (Nr. 116). Arne Hansen blev gennem direktør Helmer Fogedgård medlem af Dansk Exlibris Selskab og fik fat i litteratur om emnet. Senere fik han bogtrykker Poul Bertelsen, Odense, til at trykke sine exlibris. Så sent som i 1988/89 har Arne Han- sen modtaget endnu to exlibris fra Alex Sechers hånd: Nr. 117 forestiller en ørn siddende på en fjeldafsats. Om isfjelds- motivet (nr. 118) skriver Arne Hansen: 56 [5] Nr. 116. »Jeg ved ikke, ud for hvilken grønlandsk lokalitet Alex Secher har skitseret mit isfjeldsmotiv, han berej- ste jo hele kysten fra Kap Farvel til Upernavik... Det kan jo ligevel være i mødet med storisen udfor Julia- nehåb, i Diskobugten fra Jakobshavns isbræ, ud for Upernavik fra bræen deroppe eller et andet sted. ... For mig forbinder det opholdene i Julianehåb med de mange års stadige tilbagevenden af storisen, med Godhavn med de forbipasserende kæmper fra Ja- kobshavns isfjord. Og mit fantastiske år som udsteds- bestyrer i Prøven i Upernaviks syddistrikt som aflø- ser for Lund-Drosvad, Suko kaldet, hvor vestisen netop den vinter kom helt til land og ind bag Prøven- øen, hvor jeg fangede 21 sæler i garn ved nogle af de store strandede isfjelde og hvor jeg samtidig havde den kæmpeoplevelse at overvære hvidhvalsfangsten - som endnu på det tidspunkt blev drevet af KGH - og hvor jeg skød en kæmpemæssig hvid hun, der i ud- bytte bl. a. gav 2 1/2 2-tønders fad spæk, et af de største dyr, der overhovedet er skudt ved Prøven. Det var jo derfor jeg ikke kunne undgå at ramme det. Og endelig de masser af isfjelde, der hele året drev ud AR.NE HANSEN Nr. 117. ad isfjorden lige norden for Upernavik - inde fra fjor- den ved udstedet Augpilatok - og som var byens ene- ste vandforsyning overhovedet.« Nr. 119 tandlæge Niels Hugo Hage/sk/ærs exlibris med et flot arktisk motiv er udført i 1982 som akvarel af hans hustru Inger/ise Helgesen. Hun er tidligere form- ningslærer og har nu akvarel og oliema- ling som hobby. Hun er søster til semi- narielektor Astri Heilmann, se senere, og boede i 1950'erne i 4 år i Godthåb og Jakobshavn. Hagelskjær der er født i 1932, tog tandlægeeksamen i 1958 og er praktiserende tandlæge i Herning, har derimod ikke selv boet i Grønland - men motivets faglige symbol er natur- ligvis hvalrossens flotte tandsæt. Nr. 118. EX LIBRJS AR,NE HANSEN 57 [6] i ELS HUGO HASELSKJfifc Nr. 119. Sidste afsnit af min exlibrisartikel fra 1987 (s. 99 ff) indeholder gengivelse af 12 exlibris fremstillet af elever af Astri Heilmann på Ilinniarfissuaq: Grøn- lands Seminarium. Her bringes nogle flere, alle ipse fecit (lavet til sig selv): Nr. 120 tegnet af Anne-Lise Løvstrøm fra Nuuk i 1979. Teknikken er lino- leumstryk i rødt og grønt. Og motivet to legende børn i eskimoiske dragter. An- ne-Lise Løvstrøm, der da gik i HF, un- derviser nu i formning på Ilinniarfis- suaq, hvorfra hun blev lærer i 1984. Nr. 121 er fremstillet af Regine Grønvold fra Nuuk i 1980, mens hun gik på HF. Det er et linoleumssnit i rødt og blåt med en isbjørn i centrum. Også hun er nu lærer i Nuuk. Stina Heilmann lavede sit exlibris - der forestiller grønlandske fugle - i 1982 (»r. 122). Det er et linoleumssnit i sort og ly- seblåt. Stina går nu på seminariet og bli- ver færdig som lærer i 1992. Axel Olsens exlibris (nr. 123) er lige- ledes et linoleumssnit i sort og gult, udført, mens han gik på HF i 1983. Dets motiv er en islom. Ivalo Egede lavede sit exlibris (nr. 124), mens hun gik på HF i 1983. Motivet er en fugl. Hun har skrevet sit navn med syllabisk skrift, der anvendes af eski- moerne i Canada. Nr. 125 er et exlibris, fremstillet som zinktryk af Tina Mejer, mens hun lige- ledes gik på HF i 1983. Motivet er grøn- 58 [7] Nr. 121. lænder med barn. Tina bor nu i Køben- havn. Tukka er Niels Egedes kælenavn. Han har lavet sit exlibris (nr. 126) - en ulv - da han i 1984 gik på HF. Niels Egede er nu lærer og virker som sådan i Nuuk. Endelig er exlibris nr. 127 udført af Ellen Kreuteynann fra Sisimiut, mens også hun i 1984 gik på HF. Teknikken er zink- Nr. 122. Nr. 123. tryk i blågrønt, motivet en grønlandsk kvinde med amaut. Nu følger nogle exlibris lavet til og af henholdsvis AstriHeilmann ogHanne Ga- brielsen. Af disse exlibriskyndige damer findes et fotografi i 1987-artiklen s. 103. Nr. 124. 59 [8] WiRuw;' df \W\tl Nr. 125. I samme artikel er gengivet 4 exlibris af Astri Heilmann (nr. 69, 70, 71 og 72) og to lavet til Hanne Gabrielsen (nr. 66 og 80). Her er først et tegnet af den kendte gamle exlibriskunstner Christian Blæsbjerg i Odense (nr. 128), fremstillet 1984 som offsettryk i 4 farver (lyseblåt, guld, rødt og sort). Blæsbjerg er en sand mester i symbolrige exlibris: Astri H. er født i løvens tegn, isfjeldene står jo for Grønland, paletten viser hendes store interesse i oliemaleri; rensdyrgeviret, at hun går på renjagt og samler blomster, den røde niviarsiaq. Og derpå 5 meget forskellige af Astri Heilmann, de første 3 ipse fecit. Astri H. er en alsidig kunstner, der foruden at WBRI5 Nr. 126. lave exlibris i forskellig teknik maler akvareller og oliemaling på drivtømmer __~ -si"> -) '* -S- -~~^ •"="*"- ^zr~ ' ff-iwv*"I< „,. - " --—«• 60 [9] Nr. 128. m. m. Hun har i 23 år undervist på semi- nariet bl. a. i formning og er i sommer som 55-årig pensioneret. Nr. 128 »Tupi- laq« er et linoleumstryk i 3 farver (rødt, lys- og mørkegrønt). Motivet er valgt, fordi hun også selv skærer tupilakker i fedtsten; dette bogejermærke indklæbes i kunstbøger. - Nr. 130 »Tulipaner og isfjeld« blev fremstillet til exlibris- kongressen i Utrecht i 1985. Tulipaner- ne symboliserer Holland og isfjeldet Grønland. Der mødte ca. 270 exlibris- samlere fra hele verden og deltagerne byttede exlibris - Astri H. kom hjem med 780 flotte, tilbyttede exlibris. - Nr. 131 »Isfjeld«. Det er et linoleumstryk i 3 farver (blåt, gult og rødt). Isfjelde har al- tid fascineret hende, hun har brugt dette motiv i 2 udgaver, hvoraf det gengivne Nr. 129. Nr. 130. 61 [10] Nr. 131. er det nyeste, et forenklet fra 1987. Det indsætter hun i bøger med naturbeskri- velser. I artiklen nr. 3 - 1987 gengav jeg s. 94 et exlibris (nr. 72), som Astri havde la- vet til sin datter Parnuna f. 1963, der studerer medicin på Århus Universitet; Parnuna agter at vende tilbage til Grønland, når hun er færdig med stu- diet. - Til sin datter Uiloq Heilmann f. 1965 lavede Astri H. i 1980 akvatinten nr. 132 (sort eller blågrøn). Uiloq stude- rer datalogi og informatik ved Oslo Universitetet. Hun er ligesom Parnuna meget glad for den grønlandske natur; hun er også en ivrig skiløber og går for tiden meget op i skiskydning. - Endelig lavede Astri H. i 1984 akvatinten nr. 133 (brun eller blågrøn) til sin søn Morten Nr. 132. Heilmann f. 1967. Han er meget glad for at gå i den grønlandske natur og især begejstret for rensdyrjagt. Han bor for tiden i Oslo, hvor han træner ivrigt i langrend. Han arbejder i en stor sports- forretning, der har specialiseret sig i ski- udstyr. Også til Hanne Gabrie/sen har Chr. B/æs- bjerg i 1985 lavet et symbolfyldt exlibris (nr. 134): Hun er født i vædderens tegn - og er ansat hos politimesteren i Nuuk, beskæftiget med skibsregistrering. - Endvidere har den fynske kunstmaler Lorentz May (af hvem 1988-artiklen s. 264-65 bragte et exlibris nr. 108) i 1989 Nr. 133. • '•••': 62 [11] Nr. 134. i teknik C 3: Ætset radering i streg lavet »r. 135 til hende. Motivet er solnedgang ved Nordlandet ved Nuuk, symbolise- rende glæden ved den smukke grøn- landske natur. May oplyser, at motivet er inspireret af en udsendelse i TV. Yderligere ipse fecit-exlibris fremstil- let i årene siden 1985 af elever af Astri Heilmann: Sara Schacht fra Nuuk har i 1985 - i blå/grønt zinktryk - lavet exli- bris nr. 136. Sara gik da på HF. Motivet er en grønlandsk kvinde med amaut. Vivi Benjaminsen har - mens hun i 1986 gik på HF - i sort-hvidt linoleumssnit lavet nr. 137, hvis motiv er en grøn- landsk maskefigur. Samme år har Laste Hansen - der var HF studerende og nu bor i Danmark - lavet exlibris nr. 138, der viser konebå- den foran den nedadgående sol. Tekni- ken er linoleumssnit i sort og rødt. Nr. 139 er et lyserødt linoleumssnit udført i 1986 nfNorma Knudsen. Dets mo- tiv er en rype. Nr. 140 - et sort-orange linoleums- tryk - er ligeledes i 1986 lavet af Hans Tbomassen, mens han gik på HF. Han, der er en meget dygtig grafiker og har la- vet flere exlibris, er nu overlærer i Korsør og har lavet exlibriset til sin kone Tinne, der er dommerfuldmægtig sammesteds. Motivet er en fedtstens- lampe, der samtidig danner TT. Flam- merne i lampen danner exlibris, en vir- kelig genial løsning. Mester for nr. 141 er Henrik Deckner, der lavede isbjørnen, mens han gik på HF i 1986. Han er blevet kendt i grønlandske kredse efter at have tegnet det grønlandske julemærke i 1987 - Nr. 135. 63 [12] Nr. 136. hvortil han iøvrigt lavede udkastet i formningstimerne på HF. Nr. 137. Nr. 138. Endelig står Mads Rosing for exlibris nr. 142. Det er et linoleumssnit, lavet mens han gik på HF i 1987. Dets motiv er fjeldet Sermitsiaq sammen med mo- derne transportmidler: Dash 7 og en snescooter. Bogstaverne er med vilje la- vet delvis spejlvendte. For alle, der inden for årene 1952-78 har boet i Godthåb/Nuuk, er bagerme- ster Albert Echwald (født 1911) uden tvivl et kendt navn, ikke alene p.gr.a. hans gode bagværk, derunder hveder til St. Bededagsaften, men især som følge af de mange uegennyttige opgaver, han tog op. Det exlibris (nr. 143), han på grund- lag af mange forarbejder i 1989 har lavet til sin hustru Inge Lave og sig selv, har in- gen relation hertil, men giver udtryk for de varme følelser, han vedblivende nærer for den grønlandske befolkning 64 [13] Nr. 139. og natur. Grundlaget er et udkast fra en ung dansk kunstnerinde. Til orientering især for ikke-godthå- bere skal af Echwalds initiativer næv- nes, at han - der allerede i 1937 stiftede »Foreningen af gamle Georg-Stage Drenge« - i 1956 i Godthåb startede »Marineforeningen«, der arrangerede receptioner for besætninger ved flåde- besøg, har fået opstillet adskillige min- deankre for omkomne søfolk, foræret kirkeskibe (modeller af skoleskibe) til kirkerne i Godthåb og Frederikshåb o.s.v. I 1962 stiftede han »Kommandør G. de Lichtenbeggs Fond«, der gennem årene har ydet støtte til, at ca. 150 unge grønlændere har kunnet deltage i »Georg Stage«s sommertogter; den ud- Nr. 140. deler endvidere flidspræmier til elever på skipperskolen. Og i 1970 fik Echwald stiftet »Arveprins Knuds Sportsfond«, der hvert år på arveprinsens fødselsdag den 27. juli uddeler en pris på 4-5.000 Nr. 141. 65 [14] Nr. 142. kr.: den er nogle år gået til unge grøn- landske sportsfolk i Danmark og gik i 1984 til Grønlænderhuset i Århus. Det- te er ikke en udtømmende opregning af Echwalds aktiviteter, han oprettede også en frimærkeklub, var en varm for- taler for Sømandshjemmet i Godthåb m.v. Exlibris tir. 144 er tegnet af Kr. Ris- bjerg, Godthåb, til Albert Echwalds søn Nr. 143. John Ecbwald (John efter den sidste ka- tolske biskop på Island), der er født i 1939 og tilbragte en stor del af sin barn- dom og ungdom i Godthåb, hvor han blev udlært som bager. Han blev først ansat hos faderen og har senere en årrække været bagermester på Samsø. Nr. 144. 66 [15] Ex libris Henrik Elling Nr. 145. Som det sidste exlibris skal omtales nr. 145 tegnet i 1989 af jens Rosing til Henrik Elling. Motivet giver sig selv - en ælling! Elling, der er født i København i 1957, er søn af en kommuneingeniør i Um- mannaq; han er derfor kommet en del i Grønland som ung, men har ikke boet der fast. Elling var i 1983-88 ansat som omviser på Etnografisk Samling og i pe- rioder som studenterhjælp på Grønlandssekretariatet. Han har i 3 år arbejdet som arkæologisk assistent for Eigil Knuth og deltaget i dennes ekspe- ditioner til Pearyland og Nordøstgrøn- land i 1985 og 87. Han har også deltaget i nogle af Grønlands Landsmuseums ekspeditioner som arkæolog bl. a. til Nordøstgrønland i 1986 og 89. Elling er cand. phil. i eskimologi fra 1989 og for tiden ansat som museumsinspektør i Grønlandssekretariatet på Nationalmu- seet. Det skal lige nævnes, at der i begge tidligere exlibrisartikler i tidsskriftet har været gengivet exlibris af Jens Rosing, således i 1987 - 3 s. 80-86 (nr. 33-51) og i 1988 - 9-10 s. 266 (nr. 110). løvrigt turde Jens Rosing være en så kendt kunstner, at nærmere omtale her er overflødig. Til slut en tak til alle, der har været mig behjælpelig med at finde frem til de her og i tidligere artikler omtalte grøn- landske exlibris. Tidligere landsdommer Jørgen Kisbye Møller, f. 1915, afgik ved døden den 31. januar 1990, mens denne »Afsluttende artikel om grønlandske exlibris« gik i trykken. Jørgen Kisbye Møller virkede som den første landsdommer i Grønland fra 1950 til 1959 og forestod opbygningen af det nye retsvæsen i Grønland, herunder instruktion af de nye lægdom- mere i kredsretterne. Efter tilbagekomsten til Danmark virkede han som dommer i Kolding og fra 1965 som civildommer i Gladsakse. Herudover havde Kisbye Møller en meget bred berø- ringsflade udadtil gennem medlemskab i en lang række bestyrelser og udvalg. Sin interesse for Grønland beholdt Kisbye Møller hele tiden. Han var medstifter af udvalget for vandreturisme i Grønland, og han var fra 1978 indtil sin død medlem af Det grønlandske Selskabs bestyrelse, hvor han tog del i arbejdet med det for ham karakteristiske engagement. Det kan således nævnes, at han var hovedredaktør af en af Det grønlandske Selskabs udgivel- ser, Peder Hansen Resens Groenlandia, og at tidsskriftet i årenes løb har bragt adskillige af hans artikler. 67 [16]