[1] Et besøg i forskningsområdet ved Kangerlussuaq, Østgrønland Af Jørgen Taagholt, Dansk Polarcenter v—„-.- Kangerlussuaqs munding set fra en flyvemaskine. Foto: Jørgen Taagholt, august 1989. Midt på den cirka 800 km lange, ret ukendte kyststrækning mellem Scoresby Sund og Ammassalik ligger den store fjord Kangerlussuaq. Udenlandske, specielt engelske, geo- loger har i 1930'erne og atter med mel- lemrum i perioden 1953-71 arbejdet i Kangerlussuaq-området og beskrevet dets geologi, herunder specielt redegjort for områdets mange intrusioner, hvor magma (bjergartsmelter) fra jordens in- dre er trængt op i jordskorpen. Siden 1971 har lektor ved Københavns Uni- versitet, dr. Kent Brooks været koordi- nator for danske geologers grundviden- skabelige forskning i dette område, der i dag er lærebogsstof for geologistuderen- de i mange lande. I de senere år har udenlandske geolo- ger, primært amerikanske, i samarbejde med geologer fra Københavns og Aar- hus Universitet og fra Grønlands Geo- logiske Undersøgelse (GGU) udført feltarbejde i området, hvor canadisk mi- neselskab siden 1986 har udført pro- spekteringsaktivitet på grundlag af for- undersøgelsestilladelser udstedt af Råstofforvaltningen for Grønland. I sommeren og efteråret 1989 gen- nemførtes omfattende efterforskning inklusive diamantboringer ned til 500 meters dybde i fjeldet af firmaerne Plati- nova Resources Ltd/Corona Corpora- tion, begge fra Toronto, Canada, samt videnskabelige undersøgelser af ameri- kanske og danske universitetsgeologer. Herudover har Grønlands Geologiske Undersøgelse, Grønlands Miljøundersø- 181 [2] Twin Otter DHC-6 Motor 2 Pratt & Whitney 578 HK Brændstof A-1 Petroleum Fart 260 km/h (140 knob) Rækkevidde 1410 km (760 nm) Bæreevne 1600 kg Piper A&ec Pa-23 2 Lyncoming 250 HK AVGAS LL Benzin 290 km/h (155 knob) 2440 km 500 kg Transportfly anvendt mellem Island og Kangerlussuaq. gelser, Grønlands Landsmuseum og Zoologisk Institut ved Københavns Universitet været aktiv i området i som- mer, hvor også Dansk Polarcenter del- tog. Transporten mellem Island og lan- dingsbanen i Sødalen ved Kangerlus- suaq blev gennemført med rutinemæssi- ge charterflyvninger hver lørdag mel- lem Akureyri og Isafjordur på Island og Sødalen, primært med fly af typen Twin Otter, sekundært (hovedsagelig på an- dre ugedage) med Piper Aztec fra Flug- felag Nordurlands, Akureyri. Forskningsprojekter ved Kangerlussuaq I Kangerlussuaq området var der i som- meren og efteråret 1989 en omfattende forskningsaktivitet. Lektor, dr. Kent Brooks, Institut for Petrologi, Københavns Universitet (KU), var koordinator for den danske geologiske aktivitet i 1989, finansieret af Statens Naturvidenskabelige Forsk- ningsråd. Der er tale om andet års akti- vitet af et treårsprogram med det sigte at kaste lys over de geologiske processer, der fandt sted i kontinentalranderi un- der tidligere udviklingstrin i dannelsen af det Nordatlantiske Hav. Geolog Rune Larsen, Institut for Pe- trologi, Københavns Universitet udfør- te et pilotprojekt vedrørende væske-gas indeslutninger og malmdannelse ved Skærgaard Intrusionen, geologistude- rende Henriette Hansen og Karen Sørensen udførte for Institut for Petro- logi opmåling af basaltprofiler ved Sødalens Gletscher. Lignende opmålin- ger udførte geologistuderende Kim Dahlstrøm og Morten Pedersen ved Nansen Fjord cirka 100 km NØ for Sødalen. Lektor, dr. Richard Wilson og specia- lestuderende Christian Tegner, Geolo- gisk Institut, Aarhus Universitet, Stefan Bernstein, specialestuderende ved Geo- logisk Museum, KU, arbejdede i Kap Edvard Holm-området med studier af lagdelte gabbro-bjergarter. Lic. scient. Minik Rosing og speciale- studerende Janne Blichert-Toft udførte geologiske undersøgelser i Vandfaldsda- len og Mikis Fjord Macrodykes (kæmpe- gange) med henblik på studier af, hvil- ken opblanding og vekselvirkning, der har fundet sted mellem det optrængende varme magma og det omgivende fjeld. Professor Dennis K. Bird, Stanford University i Californien, med studeren- de Mark Brandiss, Richard Nevle og Dr. Nicholas Rose, Lawrence Livermore 182 [3] Geologer på feltarbejde ved Sødalens gletcher. Foto: Jørgen Taagholt, september 1989. National Laboratory, Californien, har det overordnede mål med de senere års geologiske undersøgelser i området, at tilvejebringe en dybere forståelse af vek- selvirkningen mellem magmatiske in- trusioner og deres omgivelser. Undersø- gelserne i 1989 sigtede mod at kortlægge forekomsten af sprækker og områder med vandholdige mineraler i intru- sionerne. Forekomsten af sådanne sprækker giver information om vand- gennemstrømning og afkøling af intru- sionerne. Forskningsaktiviteten har væ- ret koncentreret omkring Skærgaardsin- trusionen, men suppleres med tilsvaren- de undersøgelser i Nordre Aputiteq, Igtutarajik og Søndre Aputiteq. Gen- nem studierne opnås en bedre forståelse af de geokemiske og strukturelle forhold og vekselvirkning mellem vand, bjerg- art og afkølede magma. Dr. Nicholas Rose's aktiviteter omfattede tillige Lil- loise Intrusionen cirka 110 km nordøst for Sødalen. Dr. Charles E. Lesher og studerende Miranda Fram, Lamont-Doherty Geo- logical Observatory of Columbia Uni- versity, udførte i samarbejde med Minik Rosing og Janne Blichert-Toft studier af »macrodykes« (kæmpegange) i Vand- faldsdalen og Miki Fjord, blandt andet vedrørende bjergartsmelters kemiske og fysiske egenskaber, deres blandbarhed og evne til gensidig udveksling af kemi- ske grundstoffer. Netop kæmpegangene giver gode muligheder for at adskille, hvilke af magma processerne, der sker internt i intrusionen, og hvilke der skyl- 183 [4] des påvirkninger fra omgivelserne. Kæmpegangene med deres store over- flader til de omliggende bjergarter gør det nemmere at skelne mellem virknin- ger af rent interne processer og resulta- terne af vekselvirkningen mellem intru- sion og omgivelser. Dr. H. R. Naslund med fem studeren- de, State University, Binghamton, New York, der siden 1985 har arbejdet i området og fortsætter sine grundviden- skabelige geologiske undersøgelser af mineral sammensætninger i de østgrøn- landske intrusioner - Skærgaard, Basis- toppen og Vandfaldsdalen, herunder analyser af mineralernes elektromagne- tiske og optiske karakteristika. Dr. Nås- lunds feltarbejde udnyttes i forbindelse med NASA's undersøgelser af mulighe- den for anvendelse af satellit observa- tion til geologisk kortlægning, et områ- de, hvor også danske forskere ved Insti- tut for Matematisk Statistik og Opera- tionsanalyse (IMSOR) på Danmarks Tekniske Højskole er aktive. Arkæologiske undersøgelser Med henblik på at rekognoscere og opmåle bosteder i Kangerlussuaq-områ- det, specielt før en eventuel ny landings- bane og feltstation etableres ved I. C. Ja- cobsen Fjord, udførte Hans Kapel, Grønlands Landsmuseum og Jeppe Møhl, Zoologisk Museum, Københavns Universitet, arkæologisk arbejde i områ- det. Det lykkedes trods ubehageligt vejr med megen tåge og regn takket være as- sistance fra de mange geologiske felt- hold og GGU at få gennemført et betyd- ningsfuldt opmålings- og registrerings- arbejde og udtagning af knogleprøver fra eskimoiske bopladser i Mikis Fjord og Skærgaard Halvø-området, samt at påvise spor af ældre eskimoiske kultu- rer. Geologiske tilsyn GGU udfører for Råstofforvaltningen for Grønland tilsyn med mineselskaber- nes geologiske aktivitet. Tilsynet udfø- af cand. scient. Troels Nielsen res Om aftenen, når frosten sætter ind, nyder geologerne Charles Lesher, Janne Blichert-Toft og Minik Rosing varmen i teltet ved Issøerne. Foto: Jørgen Taagholt, september 1989. 184 [5] Kort over Kangerlussuaq-området. Kilde: tusaat nr. 1-2/89. (GGU), der har arbejdet i området siden 1972. Under tilsynet samledes et større kontrolmateriale, der også benyttes til videnskabelige undersøgelser. Med det indsamlede materiale søges kilder til det guld, palladium og platin, der er kon- centreret i Skærgårds intrusioner lokali- seret og processerne, der førte til opkon- centrationen, belyst. Undersøgelserne foregår i et tæt samarbejde med de øv- rige universiteters grupperinger i om- rådet. Miljøundersøgelser I forbindelse med vurdering af miljøsi- tuationen i tilknytning til eventuel mi- nedrift i området gennemførte Martin Munk Hansen, Grønlands Miljøun- dersøgelser, opmåling af Uttental Sund. Sundet har direkte forbindelse med de guldholdige bjergarter og er præget af en stærk tidevands gennemstrømning, og endvidere er det et vigtigt fangstom- råde. Logistik Flere af de amerikanske geologer er me- get anerkendte bjergbestigere, og i det fjeldterræn, som findes i Kangerlussuaq- området, er dette en glimrende kombi- nation. Vejret i området har i efteråret 1989 været præget af blæst, regn eller tåge, der har lagt betydelige hindringer for ar- 185 [6] bejdet, specielt grundet de vanskelige helikopter-transportforhold. En del af det danske udstyr, heri- blandt gummibåd og to påhængsmoto- rer til Grønlands Miljøundersøgelser samt en del proviantkasser, blev agter- udsejlet (grundet fejl/kommunikations- brist) i Ammassalik, og nåede først frem på et tidspunkt, hvor i hvert fald mad- forsyningsproblemet var løst gennem indflyvning af proviant fra Island. Der anvendtes af Platinova helikop- tere, indchartret gennem Glace, af ty- pen ECUREUIL og HUGHES 500, sidstnævnte faktisk for lille til hen- sigtsmæssig løsning af opgaver, der kræver løft af tungt bore-udstyr. Lav tåge med typiske temperaturer mellem -3° og +3° C, 5 km sigt, 3/8 skydække i 250 fods højde og 8/8 i 500 fods højde, sne fra cirka 200 meters højde betød be- tydelige vanskeligheder for helikopter transport, og den videnskabelige aktivi- tet måtte indpasses i mineselskabets egen aktivitet, der havde første prio- ritet. Anvendelse af stationsbåd ville kun- ne spare megen kostbar flyvetid og ven- tetid som følge af vejrliget, selvom is og storm i et vist omfang ville have kunnet sinke bådtransport. Geodætisk Institut anlagde i 1982 i samarbejde med GGU en cirka 250 m landingsbane i Sødalen, hvor der i sam- arbejde med medarbejdere fra Universi- ty of Toronto i 1986 blev opført en min- Platinovas boreplads med boreprøver med guld, platin og palladium. Foto: Jørgen Taagholt, september 1989. 186 [7] Helikoptere chartret af eller gennem GLACE Ecureuil AS 350 Bl GLACE Motor 1 Turbomeca Arriel ID Hughes 500D Unifly-Svendborg GM Allison 250 684 HK 385 HK Brændstof A-l Petroleum A-l Petroleum Brændstofforbrug Fart 180 l/t 185 km/t 120 knob 120 l/t 185 km/t 120 knob Rækkevidde 660 km 370 km Maks. sæder 6 5 Maks. slingload 1.150 kg 500 kg Helikoptertabel. dre stationsbygning. Banen er senere af Platinova forbedret og forlænget såle- des, at den afmærkede landingsbane nu omfatter cirka 625 x 11 m beliggende cirka 80 m over havet. Banen er dannet ved planering af en stenslette (outwash- plain) udformet af elven foran gletscher fronten. Terrænet er veldrænet af un- derliggende grus/sten, når terrænet er optøet, og så længe elven ikke ændrer leje. Banen består af groft grus og sten op til knytnæve størrelse. Banen ligger i en lavning, på to sider omgivet af høje, meget stejle bjergsider, i dalens længderetning mod nord af moræneryg og mod syd af klippefrem- spring. Indflyvning fra havet sker ind over I. C. Jacobsen Fjord, gennem den vestgående fjordarm, over gletcher til Mikis Fjord og op gennem Sødalen cirka 5 km til landingsbanen. Twin Otter kan nord for Sødalens landingsbane dreje 180° over Sødalens Sø. For gennemførelse af feltaktiviteter, såsom de geologiske undersøgelser i Kangerlussuaq-området, er radiokom- munikation mellem de enkelte felthold og baselejren samt mellem baselejren og båd/helikopter meget vigtigt. Vi befin- der os for tiden i en periode med mange solpletudbrud, med deraf følgende hyp- pige forstyrrelser af radioforholdene, såkaldte »black-outs«. I Sødalen var der i 1989 installeret en geostationær telex transmission via INMARSAT Standard C system. Systemet, der er under indkø- ring (med mange udfald), kunne i år an- vendes uden afgift, og var til uvurderlig hjælp for gennemførelse af årets aktivi- teter. Meteor-burst-data-kommunika- tion i 70 MHz området kunne være en attraktiv alternativ løsning afhængig af Standard C kommende taktspolitik, idet hverken satellitsystemet, Standard C el- ler Meteor-burst-kommunikation lam- mes af »black-out«. For intern kommu- nikation blev bl. a. anvendt RACAL- squadcall transceiver udlejet af GGU. RACAL er et velkendt, lidt tungt trans- portabelt, pålideligt SSB HF udstyr, der 187 [8] Landingsbanen i Sødalen. Foto: Jørgen Taagholt, august 1989. gennem mange år er blevet anvendt af Forsvaret (SIRIUS) og GGU. Sikring af pålidelig radioforbindelse mellem baselejren og de enkelte felthold og med fly og helikopter er af overor- dentlig stor betydning for sikker gen- nemførelse af en forskningsindsats i øde og alpint område som i Østgrønland. Hver morgen og aften etableredes radio- kontakt mellem hovedlejren i Sødalen og hvert enkelt felthold; alle hold lytter sædvanligvis med og modtager herigen- nem information og kan give vigtige oplysninger f. eks. om vejrforhold, blandt andet af betydning for planlæg- ning af næste dags flyvninger. Disse kan for Kangerlussuaq-området omfatte flyvninger op til 125 km nordøst eller 100 km syd for Sødalen, samt eksterne flyvninger mellem Island og Sødalen og i enkelte tilfælde Constable Pynt og Ku- lusuk. De usædvanligt barske vejrforhold i eftersommeren 1989 med storm, regn, slud og sne gav ubekvemme arbejdsfor- hold, enkelte dage forekom storm og vindstød, der nødvendiggjorde nedtag- ning af telte for at forhindre, at de blev blæst i afgrunden, og ofte bevirkede slagregn og slud, at telte og soveposer blev våde, og at det var vanskeligt at få gennemblødt udendørstøj tørret. En ty- pisk radiomelding kunne således inde- holde de faglige og saglige informatio- ner om det videnskabelige program, om forsyningssituationen herunder behold- ning af madvarer og brændstof, og om vejret samt tillige mere personligt inde- holde oplysninger om, at alt stod vel til, og at man fortsat havde enkelte tørre steder i teltet. Alle tog tilsyneladende vejrliget med godt humør, og det videnskabelige pro- gram blev stort set gennemført. 188 [9] Alternative landingsbaner Den største ulempe ved anvendelse af Sødalens landingsbane er placeringen cirka 5 km i luftlinie fra Miki Fjord, hvorfor videre transport af gods med båd kræver en næsten umenneskelig indsats med at slæbe gods gennem van- skeligt klippeterræn ned til fjorden samt landingsbanens beliggenhed i skygge af høje fjelde, der først muliggør sneaf- smeltning på et meget sent tidspunkt af sommeren. Ved I. C. Jacobsen Fjord blev rekog- noscering foretaget med henblik på vur- dering af mulighederne for anlæg af landingsbane direkte ved fjorden, såle- des at brændstof kan sejles ind, og indfløjet udstyr og personel kan overfø- res til andre lokaliteter i Kangerlussuaq- området per båd. I dag er afmærket en cirka 225 m bane, der kan anvendes ved Twin Otter landing; men banen vil med anvendelse af minitraktor, scraber og tromle kunne forlænges til skønsmæssig 1200 m. Erfaringer fra de seneste år vi- ser, at den meget store slette er snebar længe før sletten i Sødalen, samt at ind- flyvningsforholdene ved I. C. Jacobsen Fjord er mindre generet af tåge end ved Sødalen. Generelt er indflyvningsfor- holdene samt forholdene ved »missed approach« bedre ved I. C. Jacobsen Fjord end ved Sødalen. 11989 nedsatte Dansk Polarcenter en arbejdsgruppe vedrørende feltstation og landingsbane ved Kangerlussuaq. Den er nu i gang med at udarbejde overslag vedrørende den indsats, der behøves for oprettelse af en ny feltstation, samt vur- dering af de fordele, der vil kunne opnås herved. Fordelen er primært den tidli- gere adgang til området, lettere adgang til billigere båd-transport i området, let- tere og billigere indsejling af brændstof, samt øget sikkerhed, der opnås ved at have to landingsbaner i området. Sletten ved I. C. Jacobsens Fjord, hvor en 1200 m landingsbane vil kunne anlægges. Foto: Jørgen Taagholt, september 1989. 189 [10] Efterfølgende vurdering af logistik-funktionen Sommerens besøg i Kangerlussuaq gav et godt indblik i de omfattende og krævende praktiske og operationelle op- gaver. Logistikfunktionen omfatter den operationelle planlægning, forberedelse og operationel ledelse for at sikre en sik- kerhedsmæssig og økonomisk forsvarlig gennemførelse af feltaktiviteterne. Ar- bejdet omfatter bl. a. vurdering af behov for fly/helikopter- og motorbåd brændstof plus reserve, evt. aftale af samflyvning (pool) med andre interes- senter, behov for udstyr som telte, pro- viant og teknisk udstyr, indkøb, pak- ning, skibstransport, når dette er muligt, planlægning og bestilling af person- transport med charter-fly, chartring el- ler poolchartring af helikopter. I felten kan der være tale om praktisk dispone- ring af helikopter, daglig radiokontakt med grupperne i felten, sikring af de en- kelte gruppers behov for udstyr, pro- viant m.v. og efter feltaktiviteten sik- ring af pakning, hjemtransport eller oplagring og endelig afsluttende regn- skab. Alt i alt en omfattende og bela- stende aktivitet at pålægge en forsker, der bør have mulighed for at give høje- ste prioritet til udførelse af videnskabe- ligt arbejde i felten. Det forekommer klart, at Dansk Po- larcenter kan fremme forskningsaktivi- teten i øde områder i Grønland, såfremt Dansk Polarcenter kan påtage sig dele af Geologerne Kent Brooks, Richard Wilson og Christian Tegner i isen med Dansk Polarcenters båd. Foto: Jørgen Taagholt, september 1989. 190 [11] Kent Brooks og Richard Wilson transporterer tunge stenprøver til basislejren med kano. Foto: Jørgen Taagholt, august 1989. det logistiske arbejde, hvor planlægning naturligvis må ske i snævert samarbejde med forskerne. Uden at ville kritisere de involverede forskere må det fastslås, at man ved at anvende overordnet plan- lægning ville kunne opnå væsentlige fordele samt aflaste forskere, så de får mere tid til forskning. Det er meget vig- tigt for den danske forskningsindsats i Grønland, at unge danske og grønland- ske studerende får mulighed for at delta- ge i feltarbejde i Grønland, for derigen- nem at blive inspireret og grebet af de mange udfordringer, der ligger og ven- ter på unge nye initiativer. Såfremt Dansk Polarcenter tillige dis- ponerer over midler til løsning af de lo- gistiske opgaver (chartring af fly, stille båd til rådighed m. m.) kan polarcentret medvirke til, at forskere interesseret i arktisk forskning også får mulighed for at arbejde i Grønland, og ikke - af prak- tiske og økonomiske grunde - vælger at udføre deres forskning andre steder. Udfordring for Grønlandsforskning De kommende år vil vise om forekom- sterne af guld, palladium og platin i Kangerlussuaq området kan danne grundlag for en mineaktivitet. Danske forskere er interesseret i tværfaglige videnskabelige undersøgel- ser i dette ret ukendte og vanskelige område. Dansk Polarcenter har netop udsendt et dobbeltnummer af det po- pulærvidenskabelige informationsskrift 191 [12] »tusaat« - Forskning i Grønland, nr. l & 2, 1989, som et temanummer om Kan- gerlussuaq. De af GRØNLAND's læse- re, der er interesseret i at vide mere om områdets historie, det lokale fangersam- fund, om geologiske, botaniske, zoolo- giske, klimatologiske og operationelle forhold i området, kan med stort udbyt- te læse dette nummer, der kan købes i KNFs butikker og gennem Dansk Po- larcenter, Hausergade 34-, DK-1128 Kø- benhavn K. Man har nu en enestående mulighed for - evt. i et nordisk samarbejde - at statuere og videnskabeligt kortlægge dette interessante område før der even- tuelt sker ændringer som følge af en mu- lig råstofaktivitet. Hermed er der også en mulighed for at studere, i hvilket om- fang miljøbestemmelser og regler virker med henblik på at sikre de mindst muli- ge forstyrrelser for det biologiske og samfundsmæssige liv i området. LÆSERNE OG REDAKTIONEN Betænkning om Dansk Polarcenter I GRØNLAND nr. l 1989 redegjorde Gunnar Mar- tens for etablering af Dansk Polarcenter. I august 1988 nedsatte statsministeren et udvalg vedrørende Dansk Polarcenter. Professor Isi Foighel blev udpe- get som formand for udvalget, der omfattede repræ- sentanter for danske forskningsinstitutioner, Ilisima- tusarfik (Grønlands Universitet), Forskningspolitisk Råd, Grønlands Hjemmestyre, statsmininsteriet, un- dervisningsministeriet, udenrigsministeriet, Forsva- rets Forskningsråd og Arktisk Institut. Den 6. marts 1990 afleverede udvalget Betænk- ning om Dansk Polarcenter, betænkning nr. 1191 af februar 1990 til undervisningsministeren, og ved det det efterfølgende pressemøde blev der givet følgende redegørelse for betænkningen og dens anbefalinger. Danmarks årelange og omfattende forskningsindsats i Grønland har betydet meget for, at Danmark har kunnet hævde sig internationalt på en lang række forskningsområder og indenfor visse discipliner har en førende position. Udvalget vedrørende Dansk Polarcenter finder, at der er et påtrængende behov for et handlingspro- gram med det formål at sikre, at dansk arktisk forsk- ning også i fremtiden kan gøre sig gældende inden for international arktisk forskning og kan markere sig på de områder, hvor dansk/grønlandsk forskning har særlige forudsætninger og interesser. Udvalget anbefaler, at iværksættelse af betænk- ningens forslag finder sted snarest: - Udarbejdelse af handlingsplan og forskningsstra- tegi for den danske forskningsindsats i Arktis. - Oprettelse af faste forskerstillinger vedrørende arktisk forskning. - Etablering af puljer med stipendier. - Etablering af bibliotek og informationsvirksom- hed. - Styrkelse af informationen til det danske og grønlandske erhvervsliv med henblik på .en bedre udnyttelse af forskningens resultater. Dansk Polarcenter skal desuden, blandt andet med baggrund i eksisterende samlinger fra Arktisk Insti- tut, Institut for Eskimologi o. a., op- og udbygge et forskningsbibliotek/-database og en informations- virksomhed, indeholdende alt af interesse for polar- forskning. 192 [13]