[1] En lille brik til kajakkens kulturhistorie Hvorfor og hvordan kom der kajakmænd om bord på et skib til havs? Af Inge Kleivan Der findes mange beretninger om, at en kajakmand roede et skib i møde og blev taget om bord. Hvilke motiver lå der bag? og hvordan kom manden og hans kajak om bord, når dækket lå adskillige meter over havoverfladen? Ejnar Mikkelsen har i tidsskriftet Grønland nr. 7-8 1989 givet en kort og klar forklaring på, hvad der foregik i forbindelse med hans ankomst til Sco- resbysund i 1926 med det franske skib »Pourquoi Pas«: »Og så står grønlænde- ren på skibsdækket, halet op i sin kajak, med et løbestik om stævn og agterende og et reb til manden.at holde i« (s. 229). Offentliggørelsen af Ejnar Mikkel- sens gamle beretning om grundlæggel- sen af Scoresbysund giver mig anled- ning til at gøre læserne bekendt med et billede, hvor man tydelig kan se, hvor- dan det foregik. Det er tegnet af D. Smith og blev trykt i »Illustreret Tiden- de« i 1890. Der må være mange, der har overvæ- ret denne situation om bord på et skib, men betydeligt færre, der har iagttaget den ude fra, fra et andet fartøj, men når man tænker på, hvor stort et billedmate- riale, der findes om Grønland, er det lidt mærkeligt, at denne specielle begi- venhed ikke oftere er blevet afbildet. Vil man vide mere om sagen, hjælper det ikke meget at slå op i de ellers meget indholdsrige værker, både hvad billeder og tekst angår, om fartøjer i grønlandske farvande, hverken i bøger om de gamle Grønlandsskibe (Tving 1941, Holm-Pe- tersen 1981 og Monrad Møller & Lo- rentzen 1981) eller i bøger om kajakker (Nooter 1971, Petersen 1986, Petersen & Ebbesen 1987 og Scavenius Jensen 1975). Kun den sidste bog i hver gruppe nævner kort kajakmænds kontakt med skibe. Heller ikke det netop udkomne pragtværk om Ammassalik med Paul- Emile Victors mange instruktive teg- ninger og oplysninger om kajakkulturen i 1930'erne har denne detalje med (Vic- tor & Robert-Lamblin 1989). Forklaringen på den manglende in- teresse er naturligvis, at alle, forståeligt nok, har været helt opslugt af at beskri- ve den grønlandske kajaks funktion i det grønlandske miljø. Ikke desto mindre var kajakmænds besøg på europæiske skibe et kontaktfænomen, som gennem 194 [2] flere hundrede år også var en del af den grønlandske kultur. Jeg har derfor her samlet et udvalg af tekster, der beskri- ver, hvordan det gik for sig, når en ka- jakmand blev taget om bord i et skib. Disse beretninger findes i den po- pulære litteratur om Grønland, som lægger vægt på både at være oplysende og underholdende. De er skrevet af folk, der oplevede Grønland for første gang, og da det ikke bare var første gang de så en kajak, men også første gang de så en grønlænder, er der i nogle tilfælde kom- met nok så farverige beretninger ud af det. En rejsebeskrivelse siger som be- kendt en del om den, der har skrevet den, og forfatternes personligheder og deres forskellige baggrund kommer da også til udtryk i disse uddrag. Een ting har de imidlertid fælles: beundringen for den grønlandske kajak. De fleste af de beretninger, der er samlet her, stammer fra iagttagere, der befandt sig på skibsdækket. Men der findes også grønlandske sagn, hvor begivenhederne er set fra kajakmændenes synsvinkel. Det er dog ikke fortællerne selv, der har haft de dramatiske oplevelser, men der ligger sandsynligvis historiske begiven- heder til grund for sagnene. Først et der handler om en mand, som tog om bord på en hollandsk hval- fanger for at handle og her blev udsat for lidt af hvert, men slap godt fra det. Historien er fortalt af Jua fra Kangeq til Knud Rasmussen, og det følgende er ud- drag af hans oversættelse: Hovedpersonen, »Pukkitsulik«, som Knud Rasmussen oversætter som »Hol- lænderen«, men som vel kun betyder »Ham med skoene«, var ankommet til et sted, som de fremmede skibe plejede at anløbe, og han blev her indbudt til æde- gilde: »Men han var tavs, for han tænkte kun på det store, som nu ville ske: mødet med de hvide mænd. Endelig sent på aftenen lød der et råb over landet. Alle mennesker styrtede ud af husene, kun »Hollænderen« forstod ikke, hvad der gik for sig. Men med eet hørte han inde i råbene det ene ord: »Skib!« Da han langt om længe kom til sig selv igen oven på sin forfjamskelse, sad han ganske alene på et fjeld og betragte- de det store skib, som lå for anker lige ud for hans telt. Det var forlængst ble- vet nat, og alle mennesker sov. Næste morgen ganske tidligt gik han til sin moder og bad hende give sig blåræveskindet og det smukkeste sort- sideskind, hun havde. Og da solen stod højt på himlen anså han et besøg på ski- bet for passende og roede derud. Da han lagde til i sin kajak ved siden af skibet, måtte han vente længe, før der viste sig et menneske. Endelig stak en matros hovedet frem over rælingen, og »Hollænderen« viste ham det smukke sortsideskind. Der kom stærk begærlighed over matrosens øjne, og han rev skindet til sig.« Der kom flere matroser til, men til sidst kom kaptajnen og »vristede skindet fra dem. Han bad straks »Hollænderen« komme op på dækket, og matroserne gjorde reb fast i kajakken og halede ham op. Næppe stod »Hollænderen« på dæk- ket, før han faldt i dybe tanker over alle de snilde ophængte remme, der var mel- 195 [3] lem skibsskrog og master. Sådan noget havde han aldrig set før.« Der fortælles videre humoristisk om, hvordan Pukkitsulik faldt i staver først over et spejl og så over et ur. Til sidst tabte kaptajnen tålmodigheden og lod ham hejse op i bramråen. Derpå lod han matroserne skyde til måls efter ham, men ingen kunne ramme, og kaptajnen lod ham hejse ned igen. »Nu var han blevet venlig og spurgte ham igen om, hvad han ville have for sit ræveskind. »Hollænderen« pegede på bøsserne, kaptajnen kom med dem alle- sammen, og »Hollænderen« valgte sig den bedste ud. Der var slet ingen ende på alt det gode, de nu ville gøre ham, og alle de hvide mænd frembar en for en deres gaver. »Hollænderen« puttede dem bare ned i sin kajak, indtil han indså, at han ikke ville kunne flyde på vandet, hvis han fyldte mere i. Så kravlede han i kajakken, iførte sig fangerpels, snørede den godt sammen og lod sig fire ned i vandet af matroserne. Der steg bobler op af havet, da man slap ham, og alle troede, at han var gået til bunds, tynget ned af alt det, han havde fået i sin kajak, men da de så nærmere til, så de dog, at lige akkurat hans næse stak op af vandet. Han bevægede sig langsomt indefter. Ingen på land havde lagt mærke til ham, da hans moder pludselig råbte: »Se der kommer »Hollænderen«!« Alle så udefter, men opdagede kun en svag krusning i vandet. Så stødte han mod land, og moderen trak ham op. Således fortælles der om »Hollænde- ren«s store oplevelse på de hvide mænds skib« (Knud Rasmussen 1924: 253- 261). I den tidlige kontakttid skete det også, at en grønlænder var kommet om bord på et skib i sin kajak, og så pludselig opda- gede, at skibet sejlede videre, uden at man havde i sinde at sænke ham og hans kajak i vandet igen. Størstedelen af de gamle grønlandske kajakker, der har været opbevaret og til dels stadig eksisterer på museer i Euro- pa, ikke mindst i Holland (Nooter 1971), har sandsynligvis været led i en bytte- handel, eller også er de simpelthen ble- vet stjålet i land, men i nogle tilfælde har der været tale om regulære bortfø- relser. Både manden og hans kajak var seværdigheder, der kunne tjenes penge på- I Sinngajiks slægtssaga berettes der om, hvordan Tusilartoq og hans søn og plejesøn blev spærret inde om bord på et hvalfangerskib, men da de havde de- monstreret deres styrke, fik de lov til at komme i deres kajakker. Skibet var i mellemtiden kommet langt til havs, men de tre kajakmænd klarede at kom- me hjem. Ifølge dette sagn var mændene kommet om bord ved at stige fra kajak- kerne over i en hvalfangerslup, der blev sat i vandet; kajakkerne blev hejst om bord først. De benyttede tilsvarende denne båd som mellemled, da de skulle fra borde (Rasmussen 1924: 321-329; se billedteksten s. 199). I en ældre variant af dette sagn fortæl- les det, at det var lige ved at gå galt for en sydlænding ved navn Amiinaq: »Da også han så skibene, tænkte han: der kunne man nok få en god ret mad, hvorpå han roede hen og efter indbydel- se lod sig hejse op tillige med sin kajak, men da han fik øje på skydevåbnene, 196 [4] . , , jitVf--1 •'.,-.-''-J.--^-1-- - øv" '.(" »I grønlandske Farvande. En Lods tages om Bord« lyder billedteksten til D. Smiths tegning trykt i »Illustreret Tidende« 1890 nr. 44 s. 526. Hvad enten varigheden afrejsen fra Danmark til Grønland skulle tælles i dage, uger eller til og med måneder, så udløste det første møde med en kajakmand altid glæde. Det var et håndgribeligt bevis på, at rejsen over Atlan- terhavet var ved at være slut, og at man snart skulle få fast grund under fødderne igen. Også for den grønlandske kajakmand var mødet med et skib en stor begivenhed. Men selv om det var en spændende oplevelse, og mange mennesker i tidens løb har oplevet, at en kajakmand blev halet om bord, og nogle af dem også har fortalt og skrevet om det, så er det uhyre sjældent, at denne situation er blevet fremstillet billedligt. gav han slip, lod sig falde ned og flygte- de. Da de satte efter ham, påkaldte han sin amulet, en laks, og blev derved så glat, at ingen kunne gribe ham, og han undslap« (Rink 1871: 14). Kajakmanden slap altså væk, fordi han anede uråd, før han nåede skibets dæk. Fremstillingen kunne tyde på, at han er blevet hejst op med ét reb, som han selv holdt i, I sagnet om Kigutikkaq fortælles der om to brødre, der blev taget med til Europa og om deres fantastiske oplevelser der. Sagnet er optegnet allerede i begyndel- sen af 1800-tallet. Begyndelsen lyder sådan: »Fordum, da der kom handelsskibe til egnen af Ameralik, kom kalaallit og hvalfangerne der sammen for at handle. Engang da Kigutikkaq og hans bror kom til en hvalfanger, sagde denne: »Vogt eder for at gå til mine landsmænd hist, thi de er ildesindede.« Engang hav- de Kigutikkaq fået en smuk handelsvare af hvalfangerne. Hans bror misundte 197 [5] ham, tog derfor nogle af sine varer og gik ligeledes til hvalfangerne. Kigutik- kaq samlede i en hast noget sammen og fulgte efter ham. Han så broderen støde fra strandbredden og ro ud til de ildesin- dede, alligevel vedblev han at følge ef- ter. Men da broderen nærmede sig ski- bet, kom en bemandet båd ham i møde. De tog ham og hejsede ham tilligemed sin kajak op på dækket, og bagefter tog de Kigutikkaq op på samme måde, hvorpå de lettede anker og stod til søs... Da de endelig kom nær ved deres land, stoppede de farten, skønt vinden var god, eftersom de frygtede, at folk skulle få høre om dem, som de havde med sig. Først efter midnat søgte de land ...« (Rink 1866: 261-266). Det lykkedes til sidst for Kigutikkaq at komme tilbage til Grønland, men det var en undtagelse, at en bortførelse end- te på denne måde. Så sent som 1728 skal en kajakmand være kommet roende ind til mundingen af floden Don nær Aber- deen i Skotland. Han var stærkt udmat- tet, og trods forsøg på at pleje ham, døde han tre dage senere. Kajakken og dens udstyr kom på museum, og man mener med ret stor sandsynlighed at kunne ud- pege netop denne kajak blandt de ældre kajakker, der findes i Skotland (Idiens 1987: 171). Der kendes flere lignende beretninger om kajakmænd, der dukkede op nær Skotlands og Hollands kyster, og der er i tidens løb fremsat mange teorier om, hvor de kom fra. Den mest rimelige for- klaring er givet af Ejnar Mikkelsen i en artikel om kajakmanden fra Aberdeen: Kajakmanden blev taget om bord af en hvalfanger ved Grønlands kyst, men da skibet nærmede sig Europa, har man af en eller anden grund, måske af frygt for at få vrøvl med myndighederne, sat ham 1 vandet i hans kajak. Det ville ikke have været nemt for ham at stikke af, og det anses for udelukket, at han kan have roet hele vejen selv fra Grønland, bl. a. fordi en skindbetrukket kajak næppe vil- le kunne have været vandtæt så længe, at han nåede over Atlanterhavet i den (Mikkelsen 1954: 53-58). Når et skib nærmede sig Grønlands ky- ster, blev det ofte modtaget af nysgerrige kajakmænd. Det var også tilfældet, da »Haabet« med Hans Egede og hans fa- milie om bord kastede anker den 3. juli 1721 efter at være afsejlet fra Bergen den 2. maj. »Førend vi kom til landet, ungefær en 2 mil derfra, kommer en del vilde mænds både her ud til os og fulgte os stedse indtil sent på aftenen, vi kom udi havnen. Deres første anblik kom mig meget miserabel for; Gud nådelig for- barme sig over dem. Der da de af skibet fik se vore kvindfolk og i særdeleshed mine små børn, det kom dem, som vi kunne fornemme, ret synderlig for, i særdeleshed havde de stor fornøjelse af de små, som de og har deres kvinder og små børn forunderlig kjær« (Hans Ege- de 1925: 8). Situationen var en anden, da Hans Egedes ældste søn, Poul Egede i 1734 rejste til Grønland for anden gang, nu som færdiguddanne! præst. Skibet »Ebe- netzer« afsejlede fra København den 17. maj og først den 15. juli kastede det an- ker, og Poul Egede var med til at grund- 198 [6] I Sinngajiks slægtssaga fortælles der om, hvordan det gik for sig, da Sinngajiks søn Tusilartoq sammen med sin søn Aqajarorsuaq og sin plejesøn besøgte et hvalfangerskib for at handle. Det er det samme motiv som i sagnet om Pukkitsulik, som er omtalt i teksten: ved at sætte sig i respekt slipper mændene godt fra en yderst faretruen- de situation. Da man fra skibet fik øje på kajakkerne, blev der sat en hvalfangerslup i vandet, og mændene steg en for en over i båden, mens deres kajakker blev hejst om bord. Mændene blev altså ikke halet om bord siddende i deres kajakker, sådan som man ellers hører om. De så nu, at deres kajakker var blevet hejst højt op i rigningen på den midterste mast. Besætningen kastede sig over dem, men de tre mænd rystede dem af sig, og Tusilartoq viste sin styrke ved at kaste en mand mod skibets ræling. Så blev der helt stille. Tusilartoq gav tegn til, at man skulle fire deres kajakker ned, og på kaptajnens or- dre blev kajakkerne en for en forsigtigt lagt på dækket. Tusilartoq pegede på kajakkerne og på rælingen, og kap- tajnen gav en ny ordre, hvorpå en hvalfangerslup med de tre kajakker blev firet ned. Så pegede kaptajnen på båden og kajakkerne i den. Aqajarorsuaq forlod skibet som den sidste, og alle forsøgte at hjælpe ham. Da de var kommet i kajakkerne og var begyndt at ro væk fra skibet, troede de, at man ville skyde efter dem, men da der ingenting skete, skottede de tilbage, og da råbte alle hurra, og der blev hejst farvede tørklæder op i masten. »Derefter roede de tre mænd hjemover, i ringe håb om at de nogensinde skulle finde hjem; thi ingen af dem vidste, hvor langt tilsøs de var. Først da de havde roet en tid lang, opdagede de de højeste toppe på Kangaarsuks yderste øer; men de var så langt borte, at de ganske så ud som sortsidehoveder, der stak op af vandet. Men ind- efter roede de og blev ved med at ro, indtil de nåede deres boplads ved Kangeq.« (Fra afsnittet: »Tusilartoq kæmper med en hel skibsbesætning« i »Sinngajiks slægtssaga« fortalt af Esaia fra Noorliit/Ny Herrnhut (Ras- mussen 1924:321-329).) Vel om bord på skibet fik de skænket det ene glas brændevin efter det andet. Men da de hørte stærk banken, fik Tusilartoq mistanke om, at de var ved at blive spærret inde, og at man havde planer om at bortføre dem. Da Tusilartoq forsøgte at sprænge døren, blev den dog låst op, men der var blevet slået svære brædder for den yder- ste dør. Tusilartoq prøvede et par gange forgæves at sprænge den, men Aqajarorsuaq klarede det i andet forsøg. Det er denne situation, som Aron fra Kangeq har afbildet på denne akvarel, hvor mændene bryder ud af det mørke rum, frem i lyset. 199 [7] lægge Christianshåb. Om ankomsten skriver Poul Egede bl.a.: »Endelig kom vi da også på en højde af 69°, hvor vi af grønlænderne, som kom ud til os, fik at vide at nævnte skib få dage forinden var ankommet der til en havn (Viire Bay, nu Christianshåb). Disse vilde hørte med forundring på, at jeg talte så godt med dem. Til sidst spurgte de, hvem jeg var, eftersom jeg talte som en landsmand. Da jeg spurgte om de havde hørt tale om På via, svarede de, at de havde hørt meget om ham syd fra, og at han var rejst til sit fædreland for mange år siden. »Er det dig?« sagde de, og da jeg bekræftede det, blev de in- derlig glade og bad om lov til at gå over i skibet. Vi kastede så enden af et tov til hver af dem, som tog det under deres både, holdt fast på knuden, mens vi hejsede dem, mand og båd, op i skibet. Her var stor glæde, jeg ved ikke, hvis der var størst min eller deres. Vi satte kursen indad i bugten ...« (Poul Egede 1988: 47-48). Carl Janssen, som godt 100 år senere også tog til Grønland for at være præst, rejste fra København den 3. maj 1844 om bord på barkskibet »Godthaab« og ankom til Maniitsoq/Sukkertoppen den 2. juni sent om aftenen efter en rejse, som sagkyndige betegnede som en af de heldigste, man havde været ude for. Men allerede natten til den 31. maj var Janssen blevet vækket, for at han skulle komme op og se land: »Havet var spejlglat, og skibet gled ganske langsomt; endnu kunne jeg kun skimte de mørke kæmpeskikkelser i det fjerne, men snart belyste den klare sol det vældige bagtæppe for min fremtids skueplads. Vi var endnu 10 mil fra ky- sten, og da så jeg de klare luftig-mor- genrøde skyer svæve henover bjergene og fjeldenes snehvide toppe knejse op over skyerne. Kl. 4 blev jeg udrevet fra min beskuen af dette store syn ved at den vagthavende matros på den under- lige langtrukne melodi råbte: »Pur ud! Kvartier in Gottes Name!« til de soven- de forude. Store stimer af sælhunde stak deres glatte rygge ud af deres våde ele- ment, og flokke af fugle fløj til og fra land og lod til at have travlt på denne vistnok den første venlige forårsdag. Alt var i travl virksomhed på dækket, bl. a. blev også vore tre kanoner rensede til at salutere, og snart fik jeg det vidunderlige syn at se af den første grønlænder i sin kajak. Han sad dér lige med havfladen og skød sig frem med en vidunderlig hurtighed. Et uhyre tykt, langt, kulsort hår hængte ham ned over skuldre og ryg, hans ansigts farve var så mørke- brun, at han næsten så ud som en neger, og han var iført en sort vandskinds- dragt. Vore matroser kastede en løkke om for- og bagspidsen af kajakken, selv holdt manden i en ende med den ene hånd og sin åre i den anden, og så blev mand og båd hejst op ad skibets høje side. Et øjeblik efter lå den hele klat på dækket, og nu krøb han ud af sit hul og stod oprejst for mig, denne første repræ- sentant for det folk, på hvis dørtrin jeg stod. Han var ikke af min tilkommende menighed, men fra udstedet Atammik og var det steds skolelærer. Vi beværte- de ham rigeligt, og derefter tog jeg mine grønlandske bøger frem, lod ham læse 200 [8] Første kajakmand, som nåede ud til skibet, fik 10 kr. Billedet er taget i 1933 på Østkysten, hvor Knud Ras- mussen på 7. Thule-ekspedition bl. a. instruerede filmen »Palos Brudefærd«. 201 [9] for mig, hvilket gik ret godt, hvorefter jeg forelæste ham af det grønlandske nye testamente. Han nikkede venligt til mig, lagde sin pegefinger på sin fremstrakte tunge og sagde på grønlandsk: »Du har en god tunge.« Han spadserede rundt på skibet og betragtede alt på dette store »umiarsuit«. Han blev hos os flere dage og nætter lige til Sukkertoppen« (Jans- sen 1913: 7-9). Søløjtnant Emil Bluhme rejste i 1863 med briggen »Tjalfe« til Grønland, hvor han skulle foretage opmålinger til brug for skibsfarten. Skibet afsejlede i midten af april, men først den 31. maj befandt skibet sig ud for Nuuk: »Tågen lå tæt over landet; intet af de høie kjendelige punkter, som sømanden behøver for at kunne finde sig tilrette på en kun sjælden set kyst, var synlige; vort bestik turde vi ikke stole ubetinget på; så nær ved målet, og så at tvinges til atter at stå ud til søs, indtil luften blev mere klar; - dog - hvad er det for et lille sort punkt, som vipper op og ned derhenne på bølgetoppene? Det er et levende væsen, en mand! Nej, vi ved, at vi er i kajakkernes land. Det må være en grønlænder i sin kajak - almindelig ju- bel; en kajakmand, en kajakmand, lyder der for og agter; snart er han på siden af skibet. Man firer et par tovløkker ned, og passer et gunstigt øjeblik til at smøge en om hver ende af kajakken, og i disse heises da fartøj og grønlænder ombord på engang. Tingene er meget simpel for os, men fyren som sidder indeni må vir- kelig holde tungen lige i munden, at han ikke får overvægt under denne luftfart. Efter at have befriet sig fra kajakken og den dertil hørende vandtætte pels, ven- der han sig til Kaptajnen, og med en sik- kerhed og aplomb,* som om han aldrig havde givet sig af med andet end med at lodse skibe, angiver han retningen, som vi bør styre - og dog har han måske ikke mange gange før i sit liv været ombord i et skib, endsige være lods. Imellem tæt- sluttende skær og klipper fører han os ind imod kysten og viger i al denne tid ikke fra sit ophøiede standpunkt på hyt- ten. På en gang springer han ned og gi- ver sig i samtale med nogle af passage- rerne, som kunne grønlandsk; vi er nu indenfor skærene og kunne klare os selv mener han« (Bluhme 1865: 11-12). Alle beretninger her handler om an- komsten til Grønland og forfatternes første spændende møde med en kajak- mand. Der har ikke været meget interes- se for at fortælle om, hvordan det gik for sig ved et skibs afrejse fra Grønland. I de tilfælde hvor der virkelig var brug for lodshjælp, kunne man lade en lokal- kendt følge med skibet et stykke, og så, efter at han havde anbragt sig i sin kajak, sænke ham ned på havet. I det følgende eksempel er der tale om en engelsk polarekspedition, som i 1875 med skibene »Alert« og »Discovery« sej- lede nordpå. Den erfarne ekspeditions- deltager Hans Henrik var blevet hyret til turen i Prøven: »Vi ankom til Upernavik om morge- nen og rejste igen om eftermiddagen, mine to små børn fulgte mig til stran- den. Vi sejlede bag om øerne, men øst for Kingittoq ventede vi lidt på det an- * sikkerhed, kraft. 202 [10] Gallionsfiguren på briggen »Tjalfe« forestillende den skikkelse, som skibet havde navn efter, Tjalfe, Thors følgesvend. Figuren stammede sandsynligvis fra ski- bets bygning i 1853, men isbjørnen på skjoldet må være blevet malet på, mens »Tjalfe« var i Den konge- lige grønlandske Handels eje (1858- 1904). Akvarel- len er udført af Jens Friis-Pedersen i 1933, mens »Tjalfe« lå ved Langelinie som klubskib for Køben- havns Amatør-Sejlklub. Originalen findes på Han- dels- og Søfartsmuseet på Kronborg. (Monrad Møller og Lorentzen 1981: 57-61). det skib, som var gået på grund, men snart kom flot igen. Nord for Kingittoq forlod de kajakmænd os, som havde fulgt med som lodser« (Lidegaard 1985: 179). Hans Henrik skrev beretningen om sit eventyrlige liv på grønlandsk. Den var møntet på hans egne landsmænd, og den blev da også trykt i Atuagagdliutit over en række numre i 1878-79. Der var ingen grund for ham til at beskrive, hvordan kajakmænd kom fra borde. I 1884 drog orlogsskibet »Fylk« via Is- land til Grønland. Walther Christmas var yngste officer om bord: »»Kajakker ret for!« meldte udkiggen fra fortoppen. Jeg vidste, det hørte med til program- met. Lige så snart et skib fra land obser- veredes, sætter de bedste kajakmænd til- havs, selv om søen er nok så rå. At være førstemand langs skibssiden betyder en snaps, og det er omtrent den største be- lønning, en grønlænder aspirerer til i dette jordeliv. Og se, langt inde under land viste sig fem sorte punkter. De udviklede sig hurtigt til fem kajakmænd, der rent ud fløj henover bølgetoppene. Og snart gled nr. l langs skibssiden under glade råb. Tre tovender firedes ned langs fal- derebsrepos'en - Ryder tog affære, selvfølgelig - de to smøgedes under for- og agterenden af den lette kajak, den tre- die greb manden med skind vanterne; et øjeblik efter stod hele herligheden på dækket samtidig med, at hovmesteren ilede til med brændevinsflasken og et portvinsglas. Småsnapse er ikke noget for mænd på de breddegrader. Jakob hed fyren; han og Ryder var gamle venner. Som de sludrede, og som Jakob nød sin snaps. I små sut; og brændevinen blev længe inde i munden, inden den fik lov til at glide ned i hal- sen; derpå fulgte den næste lille slurk. Aldrig har jeg iagttaget en så intensiv nydelse af den danske nationaldrik. Jakob var af højde som en fjortenårs dreng, bred over skuldrene men ganske lændesmal. Hætten havde han skubbet af hovedet, afslørende et hovedhår, der så ud, som havde det hængt i halen på 203 [11] en kulsort hest. Det var skåret af lavt nede i panden, og nedenunder skinnede to sortbrune, spillevende øjne. »Jakob,« præsenterede Ryder. »Min bedste ven i Godthåb og den bedste fan- ger!« Så oversatte han komplimenten på grønlandsk, og Jakobs brede mund åb- nede sig i et stort og henrykt grin. Eskorteret af de fire mindre heldige kajakmænd dampede vi ind i Godthåbs havn. Hovedstaden skal man ikke kigge efter, den ligger nemlig et godt stykke vej fra havnebugten på den anden side af en lav fjeldryg« (Christmas 1923: 33- 34). Det skete naturligvis, at vejret var så dårligt, at der ikke var nogle kajakker på havet, når et skib nærmede sig kysten. Og selv om enkelte kajakker havde vo- vet sig ud, kunne det være umuligt at tage dem ombord på grund af det barske vejr. Et eksempel på dette findes i natur- forskeren M. Traustedts rejseberetning fra 1892. Han afsejlede fra København med skruebarken »Hvidbjørnen«, der havde både motor og sejl, den 3. april og nåede til Nuuk den 19. april. »Luften var grå og iskold, søen var skrap, og »Hvidbjørnen« dinglede ret ef- tertrykkelig; vi stod ind mellem de små, snedækkede Kook-øer uden for Godt- håb. Pludselig fik jeg for første gang øje på de mærkelige, søfuglelignende, grøn- landske enkeltmands-fartøjer - de så- kaldte kajakker; 3 i følge kom de hen på siden af os, idet de dukkede op og ned i de svære søer. Kaptajnen ville have taget dem om bord, men kunne ikke på grund af dønningerne; så forsvandt de lidt ef- ter lidt, idet de snart vippede op over de høje, skarpe bølgekamme, snart næsten blev borte i de smalle og dybe bølgedale. Åren, der i sine bevægelser lignede to rullende hjul, så man længst. De var os så nær, at man tydeligt så kajakmænde- nes brune ansigter med de brede træk og deres hestehåragtige, sorte hår og hørte deres »Ko-Da« (Goddag). Disse folk var fangere fra det uden for Godthåb lig- gende udsted Kangeq, nogle af de bedste kajakroere i Grønland. Snart dukkede flere kajakmænd frem, lodsbåden viste sig, den gamle lods kom om bord, flere både med europæere kom til. Hilsener og spørgsmål om hjemmet og den store verden surrede om ørene på os« (Trau- stedt 1895: 44-45). Næste beskrivelse er af Daniel Bruun, kaptajn i flåden, som rejste til Grønland i 1894 med skrueskonnerten »Fox II« for at foretage nordboarkæologiske under- søgelser. Skibet forlod København den 8. maj og lagde på grund af isvanskelig- heder til ankers i bugten ved bopladsen Tissaluk nær Arsuk den 23. maj. Men før det kom så langt var der brug for en lods: »Pludselig ser vi en kajakmand kom- me frem mellem isskodserne. Han bru- ger åren vel og skyder en stærk fart, thi det gælder om at være den første mand om bord. Flere små streger med prikker på midten ses forude. Det er andre ka- jakmænd, som iler til inde fra bugten. Den først ankommende får en tovende om for- og en om agterenden af kajak- ken, og vi haler ham op, medens han sidder i sit fartøj. Han har været på fangst; thi da han stiger op af kajakken, ser vi, at han i den har gemt en sælhun- 204 [12] deunge. Foruden de sædvanlige grøn- lændervåben, harpun og fuglepil, som ligger oven på kajakken, har han både riffel og fuglebøsse forvarende i bunden af den. Efter at have fået en snaps og brød, kommer han op på kommando- broen for at vise vej ind til en anker- plads. Han står og skrutter ryggen, har begge hænder i lommerne på sine sælskindsbenklæder og stirrer ud for sig, som om han ikke brød sig det aller- mindste om skib og mennesker, hvad der dog står i skærende modsætning til den hastighed, hvormed han søgte at komme om bord« (Bruun 1897: 9-10). Kajakker, der mødte et skib nær Grøn- lands kyst, fungerede også som budbrin- gere, hvad enten de havde direkte kon- takt med skibet eller ej. Et eksempel på det første: 10. maj 1899 afsejlede briggen »Thorvaldsen« fra København. Om bord var bl. a. en ung pige, som skulle være huslærer hos kolonibestyreren i Uummannaq. Hun skriver i sin dagbog: »Torsdag den 15/6. Imorges var det ganske stille, og vi kunne se de store øer, der ligger uden for Egedesminde, men op ad dagen blev tågen tykkere og tyk- kere, indtil den var helt uigennemtræn- gelig, samtidig med at søen rejste sig, det var vel nok kedeligt nu, hvor vi endelig var kommet ud for Egedesminde og så blev forhindret i at komme derind. Fredag den 16/6. Høj sø, tåge, sneby- ger. Vi krydser stadig uden for Egedes- minde, enten er søen for høj eller tågen for tæt, hvorfor kaptajnen ikke tør gå for nær af hensyn til skærene. Mandag den 19/6. Søndag morgen blev vi tidligt kaldt på dækket. Vi lå så tæt vi kunne ved Egedesminde, vi så imidlertid kun øer omkring os; der blev saluteret og flaget hejst, medens alle længselsfuldt gik og ventede på båd fra land. Kaptajnen var meget nervøs, det er han altid, når vi er nær land. Kl. l fik man øje på to sorte prikker i kikkerten, det viste sig at være 2 kajakmænd fra en af øerne på vej ind mod Egedesminde. De kom hen langs skibssiden og blev be- værtet med skonrogger og brændevin, hvorefter de sejlede til Egedesminde for at rapportere os. Kl. 4 kom der så en stor båd bemandet med grønlændere. Det var morsomt at se dem i deres skindbukser og kamikker; de så så vilde ud med deres halvlange sorte hår. De blev beværtet med skonrogger og kaffe og forlod os atter ved 6-tiden, hvorefter vi ganske sagte sejlede videre nordpå« (Jacobi 1963: 20). I dette tilfælde blev kajakmændene ikke taget om bord i skibet, men bevær- tet blev de. Brændevinen må vel være blevet firet ned i en flaske i en snor! I 1905 søsatte direktoratet for den kon- gelige grønlandske handel for første gang et dampskib bygget af stål, som fik navnet »Hans Egede«. Det vakte opsigt i Grønland, hvor det fortælles, at ka- jakmænd bankede på skibssiden for at prøve, om det virkelig var af jern (Tving 194: 191). I 1921 gjorde gymnasielærer Sophie Petersen rejsen til Nuuk om bord på »Hans Egede« på 12 døgn: »Vi står nu ind mellem Kook-øerne, de lave skærgårdsøer, der ligger ud for indsejlingen til Godthåb; store flager af tang, »vildmandstarme«, kommer dri- 205 [13] vende, og ternerne skriger i luften. Bag de lave, afrundede, nøgne skærgårdsøer ser vi de høje fjelde »Saddelen« og »Hjor- tetakken«, Godthåbskoloniens vartegn, og snart hører vi en piasken i vandet, det er en grønlænder, som med raske åretag til højre og venstre i sin lette ka- jak lynsnart skærer gennem vandet som en torpedo. Så snart kajakken er på si- den af skibet, fires der fra dette tovender ned med pælestik til at smøge om for- og agterenden, og mand og båd bliver på een gang hejst om bord af et par matro- ser, og et øjeblik efter står vi foran vor første grønlænder. Det er en lille, brun, mørkhåret mand iført tætsluttende sælskindspels, helpel- sen, der kan trækkes ned over kajakhul- let og gøre mand og båd til en helhed. Han besvarer nogle spørgsmål, der stilles ham af kaptajnen, og smiler over hele ansigtet. Imens fortsætter skibet ind mod land, vi passerer kolonien, hvor splitflagene nu eet for eet kommer op på husene, og går dybere ind i fjor- den. Gennem en smal indsejling kom- mer vi ind i en ganske ideal naturhavn, der ligger i fuldstændig ensomhed et godt stykke fra kolonien; nu falder an- keret, og vi er i Grønland!« (S. Petersen 1928: 14-15). Og så en beretning hvor man gjorde sig klar til at tage imod en kajakmand - der kom bare ingen. Derimod kom der en motorbåd med en lods om bord. Og se- nere kom der endnu en motorbåd, som også gerne ville have lodshvervet. 11927 fik arkitekt Jens Friis-Pedersen tilladelse til at sejle til Sisimiut/Hol- steinsborg for at opmåle og tegne den ~v Udkigstønden på »Hans Egede« tegnet af den svenske maler Lars Norrman 1937 (Norrman 1949:15). gamle udrangerede brig »Peru«. Han af- sejlede med »Hans Egede« den 9. april, og man fik landkending den 25. april: »Vi stod stadig nærmere mod land med kurs mod »Hjortetakken«. Og nu kan vi tydeligt se de prægtige fjelde. Vi nærmer os mere og mere nogle klippe- øer, »Kook-øerne«, som ligger ud for Godthåbsfjorden. Da vi var tæt ved dis- se, opsendes tre raketter for at melde vor ankomst. De så pragtfulde ud mod den skyfri og lyse polarnat. Vi havde ment at kunne se en kajak- mand, og alt blev gjort klar til at tage ham op. Stormlejderen lå klar - og de to linier, som skulle anbringes om kajak- 206 [14] ken, så det hele med manden siddende i kunne tages ombord. Desværre kom der ingen kajakmand. Men endelig observerede vi en klar lanterne langt inde, og nu kommer en motorbåd tøffende. Da den var oppe på siden af os, blev der en råben og en skri- gen både på grønlansk og dansk. Ende- lig kommer der en mand kravlende over lønningen - han er kendtmand og skal lodse os ind. Han kommer nu op på broen, og så går det atter fremad. Maskinen i motorbåden, der blev fortøjet om bagbord, var i uorden, og det var meningen, at vi skulle have haft den på slæb, men fortøjningen sprang. Og da der ingen var i motorbåden der kunne starte eller manøvrere med den, drev den bort. Men de havde sejl og kunne sagtens klare sig. En anden motorbåd kommer ud. De ville også lodse, men nu havde vi lods nok. Vi svinger og drejer på den mærke- ligste måde imellem disse klippeøer med mægtige fjælde i baggrunden - lysende af den hvide sne. Endelig kommer vi ind i skibshavnen og ved midnatstid fal- der ankeret. Agterenden fortøjedes i land. Derefter tørner vi ind« (Monrad Møller & Lorentzen (udg.) 1981: 81) Og til sidst en beretning fra en tur med marinens inspektionsskib »Hvidbjør- nen« i 1932. Skibet havde et marinefly om bord, men mødet med den første ka- jak var lige så stor en oplevelse, som det altid havde været. Det følgende er ud- drag af søofficer Kaj Jungersens lange skildring af begivenheden: »Avalleq kom hurtigt nærmere og nærmere, og da vi nåede hen i nærheden af øen, dukkede den første kajakmand op for at byde os velkommen til Grøn- land. Det hele begyndte som en lille prik, der rev sig løs fra et udsted inde på Kangeqlandet nær Håbets ø, hvor Hans Egede gik i land og begyndte sin selv- opofrende missionsvirksomhed i året 1721. Prikken styrede lige løs på os. Den voksede og voksede og endte med at bli- ve en kajakmand, der roede frem gen- nem dukkebølgerne med en brusende fart, der ville få vore hjemlige kajakroe- re til at blive grønne og gule af misun- delse. Den tobladede åre hjulede rundt som et par møllevinger i en trerebet mærsejlskuling, og man kunne forstå, at manden måtte have meget, meget travlt, sådan som han sled i det, men det gjaldt jo også for ham at komme om bord som første mand fra land og dermed kapre hvervet at lodse det store og fornemme skib, der kom sejlende over det vældige hav helt fra København med alle kon- gens »kivfakker« om bord, sikkert og velbeholdent ind til ankerpladsen ved kolonien. Det er et meget eftertragtet hverv at være den første kajakmand, et hverv, som foruden ære og berømmelsen - to i sig selv såre fagre begreber - også giver et mere håndgribeligt udbytte i form af en cigar, lidt »kaffemik« og ti blanke kroner, hvad der var mange penge den- gang deroppe, hvor et pund spillevende torsk kostede tre øre og livets andre fornødenheder, som var til fals i styrel- sens store, velforsynede varehus, som slet og ret hed »Butikken«, i forhold der- til. Det er en gammel hævdvunden skik, 207 [15] at den mand, der først border et skib ved dets ankomst til en af kolonierne, skal beværtes på denne overdådigt festlige måde, og det ville være et groft, ja et næsten utænkeligt brud på takt og tone, hvis man engang af vanvare gik hen og glemte at erlægge dette »lodsgebyr«, og man kunne i så tilfælde være sikker på, at man selv og alle ens efterkommere i tredie og fjerde led for fremtiden ville være umulige blandt koloniens beboere og deres nærmeste omgangskreds. Vi stoppede op, da han skulle til at klappe på siden af os, og fik hele pibe- tøjet, mand og kajak som en uadskillelig enhed, hevet indenbords ved hjælp af tre kasteender, en ned omkring stævnen på det lange, smækre fartøj, en ned om agterenden og så endelig en til manden selv, hvorpå en to-tre stærke mænd trak i hver sin ende, og et øjeblik efter stod han smilende på dækket og sagde på sit ligesom lidt gurglende sprog: »Tikillua- ritsi!« Senere fik vi at vide, at dette mærkeli- ge ord betyder så meget som »Velkom- men«, men det stod os ikke ganske klart dengang, så vi smilte blot tilbage igen med et af de kendte smil, der bare siger; »Nå, ja, det synes jeg da rigtignok også,« - et smil, der er så anvendeligt, når man ikke lige i øjeblikket kan overse, hvor- dan situationen vil kunne udvikle sig i den nærmeste fremtid... Den syleslanke kajak trak naturligvis hele besætningen til sig, som blomsten trækker bien, og krigerne stimlede sam- men om den i en fælles beundring for dens formfuldendte, elegante byggemå- de, der er blevet skabt for århundreder siden som et udtryk for menneskesin- dets evige higen efter at underlægge sig naturen i den aldrig hvilende kamp for tilværelsen. Ejermanden til alle herlighederne stak os allesammen på næven, som om vi var gode gamle bekendte - der var noget rent umiddelbart tiltalende ved hans faste, djærve håndtryk - hvorpå han gik op på kommandobroen, til chefen, for at få ild på den obligate ci- gar. En dampende kop af skibets bedste »bjergmokka« fra kokkens altid fyldte kaffekande, der som i de fleste skibe næsten gik i døgndrift, blev placeret foran ham, og et øjeblik efter ringede maskintelegrafen igen »Fuld kraft frem!« Rokken gik prustende i gang, og så gled vi atter fremad gennem de blågrå bølger, der bare anedes som små krus- ninger på vandets overflade, mod kolo- nien, hvis huse lå som små, muntre far- veklatter mod fjeldets gråbrune sten- masser og ventede på, at vi skulle nå hen til dem« (Jungersen 1950: 40-43). Sammenholder man nu de forskellige beskrivelser af, hvordan en kajakmand kom om bord i et skib, så stemmer de ikke helt overens. Poul Egedes fremstil- ling, som er den ældste europæiske, der er medtaget her, skiller sig tydeligt ud. Han taler kun om ét tov, som manden selv klarede at få under sin kajak, hvor- efter han lod sig hejse op, mens han holdt fast på knuden. Formodentlig har der været tale om en løkke. Det må have krævet en god balanceevne og gode armkræfter at blive hejset op på den måde. løvrigt er der ingen af de kilder, jeg har haft fat på, der fortæller om uheld i forbindelse med, at en kajak- 208 [16] Kajakmand fra Maniitsoq/Sukkertoppen i helpels på skibet Hans Egedes dæk, fotograferet sommeren 1918, Kaj Birket-Smith 1918. Originalnegativet findes på Nationalmuseet, Etnografisk Samling. 209 [17] mand blev hejset om bord. Det er sand- synligvis gået galt nogle gange, men for en kajakmand, der forstod at rejse sig, hvis han kæntrede, behøvede det ikke at være livsfarligt, hvis han dumpede i vandet siddende i sin kajak. I et af de grønlandske sagn fortælles om en mand, der med vilje gav slip på det tov, han var ved at blive hejst om bord med. Alle de øvrige kilder, som går i detal- jer, nævner, at der blev anbragt to løkker, en om forstavnen og en om ag- terstavnen. Ingen siger noget om, hvor stramme disse løkker var og hvor langt fra midten, d.v.s. kajakmanden, de blev anbragt. Ejnar Mikkelsen kalder dem løbestik, men kun én af de øvrige iagtta- gere fortæller, hvad det var for en knu- de, løkkerne blev bundet med, og det var ikke en af søofficererne, men lærer- inden Sophie Pedersen. Løkkerne var bundet med pælestik, siger hun. På Smiths tegning kan man se en anden op- fattelse af begrebet løkke. Tovet er sim- pelthen lagt dobbelt, så matrosen holder i begge ender. Formodentlig ville ma- troserne være i stand til at regulere det lidt, hvis kajakken skulle begynde at hælde. Det er påfaldende, at ikke alle omta- ler den tredie tovende, den som manden selv holder i for balancens skyld, og som tydeligt ses på Smiths tegning. Friis- Pedersen, som kun oplevede, at man gjorde sig parat til at tage imod en kajak- mand, siger, at stormlejderen blev gjort klar. Var det meningen, at kajakmanden skulle bruge den som støtte, mens han blev hejst om bord? Tæt ved land var det ikke usædvanligt, at kajakmænd kom ombord ved at klatre op ad lejderen efter at have fortøjet deres kajakker til den (Norrman 1949: 202). Når nogle af forfatterne ikke nævner den tredje tovende, så er den enkleste forklaring den, at de simpelthen har glemt at få denne detalje med, men når man måske alligevel skal lade den mu- lighed stå åben, at det faktisk skete, at en kajakmand blev halet op uden denne støtte, så skyldes det Bluhmes beskrivel- se, for han er den eneste, der giver ud- tryk for, at det var noget af en balan- ceakt: »Fyren som sidder indeni må virkelig holde tungen lige i munden.« Hvad gjorde manden med åren, mens han blev halet op? Denne detalje er der kun en enkelt af iagttagerne, der har ta- get med. Janssen fortæller, at manden holdt rebet med den ene hånd og havde åren i den anden hånd. Formodentlig har han også kunnet bruge den lidt til at holde balancen med, selv om den nødvendigvis må være holdt næsten pa- rallelt med kajakken. Og så er der endelig spørgsmålet om, hvor mange mand, der skulle til at trække kajakken op. Det er der kun én af kilderne, der går ind på: »to-tre stærke mænd trak til i hver ende« hedder det hos Jungersen. På Smiths tegning ses kun tre ialt, en til hvert tov. De forskellige beretninger supplerer hinanden, når man skal sammenfatte, hvorfor kajakmænd var interesseret i at blive taget om bord på et skib: 1) der var konkurrence om at være den, der først fik øje på et skib, og hvis der var flere kajakker i farvandet, så at være den, der kunne komme først frem til skibet, 2) man var sikker på at blive beværtet om 210 [18] bord. Det har været fast skik at byde på brændevin, som det ikke var muligt for grønlænderne selv at købe, 3) der var udsigt til et vederlag for lodstjeneste, 4) der var evt. mulighed for at lave en byt- tehandel, 5) man var nysgerrig efter at bese skibet og de der var ombord, 6) man ønskede at høre nyt fra den store verden, forudsat at parterne kunne gøre sig sprogligt forståelige for hinanden. Og spørger man tilsvarende, hvad der fik et skib til at standse op og tage en ka- jakmand om bord, så var der 1) ønsket om at få en lods om bord, 2) man var iv- rig efter at høre, hvordan det stod til i land, for der kunne være gået meget lang tid, siden man havde haft kontakt med det pågældende sted, og 3) alle var nysgerrige efter at se manden og hans kajak. Hvornår hørte skibene op med at tage kajakmænd om bord? Scavenius Jensen skriver i indlednin- gen til sin bog om den grønlandske ka- jak, at »så sent som i midten af 1950'erne var det endnu skik ved enkelte af de nordligste byer, at en kajakmand drog skibet i møde og blev taget op som kendtmand og lods, mere for at opret- holde gammel skik end af egentlig nød- vendighed« (Scavenius Jensen 1975:11). Friis-Pedersens rejseberetning fra 1927 viser, at motorbåde så småt var ved at overtage kajakkens rolle om at kom- me først og få en mand om bord som lods. Motorbåden blev ikke hejset om bord, men taget på slæb. I første halvdel af det 20'ende århun- drede skete der en udvikling, der ændrede forholdene totalt. Med den stærkt øgede trafik, incl. lufttrafik, var et skibs ankomst ikke længere den store begivenhed, det en gang var. Der blev færre og færre kajakker - mange steder forsvandt de helt - og desuden mistede grønlænderne en del af incitamentet ved at komme et skib i møde, fordi de fik lettere ved at skaffe spiritus, andre europæiske varer og kontanter. På den anden side fik skibene bedre søkort og langt bedre teknisk udstyr, så behovet for en lokalkendt lods var ikke stort, og med de moderne kommunikationsmid- ler vidste man også stort set, hvordan det stod til i land, før man fik direkte kontakt med folk. Forudsætningerne for den flere hun- drede år gamle tradition, som både ka- jakmænd, kaptajner, mandskab og pas- sagerer havde haft meget glæde af, var ikke længere til stede. Litteratur (Alle de benyttede tekster er omskrevet til moderne retskrivning). Bluhme, E. 1865. Fra et Ophold i Grønland 1863- 64. Kjøbenhavn Bruun, Daniel, 1879. Mellem Fangere ogjægere, Pi- ger og Koner. Kjøbenhavn. Christmas, Walter 1924. Krydstogt gennem Livet. Med Skum om Bov l Kjøbenhavn. Egede, Hans, 1925. Relation fra Grønland 1721-36 og Det gamle Grønlands ny Perlustration. Louis Bobé (udg.). Meddelelser om Grønland LIV. Egede, Poul, 1988. Efterretninger om Grønland ud- dragne af en journal holden fra 1721-88. Mads Li- degaard (udg.). København. Holm-Petersen, F., 1981. Maritime minder fra Grønlandsfarten. København. Idiens, Dale, 1987. Eskimos in Scotland: c. 1682- 1924. I: Christian F. Feest (ed.): Indians and Eu- rope. An Interdisciplinary Collection of Essays. Aachen, s. 161-174. 211 [19] Jacobi, Hans, 1963. En Grønlandsrejse 1899. Dag- bogsblade samlet af Hans Jacobi. Tidsskriftet Grønland s. 17-24. Janssen, Carl Emil, 1913. En Grønlandspræsts Opteg- nelser 1844-49. Memoirer og Breve udgivne af Julius Clausen og P. Fr. Rist bd. XIX. Køben- havn. Jungersen, Kay, 1950. På togt til Grønland. Køben- havn. Lidegaard, Mads, 1985. Hans - en eskimo. En grønlandsk livsskæbne. København. Mikkelsen, Ejnar, 1954. Kajakmanden fra Aberdeen. Tidsskriftet Grønland s. 53-58. 1989. Tema: Scoresbysunds grundlæggelse. Tids- skriftet Grønland s. 197-260. Monrad Møller, Anders & Jens Lorentzen (udg.), 1981. Sejlskibe. De sidste i Grønlandsfarten op- målt, tegnet og fotograferet af Jens Friis-Pedersen. Søhistoriske Skrifter X. Handels- og Søfartsmuseet på Kronborg. Helsingør. Nooter, Gert, 1971. Old Kayaks in the Netherlands. Mededelingen van het Rijksmuseum voor Volken- kunde no 17. Leiden. Norrman, Lars, 1949. Inok. Stockholm. Petersen, H. C., 1986. Skinboats of Greenland, Ships and Boats of the North vol. 1. The National Mu- seum of Denmark& The Museum of Greenland & The Viking Museum in Roskilde. Petersen, H. C. & Hans Ebbesen, 1987. Umiat qaan- nallu Kalaallit Nunaanni - Skindbåde i Grønland - Skinboats in Greenland - itsaq - i gamle dage - in days of old. Arktisk Institut. Charlottenlund. Petersen, Sophie, 1928. Grønland i Hverdag og Fest. København. Rasmussen, Knud, 1924. Myter og Sagn fra Grønland II. Vestgrønland. København. Rink, H. 1866. Eskimoiske Eventyr og Sagn. Kjøben- havn. 1871 Eskimoiske Eventyr og Sagn. Supplement. Kjøbenhavn. Scavenius Jensen, P., 1975. Den grønlandske kajak og dens redskaber. København. Traustedt, 1895. Rejseerindringer fra Grønland. Ud- valget for Folkeoplysnings Fremme. Særtryk Nr. 171. Kjøbenhavn. Tving, R., 1954. Træk af Grønlandsfartens Historie. Det grønlandske Selskabs Skrifter XIII. Køben- havn. Victor, Paul-Emile & Joelle Robert-Lamblin, 1989. La civilisation du phoque. Jeux, gestes et techni- ques des eskimo d'Ammassalik. Paris. —-—J *f^" "•'•"- IT - • „ *-A fe/:-*" - - ~—^*'suf~ --: "„^-»„-«_"«"••*' '-'-" - vHV-B«* -•*• —, " """ r r- ^_ ^-^r-^r' .,.-/'.->.''"'- -- . 'V^'V v~--'l,,- ' u^T~""^-'~m -^'»^W,'" -. 'jt-^ijsn'Br w .„_;.'. ^--t^«1*^^*^^ S^H" '.'=r- Første kajakmand kommer ud til skibet. Foto fra Østkysten 1933. 212 [20]