[1] Kulturmøde, fiskere i olie og konservesdåsernes historie o Årsmøde i Alaska Antbropological Association Af Birte Hedegaard Christensen Den 9.-11. marts 1990 afholdt Alaska Anthropological Association sit års- møde i Fairbanks, Alaska. Årsmødet var det 17. i en række af møder, der har den store fordel, at de hvert år bringer de universitetsansatte antropologer og »de andre« sammen, med lejlighed til at ud- veksle ideer, teorier og resultater. Jeg var forbavset over at se, hvor mange af mødets deltagere der var ansat andre steder end ved universiteterne: Bureau of Land Management, U.S. Fo- rest Service, Fish and Wildlife Service, National Park Service, Alaska Depart- ment of Fish and Game, U.S. Corps of Engineers, North Slope Borough var nogle af de institutioner, der åbenbart havde antropologer (især arkæologer) ansat. En del af forklaringen er, at der ifølge lovgivningen skal foretages arkæologi- ske undersøgelser, inden større byg- nings- og anlægsarbejder sættes i gang, og at disse undersøgelser tit foretages af de institutioner eller firmaer, der skal foretage anlægsarbejdet. Det har skabt et antal arbejdspladser for arkæologer, og har desuden resulteret i endnu en klasse- deling i dette efter sigende så superde- Prudhoe Bay mokratiske land: skellet mellem »akade- misk arkæologi« og »bureaukratisk ar- kæologi«. Akademisk arkæologi er forskning udført i universitetsregie, dvs. af forskere, der har en Ph. D. grad, og som ikke er under politisk eller (i hvert fald ikke i samme grad) tidsmæssigt pres. Men siden midten af 70erne er en hel del arkæologiske undersøgelser ble- vet igangsat af andre institutioner eller af større forretningsforetagender, der har ansat deres egne arkæologer. Og de udgør altså i denne sammenhæng »de andre«, der i deres arbejde er bundet af skrappe tidsfrister, og tit ikke har det blå stempel en Ph. D. grad giver. Hvor skarpt skellet er, eller hvor berettiget, og 277 [2] hvor stærkt det føles af begge parter skal jeg ikke kunne sige; men det er der. Blandt andet derfor er A. A. A. s års- møder vigtige. Og hvad handlede indlæggene så om? De var inddelt i følgende hovedgrup- per: 1. Kontakt og kulturændringer i Ark- tis og subarktiske områder. 2. Historisk arkæologi i Alaska. 3. Fysisk antropologi og kulturantro- pologi generelt. 4. Livshistorier. 5. Etniske grupper i Alaska. En rand- bordsdiskussion. 6. Forhistorisk arkæologi generelt. 7. Samfundsforskning og olieudslip- pet fra Exxon Valdez. 8. Palæoøkologi i Alaska og det nord- lige Stillehav. 9. Et enkelt indlæg om historiske by- dele i Fairbanks. 10. Diskussion af »repatriation« (se se- nere). 11. Udstillinger og demonstrationer. Symposiet om Kontakt og Kulturæn- dringer var et tilløbsstykke, og omfatte- de bl. a. foredrag om den indflydelse som kontakt til europæere havde haft på ressourceudnyttelse, fødevareproduk- tion og bosætningsmønstre; om gensi- dig påvirkning mellem arktiske og sub- arktiske folk indbyrdes; om mulige ling- vistiske grupperinger langs den nordlige Stillehavskyst, og endelig om britisk fa- jance i Alaska som en kilde til viden om kontaktmønstre. To af foredragene i denne afdeling havde særlig relation til Grønland, nemlig et om Crocker Land ekspeditionen og mødet mellem dens deltagere og Thule-eskimoerne, der på det tidspunkt (1913) var vant til at arbej- de sammen med amerikanske opdagel- sesrejsende; samt et om en mulig indfly- delse fra nordboerne i Grønland til Inupiat i Alaska. Også symposiet om Livshistorier kom ind på emnet kulturændringer, idet hovedvægten i symposiet var på mundt- lig fortælletradition og dens store be- tydning som kilde til viden om kul- turændringer, og desuden blev kul- turmøde og kulturændringer belyst un- der symposiet om Historisk Arkæologi i Alaska, der omfattede foredrag om un- dervandsarkæologi ved Aleuterne og en historisk gennemgang af konservesdåser i Alaska og deres skiftende udformning. Det var også i denne afdeling, at der blev vist nogle enkelte lysbilleder af Leo Hansens billeder fra North Slope, taget under 5. Thule Ekspedition. Ifølge fore- dragsholderen forsøger North Slope Bo- rough, i det omfang der er penge til det, at erhverve samtlige Leo Hansens bille- der fra North Slope samt en 25-minut- ters film, også optaget af Leo Hansen, som led i deres arbejde med dokumenta- tion af lokalhistorie. På et møde af den art holdt i Alaska i 1990 må der være indlæg om olieudslip- pet i Prince William Sound i 1989. Der var da også et symposium helliget »The Sound of Silence« med 11 indlæg, hvor- af nogle havde mødets mest opfindsom- me titler: »Fiskere i olie« om følgerne for fiskerierhvervet; »Never Gry Over Spilt Oil« om hvordan en centralt place- ret bygd med 100-120 indbyggere plud- selig blev invaderet af journalister, for- skere og teknokrater; og »The Good, 278 [3] Alaska Anthropological Association 17th Annual Meeting e w 279 [4] The Bad and The Question«. »The Que- stion« var i denne forbindelse spørgs- målet (en del af en lokal meningsunder- søgelse) om hvorvidt olieudslippet var godt eller skidt for samfundet, og de overvejelser som besvarelserne gav an- ledning til. Mødet sluttede med en diskussion af et lovforslag (alm. kaldet HB436) om beskyttelse af indfødte folks ikke-mar- kerede begravelsespladser. Lovforslaget handler både om »repatriation«, tilba- geførsel til de pågældende etniske grup- per af skeletdele og gravgods, som insti- tutioner eller enkeltpersoner måtte være kommet i besiddelse af, og om etniske gruppers rolle i forbindelse med arkæo- logiske udgravninger på steder hvor der er mulighed for at støde på skeletdele af mennesker. Det er et område, hvor ar- kæologers og andre akademikeres øn- sker om forskning ikke kan undgå at støde sammen med indfødte folks øn- sker om ikke at være studieobjekter i deres eget land, og i et land, hvor arkæo- loger stort set graver i andre folkeslags fortid, har det skabt en del bitterhed på begge sider. Det blev vedtaget på mødet at nedsætte en arbejdsgruppe bestående af 2 arkæologer, l fysisk antropolog, l kulturantropolog eller etnohistoriker og l »indfødt« medlem af foreningen, til at udarbejde en indstilling til Alaskas lov- givende forsamling. Og så foregik mødet på et af byens førende hoteller, hvilket gav anledning til at nyde et overdådigt frokostbord un- der de velsignet lange frokostpauser, der også var med til at opbløde skellet mel- lem akademiske og bureaukratiske an- tropologer. Det var under en sådan fro- kost, man kunne høre historien om et arkæologisk udgravningshold, der var blevet forvekslet med et pipeline-ud- gravningshold i »the great pipeline days«, da konstruktionen af olierørled- ningen fra Prudhoe Bay til Valdez fik Alaskas økonomi til at blomstre. De to hold arbejdede i samme område, langt fra alfarvej, men begge hold fik rigelige forsyninger af mad og materiale til fri- tidsaktiviteter. Det var samme firma, der sørgede for transport af forsyninger- ne, og det fungerede udmærket, indtil arkæologerne en dag forventningsfuldt pakkede en sending friske videofilm ud og fandt - en samling pornofilm, der overgik alt hvad arkæologerne hidtil havde set. Det blev aldrig opklaret, hvem der var skyld i forvekslingen. Som det fremgår, var der et mangfol- digt udbud af foredrag. Udover de alle- rede nævnte var der så vidt spændende emner som sukkersyge i Alaska, brug af bola langs Alaskas kyst, og meteorologi omkring Beringshavet. Fælles for indlæggene var dog, at de alle beskæfti- gede sig med forhold i Alaska eller tilgrænsende/beslægtede områder. Mø- dearrangøren Alaska Anthropological Association udsender et Newsletter 4 gange om året, hvor man bl. a. kan læse om den forskning, der foregår i kølvan- det (undskyld!) på Exxon Valdez og olieudslippet, om samarbejde med fag- fæller i Sovjetunionen, og om forholdet mellem museumsudstillinger og antik- vitetsmarkedet. Adressen er: Alaska Anthropological Association P.O. Box 230032 Anchorage, Alaska 99523 USA. 280 [5]