[1] Mønter fra Ivittuut Af Jørgen Sømod Man havde knap fået sundet sig efter rygterne om de store guldæventyr i Nordamerika i slutningen af 1840'erne, før talen om noget endnu større begynd- te at melde sig. En snes år tidligere havde danskeren H. C. Ørsted på sit laboratorium for- mået at fremstille grundstoffet alumi- nium, men kun i så ringe mængde, at det blot havde forskernes teoretiske interesse. Nu havde man i 1853 sendt et skib til Ivigtut i Grønland for at hjemta- ge en ladning af mineralet kryolit, der på det nærmeste kun var fundet dette ene sted på jorden. Hvad kryolitten skulle bruges til, vidste man endnu ikke. Grønlænderne selv brugte det som en art snus. Der var mulighed for at benyt- te det i sæbeproduktion, men det var først da et fransk foretagende fik fat i noget af kryolitten og fandt ud af, at det kunne anvendes som en art katalysator for udvindelse af aluminium, at det blev interessant. Aluminium, dette nye spændende metal, var særegent ved sin bestandig- hed overfor flere syrer, sin upåvirkelig- hed overfor luftens ilt, sin ringe vægt- fylde og sin smukke kølige hvide farve. Det var i skønhed, sjældenhed og andre egenskaber guldet langt overlegent. Og prisen var derefter. Indtil 1855 var det dyrere end guld. Napoleon III fik lavet 12 aluminiumtallerkener, som blev an- vendt ved borddækning for de fornem- meste gæster, mens de øvrige måtte nøjes med de gammeldags guldtallerke- ner. Frederik VII fik lavet en hjelm af aluminium. 1859 blev der dannet et selskab, Fa- briken Øresund kaldet, som skulle ud- vinde og hente kryolitten hjem fra det kolde Grønland. 1865 opstod i selskabet økonomiske problemer, hvorfor et nyt selskab, Kryolith Mine og Handels Selskabet blev stiftet for at tage sig af minedriften på Grønland, mens Fabriken Øresund koncentrerede sig om den hjemlige be- arbejdning af kryolitten. I Ivigtut dannedes efterhånden en hel lille by med tjærede træhuse. Omkring århundredeskiftet var der om somme- ren beskæftiget 100 arbejdere; dertil kom funktionærerne, lægen og statens kontrollør. Alle arbejdere var danskere. 83 [2] Samkvemmet med grønlændere var mi- nimalt. For at de danske arbejdere mindst muligt skulle have mulighed for at fordærve det grønlandske naturfolks moral, indførtes særlige mønter eller mønttegn, som var værdiløse blandt grønlænderne. En begrænset tuskhan- del måtte man finde sig i. Allerede i den første tid mellem 1859 og 1865 havde man særlige mønttegn af zink, hvorpå der stod ØRESUND. De fremstilledes i værdierne l rigsdaler, 48, 16, 4 og l skilling. Der er tidligere nævnt et eksemplar uden værdiangivel- se, som blot var derangeret til at være en blanket. Eksemplaret findes i L. E. Bruuns samling. Det er af messing og må være det samme, som fandtes i C. T. Jørgensens samling. Det er et kulkør- selstegn anvendt af kuskene, der trans- porterede kul fra fra firmaet I. P. Suhr & Søns oplagsplads i Ny Toldbodgade 14 og til Fabriken Øresund. Firmaet I. P. Suhr & Søn havde indtil 1866 øko- nomiske interesser i Fabriken Øre- sund, men tegnet bør antages at være senere." Eftejr møntforandringen til krone- og øremønt, som trådte i kraft 1875, indførtes nye mønttegn til brug i Ivig- tut. Nu stod der IVTGTUT på dem, men materiale og opbygning var uændret. Der blev i tiden fremover fremstillet ihvertfald tre emissioner eller serier. De to ældste serier ejedes af Vilhelm Bergsøe før 1892. Han lod dem bortsæl- ge på en auktion i 1896. Flan har antage- lig selv købt dem tilbage og lod dem at- ter bortsælge på auktion i Amsterdam 1903. Deres videre skæbne er ukendt. Første serie indeholdt 100, 85, 70, 10, 5 og l øre. Af disse nominaler kendes nu kun 100 og 5 øre. Fra anden serie solgtes på P. Haubergs auktion 27. marts 1882 100, 50, 10, 5 og l øre. De købtes af en kommissionær. Den videre skæbne er ukendt. Imidlertid findes i L. E. Bruuns samling bevaret et komplet sæt af anden serie. Det indeholder 100, 85, 50, 10, 5 og l øre. På nær 100 øren, hvis blanket- tykkelse er 1,5 mm, er de alle af tykkel- sen 1,0 mm. De femører af denne type, som er set i andre samlinger, er tykkere og kan derfor tænkes at være gjort sene- re som et supplement. Der er set lidt skævt til værdien 85 øre. Man fandt ikke, at den naturligt kunne høre ind i en møntrække. Hvis sammenligningsmaterialet er ordinære mønter, er _anskuelsen korrekt, men hvis man i stedet betragter suiterne af poletter, springer i øjnene så skæve værdier som: 75, 35, 27, 17, 15 og 8 øre. Der har været^ særlige varer eller ydelser, som har kostet 85 og 70 øre. Tredie serie må antages fremstillet ef- ter 1892, eftersom den ikke ejedes af Bergsøe. Det er de stykker, der normalt findes i samlingerne. Fælles for dem er, at de i pladetykkelse er 0,75 mm. Mønttegnene fremstilledes af firmaet Hof-Blikkenslager og Lakerer Frite Meyer, hvilket firma grundlagdes i Aal- borg 1802 og 1835 flyttede til Køben- havn. Foruden at præge mønttegn til Ivigtut lod firmaet præge særlige præsentationsstykker med eget bomær- ke. De kendes i værdierne l krone og 5 øre. JBndvidere Jaar firmaet før 1892 præget poletter for Ingeniørkorpsets marketender i Kastellet og 1894 til Ang- magssalik. 84 [3] &*' Ivigtut. Akvarel af Oda Isbrand 1947. Privateje. Torben (den yngre) Meyer, som var indehaver af firmaet fra 1910 og indtil dets lukning i 1959, var meget teater- interesseret og udførte forskellige arbej- der for flere teatre. Da det er oplyst, at såvel Ivigtutmønter som Fritz Meyers 85 [4] præsentationsstykker har været anvendt som teaterpenge på Det kongelige Thea- ters scene, er det forklarligt, at det var firmaet Fritz Meyers brokkassebehold- ning af mønttegn, som blev leveret der- til. En del eksisterende Ivigtutmønter af vel nok tredie serie har således aldrig været på Grønland. Den 28. juli 1895 indtraf i Ivigtut en begivenhed, som afstedkom fremstillin- gen af en særlig mønt i sikkert kun ét ek- semplar. En 20 krone og med datoen indslået på bagsiden. Begivenhedens art får stå hen i det uvisse. Dagbogen ved Ivigtut Kryolithbrud melder for søndag den 28. juli 1895 kun: »44 Mand paa Overarbejde.« Fremstillingen er sket med et sæt løse tal- og bogstavtyper og er antagelig sket i Ivigtut. Der haves forklaring på, hvorfor 85 og 70 øre ikke erindres af nogle, som havde arbejdet i Ivigtut omkring århun- dredeskiftet. Værdierne var på dette tidspunkt ikke længere aktuelle, hvorfor de cirkulerende stykker omprægedes til 100 øre. Frovin Sieg fortæller om en mand, der i årene 1917-18 opholdt sig i Ivigtut, og der havde fået fortalt om en smed, som selv havde lavet mønter og selv sat disse i omløb. Senere var smeden taget til Amerika, hvorefter ingen mere hørte fra ham. Denne beretning kan tænkes at have forbindelse med 85 og 70 ørernes omprægning og om en unik 1000 øre, som fremkom første gang hos en mønt- handler i New York 1917 sammen med et tilsvarende nu ukendt stykke for 500 øre, gjort helt igennem med løse tal- og bogstavstempler. Stemplet for taltegnet O har en defekt, som beviser at samme talstempel er benyttet ved 85 og 70 ører- nes revaluering. Dermed er 1000 ørens oprindelse klarlagt. Den har været i Ivigtut og er antagelig også fremstillet dér, eftersom antallet af talstempler hos Fritz Meyer har været så stort, at sådan- ne mærkværdigheder her næppe var gjort med samme stempel og videre, at et defekt stempel antagelig var blevet kasseret. Hvis smeden på egen hånd har lavet 1000 og 500 øre og forsøgt at sætte dem i omløb, har han sikkert været en spas- mager. Hvis de to håndfremstillede stykker derimod har været en art prøve- mønter, bliver spørgsmålet kun, om han har gjort dem på eget initiativ eller efter ordre fra ledelsen. I alle tilfælde synes det videre forløb ganske klart. Da sme- den pakkede sine sager og drog til Ame- rika, tog han også sine to selvgjorte mønter med. Da han vandrer en tur i New Yorks gader, ser han en forretning, der sælger mønter. Han går derind og fortæller, at han selv har lavet mønter. Mønthandleren bliver naturligvis straks interesseret. Smeden trækker de to styk- ker op af lommen og fortæller om Ivig- tut i Grønland. Mønthandleren betaler ham et beløb ikke så meget for de to zinkplader, men mere for historien. Alle de i København fremstillede zinktegn er gjort med et fast stempel IVIGTUT og løse taltegn således, at indslagningen er foretaget i to omgange. Der er anvendt to forskellige IVIG- TUT-stempler. Et bredt til 100 øre samt 50 øre, af 3. serie og et smalt til øvrige værdier. Det synes at være de samme to stempler, som er anvendt i alle tre se- 86 [5] rier. Herudfra skal betragtes to mærk- værdige 100 ører, som begge synes gjort på l øres blanket. Den ene med bredt IVIGTUT er antagelig et fejlpræg af vel nok 2. serie. Den anden med smalt IVIGTUT har antagelig været en blan- ket, som smeden har gjort til en 100 øre i forbindelse med 85 og 70 ørernes reva- luering, eftersom talstemplerne for både l og O er de samme, der er blevet benyt- tet. I vinteren 1921-22 brændte kontoret i Ivigtut. En del af pengebeholdningen ødelagdes ved denne lejlighed. Nok en møntserie blev fremstillet. Denne gang på Den kongelige Mønt. Stemplerne blev skåret af Gunnar Jensen, og mønterne dateredes med prægningsåret 1922. Der fremstilledes 10 kroner af alu- miniumbronce, 2 kroner, 50 øre og 10 øre af kobbernikkel. Da Kongeriget Danmark et par år senere lod fremstille særskillemønt 2 kroner af aluminium- bronce af næsten samme diameter som 10 kroner for Ivigtut, blev 10 kroner inddraget til fordel for en tilsvarende fremstillet i 1926 i kobbernikkel og med riflet rand, men med årstallet 1922 bi- beholdt. Mønterne blev anvendt indtil 1. juli 1957. Derefter blev anvendt nor- male grønlandske penge. I forbindelse med omtalen af mønt- tegn fra Ivigtut skal endelig omtales nogle mønter hjembragt fra Ivigtut om- kring århundredeskiftet. Det drejer sig om fem danske kobbermønter. Et styk- ke l skilling 1771 og 4 stykker 2 rigs- bankskilling 1818. De er så nedslidte, at de vitterlig har cirkuleret 25 år længere end de stykker vi normalt finder her i Danmark. Skillingen 1771 er på forside og bagside indstemplet en cirkel, mens de to 2 rigsbankskilling er indstemplet på forside og bagside tre prikker og de to andre 2 rigsbankskilling 1818 er ind- stemplet på forside og bagside fem prik- ker. Om brugen vides intet. Det kan være tegn for en særlig ydelse. Det kan være spillebrikker. Det kan være noget helt andet. Møntbeskrivelse Fabriken Øresund 1859-1865 1) l rigsdaler Forside indslået: ØRESUND / l RD Bagside blank Zink, 31 mm, OBC 5, JCH 19 2) 48 skilling Forside indslået: ØRESUND / 48 Bagside blank Zink, 31 mm, OBC 6, JCH 20 3) 16 skilling Forside indslået: ØRESUND / 16 Bagside blank Zink, 31 mm, OBC 7, JCH 21 4) 4 skilling Forside indslået: ØRESUND / 4 Bagside blank Zink, 31 mm, OBC 8, JCH 22 87 [6] 5) l skilling Forside indslået: ØRESUND / l Bagside blank Zitik, 31 mm, OBC 9, JCH 23 Et eksemplar af l skilling fremkom i mønthandelen omkring 1970. Mens alle andre kendte eksemplarer er fremstillet med ét stempel med tekst ØRESUND og med løse talstempler, er omhandlede eksemplar fremstillet med udelukkende løse bogstav- og tal- stempler. Antagelig et falskneri gjort for at pryde en samling. Kulkørsektegn benyttet i København 6) Forside indslået: ØRESUND Bagside blank Messing, 28,6 mm, tykkelse 0^85 mm OBC 9A, LEB 17080/634 Jørgensen 2906 Ivigtut 1. sene 1875-1882 7) 100 øre Forside indslået: IVIGTUT / 100 Bagside blank Zink, 43l/2 mm, tykkelse 1,6 mm OBC lOa, JCH 24 8) 85 øre Forside indslået: IVIGTUT / 85 Bagside blank Zink, 30 mm. Fandtes i Vilhelm Bergsøes samling 10) 10 øre Forside indslået: IVIGTUT / 10 Bagside blank Zink, 26 mm. Fandtes i Vilhelm Bergsøes samling 11) 5 øre Forside indslået: IVTGTUT / 5 Zink, 26/2 mm, tykkelse 0,8 mm JCH 27b 12) l øre Forside indslået: IVIGTUT/l Bagside blank Zink, 26 mm. Fandtes i Vilhelm Bergsøes samling Z serie 1875-1882 13) 100 øre Forside indslået: IVIGTUT/100 Bagside blank Zink, 38,3/39,8 mm, tykkelse 1,5/1,4 mm, JCH 24a 14) 85 øre Forside indslået: IVIGTUT/85 Bagside blank Zink, 30,6 mm, tykkelse 1,0 mm OBC 11 9) 70 øre Forside indslået: IVTGTUT/70 Bagside blank TItnk, 26 mm. Fandtes i Vilhelm Bergsøes samling 15) 50 øre Forside indslået: IVIGTUT / 50 Bagside blank Zink, 30,8 mm, tykkelse 1,0 mm —LEB 17080/641 88 [7] Fabriken Øresund 1859 -1865 Kuikørselstegn benyttet i København 15 89 [8] 16) 10 øre Forside indslået: IVTGTUT/10 Bagside blank Zink, 27,2 mm, tykkelse 1,0 mm LEB 17080/642 17) 5 øre Forside indslået: IVTGTUT / 5 Bagside blank Zink, 27,3 mm, tykkelse 1,0 mm LEB 17080/643 18) l øre Forside indslået: IVIGTUT / l Bagside blank Zink, 27,1 mm, tykkelse 1,0 mm LEB 17080/644 . . _. Supplement til 2. serie 19) 5 øre Foxside indslået: IVIGTUT/5 Bagside blank Zink, 26,6/27,0 mm, tykkelse 1,4/1,5 mm OBC 14a,JCH27a 3. serie efter 1892 20) 100 øre Forside indslået: IVIGTUT / 100 Zink, 44,0/44,4 mm, tykkelse 0,75 mm OBC 10JCH24 Der kendes to varianter i talstemplet. 20a) Forside indslået: IVTGTUT / IVIGTUT Bagside blank Zink., 44,0 mm, tykkelse 0,75 mm Privateje. Stykket bør anses for et fejlpræg af forrige. 21) 50 øre Forside indslået: IVIGTUT/50 Bagside blank Zink, 38,0 mm, tykkelse 0,75 mm OBC12JCH25 22) 10 øre Forside indslået: IVIGTUT/10 Bagside blank Zink, 30,4 mm, tykkelse 0,75 mm OBC 13JCH26 23) 5 øre Forside indslået: IVIGTUT / 5 Bagside blank Zink, 30,5 mm, tykkelse 0,75 mm OBCT4,JCtr27 24) l øre Forside indslået: IVIGTUT/l Bagside blank Zink, 27,0 mm, tykkelse 0,75 mm OBC 15JCH28 Farskellige 25) 20 kroner Forside indslået: IVIGTUT/20 KR Bagside indslået: 28 IULI 95 Zink, 59 mm, MK 26) 1000 øre Forside indslået: IVIGTUT / 1000 Bagside blank Zink, 43,1 mm, tykkelse 0,91 mm Privatsamling 27) 500 øre Ingen nærmere enkeltheder kendes 90 [9] 91 [10] 28) 100/85 øre På en 85 øre af 2. serie er værdiangi- velsen overstemplet 100 Privatsamlinger 29) 100/70 øre På en 70 øre, 1. serie er værdiangivel- sen overstemplet 100 Privatsamling 30) 100 øre Forside indslået med bredt stempel: IVIGTUT / 100 Bagside blank Zink, 27,3 mm, tykkelse 0,95 mm Privateje Stykket bør anses for at være et fejlpræg. 31) 100 øre Forside indslået med smalt stempel: rVTGTUT / 100 Bagside blank Zink, 27,0 mm, tykkelse 1,4 mm ABR.535/760 Stykket kan være revalueret af sme- den eller kan være et fejlpræg. 4. serie 1922 32) 10 kroner Forside præget: En for beskueren venstrevendt stående isbjørn i et skjold, hvorover en merkurhat; til venstre for skjoldet hakke og muk- kert; til højre hakke og spade. Derover omskrift: rvTGTUT- KRYOLITHBRUD Forneden HCN 1922 GJ HCN er Den kongelige Mønts mønt- direktør, Hans Christian Nielsens initialer. GJ er medailløren Knud Gunnar Jensens ini- tialer. Hjertet er Den kongelige Mønts mærke. Bagside præget: 10 / KR- Derom forsiret ring og udenom den- ne omskrift begyndende forneden: KRYOLITH * MINE OG HANDELS * SELSKABET * Glat rand. Åluminiumbronce, 31 mm. Oplag 7018 stk. 33) 2 kroner Som forrige, men * 2 * KR- Kobbernikkel, 27 mm Oplag 4018 stk. 34) 50 øre Som forrige, men 50 / ØRE Kobbernikkel, 21 mm Oplag 4018 stk. 35) 10 øre Som forrige, men 10 / ØRE Kobbernikkel, 17 mm Oplag 10.018 stk. 1926 36) 10 kroner Som 10 kroner 1922 - årstallet uæn- dret, men riflet rand. Kobbernikkel, 31 mm Oplag 10.706 stk. Tegn med ukendt betydning 37) Dansk l skilling 1771, på forside og bagside indslået en cirkel. Et eksem- plar. O.A. 38) Dansk 2 rigsbankskilling 1818, på for- side og bagside indslået fem prikker. To eksemplarer. O.A. 39) Dansk 2 rigsbankskilling 1818, på for- side og bagside indslået tre prikker. To eksemplarer. O.A. 92 [11] 35 34 Tegn med ukendt betydning Fotos: Kjeld Velgaard nr. 1-2-3-4-5-7-11-13-14-20-21-22-23-24-28-32-33-34-35-37-38-39. Jørgen Sømod nr. 6-15-16-17-18-26. 93 [12]