[1] Indledning Byen Christianshåb, eller rettere kolo- nien Christianshåb blev oprettet af Hans Egedes søn, Poul Egede i 1734. Fra starten var kolonien kun en beske- den samling huse, som Grønlands første udsendte havde endog meget svært ved at holde varmen i. Forskellige historiske kilder fortæller, at kolonisterne søgte ly i de nærliggende grønlandske tørvehuse, når den frygtede »Saqqarsarneq« (føhn- vind) hærgede. For den rare ly har der sikkert været »betalt« med masser af kaffe og tobak. Længe før den danske kongemagt med handel og mission nåede til Chri- stianshåb og længe før de europæiske hvalfangere gjorde store fangster i Di- sko Bugtens kolde vand, var der grøn- lændere, der i dette område levede og døde, ganske som man gør det alle andre steder i verden. På øen Qeqertasussuk er der således fundet spor af ikke blot de ældste lokale mennesker, men spor, der kan føres så langt tilbage i tiden, at området har været beboet af nogle af de allerførste grønlændere overhovedet. Kommunalbestyrelsen og den lokale nulevende befolkning har en levende interesse for den grønlandske fortid. I særlig grad har det været interessant at følge udgravningerne igennem årenes løb på Qeqertasussuk. Der blev foreta- get mange besøgsrejser til øen, og det har været lige spændende hver gang, vi har besøgt stedet - og nye fund var duk- ket frem af jorden. Mellem forskerne og kommunalbe- styrelsen har der altid været et godt og frugtbart samarbejde, hvilket også har betydet, at det lokale museum er blevet støttet med økonomiske midler til sikring af det fortsatte arbejde på Qeqer- tasussuk-projektet. Det er kommunalbe- styrelsens håb, at de mange udgravede genstande fra bopladsen tilbageføres til Christianshåb, så snart konservering og undersøgelse er tilendebragt i Danmark. Såfremt der kan skaffes midler til istandsættelse af Grønlands ældste træ- hus i Christianshåb, er det mit håb, at der engang i løbet af 90'erne kan åbnes et specialmuseum i byen, alene visende de talrige gamle fund. Selvom befolkning og kommunalbe- styrelse interesserer sig meget for forti- 98 [2] Borgmester Christian Lyberth. Foto: Troels Romby Larsen. den, er vi også nødsaget til at kigge fremtiden i øjnene. Det er vigtigt, at vi sikrer, ikke mindst vore børn og sko- leungdommen en viden og indsigt i vore forfædres liv. Det er jo en gammel sandhed, at man bedre forstår sin og sit eget lands situation, hvis man har kend- skab til sine egne kulturrødder. Med den stigende turiststrøm til byen vil et museum, der fortæller om de første grønlændere forhåbentlig også være medvirkende til, at udenbys og udenlandske gæster finder, at Chri- stianshåb er et, gerne langt, besøg værd. Jeg skal sluttelig takke alle, der har støttet og arbejdet på Qeqertasussuk- projektet, uanset om de har gravet i jor- den, eller været med til at lave den van- dreudstilling, som i disse år fortæller Grønlands forhistorie. Det er mit håb, at denne publikation og vandreudstil- lingen i fællesskab vil gøre interessen for både Christianshåb - og Grønland - større. Christian Lybertb Borgmester 99 [3]