[1] Hår fra Qerqertasussuk - stammer de fra mennesker eller dyr? Af Anne Marie Rørdam og Eileen Jensen Velbevarede hårtotter fandtes flere gange under udgravningerne på bopladsen Qeqertasussuk. Nogle gange kunne de erkendes som rensdyrhår og sælhår, og en enkelt gang, da en godt uglet tot af langt hår dukkede frem af jordlagene, blev muligheden for menneskehår diskuteret. Men sikre var vi ikke. Heldig- vis findes der specialister, der kan træde hjælpende til og foretage grundigere undersøgelser af hår. I vort tilfælde var vi så heldige, at Anne Marie Rørdam og Eileen Jensen fra Danmarks Farmaceutiske Højskole med stor interesse og ildhu gik ind i arbejdet med både nye og spændende resultater til følge. Anne Marie Rørdam og Eileen Jensen, Danmarks Farmaceutiske Højskole, Universitetsparken 2, DK-2100 København Ø. Ved udgravningerne på øen Qerqerta- sussuk blev der i 1986 fundet af rester af hår af ukendt oprindelse. 2 prøver har været underkastet en mikroskopisk ana- lyse ved Institut for Farmakognosi ved Danmarks Farmaceutiske Højskole for om muligt at fastslå identiten. Det kan umiddelbart ses, at hårene har animalsk oprindelse, men har de be- klædt mennesker eller dyr? Hvis hårene har siddet på et dyr, hvilket dyr kan det så have været? Hårprøverne Hårene i begge prøver er mørke, nær- mest brunsorte, snavsede og op til ca. 6 cm lange, måske lidt længere i prøve nr. 2 end i nr. l. Tykkelsen af hårene i de to prøver er nogenlunde ens med variation i tykkelsen af de enkelte hår, som er helt normalt i hårbeklædningen hos både mennesker og dyr. Hvordan er et har bygget op? Animalske hår er bygget op af to eller tre forskellige substanser. Yderst er der et skællag, hvor skællene lapper over hinanden med den åbne side eller rand vendt mod hårets spids. Inden for dette lag kommer barken, som i hår fra men- nesker fylder det meste af håret. I mørkt hår findes hårets farver som små farvekorn i barken. I hvidt hår er barken luftfyldt. I midten af håret kan der være en marv af forskellig længde og tykkelse. Denne marv består af mangesidede cel- ler, der kan indeholde luft og med luft mellem cellerne. Kan man se forskel på hår? Skællaget danner et mønster, som er ka- rakteristisk for den enkelte dyreart. In- den for arten kan der dog være variatio- ner i dette mønster, og mønsteret kan 59 155 [2] Prøve 1 Prøve 2 Prøve nr. l, den største, blev fundet først. Prøve nr. 2 ser lidt mere snavset ud, og hårene er en lille smule længere end i nr. 1. Hårene kan se ud til at være skåret af. Foto: Aage Petersen. 156 60 [3] Billeder af forskellige hår taget i scanningelektron mikroskop forstørret 500 gange. Øverst ses skællaget på hår fra hund (sort labra- dor). Nederst skællaget på menneskehår. Det ses her, at håret er lidt ødelagt i skællene, og det er ikke så mærkeligt, da det stammer fra en af mu- mierne fra Qilakitsoq. Dette hår er altså ca. 500 år gammelt. Der er stor forskel at se på hundehåret og menneskehåret. Skællene på hundehåret er større og mere afgrænsede. Øverst til højre ses et hår fra prøve nr. l fra Qeqertasussuk. Flere af hårene er så nedbrudte, at skællaget er helt væk. Hår fra nulevende grønlænder (xlOOO). ændre sig fra rod til top på det samme hår. Marven kan - når den er tilstede - også variere meget, både i længde og tykkelse, fra art til art og også inden for samme art. Hos os mennesker er der vanligvis in- gen marv i de fine hår, som vi har over- alt på kroppen, og heller ikke i de fine hovedhår. Undersøgelsen ved hjælp af mikroskop Prøve nr. l var ved nærmere undersø- gelse så medtaget, at det i lysmikrosko- Prøve nr. l fra Qeqertasussuk (X350). Skællaget kan skimtes på dette hår, og der er urenheder på håret. Hår fra isbjørn (X350). Der er forskel på tykkel- sen af isbjørnehåret og håret fra prøve nr. l, men det er helt tilfældigt. Både isbjørnehår og hår fra de undersøgte prøver er inden for arten meget forskel- lige i tykkelse. pet kun sporadisk var muligt at se skæl- laget. I scanning-elektronmikroskopet blev muligheden for at se skællene væsentligt forbedret. Vi kunne så sammenligne billeder af enkelthår fra prøverne med billeder af andre animalske hår. Det var først og fremmest med hår fra dyr, som man el- lers havde fundet rester af ved udgrav- ningerne, med hår fra eskimoer og fra en af mumierne fra Qilakitsok. Herved kunne mulighederne for, hvor hårene stammer fra, begrænses til kun at omfatte hår fra menneske (Homo sapiens), hund (Canis familiaris) po- larræv (Alopex lagopus) eller isbjørn 61 157 [4] Sammenligningsmikroskopet hvor man pi een gang kan se to præparater og fotografere dem. Dette fremgår af nogle af billederne. (Ursus maritimus). Isbjørn er taget med i undersøgelsen, selv om den ikke er omtalt over de på stedet fundne dyre- rester, fordi skællagets mønster lignede prøvernes mønster meget. Der blev indstøbt bundter af hår fra de mulige arter i en kunstig harpiks og fremstillet tværsnit, ca. 3 plm tykke ved hjælp af en mikrotom. Hår fra hund og polarræv kunne der- efter udelukkes på grund af marvens størrelse og form. Den var meget større i hår fra begge disse dyr end i prøverne. Menneske eller isbjørn? Tilbage var to muligheder - menneske- hår eller isbjørnehår. Stammede hårene alligevel fra isbjørn, selv om man ikke havde fundet andre rester af denne dy- reart? Hårfarven kunne måske afgøre tvivlen, men hvordan ser isbjørnehår ud efter ca. 4000 år i jorden? Alle tværsnittene, vi tog af isbjør- nehår, viste elipseform, og der var hår med og uden synlig marv. Menneskehår har både elipseformet og cirkelrundt tværsnit, og det var der også i begge prøver. Menneskehår fin- des - som hos isbjørn - uden marv, med ubrudt eller med afbrudt marv. Alle dis- se hårtyper var tilstede i prøverne. Men der blev ved undersøgelsen af prøverne ikke fundet hår med en så bred, ubrudt marv, som der var i nogle af hårene fra isbjørn. Hvis prøverne stammede fra isbjørn, er det lidet sandsynligt, at vi ved undersøgelser af så mange hår fra disse prøver ikke skulle være stødt på eet ene- ste Mr med denne brede, ubrudte marv. Konklusion Efter disse sammenligningsundersøgel- ser, både med det blotte øje, lysmikro- skop og scanning-elektronmikroskop, og på baggrund af, at der ellers ikke er fundet rester af isbjørn på stedet, kon- kluderer vi, at både prøve nr. l og nr. 2 efter al sandsynlighed består af menne- skehår, som i den lange tidsperiode er blevet snavset og delvis nedbrudt. 158 62 [5]