[1] Eet folk gennem 4500 år? Saqqaq- kulturen set i canadisk perspektiv Af Jørgen Meldgaard 11958 rejste arkæologen Jørgen Meldgaard til Arktisk Canada for at foretage udgravninger nær Igloolik i hjertet af inuitternes fangstområder. Det viste sig, at der her var helt enestående muligheder for at belyse inuitkulturens udvikling. Bopladserne lå på rad og række adskilt af de strandlinier som var dannet af landets hastige hævning. Her kunne man følge den kulturelle udvikling generation for generation. Som noget enestående i Arktis havde man en ubrudt udviklingsrække fra den allerførste »Præ-Dorset-Kultur« (i Vestgrønland kaldet Saqqaq-Kulturen) gennem Dorset-Kulturen og helt frem til nyere tid. Det er ikke uden grund, at Igloolik er blevet en nøgle-lokalitet i arktisk arkæologi. Sammenligner man Igloolik-materialet med det fra Qeqertasussuk, overraskes man over de mange ligheder, der er tiltrods for den store geografiske afstand mellem lokaliteterne. Museumsinspektør mag.art. Jørgen Meldgaard, Nationalmuseet, Ny Vestergade 10, DK-1471 Køben- havn K. På Qeqertasussuk-bopladsen blev der fundet oldsager af træ og ben, som hidtil var ukendt i Grønlands Saqqaq-kultur. Deriblandt en særlig udformning af mandens harpunhoved og af kvindens rørformede hylster til synåle (s. 116). Begge disse typer er kendt fra udgrav- ninger af Præ-Dorset bopladser ved Ig- lulik i arktisk Canada, og de er af betyd- ning, når arkæologer søger at besvare spørgs'fnålet: Var Saqqaq-folket eski- moer, kan det sandsynliggøres, at de var Inuit? Saqqaq, Præ-Dorset og lignende kul- turer, sammenfattet under betegnelsen »Den arktiske Småredskabskultur«, er ifølge nogle arkæologer i Canada og USA næppe eskimoer. Eller de mener, at de arkæologiske levn er for usikre og mangelfulde til at afgøre, om der har været kontinuitet gennem disse årtusin- der. Kun det sidste årtusinde, med Thu- le-kulturen som grundlag, har der været bred enighed om at betegne som vidnes- byrd om eet folk med fælles kultur og sprog. Så længe spekulationerne primært var baseret på de altid bevarede stenredska- ber var man på usikker grund. Men med de stadig flere fund af velbevarede sager af organiske materialer kan vi bedre be- dømme slægtskab og sammenhænge. 210 114 [2] Saqqaq-mandens ansigt? Rekonstruktion baseret på to fragmenter af miniaturemasker udskåret i hval- rostand, 6,5 cm høj. Fundet ved Iglulik i boligtomt fra sidste fase af Præ-Dorset kulturen, 1200-900 f. Kr. Foto: Jørgen Meldgaard. Når vi ser nærmere på oldsager af ben og træ fremtræder de ofte mere karak- terfulde og talende. De viser mere spe- cialiserede og sammensatte former og typer, og når det lykkes at følge dem til- bage i tiden fra de historisk kendte eski- moiske våben- og redskabstyper begyn- der slægtskabet og kontinuiteten at træde frem. De to nævnte eksempler på typer, der karakteriserer eskimo-kulturen, man- dens harpuner og kvindens syudstyr, kan vi nu følge tilbage gennem 4 årtu- sinder. Omkring Iglulik i Canada har der været gode fangstmuligheder i hele denne lange tidspriode, og de righoldige bopladser fordeler sig kronologisk me- get instruktivt på hævede strandterras- ser. Præ-Dorset (Saqqaq) og Dorset fin- des fra 54 og ned til 6 meter niveauet over den nuværende havflade. Harpunen Harpunhoveder var ved Iglulik allerede i den tidligste fase repræsenteret ved 3 specialiserede hovedtyper. Den ene er af Qeqertasussuk-typen, som her ved Iglu- lik gradvis ændres og udvikles i de følgende 2500 år. Overensstemmelsen antyder de tidlige forbindelser mellem arktisk Canada og Vestgrønland, men navnlig er typen af interesse, når vi skal besvare spørgsmålet om kontinuitet op til »eskimo-kulturen« i historisk tid. I sin tidligste udformning er dette har- punhoved med sine mange specielle træk næsten identisk med det fangstred- skab, som 3000 år senere blev bragt til Grønland af Thule-kulturens eskimoer. f1.- Harpunhoved fra Præ-Dorset kulturen ved Iglulik, Canada. Ca. 2000 f.Kr. Denne grundtype er fundet ved Qeqertasussuk - og den optræder igen 3000 år senere i Thule-kulturen. Tegning: Jørgen Meldgaard. 115 211 [3] Nålehylstre fra Præ-Dorset kulturen ved Iglulik, Canada, 2000-1900 f.Kr. Eksemplaret til venstre af type som fundet på Qeqertasussuk. De andre har ornamentik, som senere dukker op i Thule- kulturen. 1:1. Tegning: Jørgen Meldgaard. Dette Saqqaq-harpunhoved er eski- moisk! Hylstret til synåle Synålen er en forudsætning for at frem- stille den perfekte eskimoiske skind- dragt. De findes i Saqqaq-kulturen og i tilsvarende udformning i Canadas Præ- Dorset kultur. Ved Iglulik finder vi, som nu ved Qeqertasussuk, yderligere det rørformede benhylster, som beskyt- ter de spinkle og værdifulde nåle. Nåle- ne kan indstikkes i en smal skindstrim- mel, som bekvemt trækkes ud af hyl- stret. De specielle stilistiske træk på hylstret understreger her forbindelserne mellem Iglulik og Vestgrønland. Men yderligere er nogle af nålehyl- strene fra Iglulik 2000 f.Kr. forsynet med en karakteristisk ornamentik, som antyder, at der har stået en »eskimoisk« kunstner bag værket. Den særlige kom- position med smalle horisontale bånd og zig-zag linjer eller tværstreger genfin- der vi, som harpunhovedet, i Thule- kulturen 1000 e.Kr. på ganske lignende nålehylstre. Og både typen og det orna- mentale motiv fortsætter helt op til det- te århundrede. Tilsvarende ornamentik vil utvivl- somt dukke op i Grønlands Saqqaq- kultur, når flere gode møddinger bliver udgravet. Mange specielle og grundlæggende træk i Saqqaq-kulturen, såvel oldsagsty- perne selv som den levevis de tilsam- men afspejler, bekræfter antagelsen om kontinuitet indtil nutiden indenfor det store eskimoiske landområde. Den ma- terielle kultur, deres specialiserede til- pasning til arktiske vilkår, var eski- moisk. Men talte de også eskimoisk? 150 ge- nerationer skiller de første Saqqaq-folk fra vor tid. Selv om der var tale om en direkte slægtslinje ville repræsentanter fra disse yderpositioner næppe kunne forstå hinanden. Men formodentlig vil- le de fornemme et slægtskab. Arkæologen bag disse linjer vover påstanden: Eet folk i 4500 år. Mere om slægtskabet gennem 4500 år: Jørgen Meld- gtSrd, Dorset kulturen, Udviklingstendenser og af- brydelser. Vort Sprog - Vor Kultur, Pilersuiffik, Nuuk. 1986. 212 116 [4]