[1] Er de grønlandske bestande af Mild Rensdyrlav skadet af solens ultraviolette lys? Af Eric Steen Hansen Gennem et stort anlagt, europæisk mil- jøforskningsprojekt med deltagelse af blandt andet Danmarks Meteorologiske Institut forsøges ozonlaget over dele af den nordlige halvkugle kortlagt vinte- ren 91/92. Samtidig med denne klima- forskning arbejder andre naturforskere, heriblandt denne artikels forfatter, med at undersøge de mulige biologiske kon- sekvenser af nedbrydningen at strato- sfærens beskyttende ozonlag. Denne de- struktion, som er menneskeskabt, og som skyldes en række gasser (freoner, haloner m.v.) frigjort fra jorden som bi- produkter ved dette århundredes tekni- ske fremskridt, vil uvægerligt medføre en øgning i UV-indstrålingen til jord- overfladen. Man kan med rette frygte virkninger- ne heraf, for vi ved, at store doser af ul- traviolet lys er skadeligt for både men- nesker, dyr og planter. Det gælder især de kortere bølgelængder, idet disse bio- logisk aktive UV-stråler absorberes af proteiner og nukleinsyrer. Hos menne- sker kan man således forvente, at antal- let af hudkræfttilfælde vil stige, når ozonlaget udtyndes. Der er også en for- øget risiko for grå stær, ligesom krop- pens immunforsvar generelt svækkes. Hos blomsterplanter kan høj UV-strå- ling resultere i nedsat fotosyntese (den proces uden hvilken de fleste former for liv på jorden ikke vil være mulige) og nedsat frøsætning. Mange planter har imidlertid dannet pigmenter, som yder en vis beskyttelse mod for kraftig stråling. Hos havets plankton finder man tilsvarende beskyttelsesmekanis- mer. Men hvordan forholder det sig nu med laverne, der jo er flerårige og som følge heraf ofte fremviser en akkumula- tion af spor af forskellige miljøpåvirk- ninger? Lavers reaktion på gammastråling I denne sammenhæng - hvor det drejer sig om mere eller mindre direkte iagtta- gelige virkninger af højenergetisk strå- ling - er det meget relevant at henvise til Frederic Erbisch's undersøgelser af gammastrålers skadevirkning på laver. Sammen med andre medarbejdere fra Michigans teknologiske Universitet i Houghton fandt han, at løvet hos Gul- hvid Rensdyrlav (Cladina arbuscula), 69 [2] der er meget nært beslægtet med Mild Rensdyrlav (Cladina mitis), antog en brunlig farve, når planten blev udsat for store doser af gammastråling (2000 krad). Endvidere viste det sig, at bestrå- lede podetier (= Rensdyrlavernes opret- te, buskf ormede løv) af disse to arter, el- ler - om man vil - underarter, fik en mindre trækstyrke end normale, ube- strålede podetier, dvs. de blev mere skøre. Herudover konstateredes skader på Mild Rensdyrlavs fotosyntese-appa- rat som en direkte følge af strålingen. Endelig skal det omtales, at Rynket Skållav (Parmelia sulcata), der ligesom Mild Rensdyrlav forekommer alminde- ligt i Grønland, udviste følgende typer af stråleskade: brud på grene, sammen- smeltning af svampehyfer, dannelse af et brunt pigment, ødelæggelse af lavens alge-komponent og nedsat vækst (læs i tidsskriftet Grønland nr. 4 1990 og nr. 1-2 1991 om lavernes symbiontiske na- tur). Af Erbisch's publikationer, der blev udgivet for 15-20 år siden, fremgår det ikke klart, hvorvidt de maksimale doser af gammastråler var dødelige, men ar de var skadelige for laverne, kan der ikke herske tvivl om. Nye undersøgelser af Mild Rensdyrlavs reaktion på ultraviolet lys I disse år foretages der forskellige un- dersøgelser af de grønlandske popula- tioner af Mild Rensdyrlav med det formål at finde et svar på spørgsmålet om, hvorvidt denne art reagerer på en eventuelt forøget UV-stråling som følge af et tyndere ozonlag over de arktiske egne. Videnskabsmænd fra Institut for Økologisk Botanik udsætter for tiden udvalgte prøver af Rensdyrlav for kraf- tig bestråling med ultraviolet lys i det arktiske væksthus i Botanisk Have i Kjabenhavn. Ved disse forsøg undersø- ges planternes reaktion på strålebelast- ningen, og der foretages sammenlignin- ger med de naturlige populationers ska- demønstre. Som ansvarlig for den vi- denskabelige behandling af Botanisk Museums righoldige lavsamlinger er det naturligt, at jeg begyndte at interessere mig for sagens historiske perspektiv. Er den sværtning og brunfarvning af laver- ne, som måske hænger sammen med en øget UV-stråling, taget til de senere år? - Det er det spørgsmål, som jeg stillede mig selv, og som jeg skal forsøge at be- svare i denne artikel. Sagen er alt andet end enkel. Mild Rensdyrlav udsættes nemlig for mange forskellige, mere eller mindre drastiske påvirkninger på dens naturlige vokse- steder i Grønland: Arten opsøges af pa- rasitiske svampe, der vokser i dens løv, muligvis især når den er svækket; Mild Rensdyrlav influeres af ekstremt lave kuldegrader (når den ikke om vinteren beskyttes af et snelag); den rammes med stor kraft af snekrystaller under vinte- rens storme; den ædes nogle steder af rensdyr (deraf dens danske navn) - og endelig: den påvirkes af solens ultravio- lette stråler. Det er derfor ikke så mærkeligt, at de forskellige typer af ska- der, vi ser hos Mild Rensdyrlav, har været blandet sammen i avis- og tids- skrift-debatten. Det er uomgængeligt nødvendigt, at den foreliggende form for forskning koordineres, og flere møder mellem de implicerede forskere har dog også medført, at begreberne nu 70 [3] Fig. 1. Veludviklede tuer af Mild Rensdyrlav på en kystnær slette på øen Kangaamiut mellem Sisimiut og Maniitsoq. Foto: E. S. Hansen 1991. er blevet klarere. På undersøgelsernes nuværende stadium er alle vist enige om, at en overskrift som: »Første bevis for død fra ozonhul« (Politiken d. 17.10.91) og udtrykket: »håndfaste bevi- ser« (Naturkampen nr. 62, dec. 91) er for vidtgående, i hvert fald når det drejer sig om Mild Rensdyrlav. Normalt farvede og misfarvede tuer og podetier For at få et overblik over misfarvnin- gernes omfang og udbredelse hos de grønlandske populationer af Mild Rens- dyrlav har jeg dels studeret levende bestande af denne art på rejser til Grønland (fig. 1), dels undersøgt de ca. 400 grønlandske prøver (såkaldte »spe- cimens«) af arten, som opbevares på Bo- tanisk Museum i København. De første prøver blev samlet i Sydvestgrønland af botanikeren Jens Vahl i 1830. De fleste specimens fra 1970 til idag er indsamlet af denne artikels forfatter, som i denne periode har besøgt alle dele af Grønland på ialt 12 rejser. Der er den væsentlige forskel på indsamlingsmetoden før og nu, at man tidligere næsten udelukken- de gik efter pæne prøver til samlingerne, mens man senere - især efter 1950 - samlede Mild Rensdyrlav i de forskel- lige grønlandske plantesamfund, arten optræder i, f. eks. dværgbuskheder, sne- lejer og fjeldmark. Af oplysningerne på den etiket, der ledsager den enkelte lavprøve, fremgår det både hvem, der har samlet den, hvor og hvornår den er samlet, og ofte findes der tillige notater om forholdene på plantens voksested, der jo ikke mindst i denne sammenhæng er af stor betydning. Hvordan ser en fuldkommen sund, grønlandsk tue af Mild Rensdyrlav ud? - Den er dannet af op til ca. 6 cm høje, bleggule til grågrønne grensystemer (såkaldte »podetier«; se fig. 2). En tue kan indeholde fra ganske få til talrige podetier. Undertiden flyder flere tuer sammen, således at der dannes måtter eller tæpper, men disse er da oftest »sammenvævede« med andre arter af Rensdyrlav (f. eks. Askegrå Rensdyrlav), arter af Korallav (Stereocaulon) samt arter af Bægerlav (Cladonia). Studerer man et enkelt podetium af Mild Rens- dyrlav under en stereolup eller en håndlup med 10 ganges forstørrelse, ser man, at der fra de gennemhullede 71 [4] Fig. 2. En sund tue uden misfarvninger af Mild RensdyrlavJ^Zx) fra Kingertua