[1] Det varme fixpunkt i Unartoqfjorden - hvor ligger Hrafnsfjord? Af Jens Monberg Badeliv i Unartoq-kilden. Bemærk drivisen ude i fjorden. Foto: Erik Smidt, den 4. august 1957. Unartoq betyder »den varme«, dette eskimoiske ord er dels knyttet til den vestgrønlandske ø og dels til fjorden, denne ligger i. Som det vil være kendt, er årsagen til disse stednavne de tre var- me kilder, der findes på Unartoq-øen. Disse kilder er de eneste varme kilder, der findes i de gamle nordboområder i Vestgrønland; nogen siger, at de er de eneste i hele det grønlandske område, men den påstand må stå hen. De varme kilder omtales første gang i litteraturen af Ivar Bårdarson i hans Grønlands Beskrivelse, der er baseret på topografiske oplysninger fra midten af 1300-tallet, hvorfra her citeres: 141 [2] »Nest Kiedeltzfiord ligger Rampness- fiord, och langt ind vdj then fiord lig- ger ett søster closter ordinis Sancti Benedicti, dit closter eger alt ind i botnen och vd fra Vage kircke, som er vigt till Sancti Oluff konningh, Vogekircke æger alt land fiordenn vden fore, ind i fiordenn ere mange holme, och closteret æger alle sam- men helten met domkirckenn, vdj disse holme er megit varmpt vand som om vintherne er saa heet ath in- gen maa komme nær, men om som- meren er dit vell till made heet, saa ath mand maa ther bade vdj och man- ge fanger ther helsse bod och bliffuer karske och fanger helsse bod aff sott- her.« (Side 23-24). Dette tekststykke og de følgende be- mærkninger (de filologiske, de topogra- fiske samt bemærkningerne til den is- landske fjordliste) er alle taget fra: »Det gamle Grønlands Beskrivelse af Ivar Bårdarson« udgiven efter Hånd- skrifterne af Finnur Jonsson, Kbh. 1930, Finnur Jonssons forlæg til denne udgi- velse har været 4-5 håndskrifter, der tidsfæstes til perioden ca. 1550-1600. Disse tekster har han, i det ovenfor cite- rede afsnit, fulgt helt nøje, iøvrigt er alle teksterne i dette afsnit næsten identiske. Finnur Jonsson har i de filologiske be- mærkninger om teksten følgende for- tolkning af fjordnavnet Rampnessfjord: »23,11, 24,11 Rampnes(se)fjord: nav- net er ikke så vanskeligt, som det kunde se ud til. Der menes nemlig Hrafnsjjordr, opkaldt efter landnams- manden Hrafn (Landn.). Formen be- ror på den gamle (norske) skrivemåde Raams-, efter labialen m blev labialen p - som i visse andre tilfælde - ind- skudt: Rampns-; i den danske gengi- velse blev så hjælpelyden e indskudt mellem n og s. Endelig kunde m læses som ni, deraf den ukendelige form Ranipnes.« (Side 36). I sine videre topografiske bemærknin- ger kommer Finnur Jonsson igen ind på Rampnessfjord/Hrafnsfjord og place- ringen af denne fjord i forhold til Siglu- fjord: »Rampnessfjord, isl. Hrajnsjjordr, er uden tvivl Unartokfjorden. Ivar om- taler her holme med varmt vand; det er de 3 varme kilder på Unartok (som betyder »den varme«),, der menes. (Se Grønland II, 403). Når Ivar siger, at klosteret (et nonnekloster) i denne fjord ejede alt ind i bunden og »ud fra« Vågekirke, er det ikke således at for- stå, at denne kirke ligger i Hrafnsfjor- dejDu Kirken og stedet Vagar, som det i itaå have heddet på isl., lå inderst i den nærmeste fjord vest (nord) for Hrafnsfjorden, nemlig i SiglufjoQr, (Agdluitsok). Denne fjord forgrenes i to arme. Vagar var snarest i bunden af den vestre arm (Amitsuarsuk) og her er den sø, som Ivar omtaler i det følgende. (24.16). Der er, for straks at omtale dette, i virkeligheden to søer; i afløbet mellem dem er der et højt vandfald, foss, efter denne er gården Foss opkaldt. Hvad der taler for at søge kirken i den nævnte arm er, at den dér ville have ligget langt mere 142 [3] Udsnit af Finnur Jonssons kort over Eystri Bygd, 1930. centralt for bygden, sognet, ti nord- vest for denne arm var der en ret tæt bebyggelse, derimod så godt som in- gen ved den anden arm og egnene deromkring (jfr. Top. 300-01). Det er således klart, at Ivar ikke nævner Sig- lufjord selv, men knytter omtalen af dens inderste bygd til Hrafnsfjorden, hvad der ikke kan siges at være una- turligt.« (Side 43-44). At Rampnessfjord er identisk med U- nartoqfjorden er naturligvis hævet over enhver tvivl. Finnur Jonssons fortolk- ning af navnet som Hrafnsfjord kan Udsnit af Geodætisk Instituts kort 60,2V. (Nanortalik) 1978 udg. med rettelse af de to ombyttede fjorde: Sig- lu og Hrafns Fjord. Dette kort er i virkeligheden identisk med oplysningerne fra Finnur Jonsson i 1930. iuoq 143 [4] neppe anfægtes og vi er så heldige, at alle de tekster der omfatter Ivars beret- ning i håndskrifterne er klart formule- rede i dette afsnit. At der så er sluppet en pluralisform ind i teksten .. »disse hol- me« .. bør vel ikke kommenteres ud- over, at der gik ca. 200 år imellem ned- skrivningen af beretningen og den æld- ste afskrift, vi kender i dag, med nok mange mellemliggende tabte afskrifter. Som det fremgår af Finnur Jonssons kort over »Eystri Bygd« er »Hrafnsfjord« placeret i fuld harmoni med Ivars tekst: nemlig på Unartoq-fjordens position. Så langt så godt! MEN hvis man tager andre, senere kort over Østerbygden, vil man på dem ofte se, at der er sket en ændring i dette forhold. Som et bevidst valgt, neutralt, eksem- pel, der er illustrativt, er taget et udsnit af Geodætisk Instituts kort 60 V2, (Nan- nortalik) 1:250.000 fra 1979. Her ses det, at de norrøne fjordnavne Hrafns- fjord og Siglufjord har byttet plads i for- hold til Finnur Jonssons kort. Denne ombyttede navneplacering har været overordentlig almindelig i mange kort, der har været anvendt i opslagsværker, bøger og videnskabelige artikler fra slutningen af 1930'erne og fremefter. Begrundelsen for denne navneom- bytning har jeg forgæves søgt kommen- tarer til i litteraturen, så jeg tillader mig at betragte den som resultat af en fejl, der har sneget sig ind i et eller andet iøv- rigt godt kort (over Østerbygden), og som det har været rimeligt at reproduce- re, og dermed har denne fejl vundet hævd. En anden mulighed kan måske findes i den rækkefølgefejl, som Finnur Jonsson omtaler i sine bemærkninger om »den islandske fjordliste«: »HrafiisJ/ortfr: denne fjord nævnes hos Ivar straks efter Ketilsfjorden (med overspringelse af den ubetydelige Alptafjord), der er afgørende grund for, at dette er rigtigt; den isl. forteg- nelse, der først^ nævner Siglufjord og é&. Hrafnsfjord, må på dette punkt være urigtig. Omtalen hos Ivar af de varme kilder er her afgørende. Hrafnsfjorden er nuvær. Unartoqfjor- den. Herom måtte Ivar vide klar be- sked, da der inde i fjorden også var et kloster (nonnekloster).« (Side 59). Ud fra disse forudsætninger og med det forbehold, at Finnur Jonssons filologi- ske betragtninger er holdbare og korrek- te, kan det fastslås at: 1) »disse holme« med »megit varmpt vand« = Unartoq-øen, 2) Rampnessfjord = Hrafnsfjord, 3) Hrafnsfjord = Unartoqfjord og 4) som en naturlig konsekvens af oven- stående er Siglufjord = Lichtenaufjord. Hvis Jonssons tanker og logiske ræson- nementer kan accepteres, må det være nyttigt, at man i vurderingen af de gam- le tekster tager hensyn til, at Hrafns- fjord/Rampnessfjord kan anses som do- kumenteret geografisk fixpunkt. I al forskning er kendsgerninger det væsentligste værktøj, som i dette tilfælde Ivar Bardarson og Finnur Jonsson har fremdraget, med Unartoq-kilderne som reference. 144 [5]