[1] Nye grønlandske fugle Af David Boertmann I denne artikel skal der berettes om de 28 nye fuglearter, der er dukket op i Grønland siden bogen »Fuglene på Grønland« (af Finn Salomonsen) ud- kom i 1967. Enkelte andre ændringer i den grønlandske fugleverden skal også omtales. Nu kendes der 235 fuglearter i Grøn- land. Af disse yngler 59 regelmæssigt, 15 er regelmæssige gæster og resten er mere eller mindre sjældne gæster. Forekomsten af nye og sjældne arter er først og fremmest et resultat af, at fugle kan flyve og derved kan tilbage- lægge meget store afstande. Fælles er, at de er trækfugle, som er kommet på af- veje undervejs mellem deres yngleområ- de og deres vinterkvarter. Om foråret kan enkelte individer f.eks. flyve forbi deres normale yngleområde i Island el- ler nordøst Canada og havne i Grøn- land. Om efteråret er der individer, der navigerer 180° forkert og derfor trækker i den stik modsatte retning af hvad de skulle. Fugle fra f.eks. Labradorhalv- øen, Skandinavien, eller helt fra Sibi- rien kan på den måde nå til Grønland. Sjaggerens opdukken i Grønland er et eksempel på, at fugle, hvis træk om ef- teråret udløses af vintervejr, kan fanges af storme og blæses fra Skandinavien helt til Grønland. Enkelte arter kan f. eks. også vise sig at være ved at udvide deres udbredelsesområde, og de vil må- ske på længere sigt indvandre til Grøn- land. De sjældne gæster opdages ofte af lo- kale folk, som har et godt kendskab til egnens fugle. Før i tiden blev de som regel skudt og givet til en lokal interes- seret eller sendt direkte til Finn Salo- monsen på Zoologisk Museum i Køben- havn. I dag er de sjældne fugle fredet. Det afholder dog ikke enkelte fra at sky- de dem, som det f.eks. skete med en Tundrasvane nær Qeqertarsuaq for et par år siden. I dag modtager de lokale museer og Landsmuseet enkelte sjældne fugle, og det skal nævnes, at Niels Hen- rik Lynge i de senere år har vist optagel- ser med usædvanlige fugle i grønlandsk TV. Arter fra Nordamerika 17 af de nye arter er fra Nordamerika. Det er ikke så underligt, at arter, der 157 [2] yngler på øerne på den modsatte side af Davis Strædet og Baffin Bugt, dukker op i Grønland. Der er ca. 350 km at flyve på det korteste sted, og det er ingenting for en fugl, som overvintrer i USA eller sydligere. Tundrasvanen findes netop på disse øer. Den er truffet flere gang i de senere år i området mellem Søndre Strømfjord og Svartenhuk (Bennike 1990), og den er for nylig fundet ynglen- de i sidstnævnte område (H. Thing medd.). Omkring Søndre Strømfjord lufthavn er der om sommeren i den se- neste halve snes år hyppigt set svaner, nogle gange i småflokke. De er blevet rapporteret som Sangsvaner, den eneste svane, der jævnligt træffes i Grønland. Men det kan ikke udelukkes, at en del af dem har været Tundrasvaner. Bestanden af Tundrasvaner i Nordøstcanada har været i stærk fremgang, og arten kan meget vel tænkes at blive en del af den grønlandske fauna, hvis fuglene ellers kan få fred. Prærietranen findes også på den an- den side af Baffin Bugt, og i 1985 op- holdt én sig i Thule området i en perio- de i juli/august (Vaughan 1988). Vadefugle er gode flyvere, og de fleste af de nordamerikanske arter er langdi- stance-trækfugle. Blandt de nye arter er der tre amerikanske vadefugle: Tyknæb- bet Dværgryle, Prærieløber og Lang- næbbet Sneppeklire. De to førstnævnte har vinterkvarter i Sydamerika og Snep- pekliren i det sydlige USA og Mellem- amerika. Den Tyknæbbede Dværgryle (figur 1) blev truffet om sommeren i Disko Bugt-området i 1980 (Pedersen 1984). Prærieløberen (figur 2) blev fun- det ved Nuuk i oktober 1977 (E. Hansen Figur 1. Tyknæbbet Dværgryle fra Grønne Ejland i Disko Bugt, juli 1980. Den ligner meget Dværgrylen og kendes bedst på en lille svømmehud mellem det inderste af tæerne (kan faktisk ses på billedet). Foto: K. Kampp. medd.) og Sneppekliren, en ung fugl, ved Qeqertarsuaq i september 1967 (A. Meyer medd.). Det er et typisk mønster blandt de amerikanske sjældenheder, at der om foråret/sommeren træffes gamle fugle, som er fløjet forbi deres yngle- pladser på den anden side af Davis Strædet. Forholdene er til tider sådan, at de finder på at yngle. F. eks. blev Stribet Ryle fundet ynglende i 1983 og Strand- hjejle i 1991, begge på Disko (Nordin 1985, Primer 1991). Om efteråret træffes unge fugle, som har navigeret forkert, og som derefter ender f. eks. i Grønland eller i Vesteuropa. To nordamerikanske måger er nye for Grønland: en Ringnæbbet Måge (figur 3) blev skudt ved Nuuk i november 1976, og Præriemåge er fundet ved Nuuk i juli 1974 og i maj 1980 samt ved Sisimiut i maj 1983 (E. Hansen, T. Duch, P. Grossmann medd.). Begge ar- ter skal man til det centrale Nordameri- ka for at finde som ynglende, og begge er i de seneste årtier truffet med stigende hyppighed i Vesteuropa. 158 [3] Figur 2. Prærieløberen fra Nuuk, oktober 1977 i udstoppet tilstand. Prærieløberen er på størrelse med en Ryle eller en Sandløber, men ligner i dragten mest en Brushane. Foto: G. Brovad, Zoologisk Museum. Helt fra det vestlige Alaska kommer Kejsergås (figur 4) og Toppet Dværgalk. Kejsergåsen blev skudt på Disko i sep- tember 1976 (P. Grossmann medd.), og Dværgalken, som yngler på øer i Be- ringstrædet, er fundet ved Nuuk et år i perioden 1968-1972 (J. Kreutzmann medd.). Halsbåndstroldanden er en nordame- rikansk art. I maj 1977 blev en, i Eng- land ringmærket, Halsbåndstroldand skudt ved Ammassalik (Zool. Mus. medd.). Ved ringmærkningen vurde- rede man, at fuglen var vild, og ikke som man skulle tro fra en fuglepark. Den må derfor have taget turen mod øst over Atlanten, for derpå at forsøge at finde tilbage igen via Grønland. En anden ny andefugl, nemlig Ske- anden er nu truffet mindst fem gange spredt på hele vestkysten. Heraf var de tre fund i maj-juli 1977 (E. Hansen, H. Thing, S. Knudsen medd.); de øvrige var fra maj 1971 og juni 1973 (L. Motz- feldt, E. Hansen medd.). I næsten alle tilfælde blev et par eller en flok truffet. 159 [4] Figur 3. Ringnæbbet Måge skudt ved Nuuk den 26. november 1976. Det er en ung fugl klækket samme år. Den ligner meget en Stormmåge, den er lidt større end denne og kendes på en lysere grå ryg, på kraftigere pletter på hals og nakke og på et mere diffust afsat mørkt halebånd. Foto: J. Erritzøe. Skeanden tages med her under fugle med oprindelse i Nordamerika. Den yngler imidlertid også i Island, men så fåtalligt at det ikke er sandsynligt at de grønlandske fund kommer herfra. I Grønland er der tidligere truffet to lappedykker-arter: Nordisk Lappedyk- ker og Gråstrubet Lappedykker. De er begge sjældne vintergæster og den Nor- diske har tillige ynglet en enkelt gang. En trédie art er nu dukket op, nemlig Sorthalset Lappedykker. Den findes både her i Europa og i Nordamerika. Det pågældende eksemplar, som er sendt til Zoologisk Museum fra Saqqaq i november 1969 (H. Fencker medd.), er tydeligt af den amerikanske form. De nærmeste ynglepladser findes i det syd- vestlige Manitoba i Canada. I oktober 1989 slog to Kohejrer sig ned på en trawler ud for Nuuk. Den ene fløj bort igen, mens den anden var så svag at den blev fanget og bragt ind til biologstationen. Her gik den et par dage inden den døde, og den udstoppede fugl opbevares nu på Landsmuseet (K. Ny- 160 [5] gaard medd.). Kohejren stammer oprin- deligt fra den gamle verden, men i slut- ningen af 1800-tallet fandt en flok over Atlanterhavet og slog sig ned i Surinam. Her havde de succes, for i løbet af et halvt hundrede år havde arten bredt sig til USA, og i 1962 ynglede den for første gang i det sydlige Canada. Til slut blandt de nordamerikanske arter skal en vireo og tre parulider nævnes. Det er små fugle, som i levevis og udseende ligner vores hjemlige san- gere. En lang stribe af disse arter er truf- fet som meget sjældne gæster i Grøn- land. De tre parulider er Guldvinget Sanger, Sortstrubet Blåsanger og Wil- sons Sanger. De to førstnævnte har begge deres nærmeste yngleområder i det østlige grænseområde mellem USA og Canada. Wilsons Sanger findes noget nærmere på Grønland, idet den er ud- bredt op til det nordlige Labrador. Alle tre er langdistance-trækfugle, der over- vintrer i Mellemamerika og på De vest- indiske Øer. Gulvinget Sanger og Wil- sons Sanger er kun truffet én gang hver i Grønland, henholdsvis i Alluitsup Paa i efteråret 1966 (Zool. Mus. medd.) og i Atammik i september 1975 (E. Hansen medd.). Sortstrubet Blåsanger er deri- mod truffet tre gange: september 1964 i Sarloq i Qaqortoq kommune, septem- ber 1965 i Maniitsoq og oktober 1988 (figur 5) ud for Uummannaq (L. An- dreassen, A. Hansen, P. Grossmann medd.). Vireo'en hedder på dansk Blåhovedet Vireo. Den findes i det sydøstlige Canada og overvintrer i det sydligste USA og i Mellemamerika. Den blev fanget på en islandsk trawler ud for Figur 4. Kejsergåsen fra Disko i udstoppet tilstand. Den blev skudt i september 1976. Den ligner umiddel- bart meget den blå form af Snegåsen og kendes på fjerenes mørke kanter, som giver den et skællet udseende, samt på de gule ben. Foto: P. Grossmann. 161 [6] Rgur 5. Sortstrubet Blåsanger (udstoppet) fra Uum- mannaq, oktober 1988. Det er en ung fugl helt uden den udfarvede fugls blå farver. Den kendes fra andre lignende unge parulider på det lille hvide felt i vingen. Foto: P. Grossmann. Kap Farvel i 1956, og blev indlemmet i samlingerne på det naturhistoriske mu- seum i Reykjavik (Æ. Petersen medd.). Europæiske arter En lang række arter, som yngler i Is- land, træffes som sjældnere gæster i Sydøst- og Sydvestgrønland. Det gælder Dobbeltbekkasin, Lille Regnspove, Hjejle, Rødben m. £1. I de senere år er yderligere en art med sandsynlig oprin- delse i Isknd truffet, nemlig Grågås. Den er set i Jameson Land i august 1983 og i august 1984 (Boertmann et al. 1985). I dette område tilbringer store mængder af Kortnæbbede Gæs fra Is- land sommeren med at fælde, og det er sandsynligt at Grågæssene har taget tu- ren til Grønland med flokke af Kortnæbbede Gæs. Fire europæiske vadefugle er nye. Det drejer sig om Temmincks Ryle, Krum- næbbet Ryle, Hvidklire og Tinksmed. Temmincks Ryle er truffet to gange i Ja- meson Land: i juli 1974 og i juli 1988 (Meltofte 1976, Korte 1988). De nærme- ste ynglepladser ligger i Nordskandina- vien. Krumnæbbet Ryle er truffet i Pea- ry Land, hvor en gammel fugl blev skudt i sommeren 1966 (Just 1967). Den yngler i arktisk Asien og passerer Vest- europa under trækket til vinterkvarterer i Afrika. Hvidkliren, der bl. a. yngler i Skandinavien og Skotland, blev fundet i en samling udstoppede fugle i Qeqertar- suaq. Den var skudt i maj 1979 (Olsen 1987). Tinksmedens udbredelse minder om Hvidklirens, bortset fra at den tillige forekommer i det sydlige Skandinavien og i de senere år også i Island. En Tink- smed blev set ved Myggbukta i Nordøstgrønland i juni 1979 (Elander & Blomqvist 1986). Alle fire er langdistan- ce-trækfugle, der har vinterkvarter i Af- rika syd for Sahara, Hvidkliren dog også i Sydvesteuropa. Også den europæiske Trane er nu set i Grønland. Under geodætisk arbejde i Graben Land i området nordvest for Scoresby Sund, sås og fotograferedes en Trane i august 1988 (H. Anderson medd.). Tranens nærmeste ynglepladser ligger i Skandinavien, vinterkvartererne hovedsageligt i Middelhavsområdet, og den er en ikke så sjælden gæst i Island. De sidste tre europæere er så danske fugle som Gøg, Sangdrossel og Allike. Gøgen er langdistance-trækfugl med de nærmeste ynglepladser i Skandina- vien og på de britiske øer. Vinterkvarte- rerne er i tropisk Afrika. En Gøg blev fundet i Qassiarsuk i juni 1968 (L. Motz- feldt medd.). Sangdroslen blev fundet på Dahls Skær ved Clavering Ø i Nord- østgrønland i 1982 (J. Ladegaard medd.). En Allike holdt til i Sisimiut i sommeren 1973 (T. Duch medd.), og en 162 [7] Figur 6. Gulnæset Albatros (udstoppet). En udfarvet fugl, som er skudt ud for Amerloq Fjord i Sisimiut kommune i august 1963. Næbbet er sort med en gul stribe langs overkanten, deraf navnet, som i øvrigt er en oversættelse af det engelske. Foto: Zoologisk Museum. anden Allike blev fanget ud for Sydøst- grønland på en islandsk trawler i efter- året 1955 lige indenfor 200 sømilegræn- sen (Æ. Petersen medd.). Havfugle fra den sydlige halvkugle De sidste to nye arter kommer fra den sydlige halvkugles havområder. Den ene er Gulnæset Albatros: En ung fugl blev skudt ved Akunnaaq nær Aasiaat i august 1944, og en gammel fugl (figur 6) blev skudt ved Sisimiut i august 1963 (A. Meyer medd.). Akunnaaq-fuglen har ligget i Zoologisk Museums samling i mange år registreret som en Sortbrynet Albatros, og den er omtalt som en sådan i tidligere værker om grønlandske fugle. Den anden havfugl er måske den 163 [8] mest bemærkelsesværdige af alle de nye arter. Det er Sydpolarkjoven. Det er en fugl som minder meget om nordatlan- tens Storkjove, men den yngler så langt væk som Antarktis. I juli 1975 blev et ringmærket eksemplar fundet i Nuuk. Den viste sig at være mærket som unge på North Humble Island ved den ant- arktiske halvø i januar 1975. Siden blev yderligere et eksemplar fundet i samlin- gerne på Zoologisk Museum: det var fra Qeqertarsuaq og skudt i 1902 (Salomon^ sen 1976). Arten har vist sig at optræde mere eller mindre regelmæssigt på ban- kerne ud for Newfoundland, og i Stille- havet foregår et regelmæssigt træk op nord for ækvator. Der er tale om en fugl, som udviser et ligeså imponerende træk som de grønlandske Havterner, blot med modsat fortegn: Havternerne overvintrer nemlig omkring Antarktis. Nyejngkfugk En del fuglearter, der optræder som mere eller mindre sjældne gæster i Grønland er truffet ynglende i de senere år. I Jameson Land i Østgrønland har to arter af vadefugle slået sig ned. Det drejer sig om Lille Regnspove og Hjejle (Korte 1975, Boertmann et al. 1985). Begge er almindelige på Island, og det er sikkert fugle herfra, som har fundet eg-^ nede ynglepladser i Grønland. Også Krikand er fundet ynglende et par gange i Jameson Land, og Spidsand er truffet under omstændigheder, som kunne tyde på yngel (Jensen 1982, Boertmann et al. 1985). Spidsanden har tidligere ynglet på Disko, og den er fundet ynglende her igen i de allerseneste år (Bennike 1990). 164 Blandt de amerikanske vadefugle er den Amerikanske Hjejle truffet ynglen- de nær Qaanaaq (M. Andersen medd.), og som omtalt tidligere er også Stribet Ryle og Strandhjejle fundet ynglende på Disko. På en lille ø nær Qaqortoq ynglede et par Sølvmåger i 1986 og muligvis også i 1989. På samme ø ynglede et par Sil- demåger sandsynligvis i 1986 og 1989 og med sikkerhed i 1990 og 1991 (K. Falk medd.). Begge arter er blevet meget hyp- pigere som gæster i Sydvestgrønland i de seneste 20 år. Vindroslen har fundet et egnet yngle- terræn i de nye plantager i Narsarsuaq- området, hvor den i de senere år er fore- kommet med flere par (N. H. Lynge medd.). Dens nære slægtning Sjaggeren, som har været betragtet som uddød si- den den snerige vinter 1967/68, fore- kommer stadig i samme område, men meget fåtalligt (K. Høegh medd.). Den sidste art, der omtales her, er Bjerglærken. Den er kendt som sjælden gæst langs hele vestkysten og er fundet nær Pituffik i Avanersuaq kommune under omstændigheder, som stærkt ty- dede på ynglen. De nærmeste yngleom- råder befinder sig på Devon Island på den anden side af Baffin Bugt, og en nærmere eftersøgning skal nok kunne afsløre den som grønlandsk ynglefugl. Hvilke arter bliver de næste nye i Grønland? Flere nye arter især fra Nordamerika må forventes i Grønland fremover. Mange af de hidtil trufne arter er trækfugle, der som det nærmeste yngler på Labrador halvøen, i det sydøstlige Canada og i det [9] Dansk Gulnæset Albatros Totoppet Skarv Kohejre Tundrasvane Kejsergås Halsbåndstroldand Hjelmskallesluger Prærietrane Amerikansk Hjejle Tyknæbbet Dværgryle Stribet Ryle Prærieløber Langnæbbet Sneppeklire Sydpolarkjove Ringnæbbet Måge Præriemåge Toppet Dværgalk Guldvinget Sanger Sortstrubet Blåsanger Wilsons Sanger Sorthvid Sanger Blåhovedet Vireo Hvidstrubet Spurv Engelsk Yellow-nosed Albatros Double-crested Cormorant Cattle Egret Tundra Swan Emperor Goose Ring-necked Duck Hooded merganser Sandhill Crane American Golden Plover Semipalmated Sandpiper Pectoral Sandpiper Buff-breasted Sandpiper Long-billed Dowitcher South Polar Skua Ring-billed Gull Franklin's Gull Crested Auklet Golden-winged Warbler Black-throated Blue Warbler Wilsons Warbler Black-and-White Warbler Solitary Vireo White-throated Sparrow Videnskabeligt Diomedea chlororhynchos Phalacrocorax auritus Bubulcus ibis Cygnus columbianus Anser canagicus Aythya collaris Mergus cucullatus Grus canadensis Pluvialis dominica Calidris pusilla Calidris melanotos Tryngites subruficollis Limnodromus scolopaceus Stercorarius maccormicki Larus delawarensis Larus pipixcan Aethia cristatella Vermivora chrystoptera Parula caerulaescens Wilsonia pusilla Mniotilta varia Vireo solitarius Zonotrichia albicollis nordøstlige USA. I disse områder findes mange andre, som må kunne dukke op: f. eks. Totoppet Skarv, Hjelmskalleslu- ger, Sorthvid Sanger og Hvidstrubet Spurv. Nogle har været på vej til Grøn- land. I samlingerne på museet i Reykja- vik ligger der en amerikansk spurve- høgeart, som blev fanget på en trawler midtvejs mellem den sydlige Labrador- kyst og Kap Farvel. I Island optræder årligt adskillige nordeuropæiske fugle som sjældne gæster: f. eks. Mursejler, Misteldrossel, Enkeltbekkasin, Gransanger og Have- sanger, og de må alle kunne forventes at vise sig i Grønland, især på østky- sten. Forsvundne arter Der er tilsyneladende forsvundet en art fra Grønland, nemlig Islandsk Hvin- and. Den har haft sit kerneområde i Godthåbsfjordområdet, men har altid været sjælden. Spørgsmålet er, om den nogensinde har haft fast bestand i Grønland, for der kendes kun ét sikkert ynglefund fra 1840. Men der foreligger mange spredte fund af enkeltfugle eller småflokke gennem årene indtil de sidste fund: Godthåbsfjorden i 1951, Atammik i 1955 og Sisimiut i 1966. Arten må i dag betragtes som væk fra Grønland, og mu- ligheden for en genindvandring fra de nærmeste yngleområder i Island eller det nordlige Labrador er lille. 165 [10] Efterlysning Mange personer har hjulpet mig med oplysninger om grønlandske fugle i de senere år, og de takkes hermed. Skulle læserne af dette tidsskrift ligge inde med oplysninger, som kan supplere det oven- stående med fund af andre sjældne fugle i Grønland eller specielt med nye fund af Islandsk Hvinand, er jeg meget inter- esseret i at modtage disse. Adressen er: Grønlands Miljøundersøgelser, Tagens- vej 135, 4. sal, 2200 København N. Appendix Her gives en liste over især de nordame- rikanske arter med dansk, engelsk og vi- denskabeligt navn. Grønlandske navne kendes ikke, men enkelte af arterne fo- rekommer i arktisk Canada og Alaska, hvorfor inuit navne må kunne findes. Listen skulle gøre det lettere at finde fuglene i de forskellige bestemmelsesbø- ger, af hvilke følgende kan anbefales: Scott, S. L. (red.) 1983. Field Guide to the Birds of North America. - National Geographic Society, og den netop ud- komne: Lewington, L, Alstrom, P. & Colston, P. 1991. A field guide to the rare birds of Britain and Europe. - Har- per Collins Publisher. Til de sjældne ar- ter fra Europa er følgende velegnet: Pe- tersen, R., Mountfort, G. R. & Hollom. P. A. D. 1985. Europas Fugle, 7. udg. - G. E. C Gads Forlag. Litteratur Bennike, O. 1990 - Observations of geese and other birds in West Greenland, 1989 and 1990. - Dansk Qrn, Foren, Tidsskr, 84: 145-150. Boertmann, D., Madsen, J. & Mortensen, C. E. 1985. Sjældne fugle i Jameson Land, Østgrønland, 1982- 84. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 79: 151-152. Blander, M. & Blomqvist, S. 1986. The avifauna of central Northeast Greenland, 73015'N.-74005'N., based on a visit to Myggbukta, May-July 1979. - Meddr. Grønland, Bioscience 10 (44 sider). Fri m er, O. 1991. Strandhjejlen, en ny ynglefugl i Grønland. - Forskning i Grønland/tusaat 1991 (4): 15-16. Jensen, N. O. 1982. Et ynglefund af Krikand Anas creeca i NØ-Grønland, 1979 - Dansk Orn. Foren, fidsskr. 76:147. Just, J. 1967. Ornithologiske observationer på 4. Pearyland ekspedition sommeren 1966. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 61: 133-137. Korte, J. de 1975. Golden Plover P/uvia/is apricaria breeding in Jameson Land, East Greenland. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 69: 129-134. Korte J. de 1988. Observations of birds and mam- mals. Hurry Inlet area, Scoresby Sund, Northeast Greenland, 1988. - CircumpolarJournal 3(4): 1-15. Meltofte, H. 1976. Ornithologiske observationer i Scoresbysundområdet, Østgrønland, 1974. — Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 70: 107-122. Nojtdin, T 1985. Fåglarna på Disko. - Fauna och flo- ra 80: 159-168. Olsen. K. M. 1987. Sjældne fugle i Danmark og Grønland i 1985. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 81: 109-120. Pedersen, B. B. 1984. Rapport fra Sjældenhedsud- valget for 1981. - Dansk Orn. Foren. Tidsskr. 78: 81-9Z Salomonsen, F. 1967. Fuglene på Grønland. - Rho- dos, København (341 sider). Salomonsen, F. 1976. The South Polar Skua Stercora- rtus iffacmmicki Saunders in Greenland. - Dansk Om, Foren. Tidsskr. 70: 81-89. Vaughan, R. 1988. Birds of the Thule District, North- west Greenland. - Arctic 41: 53-58. 166 [11]