[1] LAUGE KOCH - det nordligste Grønlands førende geoforsker Af Peter R. Dawes Oversættelse ved Esben W. Glendal LAUGE KOCH (1892-1964). I år er det hundrede år siden, at en af Danmarks store polarforskere, Lau- ge Koch, blev født. Som geolog og kartograf opnåede han nærmest en mytisk status på sin egen tid. Han var en kontroversiel og farverig personlighed med en uudtømmelig energi. I 50 år deltog han i grøn- landsarbejdet og tilbragte 34 somre og 6 vintre højt mod nord og bidrog derved på afgørende vis til grundlæggelsen af den grønlandske geovidenskab. Han var banebryder inden for sådanne områder som regional kortlægning og brug af flyvemaskinen i geologiske og fotogrammetriske undersøgelser. Internationalt er han nok bedst kendt for sit arbejde mellem 1926 og 1958, da han tog initiativ til og ledte de store ekspeditioner, som kortlagde det vidtstrakte og bjergrige østgrønlandske område. Udbyttet fra disse ekspeditioner var resultatet af et snævert samarbejde mellem mange internationale videnskabs- mænd. Derimod er Kochs tidligere topografiske og geologiske kortlægning af det nordlige Grønland mellem 1916 og 1923 i langt højere grad en enkelt mands værk. Denne kortlægning, som hovedsageligt blev gennemført ved hjælp af hundeslæde og ofte foregik under særdeles barske forhold, er en eneståen- de præstation i den arktiske udforsknings historie. Den polemik, der omgav Koch i 30'erne, og som førte til dyb og bitter uenighed blandt danske geolo- ger, overskyggede på mange måder hans videnskabelige resultater. Mange følte, at han ikke fik den aner- kendelse i sit fædreland, som han fortjente, selv om Det Grønlandske Selskab i 1961 tildelte ham Rink- medaljen. Derfor finder vi det passende med dette temanummer på hundredårsdagen for hans fødsel at genopfriske nogle af hans store bidrag til udforskningen af Grønland. Juni 1992 Peter R. Dawes og Keld Hansen Geologer og andre videnskabsmænd har altid haft brug for kort, når de skulle nedfælde deres iagttagelser, og derfor er topografiske kort og luftfotografier i dag en fast bestanddel af en geologs udrust- ning. Satellitbilleder anvendes i stigen- de omfang, og en solid geografisk viden er uundværlig i moderne feltarbejde. Moderne transportmidler gør det mu- ligt for specialister at besøge svært til- gængelige områder i kortere eller længe- re perioder, og nutidens kommunika- tionsudstyr har gjort arktisk forskning væsentlig nemmere og mere sikker. Alt dette har medført, at videnskabsmæn- dene i langt højere grad kan koncentrere sig om deres arbejde; flytning af feltlej- ren - hvad enten det er over vidtstrakte 197 [2] sletter, høje bjerge eller brede fjorde - er nu oft£ blot et spørgsmål om telefonisk at tilkalde en flyvemaskine. _ -:• -•»-- - J .-..-..:- .-;>&-. :,-i.,--43i- Interessen for en systematisk, topo- T .i, ", -..r ;-,;,-, a^iiuze-: .' , ,t"j3i„- grafisk kortlægning af Grønland vågne- de først på et sent tidspunkt i udforsk- =1 _ - ,.•* -- L..--. _ .-.~i-"-S:-=S- ---- - •^-"^r'i'^s.!., ningetf af landet. Når fyldestgørende -„y ri 'i ---*t*,i-W^ . .~ , >.. .««.-. kort ikke fandtes, tegnede geologerne og de andxe videnskabsmænd sae^anh^gvis selv deres kort. f'oregangsmanden ved fremstillingen af sådanne topografiske .- - i/ , -_ - - -- ~ '. "l:^**3 -•--•*>r— -3ES-.- og geologiske kort over det nordligste Grønland var Lauge Koch (1892- - .. . De fprhold som Koch og andre tidli- - l'- ja? ? "- - Ji'Je? ""i^iSFj3-" .5'-i^J."" "^SaKi- ge videnskabsmænd måtte arbejde under *-* ..... JES. ..--,. ^ - - w---.- -^jissgg* ; .-. . .j-sjgrss's-r^ r:- står l skarp kontrast til de nuværende. gff •*• _ _^ ;. _ «,:vjÆ^L- • '----Æ; '-v i*6&i--_ Ét indjryk af de ofte umenneskelige be-v tingelsgr får man ved i bogen om den II. Thuie-Skspedition at læse afskedsorde- .- v ^ • - -- -, ~-,-:33f^*®- -'i'-/ --';sp:> ne fra JCochs rejseledsager, den svenske botanijjer Thonld X^ulff; »Eojnmerfn^^ stadige Sult og Strabadser og de sidste - ^ .- _:- - tMm'^ -t<^^ --3*rr- Dages fuldstændige Mangel paa Føde har nu .nedsat mine Legemskræfter i en f~ ~ - ' --?.T' ~~&T^^ ' -- '"~-". ' iSS'L-.-t' saadan^Grad, at jeg ikke med Opbydelse af al rgin Viljestyrke er i Stand til at følge Koch og Eskimoerne længere. Da deres Seedning er afhængig af, at de hur- tigst triflligt kommer frem til bedre Jagt- egne, fåa tynger det blot paa Selskabet, hvis jeg skal slæbe mig videre. Med fuld - TT - , l- ---."-. ~~ *.££:'.- • • ..„r!r_r\.~ ^Jft, _ Fig. 9. Flyvemaskine ankommer til det videnskabelige arbejde i Grønland. Tegning fra Treårsekspeditionen 1932. fløj de to små, robuste fly ca. 216 timer (Koch, 1940a), og Koch greb chancen til atter at besøge det nordlige Grønland (se s. 221). Østkysten mellem 70° og 80° N blev kortlagt i omrids og alle landområder mellem 72° og 78° N blev fotograferet fra luften. Der blev indsam- let tilstrækkeligt med data til en kompi- lering af topografiske kort i 1:250 000 mellem 72° og 76°N. I 1935 tilbragte Koch undtagelsesvis sommeren i Danmark, hvor han be- skrev resultaterne af det hidtidige arbej- de og samtidig blev dybt involveret i en bitter strid om indholdet af hans artikel 'Geologie von Gronland', som blev publiceret i Tyskland (Koch, 1935b, se under 'Kontroversiel personlighed'). I 1936 forelå de første foreløbige 1:100 000 kort som et resultat af det in- tensive geodætiske program, og den geologiske kortlægning, som vi kender den i dag, begyndte med den såkaldte Toårsekspedition 1936-38'. Den kon- centreredes om området mellem 70° og 75° N, hvor to nye vinterstationer blev oprettet. 11937 kunne mandskabet på to nordlige stationer ikke afløses ved hjælp af skib på grund af isforholdene, så i vinteren 1937-38 overvintrede ikke færre end 23 deltagere, herunder 8 geo- loghold, på fire forskellige stationer. Ekspeditionsmedlemmerne vendte til- bage til København i sommeren 1939 (Koch, 1955). Da Kochs aktiviteter blev afbrudt ved begyndelsen af anden verdenskrig, var flyvemaskinen ikke kun blevet anvendt med held i det kartografiske arbejde, men anført af Koch var geologerne i 207 [12] Fig. 10. Koch klædt på til luftrekognoscering fra et Heinkel hydroplan med åben kabine under Treårs- ekspeditionen 1931-34. Foto: Th. Johansen, Eski- monæs station, juli 1932. Fra Larsen "(1975). færd med at lære at bruge flyvemaskinen i forbindelse med såvel feltarbejde som egentlig indsamling af data. I sommeren 1938, for eksempel, benyttede alle de le- dende geologer flyvemaskinen til en re- videring af deres geologiske kort (Koch, 1940 a, s. 276), og Koch besøgte igen Peary Land for at afslutte sin kortlæg- ning af det nordlige Grønland (se s. 223). På det tidspunkt tegnede der sig et temmeligt tydeligt billede af de østgrøn- landske kaledonider, og som en konse- kvens af arbejdet sendte Koch den svejt- siske geolog, Bugene Wegmann, som deltog i Treårsekspeditionen, til det syd- 208 lige Grønland i 1936 og 1937. Hensigten med ekspeditionen var at finde ud af, om den kaledonske orogenese havde påvirket denne region. Wegmann kon- staterede, at det ikke var tilfældet men foretog sit klassiske, regionale studium af det, der nu kendes som det ketilidiske mobile bælte (Wegmann, 1938). Krigsårene I krigsårene nåede Koch at bearbejde en væsentlig del af materialet fra perioden før krigen men uden i fuldt omfang at publicere det, der stammede fra Nord- grønland. Bemærkelsesværdige er især de omfattende publikationer 'Survey of North Greenland' (1940 a, 364 sider, inkl. et atlas med 21 plancher, 1942) og "The East Greenland Ice' (1945, 374 si- Fig. 11. Kortet viser årene, da Koch foretog de is- observationer, han senere brugte i artiklen »The East Greenland Ice«. Punkterede linier: hunde- slæde; pile: skib; fuldt optrukne linier: fly. Fra Koch (1945). [13] der). Førstnævnte er en meget detaljeret, veldokumenteret, historisk beskrivelse af alt det kartografiske arbejde, som ind- til da var udført i det nordlige Grønland (inkl. Nordøstgrønland). Sidstnævnte er et godt eksempel på Kochs levende interesse for geografi, klimatologi, kar- tografi og glaciologi. 'The East Green- land Ice' er ikke kun en beretning om Kochs egne iagttagelser af isforhold og klima under 25 års rejser i grønlandske farvande (figur 11), men en opsumme- ring af øvrigt tilgængeligt materiale, endog optegnelser vedrørende islandske farvande, og et forsøg på sammenlig- ning med tidligere tiders forhold, såle- des som de tolkedes af arkæologerne. Under tilskyndelse og opmuntring af re- daktøren for Meddeleher om Grønland (G. C. Amdrup) fandt Koch også tid til at skrive en gigantisk ekspeditionsrapport (Koch, 1955, 642 sider), og i 1947 og de følgende år blev der trykt et antal geolo- giske og topografiske kort, som gjorde status over arbejdet på østkysten før kri- gen (Koch, 1950). Den tredje periode, 1947-59 Ekspeditionerne efter krigen lagde ho- vedvægten på geologisk kortlægning. Som tiden gik, var det naturligt, at Kochs andel i de egentlige geologiske opgaver blev mindre, og han overlod publikationen af de videnskabelige re- sultater til andre. Men det var stadigvæk i overvejende grad ham, der planlagde og ledte ekspeditionsarbejdet. At skaffe penge til arbejdet tog hvert år megen tid og førte til kontakt med embedsmænd på regeringsniveau. Staten ydede fortsat den største økonomiske støtte, men det var alligevel nødvendigt for Koch at supplere den med bidrag fra erhvervsli- vet og enkeltpersoner. Det havde været lettere at overtale regeringen til at bidra- ge til finansieringen før krigen på grund af ekspeditionernes stærke politiske islæt. Koch beklagede sig over, at det var for tidkrævende og ofte frustrerende at skaffe penge, og at det tog kostbar tid fra den videnskabelige indsats (Ingrid Beck, personlig meddelelse). Efter kri- gen var der behov for ekstra økonomi- ske bidrag, fordi flere af baselejerne var blevet delvist ødelagt af krigshandlin- gerne. Resultatet var, at kun hovedsta- tionen på Ella Ø (73° N) blev fuldstæn- dig retableret (figur 12). Ekspeditionerne i 1947,1948 og 1949 var baseret på skibstransport fra Køben- havn. Opdagelsen af en bly-zink aflej- ring i Mesters Vig i 1948 medførte, at ekspeditionerne i 1949-1951 udvidedes til også at omfatte efterforsknings- og borehold, og det samlede deltagerantal nåede op på 120. Efter den lille retable- rings-ekspedition i 1947 fik Koch et Norseman hydroplan stillet til rådig- hed, og det skulle vise sig at blive uvur- derligt i efterkrigstidens feltarbejde (se fig. 26). Maskinen var velegnet til både transport, geologisk rekognoscering og luftfotografering. Flyvningen havde holdt sit indtog i udforskningen af de arktiske områder. I 1950 ændrede Koch sin transport- strategi. Kostbar tid kunne spares ved at flyve ekspeditionsdeltagerne til Grøn- land. I begyndelsen skete det med Cata- lina flyvebåde fra Island og senere, efter at landingsbanen i Mesters Vig var ble- vet lavet i 1952, med DC-4 fly. Skibe 209 [14] Fig. 1Z Stationen på Ella Ø, bygget i 1931 og benyttet ved alle Kochs ekspeditioner indtil 1959, bortset fra 1935 og krigsårene. Foto: Christian Vibe, 1958. blev kun anvendt til transport af brænd- stof, forsyninger og udrustning. Ekspe- ditionerne havde på det tidspunkt et sådant omfang, at transporten af delta- gere i 1951 krævede ikke færre end 11 Catalina-flyvninger mellem Island og Grønland (Koch, 1961b). 11953 kom der endnu en forandring, idet overvintringer, som havde nødven- diggjort brug af hundeslæde og ski om foråret og efteråret, blev opgivet. 11954 blev en stor forekomst af molybdæn- malm opdaget af Kochs geologer ved Malmbjerget i området ved Mesters Vig (Møller, 1962). Året efter blev to heli- koptere taget i brug, og ved hjælp af dem og Norseman-flyene, var ekspeditionen det år og det følgende i stand til at ud- nytte den korte sommer maksimalt. Koch havde ved flere lejligheder før krigen hyret udenlandsk, ofte svejtsisk mandskab til sine ekspeditioner.8 Denne politik forstærkede han efter krigen, og mange svejtsiske geologer tilbragte ad- skillige somre i Østgrønland. Sædvan- ligvis arbejdede disse geologer i de bjerg- rige egne i de indre fjord- og nunatak- terræner, hvor også professionel svejt- sisk bjergbestigning kunne komme til sin ret. I 1952 blev en af disse geologer, 210 [15] Fig. 13. Koch (venstre) hjælper med losning af et af de berømte Norseman-fly ved stationen på Ella Ø under den sidste feltsæson i 1958. Foto: Christian Vibe. John Haller, fastansat af Koch til at bringe mere kontinuitet og samarbejde ind i de geologiske opgaver samt til at tage sig af kompileringen af kort. Som den eneste fastansatte videnskabsmand havde Koch hidtil været alene om at koordinere det arbejde, der blev foreta- get af kontraktansatte geologer fra for- skellige universiteter og institutter i Eu- ropa. Da han kun havde begrænset administrativ hjælp, kunne en sådan koordinering kun lade sig gøre ved, at han selv rejste rundt og organiserede ar- bejdet. Disse rejser tog op imod en tred- jedel af hans tid (Ingrid Beck, personlig meddelelse) og en væsentlig del af den resterende tid gik med at skaffe penge til den næste ekspedition og til publikation af resultaterne. Senere blev det overdra- get til Haller, som boede i Svejts, at sam- ordne de videnskabelige resultater og kompilere de endelige kort. Midt i 50'erne havde Koch fået stor rutine i at udnytte flyvemaskiner i det geologiske arbejde med Catalina-flyene som leverandør af brændstof til Norse- man-maskinerne (se figur 26). Med den- ne flystøtte kunne Haller foretage en re- gional rekognoscering, som resulterede i 'Tectonic Map of East Greenland' i målestoksforhold 1:500 000. Kortet dækkede hele området mellem 72° og 83° N (Haller, 1970), og blev en væsent- lig informationskilde ved kompilerin- gen af kortbladsserien i målestoksfor- hold 1:250 000 (Koch og Haller, 1971). Det kom som et chok for Koch og hans medarbejdere, da statsstøtten til ekspeditionerne uventet blev indstillet i 1958 (figur 13). Det gav anledning til store overskrifter i aviserne, da det be- tød, at man måtte afkorte den systema- tiske kortlægning af Scoresby Sund- området (70-72° N), som efter planerne skulle have været afsluttet i 1962. Koch besøgte baselejren på Ella Ø for sidste gang i 1959 (figur 12) og havde til hen- sigt fra en Catalina at revidere noget af sit arbejde omkring Station Nord. Det måtte dog opgives på grund af dårligt vejr (Koch, 1961b). Med stor energi fortsatte Haller med at kompilere kort, som måtte finansieres med svejtsiske penge efter at Koch havde trukket sig tilbage i 1962. 11960 blev de 13 kortbla- de til 'Geological Map of East Green- land 72°-76°N' i 1:250 000 leveret til trykning (figur 14) og blev fulgt af 'Geo- logical Map of Northeast Greenland 75°-82°N' i 1:1000000 i 1964. Koch nåede ikke at se det færdige tryk af no- gen af kortene. Tekniske og finansielle problemer gjorde, at publikationen af 211 [16] dem blev udsat i adskillige år (Koch og Haller, 1971; Haller, 1983). I et brev til forfatteren af nærværende artikel skriver Erdhart Fraenkl om Koens bemærkelsesværdige indsats i ef- terkrigsårene med hensyn til med be- grænsede midler at organisere ekspedi- tioner: »Da jeg senere begyndte at arbej- de i olieindustrien med dens store øko- nomiske ressourcer, blev jeg klar over, hvilken utrolig evne dr. Lauge Koch havde til at motivere folk og få knappe midler til at række langt - han var den fødte leder. Jeg forbløffes stadig over alt det, han fik ud af den smule penge. Jeg har prøvet at leve op til det, som jeg lærte af ham: at klare mig for lidt.9 Kortlægningen af det nordlige Grønland Den topografiske og geologiske kortlæg- ning af det nordlige Grønland blev udført af Lauge Koch på fire ekspeditio- ner over en periode på ca. 20 år. Det fo- regik med hundeslæde vestfra på den II. Thule-Ekspedition 1916-18 og Jubilæ- umsekspeditionen 1920-23 og med fly fra Østgrønland og Svalbard på hen- holdsvis Treårsekspeditionen 1931-34 og Flyveekspeditionen 1938 (figur 2, 3, 4 og 11). Tidligere ekspeditioner havde udfor- sket det nordlige Grønland ad tre ruter: gennem Nares Strædet (første gang gen- nemsejlet af C. F. Hall i 1871), over ind- landsisen fra Thule-distriktet (R. E. Pea- ry i 1892) og langs Grønlandshavets kyster (Mylius-Erichsen og J. P. Koch i 1907). Koch føjede en fjerde rute til, da han i 1933 ankom til området i flyve- maskine. Da Koch påbegyndte feltarbejdet, var Hg. 14. Her ses det område, som dækkes af 'Geolo- gical Map of East Greenland' (1:250 000), der blev trykt i 1965. Fra Koch og Haller (1971) med mindre ændringer. området kun kendt i store træk. Thule- distriktets (76°-78°N) geografi var bedst kendt, hovedsageligt gennem R. E. Peary som overvintrede der i 1891-92 og 1893-95. Kysten længere mod nord (Nares Strædet) var blevet tegnet af bri- tiske og amerikanske ekspeditioner i det 19. århundrede, og det nordligst belig- gende landområde omkring Kap Morris Jesup var blevet opdaget af Peary i 1900. Et oversigtskort over området længere mod sydøst var blevet udarbejdet på grundlag af tre ekspeditioner: Dan- mark-Ekspeditionen 1906-08, Alaba- ma-Ekspeditionen 1909-12 og den 1. Thule-Ekspedition 1912 samt på obser- vationer gjort af Peary i 1892 og 1895, 212 [17] lamt 7 Tlie .Vidgard Snot* Soimd B The Deail't Ctougk t tthrmzry S.uruZ 9 Ryder Glatttr J Stcensby. Glacier 10 Wvlff Land tlHgefxa J5 TfiTfiamnp Fig. 15. Skitsekort over det nordligste Grønland, gengivet fra Rasmussen (1919). Øverst: Nordkysten og Peary Channel efter R. E. Peary, ca. 1910; sydøst- lige fjorde efter Danmark-Ekspeditionen 1906-08. Nederst: Nordkysten efter Kochs kortlægning på den II. Thule-Ekspedition 1916-18; sydøst efter Alabama-Ekspeditionen 1909-12 og I. Thule- Ekspedition 1912. Se figur 19 og 25 som viser geo- grafien efter Kochs arbejde i 1921 og 1938. da han krydsede indlandsisen (Koch, 1940 a). Man kendte næsten intet til egnene nord for 80° N eller til fjordens udstræk- ning, og der var stadig diskussion om den såkaldte Peary Channel, som ifølge Peary skilte en nordlig ø (Peary Land) fra hovedlandet (figur 15). Melville Bugtens geografi kendtes kun overfla- disk fra kort lavet af John Ross i 1818 og Ejvind Astrup i 1894 samt fra Mylius- Erichsens oplysninger fra 1903. I 1916 var den geologiske viden om det nordlige Grønland meget beskeden, og ingen havde hidtil forsøgt sig med en samlet fremstilling af regionens geologi. De tidligste iagttagelser blev opsumme- ret af Koch i 1920, og nyere beskrivelser kan findes i Dawes (1971) og Dawes og Christie (1982). Den n. Thule-Ekspedition, 1916-18 Det primære formål med den II. Thule- Ekspedition var at udforske landet om- kring og nord for Peary Channel - med Melville Bugten som et sekundært mål (Rasmussen, 1916). »Paa samme Maade som Kysterne og Fjordene i det aller- nordligste endnu venter paa at blive kortlagt, vil Slutstenen på de geologiske Opdagelsesrejser først kunne sættes ved en Undersøgelse af disse Egne. Og vi bør sætte en Ære i, at dette Arbejde, der bliver det afsluttende, bliver udført af en dansk Geolog« (Rasmussen, 1919, s. 17). Lauge Koch var nu en del af en na- tional ambition. Ekspeditionen skulle foregå om som- meren med udgangspunkt i Thule og ad en nordlig rute over indlandsisen. Re- sultatet blev, at Koch og Rasmussen (figur 16), tilbragte mere end to år i Grønland, og samtidig havde Koch uventet fået hele ansvaret for kartogra- fien, da Peter Freuchen trak sig ud.'° Det var en ordentlig mundfuld for en ung studerende, som end ikke havde prøvet at køre en hundeslæde! De to år skulle sætte såvel hans fysiske udholden- hed som hans mentale og moralske modstandskraft på prøve. Rejsen nordpå kom til at foregå via Nares Strædet og ikke indlandsisen. Derved fik Koch et tidligt indblik i strædets iøj- nefaldende geologi, som han på et sene- 213 [18] Fig. 16. Knud Rasmussen og Lauge Koch på den II. Thule-Ekspedition 1916-18. Venstre: På turen i Nordgrønland 1917, fotografi af Thorild Wuiff, gengivet med tilladelse af familien Koch (Carl Koch). Højre: Hjemkomst, København, 25. maj 1918, fra Elvin (1934). re tidspunkt i sit liv gjorde til genstand for et nøjere studium (Koch, 1929a). Rasmussen og Koch forlod Køben- havn med skib tidlig i april 1916 og an- kom til Godthåb to uger senere. Skønt det lyder utroligt i dag, måtte de herefter tilbagelægge en afstand dækkende elleve breddegrader, før de nåede det føste stu- dieområde (Melville Bugten) foruden 1500 km til den endelige destination på nordkysten (figur 2). Uheldigvis kom foråret tidligt, og da havisen var ved at bryde op, foregik den første del af rejsen på mere end 2000 km under store van- skeligheder og ved hjælp af ikke mindre end fem forskellige transportmidler, hundeslæde, motorbåd, robåd, umiak og kajak. I slutningen af maj blev Koch for første gang fører af en hundeslæde, før han begav sig ud på sin første opgave, nemlig udforskning af Melville Bugten. Rasmussen (1919, s. 51) skriver: »Lauge Koch gennemførte nu en endelig og af- sluttende Kortlægning, og jeg maa i For- bindelse hermed udtale min Beundring for den Tilpasningsevne og ualmindeli- ge Arbejdsevne, han lagde for Dagen. Under alle Forhold viste Koch en dyb Interesse for sit Arbejde og en saadan Udholdenhed i dets Udførelse, at han meget ofte kunde arbejde Nat og Dag ud i eet uden at søge ordentlig Hvile«. Det gik så vidt, at Koch i en periode på elle- ve døgn kun fik atten timers ordentlig søvn.11 Koch tilbragte sommeren med at stu- 214 [19] dere Thule-distriktets geologi og tog så tilbage over Melville Bugten for at over- vintre i Upernavik. Da ekspeditionen tidligt om foråret igen var samlet i Thu- le, var den svenske botaniker Thorild Wulff i mellemtiden blevet rekrutteret, og sammen med vestgrønlænderen Hendrik Olsen og tre eskimoer fra Thu- le - Ajako, Inukitsoq (kaldet Harrigan) og Nasaitsordluarsuk (kaldet Bosun) - var gruppen nu fuldtallig og klar til ho- vedrejsen. Turen mod nord begyndte tidligt i april med 27 slæder og 354 hun- de. Rejsen foregik med de transportmid- ler og den udrustning, som eskimoerne anvendte, og planen var, at de seks mænd måtte finde deres føde, efterhån- den som de kom frem. Efter at hjælpeslæderne var vendt om, gik der megen tid med at skaffe mad til mænd og hunde. Under kortlægnin- gen af de nordlige fjelde var der perioder med sygdom og udmattelse, og heller ikke Koch gik ram forbi. Sidst i maj skrev Rasmussen (1919, s. 278) at Koch »er saa medtaget, at han ikke taaler at gaa alt for lange Strækninger i Træk. Han syntes ikke at kunne taale den abso- lutte Køddiæt, vi er henvist til heroppe; under Marcherne kan Træthed og plud- selig svimmelhed komme så overvæl- dende over ham, at han maa lægge sig for ikke at styrte. Han tager dog heldig- vis sin Sygdom med Overlegenhed og yder, takket være sin unge, stærke Kon- stitution, en Modstand saa sejg, at vi ikke sinkes nævneværdigt«. Nye større fjorde blev opdaget og Koch medvirke- de ved navngivningen af en af dem: 'J. P. Koch Fjord'. Ekspeditionens videre skæbne på dens vej til Peary Land, dens kamp mod sulten, efterhånden som hund efter hund blev spist, hvorledes to mænd bukkede under og den endelige redning efter en frygtelig tur over indlandsisen, er en af den arktiske udforsknings gri- bende historier (Rasmussen, 1919, 1921, 1927). Koch måtte endda rejse nordpå igen i det kolde efterår for at redde det indsamlede videnskabelige materiale. Rasmussen nåede Thule i oktober. »Koch og hans ledsagere kom midt i no- vember med alt materialet velbehol- dent« (Rasmussen, 1927, s. 180). Men Thorild Wulff og Hendrik Olsen var blevet overladt til sig selv oppe nordpå. Olsen var forsvundet en dag, da han var på jagt, og Wulff, som var for svag til at fortsætte, havde ofret sit liv for de øvri- ges sikkerhed (se s. 198). Koch undgik med nød og næppe døden (Rasmussen, 1927, s. 172-4). Ef- ter rekonvalescens i Thule tog de ud på endnu en rejse med hundeslæde, denne gang på blot 1500 km, medbringende det videnskabelige materiale. Det var midt om vinteren og rejsen gik først til Upernavik og derefter længere sydpå, før Koch og Rasmussen endelig kunne gå ombord i et skib og sejle hjem til en begejstret modtagelse, som dog kom til at stå delvist i skyggen af to mænds død (figur 16). Ifølge nogle kilder (fx Laursen, 1981) skabte ekspeditionens tragiske forløb med to døde et modsætningsforhold mellem Rasmussen og Koch, men det benægtede Koch (Koch, 1933c; Møller, 1963). Koch fik også en forsmag på skri- vebordskritik, da der blev fremsat be- skyldninger for kannibalisme. 215 [20] TOPOGRAPHICAL MAP 1.500 000 (Koch 1922a, Plate 2) TOPOGRAPHICAL MAP 1.500 000 (Koch 1922a, Plate 2) TOPOGRAPHICAL/ GEOLOGTCTiL MAP 1.2 500 000 (Koch 1920. Ptate 2, i Rasmussen 1927, Plate 1) Fig. 17. Nord- og Nordvestgrønland med de tre kort, som Koch sammentegnede efter den II. Thule-Ekspedition 1916-18. Videnskabelige resultater fra den II. Thule-Ekspedition De vigtigste kartografiske resultater blev indarbejdet i to 1:500 000 kortblade over hovedområderne og et kort i 1:2 500 000 over Nordvestgrønland (Koch, 1920a, 1922a; figur 17). Selv om kortene er lavet på grundlag af uensarte- de observationer - en naturlig følge af arbejdsmetoden - er de en enestående præstation (Heiberg-Jiirgensen, 1922; J. V. Helk, personlig meddelelse). Koch var en produktiv tegner, og ca. 130 ud- sigtstegninger samt mange andre skitser blev anvendt i kompileringen. Nogle af tegningerne er blevet publiceret (Koch, 1928a). Harald Moltke brugte Kochs 216 skitser som illustrationer i Rasmussens bøger (Rasmussen, 1919, 1921, 1927). De foreløbige, geologiske resultater - nedskrevet i Grønland (Koch, 1918a, b, 1919a, b) - omfattede et forklarende tværsnit, som er det første forsøg på en regional, strukturel fremstiling (figur 18). De vigtigste, geologiske data blev samlet i 'Stratigraphy of Northwest Greenland', et farvelagt geologisk kort i 1:2 500 000 over hele det gennemrejste område (figur 17) og skematiske, struk- turelle udsnit af 'The North Greenland Folding Range' (Koch, 1920a, 1921). Hvordan formåede Koch at opnå sådanne imponerende resultater? Un- derernæring, feber og diaré stimulerer næppe lysten til at slæbe måleinstru- menter op og ned ad bjerge. Rasmussen (1919, s. 393) giver os et fingerpeg: Juli, »Først sent om Natten den 19. (Juli) naaede vi atter tilbage til Teltet efter at have været i Aktivitet omtrent to Døgn i Træk. Hendrik og Koch besteg derpaa Dragefjældet (972 m) for at faa en Ob- servationsstation med Udsigt til alt det nye Land«. Da de først havde naaet top- pen, var der endnu mange timers arbej- de foran dem i form af målinger, skitser og geologiske observationer af bl. a. fol- destrukturer (Koch, 1918a, 1920a; Heiberg-Jiirgensen, 1922). Fra Kochs dagbog og fra den svenske kartograf Sven Hedins udsagn ved vi, at der blev foretaget flere hundrede målinger, og at det kunne tage adskillige timer at lave en enkelt udsigtstegning (Koch, 1940a). Konklusionen er, at Koch gennemførte kortlægningen i kraft af sin beslutsom- hed og store energi samt ved hjælp af samarbejdsvillige eskimoer. [21] Melville« r y , Washing« bugten nuh-ittP.t ton Ld- Det Indre af Nordkystens Grønlands Nordkyst. Arkæiske M„™E™ Kam« Fjorde. Silur. Øverste Silur eller Devon. Grundflade onkiu Grieis. ' Gnfis ' Gneis. ' Diabas ; .' Horalkalk. Orthocsratitkalk; Rastritosliifer | Monoqraptusskifc'r. Gneis Granit. Granit. Sen'dsteu. Kalksten.; honqlomerat Pentaméruskalk. Horalkalk. Sandsien. Porfijr KnmbriskSkifer Fig. 18. En tidlig vurdering af den regionale geologi i det nordlige Grønland: et tværsnit fra Melville Bugt til Peary Land. Fra Koch (1918a). Jubilæumsekspeditionen Nord om Grønland, 1920-23 Ekspeditionens navn refererer til to- hundredåret for den danske koloni- sering af Grønland, idet Hans Egede påbegyndte sit missionsarbejde i 1721. I overensstemmelse med den nationale stolthed bad ekspeditionskomiteen Koch om at huske på den opgave, som bestod i at kortlægge området mellem De Long Fjord og Kap Bridgman »den eneste strækning af Grønlands kyst som endnu ingen dansker har betrådt« (Koch, 1926b, s. 11) (se figur 15 og 25). De vigtigste videnskabelige mål var: »1) at lave et topografisk kort ... Det ideelle vil være et detaljeret, ensar- tet fremstillet kort over hele det nordvestlige Grønland fra Uperna- vik til Independence Fjord i måle- stoksforhold 1:500 000. 2) at indsamle så mange fossiler, at man kan få et klart indtryk af aflej- ringernes fauna ... Der bør udarbej- des et kort, som viser de geologiske detaljer ... baseret på samlingerne.« (Koch, 1926b, s. 10-11). Desuden fik Koch til opgave at foretage glaciologiske og arkæologiske undersø- gelser i videst muligt omfang. Alt i alt en overvældende opgave for én mand. Koch forlod København midt i juli, men da skibet blev beskadiget, tog rejsen til Thule det meste af to måneder. Ved udgangen af september var der blevet bygget en lejrhytte ved Robertson Fjord (figur 2). Koch ansatte en mekaniker til at vedligeholde to små traktorer med larvefødder, som man brugte på forsøgs- basis, og en anden dansker, Jeppe Noe- Nygaard, fungerede på et tidspunkt som lejrchef. Alene eller sammen med eski- moer var Koch i to og et halvt år næsten konstant på farten - fra Upernavik i syd til Kap Morris Jesup. Målt på moderne kort tilbagelagde han ca. 14.000 km. Alle hovedrejserne nordpå gik via Nares Strædet. Han besøgte forskellige dele af denne vandvej på fem rejser mellem ef- teråret 1920 og sensommeren 1922. En enorm mængde fossiler blev indsamlet i Inglefield Land, Washington Land og Hall Land, ofte under barske vejrfor- hold. I marts 1921 var der for eksempel 217 [22] 40 graders kulde. Da prøverne var ind- samlet nord for farbart farvand, var det et problem at transportere dem. Schu- chert (1923, s. 191) bad indtrængende om, at hele samlingen blev transporteret tilbage, idet »amerikansk stratigrafi be- høve disse resultater, eftersom mange af vore tidligere palæo2oiske faunaer er kommet fra 'the Arctic realm'«. Hovedrejsen gik omkring nordkysten fra marts til oktober 1921. På 200 dage tilbagelagdes 2900 km, og i en lang årrække fremstod dette som polarhisto- riens længste, uafbrudte slæderejse (fi- gur 2). Bortset fra nogle forsyningsslæ- der ved rejsens begyndelse var Koch kun ledsaget af tre eskimoer fra Thule: Inukitsoq, Etukussuk og Inuiterk. I maj overlappede Koch kortlægningen fra 1917, men arbejdet blev besværliggjort af en mærkelig hudsygdom, som »dannede store, væskende sår«, så »når vi blev var- me, måtte vi tage tøjet af for at lindre vore smerter og lade vinden tørre sårene ud« (Koch, 1926b, s. 72). Øst for Kap Morris Jesup opstod der mangel på mad; mange hunde måtte aflives, og udrust- ning og en slæde med bl. a. soveposer måtte efterlades. Den 21. maj nåede dej. P. Kochs varde ved Kap Bridgman: »Nu stod jeg ved den Varde, der havde været mit Maal gennem mange Aar, og bag mig laa hele Grønlands Nordkyst kort- lagt og undersøgt« (Koch, 1925d, s. 110). »Denne dag var en særlig dag i Grøn- lands historie, da Dannebrog nu havde vajet overalt langs dets kyster« (Koch, 1926b, s. 80). Med god mad, kaffe og ci- garer til alle fejrede Koch, at det var lyk- kedes at nå dertil, hvor J. P. Koch havde været 13 år tidligere. Men festlighederne varede ikke læn- ge. Jagten slog fejl, og ved udgangen af maj var halvdelen af hundene blevet aflivet (Koch, 1940a, s. 254). Den plud- selige tilsynekomst af vildt gav ekspedi- tionen nye kræfter, idet ulvekød nu sup- plerede kosten, som ellers bestod af kød fra moskusokser og sæler. De geografi- ske opdagelser kulminerede midt i juni, da gåden om Peary Channel blev løst: den eksisterende ganske vist, men ikke som et sund sådanjsom Peary havde an- taget, men som en langstrakt, lavtlig- gende dal med en stor sø (Wandel Dal, se jEgur 19; Koch, 1923b, c, 1924a, 1925b,l940aV Ved begyndelsen af hjemrejsen over indlandsisen i juli havde de atter »sul- tens svøbe« hængende over hovedet, som Koch udtrykte det (1940a, s. 254). Da de yderligere ikke kunne finde et de- pot, som var udlagt i forvejen, blev si- tuationen kritisk. Selv under de forhold formåede Koch at foretage kartografi- ske målinger, men fossilerne fra de ny- ligt opdagede øvre palæozoiske lag i Peary Land måtte lades tilbage (Koch, 1929c, s. 94). De fire mænd måtte nu kæmpe for deres liv (Koch, 1924b). Om de tre uger der gik, før de den 12. august nåede et depot på Nares Strædets kyst, fortæller Kochs dagbog prosaisk og uden føleri: Efter en kvalmende kost af rå hare blev hund efter hund aflivet, indtil vi til sidst fortærede såvel ræv som råt hundekød og hundenes seletøj. Slæden blev afkor- tet for at gøre den lettere, og teltet blev anvendt som sejl (Koch, 1926b). Efter et hvil undersøgte Koch det sydlige Wash- ington Land og tilbrage tre uger med at 218 [23] Fig. 19. Kochs første forsøg på fremstilling af et reliefkort over Peary Land og tilgrænsende områder. Fra Koch (1923c). udforske de kambro-ordoviciske kystaf- lejringer og indsamle fossiler. Da der be- gyndte at komme ny havis, rejste han sydpå og ankom til baselejren i oktober. Da Koch nåede København i septem- ber 1923, hvor han fik en heltemodta- gelse, havde han for anden gang med nød og næppe undgået døden. Videnskabelige resultater fra Jubilæumsekspeditionen Ekspeditionens resultater var enorme. De første redegørelser for de geografi- ske, geologiske og glaciologiske opda- gelser blev nedfældet i Grønland (Koch, 1922b, 1923a, b, c, d). De sidste artikler baseret på ekspeditionens materiale blev publiceret mere end et halvt hundrede år senere (Poulsen, 1974; Dawes og Hal- ler, 1979). Desværre blev ikke alle de geologiske resulatater trykt. Efterhån- den som Kochs ekspeditionsaktiviteter i Østgrønland voksede, blev geologien i det nordlige Grønland henvist til en an- denplads, selv om det lykkedes Koch at fortsætte med at publicere til et godt stykke ind i 1930'erne. Koch tegnede et topografisk kort i felten og føjede nye oplysninger til dag- ligt (Koch, 1926b, s. 19). Kortet og alle observationer blev bearbejdet af Geodæ- tisk Institut. Det blev besluttet, at den ret varierende datamængde skulle ud- møntes i et kort i et ensartet målestoks- forhold (Koch, 1940a, s. 254). Det im- ponerende 'Map of North Greenland' i skala 1:300 000, der blev publiceret som en serie af 19 farvelagte kortblade (figur 20; Koch, 1932), skulle vise sig at få en meget lang levetid - et halvt hundrede år.12 Afhængig af detaljerigdommen blev de geologiske observationer sammen- tegnet i kort i forskellige målestoksfor- 219 [24] NORTH GREENLAND WASHINGTON LAND <=a. 1:2 000 000 1:500 000 INGLEFIELD LAND 1:700 000 SOUTH COAST OF WASHINGTON LAND 1:300 000 CAPE YORK DISTRICT ca. 1:1 000 OOO Fig. 20. Kochs kortlægning af det nordlige Grønland mellem 1916 og 1923: 19 topografiske kortblade i 1:300 000 og 5 geologiske kortblade i Forskellig målestok. Fra Dawes og Haller (1979). 220 [25] hold (figur 20). Koch lavede fem farve- lagte kort, af hvilke det første blev pu- bliceret i samme skala som den topogra- fiske serie (Koch, 1929c); de andre kort blev trykt i 1931. Alle fire kort skulle pu- bliceres med en beskrivelse, men Koch nåede kun endnu én (Koch, 1933a), selv om manuskripterne til de øvrige tre kort var på vej og nogle af figurerne og plan- cherne var færdiggjorte. Dawes og Hal- ler (1979) har beskrevet historien bag disse kort og deres forsinkede publika- tion.13 Kort i lille målestok over nogle af de områder, som dækkes af de forsin- kede kort, kan ses i flere af Kochs ar- tikler om regional geologi (fx Koch, 1925a, 1926a, 1935a, b). Imidlertid for- blev mange oplysninger upublicerede, herunder den regionale fordeling af nedre palæozoiske formationer, eller blev kun nævnt i forbifarten i regionale redegørelser, bl. a. vigtige korrektioner til geologien som den blev beskrevet på grundlag af den II. Thule-Ekspedition. De omfattende fossilsamlinger (in- klusive dem fra den II. Thule-Ekspedi- tion) blev bearbejdet af danske og uden- landske specialister (Poulsen, 1927, 1934, 1941, 1943, 1974; Teichert, 1934, 1937; Troedsson, 1926,1928). Materialet var anerkendt som »de mest komplette samlinger af tidlig palæozoiske fossiler fra arktiske områder, som man hidtil har kendt til« (Poulsen, 1927, s. 237). Koch oprettede den første formelle lito- stratigrafi og inddelte de proterozoiske og nedre palæozoiske lag i 20 formatio- ner (Koch, 1929a, c, 1933a). Koch var i stand til at redegøre for den type foldning, som påvirkede hvad han kaldte Smith Sund-geosynklinalen (den franklinske geosynklinal). Han fortolkede rigtigt orogenesen som væ- rende ældre end de forkastede lag fra Kultiden i Peary Land (Koch, 1923a, 1925a, 1929a). Koch var ivrig efter at diskutere regional tektonik: han kom- menterede udviklingen af Smith Sund- geosynklinalen i det tilstødende Canada og hæftede sig ved fortsættelsen af Feil- den og De Rances (1878) Cape Rawson Beds langs med Grønlands kyst. Hans geologiske skitsekort medtog begge si- der af Nares Strædet (figur 21). Det fri- stede Alfred Wegener til at tage oplys- ningerne til indtægt for sin teori om kontinentalvandring og store forskyd- ninger langs Nares Strædet. Koch afvi- ste dette og betragtede Nares Strædet som en 'Grabensenkung' (Koch, 1929a). Blandt Kochs fysiografiske og glacio- logiske studier, som omfattede relief-, afvandings- og glacialkort (fx figur 19; Koch, 1923c, d, 1924a, 1925b, 1926c, 1928a, b), er der en afhandling, som fortjener særlig opmærksomhed. Det er den omfattende og velillustrerede 'Con- tributions to the glaciology of North Greenland' (Koch, 1928a), der ikke kun omhandler hovedgletscherne og deres geologi, men også beskriver mange fy- siske forhold og indlandsisens art og tid- ligere udstrækning. Det botaniske materiale - indsamlet af Koch og Noe-Nygaard - blev beskre- vet af Ostenfeld (1925) og Lind (1926), og Mathiassen (1928) redegjorde for de arkæologiske prøver. Flyvningerne med Heinkel bydroplanerne i 1933 Ti år senere var Koch tilbage i det fjerne 221 [26] Geologlsclie Karte von Nordwestgrbnland, nach Lauge-Koch. Fig. 21. Geologiske skitsekort over det nordlige Grønland og^Ellesmere Island. A: Geologisk kort baseret pi Koch (1920a) og benyttet af Wegener som bevis på kontinentalvandring. B: De væsentligste strukturelle enheder. Fra henholdsvis Wegener (1922) og Koch (1925a). nord, denne gang ad luftvejen. Han kunne fortsætte sin kortlægning fra 1921 i Independence Fjord-området og for- bedre det eksisterende kort længere mod syd (Koch, 1935a). Som en del af Treårsekspeditionen 1931-34 fløj Koch i somrene 1932 og 1933 ca. 1700 km i forbindelse med kar- tografisk, geologisk og fotografisk arbej- de og udarbejdede et foreløbigt kort over østkysten. Ekspeditionens flyve- maskiner var to af flådens enmotorede Heinkel hydroplaner med åben kabine og plads til tre (figur 4). De kunne være i luften seks timer ad gangen, og march- hastigheden var 170 km i timen. I 1932 nåede kortlægningen så langt som til Danmarks Havn (77°N). Flyv- ning så langt mod nord hang nøje sam- men med forsyningsskibets mulighed for at forcere isen. Året 1933 var usæd- vanligt med hensyn til pakis, og i august lykkedes det for et af ekspeditionens ski- be, 'Gustav Holm' (figur 7), at nå Nor- ske Øer ved 79°05'N. Det var den nord- ligste position langs den østgrønlandske kyst et skib havde nået, og det gav en enestående mulighed for at nå det fjerne nord uden udlægning af depoter. På Norske Øer måtte Koch vente i adskillige dage i tyk tåge og, som han skriver, ikke uden bekymring, idet kraf- tig rimfrost og istapper dækkede skibets rigning og udgjorde en konstant trussel mod flyet (Koch, 1940a). Stærk vind spredte tågen og flyvningerne kunne genoptages den 16. august. En tur gik nordvestpå til Kronprins Christian Land, en anden nordpå til Peary Land (figur 2). 222 [27] Thule Formation ttatt pre-Cambrtan) Lnte prf -Cambrian sediments (middle part of tfje Eleonore. mation ? J Cambrian, Ordov/cian. and parfty Cottandtan. falong f fif norttt coast) Foldfd sediments fTiostly Gotlandian tatontjthe east coastjfbtded sediments, mostfy fole pre-Cambrian Cambrian, and Ordovician Gneissificd sediments andgranites Undtsturbfd or fifoftfty fblded Sarboniferous and Pertni'an. Fig. 22. Geologisk skitsekort over det nordlige Grønland som viser de observationer, der blev foretaget på Heinkel-flyvningerne i 1933. Bemærk kommentaren 'Land?' (Fata Morgana) hvor den nordlige og østgrønlandske foldekæde mødes. Fra Koch (1935a). Videnskabelige resultater fra Heinkelflyvningerne Til trods for dårligt vejr kunne Koch tilføje mange geografiske detaljer til kor- tet, især indlandsisens udstrækning, de individuelle isdækker og nye øer. Han kunne også bestemme den regionale udstrækning af hoveddelen af både den nord- og østgrønlandske foldekæde (fi- gur 22). Han bemærkede, at de fladtlig- gende lag i hans 'great sediment plain' på nordkysten fortsatte rundt om det nordøstlige hjørne for der at blive til den østgrønlandske foldekædes forland. Tilstedeværelsen af 'uforstyrrede eller let foldede lag fra Kultiden og Perm' i begge foldekæder viste, hævdede han, en øvre aldersgrænse for den kaledonske tektonik (Koch, 1935a, b). Flyvningerne med 'Perssuak'flyvebåden i 1938 11938 var der to væsentlige, geografiske spørgsmål tilbage vedrørende det nord- lige Grønland: Den indre del af Peary Land - den største landmasse - var stort set ukendt, og så var der det mystiske Fata Morgana ud for den nordøstlige kyst. Den russiske isflageekspedition under ledelse af Ivan Papanin var i 1937 drevet fra Nordpolen ind i Grønlands- havet. I december hed det sig, at denne ekspedition havde set land mellem Grønland og Svalbard, hvilket under- byggede tidligere danske forestillinger i så henseende. I løbet af fire måneder havde Koch stablet en ekspedition på benene, og skibet 'Gustav Holm' var på vej til Svalbard. 223 [28] Fig. 23. Besætningen på flyvebåden "Perssuak' før turen fra Svalbard til Peary Land i 1938. Fra venstre: Andenpilot R. Mayr, Koch, radiomekaniker H. Preuschoff og førstepilot E. Overbye. Fra Koch (1939). Ekspeditionen var finansieret med såvel offentlige som private midler og var baseret på Dornier-Wal flyvebåden Terssuak', som flåden havde købt til projektet af Deutsche Lufthansa. Det var en tomotoret maskine fra 1934 med en rækkevidde på 2500 km og en marchhastighed på ca. 200 km i timen. To tyskere fra Deutsche Lufthansa, en pilot og en radiomekaniker, blev ansat. Chefpiloten var dansker og havde erfa- ring fra rekognoscering over Nordøst- grønland med Heinkel hydroplan (Koch, 1940a; figur 23). Udgangspunk- tet i Svalbard var Kings Bay - velkendt i flyverkredse som base for pionerflyv- ninger over Det Arktiske Hav (fx An- drée, Amundsen, Ellsworth, Byrd, No- bile, Wilkins). 'Gustav Holm' nåede dertil med Heinkel-maskinen den 29. april; 'Perssuak'-maskinen med Koch og en tremandsbesætning ankom en uge senere. Efter et mislykket forsøg på grund af sne og store ismængder nåede man den 10. maj Kronprins Christian Land (figur 2). De følgende fem dage forhindrede farlige koncentrationer af isbjerge og tåge yderligere flyvning. Til turen ind over Peary Land var al overflødig vægt blevet fjernet fra 'Perssuak', og maski- nen var blevet tanket op til det maksi- male. Starten krævede nogen vind, som indfandt sig om aftenen den 15. maj. Grønlands kyst tonede frem i klart sol- skin, og fra cockpittets komfort kunne Koch nu se ned på Peary Lands geogra- fi. »Jeg erindrede de tidligere ekspeditio- ner, som havde prøvet at løse dette fjer- ne og ugæstfrie lands gåder - hvilke fysiske anstrengelser det dog havde krævet! Naturligvis huskede jeg især 224 [29] PHYSIOGRAPHICAL MAP 1:750 000 (Koch 1940, Plate 13) TOPOGRAPHICAL MAP 1:1 000 000 (Koch 1940, Plate16) Fig. 24. Nord- og Nordøstgrønland med de tre topografiske kort som Koch sammentegnede på grundlag af ekspeditionerne før krigen inklusive flyvningerne med Heinkel- og 'Perssuak'- maskinerne i 1933 og 1938. mine egne to somre i Peary Land. Hvor ofte ... så vi ikke ind i en fjord uden at kunne se dens inderste del. Hvor ofte sled vi os ikke op til toppen af et bjerg i håb om at kunne skue langt ind over landet - blot for at finde udsynet bloke- ret af endnu højere bjerge! Helt uafhæn- gige af pakis, dyb sne, bjergtoppe og slugter, og med alle vore kræfter i be- hold svævede vi nu over den hvide plet, parat til at udfylde det største tomrum, der stadig fandtes på kortet over Grønland« (Koch, 1940a, s. 318). Efter en flyvetur på lidt under 12 ti- mer og kun med brændstof i reservetan- ken landede 'Perssuak' i Kings Bay og ankom til København fem dage senere. Videnskabelige resultater fra flyvningerne med 'Perssuak' Ekspeditionen påviste, at Fata Morgana ikke var andet end en af Arktis' karakte- ristiske luftspejlinger. Koch kompile- rede et nyt kort over Peary Land og medtog resultaterne i et kort over Nord- østgrønland, som viste udstrækningen af alle hovedfjordene (Koch, 1940a, planche 21; Koch, 1950, planche 1; figur 24 og 25). Af særlig interesse var de manglende brikker i gåden om Peary Channel: opdagelsen at J. P. Koch Fjord strækker sig meget længere østpå, at De Long Fjord-komplekset næsten grænser op til J. P. Koch Fjord, og at søen i kana- len (Pearys hav) er særdeles stor med en afstand til J. P. Koch Fjord på kun 25 km. Alle disse kendsgerninger brugte Koch i sit forsvar af Pearys kortfortolk- ning (Koch, 1940a). Ekspeditionen tog mange fotografier, som fremragende viser geologiske detal- jer på trods af det kraftige snedække, fx den nordgrønlandske foldekædes oprin- delige grænse. Disse fotografier blev an- vendt i senere, geologiske fortolkninger (John Haller, personlig meddelelse). Ekspeditioner til Nordgrønland, 1952-58 Den første luftbårne ekspedition til det nordlige Grønland var Eigil Knuths Danish Peary Land Ekspedition 1947- 51, som blev fløjet til området og holdt forsynet af en Catalina, men feltarbejdet foregik stadig ved hjælp af hundeslæde (Troeisen, 1949; Ellitsgaard-Rasmussen, 1955). Efter at der var anlagt en lan- dingsbane på Station Nord først i 50'er- ne, kunne Koch for første gang ad luft- 225 [30] Fig. 25. Farvelagt, fysiograflsk kort over Peary Land sammentegnet af Koch efter observationer foretaget under Flyveekspeditionen 1938. Se figur 24 for lokalisering. Fra Koch (l940a, planche 13). vejen sende folk på feltarbejde i Nord- østgrønland i de øst- og nordgrønland- ske foldekæder. 11952 og 1953 oprettede to hold en baselejr ved den store sø, Centrurnsø, på positionen 80° N i Kron- prins Christian Land (figur 26). Med Norseman- og Catalina-maskiner til rådighed kunne man nu tilvejebringe de første detaljerede oplysninger om de proterozoiske til nedre palæozoiske lag - både i forlandet (Adams og Cowie, 1953) og i de foldede og overskudte områder i den kaledonske foldekæde (Fraenkl, 1954d, 1955a, 1956). 11953 var Koch også i stand til at sen- de en gruppe forskere til det nordligste Peary Land nord for 83°N (figur 25). Da han i 1938 opdagede Frigg Fjord, be- mærkede han, at der var åbent vand i dens inderste del, som således var egnet til flyvemaskinerne (Koch, 1940a, s. 320). To svejtsiske geologer, Erdhart Fraenkl og Fritz Muller, blev fløjet der- til med en Norseman tidligt i august og hentet hjem med en Catalina 10 dage se- nere. De foretog en rejse gennem bjerg- kæden til Kap Morris Jesup og tilbage igen og lavede de første detaljerede, stra- tigrafiske og strukturelle optegnelser for denne del af foldekæden (Fraenkl, 1955b, c; Muller, 1964). Disse flyoperationer var blot to af de mange, som blev foretaget i det nordlige Grønland i sidste halvdel af 50'erne. John Haller spillede en vigtig rolle på dette trin af den geologiske kortlægning, som indebar lange rekognosceringsflyv- ninger og risikable landinger så langt 226 [31] Fig. 26. Catalina flyvebåde og Norseman hydro- planer gjorde det muligt for Koch at bringe de første geologhold til det nordlige Grønland ad luft- vejen i 1952-53. Fotos: Erdhart Fraenkl, Centrum- sø, 1953. mod nord som Peary Land, fx i 1958 (Haller, 1970,1983). De sidste år, 1959-1964 I sine sidste år var Koch især beskæftiget med videnskabelig koordinering og præsentation af resultaterne fra ekspedi- tionerne efter krigen, fx i forbindelse med First International Symposium on Arctic Geology i Canada i 1960 (fx Hal- ler, 1961a, b; Koch, 1961a, b; Raasch, 1961). Desuden var han på foredragstur- neer til universiteter og geologiske insti- tutter i Nordamerika, Rusland og Euro- pa. Til trods for disse mange gøremål formåede han at sætte arbejde i gang vedrørende det nordlige Grønland. Sammentegningsarbejdet for den nordlige del af den kaledonske foldekæ- de medførte omfattende brug af nye luftfotografier fra Geodætisk Institut (Haller, 1970, 1971, 1983). Koch var drivkraften bag en lignende fotofortolk- ning af den nordgrønlandske foldekæ- de, som resulterede i et 1:500 000 struk- turelt kort (Haller og Kulp, 1962; Hal- ler, 1971: figur 157). Han skrev også oversigts- og opsummerende artikler (Koch, 1963a, b) og vendte tilbage til spørgsmålet om den upublicerede kort- serie fra Jubilæumsekspeditionen (figur 20). Han fik det geologiske kort over Thule-distriktet genoptrykt i 1960 men nåede ikke at afslutte bskrivelsen til det, før han døde (Dawes og Haller, 1979). Kontroversiel personlighed Lauge Koch var en international og kontroversiel personlighed. Han fik mere end en snes dekorationer fra man- ge forskellige lande (se listen s. 239). Den imponerende række af hædersbe- visninger begyndte i 1923-24 med dansk og svensk anerkendelse af hans indsats i det nordlige Grønland og om- fattede bl. a. den svenske Nordstjerneor- den og den finske Hvide Roses Orden. I 1960 og 1963 blev han æresdoktor ved universiteterne i henholdsvis Basel (Svejts) og McGill (Canada). Han mod- tog Det Grønlandske Selskabs eftertrag- tede Rink medalje i 1961, og kronen på værket var, da han i 1962 blev gjort til Kommandør af Dannebrogsordenen (K1). Desuden var han æresmedlem af en lang række geografiske og geologiske foreninger verden over, heriblandt Geological Society of America. Men ikke alt var fryd og gammen. I midten af 1930'erne var der en bitter po- lemik om præsentationen af de viden- skabelige resultater. Som tidligere 227 [32] nævnt fik Koch sin doktorgrad fra Kø- benhavns Universitet på grundlag af den ene del af et dobbeltbind, som blev publiceret under titlen 'Geology of Greenland' (Koch, 1929a, b). Det syntes derfor naturligt, at Koch skulle opfor- dres til at skrive kapitlet om Grønland i den tyske afhandling 'Geologie der Erde'. Men Kochs artikel, 'Geologie von Grønland', som blev publiceret i 1935 (Koch, 1935b), blev genstand for et hidtil uhørt og ubehageligt skænderi, der påvirkede resten af hans liv og medførte en radikal ændring af den geo- logiske forskning i Danmark. En grup- pe på elleve geologer, af hvilke nogle havde deltaget i Kochs ekspeditioner til Østgrønland, følte sig så forbigået, at de måtte sige fra. De offentliggjorde en skarp kritik af artiklen (Bøggild et al., 1935)14 og brugte Dansk Geologisk For- ening og pressen til et angreb på Kochs arbejdsmetoder i almindelighed, også ti- den før hans arbejde i Østgrønland.15 Koch anså dette som et udfald mod hans ærlighed som videnskabsmand foranle- diget af skjulte motiver og langt hinsides acceptabel, videnskabelig kritik. Koch anlagde derfor injuriesag mod de elleve, som måtte gennem to instanser og tog næsten tre år16 samt forgiftede forholdet mellem de danske geologer. Konsekven- sen var en udpræget polarisering i den dansk/grønlandske geologi, som satte sig spor mange år efter. Et af resultater- ne var, at der midt i 30'erne blev stillet spørgsmålstegn ved Kochs ellers logiske kandidatur til den ansete post som di- rektør for Danmarks Geologiske Un- dersøgelse (DGU), som stod over for at skulle genbesættes, og efter nogen tøven afstod statsminister Thorvald Stauning fra at udnævne ham (Sandvad, 1962; Andersen, 1966).17 Koch fortsatte derfor sit grønlandsarbejde som honorarlønnet geolog ved Grønlands Styrelse.18 Et nærmere studium af kritikken, dis- kussionen, retssagen (Bøggild et al., 1935; Dansk Geologisk Forening, 1935; Højesterets Protokolsekretærer, 1938) og den offentlige presse (fx Garboe, 1935; Jensen, 1936; W., 1936; Sarauw, 1937; Figur 27, 28) efterlader et noget blandet indtryk. Hvor stort et krav hav- de Koch som initiativtager til og leder af ekspeditionerne til Grønland på de opnåede resultater? Hvad er det accep- terede niveau for kildeangivelse i en vi- denskabelig artikel? Hvor megen histo- risk baggrund i tidligere afhandlinger bør medtages i en oversigtsartikel? Hvor megen teoretisering kan tillades i publicerede geologiske afhandlinger? Kernen i striden var selve de spørgsmål, som også i dag bør optage enhver sam- vittighedsfuld redaktør eller anmelder. En upartisk læser med kendskab til den relevante geologi kunne se, at Koch 'huggede en hæl og klippede en tå', og at mange af hans kritikeres klagepunkter var velunderbyggede. Men andre ankla- ger var ikke berettigede, og nogle af Kochs meninger og teorier, som ofte var baseret på magre beviser eller fjerne, overfladiske luftobservationer, har med tiden vist sig at holde stik. Det gælder ikke mindst for det nordlige Grønland, idet nutidige kort over området gør brug af de geologisk-strukturelle enhe- der, som Koch oprettede (se også Birke- lund, 1975). Til trods for voldsom kritik af den postulerede alder for den 228 [33] NationaliicU;nde PACENS NVHEDCR__- Tud., j.. Lauge Koch anlægger _^ C—/ ^-— ^— __ ___________ Kfbenhivn, TortH«*' d«n S. Otte m btr 1935._______ Sag mod Angriberne SD^Lauge Koch beskyldes for at have tilegnet sig andres Arbejde og tilsidesat kollegiale Hensyn Geologisk Selskab frabad sig med slor Majoritet at agere Domstol Professor BacMund holdt ------- : .. _ . .-FFn—-rj.---"-^—*^----— Lauge Kochs Forsvars-Tale i Geologisk Forening. .. In/in-lu-l er ikke tliklrrcl af r'ulentlaiMiit llllnw." Geologerne angriber Dr. Lauge Koch. snligt Ancrtb, som gaar \anti ud over, hvad man kar tilladt sis: i skere „Det er Lauge Koch Frifindelses-Dom for personlig, man har ';s;;t Lauge Kochs Iii^fit ;if de Kliches rdtalelaer mortificeredes Dr. Km-Ii tlomt til at betale .3500 Kr. i Sa«soiiiUos-tiiiiU£er villet til Livs"! SOCIAL.DE MOKR A T E N Injuriesagen mod de 11 G Dommen over Dr. Lauge Koch i H d ns U videnskabelige Modstandere blev fiihindne fordi O^tre Landsret tandt dels de Elleves Angreb ret- tÆrdiKRJort ved Bevisførelsen, dels straffri i Medier af den videnska« belige Ytringsfriheds Princip In^en at de fremsatte Udta* lelser mortiflceredes, og Dr. Koch dømtes til at betale Sagens Omkostningen med 3500 Kroner Den opsigtvækkende Lauge Koch-Dom. Hvorfor Landsretten frifandt Lauge Kochs 11 Angribere. Retten udtaler, at de personlige Angreb paa Dr. Koch ikke er mere vidtgaacnde, ead at de kan be- tragtes som retfærdi««(jort ved det saglige Grundlag. Lauge Koch skal betale de 11 Geologer 3500 Kr. i Sagsomkostninger. DOMM ^_ t,i'u S O Cl AL-D EM OK RATEN Højesterets Dom Landsretsdommen i Lauge gav Lauge Koch ., Koch-Sagen blev omstødt Oprejsning af Højesteret. ** *-* •- r\. i t A„ •!___i IJ..I.T.._ • rr.i. ..i .-. ,-l n! „(/(- FM.'n^ L'tltal.-ts.-r L-cnfo* •/•».y.'f/r, „z Dr. Kmh fih 2000 Kr. i Sagsomkostninger er tilfreds", siger Lange Koch De i l Angriberes Udtalelser i Følgeskrivelsen til Bladene og Forslaget til Resolution kendes ubeføjede. Men den videnskabelige Kritik gaar ikke ud over det rimelige^siger Retten LAUGEKOCH- DOMMEN l DAG VED HØJESTERET pr.LaugeKqchfikDom 6 ver sine Angribere. De iittitkliifffili' Vtltuli'lscr kendt ubcføjede af najfsttTi't, OK t/c t//iograjiskleksikon> 3rd. ed., 8:125-127. København: Gyldendal/Nordisk Forlag. Lind, J., 1926, Micromycetes from North-Western 236 [41] Greenland found on plants collected during the Jubilee Expedition 1920-23. Meddelelser om Gren- land, 71: 158-179. Madsen, V., 1938, A propos de la chafne calédonien- ne du Groenland septentrionel. Comptes Rendus Acad. Sti., 206(19): 1389-1391 (Paris). Mathiassen, T., 1928, Eskimo relics from Washington Land and Hall Land. Meddelelser om Grønland, 71: 181-216. Møller, E. S., 1962, Kronikken. Dr. Lauge Koch og molybdænet. Aktuelt, 6. februar 1962: s. 8 (Køben- havn). - 1963, Der har aldrig været et ondt ord mellem os. Myten om, at der var kold luft mellem Lauge Koch og Knud Rasmussen er grebet ud af luften. Aktuelt, 26. december 1963: s. 10 (København). - 1964, Dr. Lauge Koch død. En pioner og en for- skerskikkelse, der vakte international beundring. Aktuelt, 6. december 1964: s. 7 (København). Muller, R, 1964, Lauge Koch (1892-1964). Arctic. Journal of the Arctic Institute ofNortb America, 17(4): 291-292. Nielsen, N., 1965, Lauge Koch, 5. juli 1892-5. juni 196[4], Geografisk Tidsskrift, 64(2): 13-15 (Køben- havn). Noe-Nygaard, A., 1986, Til Knud Ellitsgaard-Ras- mussen. / Kalsbeek, F. og Watt, S. W. (red.), De- velopments in Greenland geology. 'Rapport Grøn- lands geologiske Undersøgelse, 128: 5-10. Ostenfeld, C. H., 1928, Flowering plants and ferns from North-Western Greenland collected during the Jubilee Expedition 1920-22 and some remarks on the phytogeography of North-Greenland. Med- delelser oia Grønland, 68: 1-42. Poulsen, C., 1927, The Cambrian, Ozarkian and Ca- nadian faunas of Northwest Greenland. Meddelelser om Grenland, 70, l Afd. (2): 233-343. - 1934, The Silurian faunas of North Greenland. I. The fauna of the Cape Schuchert Formation. Med- delelser om Grønland, 72, 2 Afd. (1): 46 s. - 1941, The Silurian faunas of North Greenland. II. The fauna of the Offley Island Formation. Part I Coelenterata. Meddelelser om Grønland, 72, 2 Afd. (2): 28 s. - 1943,The Silurian faunas of North Greenland. II. The fauna of the Offley Island Formation. Part II Brachiopoda. Meddelelser om Grønland, 72, 2 Afd. (3): 60 s. - 1974, Silurian Pelecypoda, Monoplacophora, and Gastropoda from the reefy facies of the Offley Is- land Formation of Washington Land and Offley Island (Northwest Greenland). 'Biologiske Skrifter, 20(7): 14 s. Raasch, G. O., 1961, A summary of the geology of North and East Greenland. / Raasch, G. O. (red.), Geolog? of the Arctic, 1: s. 147. Toronto: Toronto Univ. Press. Rasmussen, K., 1916, Den II. Thule-Ekspedition til Nord-Grønland. Geografisk Tidsskrift, 23(5): 198- 200 (København). Rasmussen, K., 1919, Grønland langs Polhavet. Udforsk- ningen af Grønland fra Mebillebugten til Kap Morris Je- sup. Skildring af den H. Thule-Ekspedition 1916-18. København og Kristiania: Gyldendalske Boghan- del, Nordisk Forlag. 596 s. - 1921, Greenland by the Polar Sea. The story of the Thule Expedition from Melrille Baj to Cape Morris jesup. Lon- don: William Heinemann. 327 s. - 1927, Report on the II. Thule-Expedition for the exploration of Greenland from Mel ville Bay to De Long Fjord, 1916-1918. Meddelelser om Grønland, 65(1): 1-180. Sandvad, J., 1962, Jeg har måttet fægte mig frem. Af natur er jeg et forholdsvis fredeligt menneske og ikke den slagsbror nogle har villet gøre mig til, si- ger Lauge Koch i dette tilbageblik ved 70-års da- gen. Politiken, 1. juli 1962: s. 33 (København). Sarauw, P, 1937, Polarforskere i Retssalen. Uge Jour- nalen, 1937/6: s. 6 (København). Schuchert, C., 1923, Introduction, ; Koch, 1923a: 190-191. Teichert, C., 1934, Untersuchungen an Actinoceroi- den Cephalopoden aus Nordgrønland. Meddelelser om Grønland, 92(10): 48 s. - 1937, A new Ordovician fauna from Washington Land, North Greenland. Meddelelser om Grønland, 119(1): 65 s. - 1939, Geology of Greenland, / Ruedemann, R. og Balk, R. (red.), Geolog of North America, 1:100-175. Geologie der Erde. Berlin: Gebriider Borntrager. Therkilsen, K. R., 1952, Et ensomt Menneske - men uden Bitterhed. Samtale med den 60-aarige Dr. Lauge Koch om Had og Hæder, Stridbarhed og Ærekærhed, Bitterhed og Ensomhed, Religiøsitet, Brutalitet og Polarforskning. Eerlingske Tidende, 29. juni 1952: s. 15 (København). - 1962, 70 års fødselsdags-samtale med dr. Lauge Koch, som i Danmark er blevet behandlet sådan, at tanken om at emigrere for ham kun er et spørgsmål om penge og pension. Berlingske Tidende, 1. juli 1962: s. 11 (København). Troeisen, J. C., 1949, Contributions to the geology of the area round Jørgen Brønlunds Fjord, Peary Land, North Greenland. Meddelelser om Grønland, 149(7): 86 s. Troedsson, G. T, 1926, On the Middle and Upper Or- 237 [42] dovician faunas of northern Greenland. I. Cepha- lopods. Meddelelserom Grønland, 71(1): 1-157. - 1928, On the Middle and Upper Ordovician fau- nas of northern Greenland. Part II. Meddelelser om Grønland, 72, l Afd. (1): 197 s. W. (anonym), 1936, Lauge Koch — Polardiktator. Vecko-Joumal, 1936/1 (København). Wegener, A., 1922, Die Entstehung der Kontinente und Ozeane, 3rd ed. Braunsweig: Friedr. Vieweg & Sohn. 144 s. Wegrnann, C. E., 1938, Geological investigations in Southern Greenland. Part l. On the structural di- visions of Southern Greenland. Meddelelser om Grmland, 113(2): 148 s. Min interesse for Koch går tilbage til midten af 60'erne, da jeg fik førstehåndskend- skab til Kochs rejser og geologiske arbejde i forbindelse med Grønlands Geologiske Undersøgelses arbejde i Nordgrønland. Jeg så kun Koch én gang: ved et foredrag som han holdt i 1963 i København i de geologistuderendes forening 'Steno'. Det var første gang han forelæste på universitetet siden den bitre strid i 1930'erne. Det skulle også blive sidste gang, idet Koch døde året efter. Jeg er taknemmelig overfor de mange mennesker, som i de forløbne 25 år har forsy- net mig med oplysninger og historier om Koch og hans aktiviteter. Jeg vil her gerne nævne greve Eigil Knuth, afdøde professorer Arne Noe-Nygaard, John Haller, Chri- stian Poulsen og Alfred Rosenkrantz samt Kochs sekretær Ingrid Beck og hans søn Ove. Oberst J. V. Helk gav mig indblik i Kochs topografiske kortlægning og den rolle som Geodætisk Institut spillede ved behandlingen af de indsamlede oplysninger. Jeg retter ligeledes en tak til Erdhart Fraenkl, Gunnar Seidenfaden, Christian Vibe og fa- milien Koch for oplysninger og tilladelse til at reproducere fotografierne i figur l, 7, 8, 12, 13, 16 og 26. En tidligere udgave af denne artikel på engelsk blev læst og kommenteret af Niels Henriksen, A. K Higgins, Stuart Watt (alle ansat i GGU), Knud Ellitsgaard- Rasmussen og Arne Noe-Nygaard. Teknisk hjælp blev ydet af GGU-medarbejderne Esben W. Glendal, Bente Thomas, Jakob Lautrup og Jens Chr. Nymose. Jeg retter en særlig tak til Esben W. Glendal for oversættelse, teknisk redigering og tekstbehandling. Også tak til Anders Odsbjerg for oplysninger i bl. a. note 2 og 4 samt informationer om Kochs ordener fra Ordenskapitlet, og til Johan D. Friderichsen (GGU) for kommen- tarer til den danske tekst. Artiklen publiceres med tilladelse af Grønlands Geologiske Undersøgelse. 238 [43] Lauge Kochs ordener, medaljer og hæderstegn ÅR NAVN OFFICIEL BETEGNELSE LAND 1923 * Fortjenstmedaljen i sølv 1924 Vega medaljen 1927 Patrons Medal 1927 *Ridder af Dannebrogordenen 1927 Hans Egede medaljen 1928 Karl Ritter medaljen 1929 Gaudy medaljen 1930 Charles P. Daly Medal 1933 *Dannebrogsmændenes hæderstegn 1933 Roquette medaljen 1934 *Nordstjerneordenen 1934 *Hvide Roses Orden 1934 *Officier de l'Instruction Publique 1934 *Ordenen 'des Arts et des Lettres' 1935 * Fortjenstmedaljen i guld 1950 Mary Clark Thompson Medal 1956 *Kommandør af Dannebrogordenen 1960 University of Basel 1961 Rink medaljen 1961 A.A.P.G. guldmedalje 1962 * Kommandør af Dbg. 1ste. grad 1963 McGill University F.M. 1 Danmark R Sverige England Danmark Danmark Tyskland Frankrig U.S.A. DM Danmark S.N. 22 Fi H.R. 22 Frankrig Sverige Finland F.O.I.P. F.A.L. 4 F.M. 2 Frankrig Frankrig Danmark U.S.A. K Danmark Dr. h.c. Svejts Danmark Canada K1 Danmark Dr. Sci. Canada Hædersbevisninger markeret med * er officielle, statslige ordener fra de pågældende lande og er registrerede i Ordenskapitlet på Amalienborg Slot, København. Dunbar (1966) nævner, at Koch fik den franske orden 'Officer of the Legion d'Honneur', men Ordenskapitlet har ingen oplysninger herom. Ordenen Dannebrogsmændenes hæderstegn ophørte i 1952. Lauge Koch var også æresmedlem af en række geografi- ske og geologiske selskaber i Europa og Nordamerika. 239 [44] Lauge Koch i arktisk flyverdragt. Hans anvendelse af flyvemaskiner i trediverne i forbindelse med geologiske og andre videnskabelige arbejder i Grønland var revolutionerende. © Arktisk Institut. 240 [45]