[1] Udforskningen af Grønlands forhistorie Therkel Matbiassens arktiske indsats i 100 året for hans fødsel Af Hans Christian Gulløv Meget er føjet til vor viden om Grøn- lands forhistorie, siden en lille samling oldsager i 1824 blev indsendt til Oldnor- disk Museum og vakte direktør C. J. Thomsens interesse. Han opfordrede embedsmænd i landet til at indsende mere, men udbyttet var dog beskedent. Fra Disko bugten stammede en stor og systematisk opstillet oldsagssamling af C. G. F. Pfaff, læge i Jakobshavn 1854-76, som imidlertid ikke havde Na- tionalmuseets interesse og blev solgt til Sverige, hvor den i dag befinder sig på Center for Arktisk Kulturforskning i Umeå. Dele af samlingen blev senere publiceret (Swenander 1906; Solberg 1907), og den videnskabelige verdens opmærksomhed blev henledt på de rige fundsteder, bl. a. Sermermiut i Disko bugten. Udforskningen sattes i gang Med oprettelsen i 1878 af en kommis- sion til ledelse af de videnskabelige un- dersøgelser i Grønland blev den arkæo- logiske udforskning pålagt de udsendte ekspeditioner som arbejdsopgave. Det var i Østgrønland de første undersøgel- ser fandt sted. Den danske Ekspedition i Østgrønland 1891-92 arbejdede under ledelse af Ryder i Scoresbysund, hvor de første udgravninger fandt sted (Ryder 1895). Dernæst undersøgte Amdrup på Carlsbergfondets Ekspedition til Øst- grønland 1898-1900 kysten mellem Sco- resby Sund og Ammassalik (Thalbitzer 1909). Den omfattede aktivitet sluttede med Danmark Ekspeditionen 1906-08 til Nordøstgrønland under ledelse af Mylius-Erichsen (Thostrup 1911; Thomsen 1917). Der skulle nu gå mere end 20 år, in- den Grønland atter blev arbejdsmark for en større arkæologisk indsats, som omfattede den oprindelige befolkning. Interessen havde indtil da været samlet om udforskningen af den norrøne be- folkning (Arneborg 1989). Therkel Mathiassen og Thulekulturen Den 5. september 1892 blev Therkel Mathiassen født i Faurbo ved Holbæk. Student fra Odense i 1911 og 1917 cand. mag. med geografi som hovedfag. Det skyldtes egentlig en tilfældighed, at han kom til at beskæftige sig med arktiske 241 [2] Bopladsen Iglulik fotograferet af Therkel Mathiassen i 1922. De hvide flag er symbol på, at beboerne er kristne. forhold. Sammen med den jævnaldren- de geologistuderende Lauge Koch hav- de han gravet i Maglemose ved Mulle- rup, hvor faderen havde opdaget de første spor af Mullerup-kulturen. Hans ønske var at blive ansat ved National- museet, hvor studiet af Danmarks forhi- storie dengang hørte hjemme ved mu- seets l afdeling. Men Mathiassens universitetsspeciale i geografi og naturhistorie var ikke rele- vant for afdelingens direktør Sophus Muller, og han fik derefter i 1919 en stil- ling som adjunk ved Viborg Katedral- skole. Det var her, han en skønne dag blev opsøgt af Knud Rasmussen og til- budt at deltage i Femte Thule Ekspedi- tion som arkæolog og kartograf. Mathiassen akcepterede, og dette blev indledningen til en ny epoke i udforsk- ningen af det eskimoiske arktis. Der havde ikke tidligere været udført arkæo- 242 logiske undersøgelser i denne del af ark- tisk Canada, og der var således nok at tage fat på, da den 28 årige cand. mag. i 1921 stod på Danske Øen i det nordvest- lige hjørne af Hudson Bay. JRejserne foregik med hundeslæde og båd til udvalgte pladser, hvor spaden blev stukket i jorden. Flere hundrede ki- lometer blev tilbagelagt mellem Hudson Bay's vestkyst i syd op til Ponds Inlet nord for Baffin Island og vest på til Klng Williams Island. Sammen med Pe- ter Freuchen gennemførte han løsnin- gen af ekspeditionens kartogtafiske op- gaver og havde ansvaret for de geogra- fiske beskrivelser og ekspeditionsrap- porten, som han fik overdraget efter Knud Rasmussens død (Mathiassen 1931a, 1933a, 1945); men det vigtigste arbejde var dog arkæologien. Han kunne på grundlag af sine ud- gravninger fastslå, at der tidligere havde [3] eksisteret en kultur med lighedspunkter i Alaska og Grønland. Denne kultur gav han navnet Thulekulturen efter det før- ste findested ved Thule i Grønland. Be- skrivelsen af alle de mange oldsager fremlagde han i en 333 sider stor af- handling efterfulgt af en 208 siders ana- lyse, som gav ham doktorgraden (Ma- thiassen 1927). Den materielle kultur hos de daværende Iglulik eskimoer be- skrev han i en særlig afhandling, lige- som Knud Rasmussens arkæologiske samlinger fra Alaska og Sibirien blev publiceret seperat (Mathiassen 1928, 1930a). Grønlands arkæologiske undersøgelse Den systematiske undersøgelse af Grøn- lands forhistorie blev i 1929 iværksat af Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser under ledelse af Therkel Mathiassen. Med dette valg kunne man næppe have fundet en bedre person. I løbet af fem somre på Grønland, der kunne begynde med afrejse fra Køben- havn i marts og hjemkomst i november, blev kysten i store træk undersøgt fra Upernavik i nord og sydpå til Kap Far- vel samt rundt om landet og op til Am- massalik. Hertil føjedes beskrivelser af samlinger hjembragt af Lauge Koch fra ^7~ <*""**" -~m»iu "- ~^1gK— SOi^jf Det indre af Ilubaliks skindbeklædte snehus ved Ignertoq fotograferet af Therkel Mathiassen i 1922. 243 [4] Hall Land, af Cambridge Ekspeditionen fra Nordøstgrønland og Scoresby Sund Komiteens 2. østgrønlandske ekspedi- tion fra Kangerlussuaq (Mathiassen 1928a, 1929, 1934a). Fundet af nordbogenstande den før- ste sommer i den store mødding ved Inussuk blev af afgørende betydning for hans opfattelse af Thulekulturen i Grønland. Han betragtede denne som påvirket af nordboerne længere syd på og navngav perioden Inussukkulturen (Mathiassen 1930). Med sig som assi- stent havde han den amerikanske ar- kæolog Frederica de Laguna, som i sit efterfølgende virke i Nordamerika al- drig glemte sin læremester (de Laguna 1977). 11930 drog Mathiassen til Sukkertop- pen sammen med den unge cand. mag. Helge Larsen. Her påvistes atter Inus- sukkulturen ved udgravninger af flere bopladser, og kulturudviklingen kunne beskrives op gennem tiden til ankom- sten af de nederlandske hvalfangere i 1600-tallet (Mathiassen 1931). Helge Larsen deltog året efter som arkæolog i Lauge Kochs Treårsekspedition til Nordøstgrønland, hvor han overvin- trede og beskrev den særegne kultur hos de forsvundne eskimoer, som Calvering havde mødt i 1823 (Larsen 1934). Vinteren 1931-32 tilbragte Mathias- sen med sin familie i Ammassalik og gennemførte omfattende udgravninger så længe sne og frost ikke hindrede ar- bejdet. I sin dagbog beskriver han ar- bejdsdagen: Op klokken 6, morgenmad, gravning til klokken 12, frokostpause, gravning til klokken 18, aftensmad, ef- ter klokken 19 var der frivillig gravning. 244 Også her blev inussukkulturen påvist, og migrationsretningen blev fastslået syd om landet, hvorefter den særlige Ammassalikkultur syntes opstået i gan- ske ny tid, da han ikke kunne påvise den arkæologisk (Mathiassen 1933). Knud Rasmussen overtalte herefter sin gamle rejsekammerat til at gen- nemføre en berejsning ned langs Frede- rik den Sjettes Kyst fra Ammassalik til Kap Farvel som deltager i den 7. Thule Eksjpedition. Han indvilgede og foretog arkæologiske undersøgelser undervejs (Mathiassen 1936a). Maleren Erik Holt- ved, der var påbegyndt et studie hos es- kimologen William Thalbitzer, havde dajKMn deltager på 6. Thule Ekspedition året før gravet nede ved Lindenow fjor- den og gjort et så godt arbejde, at Ma- thiassen besluttede at hyre ham som as- sistent ved sine undersøgelser i Disko bugten året efter. Det blev en udbytterig sommer og Holtveds instruktive opmålinger af de udgravede ruiner var forbilledelige. De to kolleger mente at have påvist ren Thulekultur uden indblanding af nord- bogenstande, og Mathiassen sluttede heraf, at det første møde mellem skræl- Unge og nordboer som omtalt i Historia Norvegiæ fra ca. 1200 måtte have fundet sted hér (Mathiassen 1934). Året efter afsluttede de deres frugtba- re samarbejde med udgravninger i Julia- nehåb distriktet, som dengang omfatte- de egnene ned til Kap Farvel. Blandt formålene var at finde sporene efter de skrællinge, som indirekte omtales af Åre Frode i Islendingabok, der menes nedskre- vet i 1100-tallet. Heri står nævnt, at landnamsmændene på stranden fandt [5] Therkel Mathiassen fotograferet af Frederica de Laguna i Uummannaq i 1929. stenredskaber, fartøjer og rester af bo- pladser. Det lykkedes ikke at doku- mentere denne kilde arkæologisk, og Mathiassen konkluderede, at der sikkert var tale om en gruppe eskimoer, som havde forsøgt at leve i disse egne, men atter var vendt tilbage til nordligere re- gioner. Inussukkulturen blev fastlagt som den første fase i indvandringen til disse egne og dateret til slutningen af den norrøne periode (Mathiassen 1936). Holtved fortsatte - efter anbefaling af Therkel Mathiassen - på egen hånd de arkæologiske undersøgelser i den mang- lende del af Grønland, Thule distriktet. Her gennemførte han et værdifuldt ar- bejde i årene 1935-37, hvor det arkæolo- giske gav ham doktorgraden, som sene- re blev fulgt op af gravninger i 1946-47 (Holtved 1944, 1954). Begrænsninger Den arkæologiske undersøgelse af Grønlands forhistorie var hermed for en tid afsluttet. De ni år mellem 1929 og 1937 var blandt de mest produktive. Men havde man nu fået det hele med? Der er næppe tvivl om, at Thulekultu- ren i dens mange lokale variationer var blevet ganske udtømmende beskrevet, selv om Inussukkulturen forblev noget kulturelt sammensurrium og først langt senere blev udsat for en sund videnska- belig kritik (Jordan 1979). Problemet var af en anden art. Re- præsenterede Thulekulturen virkelig de første mennesker i landet? I dag ved vi bedre, da den unge arkæologistuderende Jørgen Meldgaard kort efter krigen påviste en såkaldt palæoeskimoisk kul- tur i Disko bugten (Meldgaard 1952), og senere ved selvsyn tog derop og på ste- det kontrollerede sin hypotese (Larsen og Meldgaard 1958). Men Therkel Ma- thiassen opfattede ikke de klare ligheder mellem visse oldsager i sit canadiske materiale og Cape Dorset typerne som udtryk for noget, der adskilte sig fra Thulekulturen, og betragtede fortsat den dengang nybeskrevne Dorestkultur som en variant heraf. Dette synspunkt tog han med sig til Grønland, da un- dersøgelserne fortsattes der (de Laguna 1979). Det skulle blive hans elev Erik Holt- ved, der påviste Dorsetkulturen i Thule- distriktet og beskrev den som adskilt fra den efterfølgende Thulekultur. Mathias- 245 [6] sen akcepterede fuldstændig Holtveds bevis (Mathiassen 1944/45); og de to fandt i 1955 atter sammen på en arkæo- logisk grønlandsrejse, som gik til Disko bugten, hvor Meldgaards hypotese om Grønlands tredelte forhistorie skulle ef- terprøves. Med sig havde de pollenbota- nikeren Svend Jørgensen og mosegeolo- gen Jørgen Troels-Smith. Det blev Mathiassens sidste feltsæson i Grønland. Vejret var ikke med ham; men det må have været en stor tilfreds- stillelse ved selvsyn atter at komme med i forskningens frontlinie (Mathiassen 1958). Det blev således ham, der som re- daktør af Trap Danmark, forestod sam- menfatningen af Grønlands forhistorie (Mathiassen 1970). Da han havde afslut- tet sit manuskript i marts 1967, sagde han til Troels-Smith, at han alt i alt mente at have nået det, han gerne ville og nu følte, at hans arbejdsdag var slut. Han døde en uge senere, den 14. marts 1967. Mathiassen i 1992 I dag er det naturligvis let at påpege de videnskabelige mangler i Mathiassens arbejder. Men han var dog fremsynet i sin forskningsmetode ved altid at lægge vægt på samarbejdet med den lokale be- folkning. Han benyttede i udstrakt grad den viden, som først de canadiske eski- moer og siden hen grønlænderne kunne give ham om brugen af redskabstyper og arten af de fundne dyreknogler, og han instruerede omhyggeligt sine medhjæl- pere i en stratigrafisk gravemetode, hvor jordlagene registreredes i kultur- horisonter på 10 cm tykkelse. Det nære samarbejde med beboerne, 246 som han fik ved sin debut i arktisk Ca- nada, var meget lærerigt. Ved Iglulik be- nyttede man sig dengang af en teknologi, der lå tæt op ad oldsagstyper, han gra- vede op af jorden. Denne arbejdsform er i ckg en drøm for arkæologer overalt i verden, hvor det stillestående arkæolo- giske billede gøresjevende ved sammen- ligning med nulevende jægerfolk. Meto- den kaldes etnoarkæologi og blev dyrket af Therkel Mathiassen med succes. Mere end 50.000 oldsager hjembragte han og hans elever til Nationalmuseet i København. Disse samlinger er endnu vigtige for forståelsen af Grønlands for- historie, og tilbagesendtes i disse år som et led i det dansk-grønlandske mu- seumssamarbejde. Der skrives ikke i dag en eneste bog eller artikel om Thulekulturen, uden mindst et af Therkel Mathiassens ar- kæologiske arbejder citeres. Især har den grundliggende afhandling om Thule- kulturen fra 1927 haft en afgørende be- tydning for forståelsen af Canadas ark- tiske forhistorie. Den betydning, som i Nordamerika fortsat tillægges Mathias- sens arbejde, markeredes i 1977 med et videnskabeligt seminar i anledning af 50 året for offentliggørelsen af afhand- lingen »Archaeology of the Central Es- kimos« (McCartney 1979). Forståelsen af Grønlands forhistorie er i dag nået langt. Mange perioder kan beskrives gennem de ca. 4.500 år, der har levet mennesker i landet. Kul- turmøder har fundet sted og skabt nye sociale og materielle udtryksformer. Men systematikken blev grundlagt af Therkel Mathiassen og lever i bedste velgående i hundredåret for hans fødsel. [7] 500 1000 KM Det østlige Arktis, hvor Therkel Mathiassen arbejdede i årene 1921-34. 1. Naujan. 2. Southampton Island. 3. Iglulik. 4. Ponds Inlet. 5. King Williams Island. 6. Inussuk. 7. Disko bugten. 8. Kangaamiut. 9. Julianehåb distrikt. 10. Frederik den VI's Kyst. 11. Ammassalik. 247 [8] litteratur Arneborg, Jette, 1989. Nordboarkæologiens historie og fremtid. - Grenland 5, side 121-137. de Laguna, Frederica, 1977. Voyage to Greenland: a per- sona! initiation into anthropology. - W. W. Norton, New York. - 1979. Therkel Mathiassen and the Beginnings of Eskimo Archacology. - I: Allen P. McCartney (red.), side 10-53. Holtved, Erik, 1944. Archaeological Investigations in the Thule District, I-II - Meddelelser om Grenland 141 (1-2). - 1954. Archaeological Investigations in the Thule District, ITT: NugdlJt and Comer's Midden. -Med- delelser om Grønland 146(3). Jordan, Richard H., 1979. Inugsuk Revisited: An Al- ternative View of Neo-Eskimo Chronology and Culture Change in Greenland. - I: Allen P. McCartney (red.), side 149-170. Larsen, Helge, 1934. Dødemandsbugten. An Eskimo settlement on Clavering Island. - Meddelelser om Grønland 102(1). Larsen, Helge og Meldgaard, Jørgen, 1958. Paleo- Eskimo Cultures in Disko bugt, West Greenland. — Meddelelser om Grønland 161(2). McCartney, Allen P. (red.), 1979. Thule Eskimo Cul- ture: An Anthropological Retrospective. - Natio- nal Museum ogMan, Mercury Series, ArchaeologicalSuney of Canada, Paper No. 88. Mathiassen, Therkel, 1927. Archaeology of the Cen- tral Eskimos, I-II. - Report oftbe Fifth Thule Expedi- tion 1921-24 4(1-2) - Gyldendal. - 1928. Material Culture og the Iglulik Eskimos. - Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24 6(1). - Gyldendal. - 1928a. Eskimo Relics from Washington Land and Hall Land. - Meddelelser om Grenland 71(3), side 181- 216. - 1929. The Archaeological Collection of the Cam- bridge East Greenland Expedition 1926. - Medde- lelser om Grønland 74(9), side 137-166. — 1930. Inugsuk - a mediaeval eskimo settlement in Upernavik District, West Greenland. - Meddelelser om Grønland 77(4), side 147-340. - 1930a. Archæological Collections from the We- stern Eskimos. - Report oftbe Fifth Thule Expedition 1921-24 10(1). - Gyldendal. - 193L Ancient Eskimo Settlements in the Kangå- miut Area. - Meddelelser om Grønland 91(1). - 1931a. Contributions to the Physiography of South- ampton Island. - Report ofthe Fifth Thule Expedition 1921-24 1(2). - Gyldendal. - 1933. Prehistory of the Angmagssalik Eskimos. - Meddelelser om Grenland 92(4). - 1933a. Contributions to the Geography of BafHn Land and Melville Peninsula. - Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24 1(2). - Gyldendal. - 1934. Contributions to the Archaeology of Disko Bay. - Meddelelser om Grenland 93(2). - 1934a. Eskimo Finds from the Kangerdlugssuaq Region. - Meddelelser om Grønland 104(9). - 1936. The Eskimo Archaeology of Julianehaab District - Meddelelser om Grønland 118(1). - 1936a. The Former Eskimo Settlements on Frede- rik VI's Coast. - Meddelelser om Grenland 109(2). - 1544/45. Thule-Distriktets Arkæologi. - Geografisk Tidsskrift 47,. side 58-J\. - 1945. Report on the Expedition. - Report ofthe Fifth Thule Expedition 1921-24 1(1). - Gyldendal. - 1958. The Sermermiut Excavations 1955. - Medde- lelser om Grønland 161(3). - 1970. Grønlands eskimo-arkæologi. - I: f. P. Trap Danmark, bind 14, side 293-302. - G. E. C. Gads Forlag. Meldgaard, Jørgen, 1952. A Paleo-Eskimo Culture in West Greenland. - American Antiquity 17(3), side 222-230. Ryder, Carl H., 1895. Om den tidligere eskimoiske Bebyggelse af Scoresby Sound. - Meddelelser om Grønland 17, side 281-343. Solberg, Ole, 1907. Beitrage zur Vorgeschichte der Osteskimo. - Videnskabsselskabets Skrifter U, Hist. Fil. Klasse 2. - Oslo. Swenander, Gustav, 1906. Harpun-, Kastpil- och Lansspetsar från Vast-Gronland. - Kungl. Svenska 1/etenskapsakademiens Handlingar 40(3). - Stock- Jiplm. Thalbitzer, William, 1909. Ethnological description of the Amdrup Collection from East Greenland comprising objects found in Eskimo house-ruins and graves north of Angmagsalik between 68° and 75° lat. N. - Meddelelser om Grenland 28(7), side 329- 542. Thomsen, Thomas, 1917. Implements and Artefacts of the Northeast Greenlanders. - Meddelelser om Grønland 44(5), side 357-496. Thostrup, Christian Bendix, 1911. Ethnographic De- scription of the Eskimo settlements and stone re- mains in North-East Greenland. - Meddelelser om Grønland 44(4), side 177-355. 248 [9]