[1] ø GREENLAND CONTRACTORS et interessentskab bestående af GRØNLANDS BASESELSKAB A/S HØJGAARD & SCHULTZ A/S LARSEN & NIELSEN ENTERPRISE A/S KKS ENTREPRISE A/S MONBERG & THORSEN A/S G-261 Pituffik Tlf.: 009 299 50696 Tfx.: 009 299 S0682 G-300 Kangerlussuaq Tlf.: 009 299 11018 Tfo.: 009 299 11248 Kristianiagade l P. O, Box 2669 2100 København Ø Tlf.: 45 35 43 47 47 T&.: 45 35 43 39 39 Prøv et godt tilb 10 numre om året af tidsskriftet »Gn Årsabonnement i Danmark ..... •ud! mland« 255 kr. 215 kr. 75kr. Selskab Årsabonnement i Grønland ..... Luftposttillæg til Grønland ..... Et medlemskab i Det grønlandske gør det endnu billigere! Jeg ønsker abonnement på tidsskriftet »Grønland« ............ ..... n Jeg ønsker medlemskab og abonnement ..................... ..... D Jeg ønsker uforbindende nærmere oplysninger om Det grønlandske Selskab Jeg vil gerne betale 75 kr. ekstra for at få tidsskriftet med luftpost .... __ n n Navn- AHrpssp- Sendes til: Det grønlandske Selskab, L. E. Bruuns Vej 10, DK-2920 Charlottenlund INGENIØRER & ENTREPRENØRSELSKAB a atcoo Box 265 3952 Jakobshavn Tlf. 009 299 4 36 09 Box 130 3900 Godthåb Tlf. 009 299 218 15 Box 240 Walgerholm 3 3920 Julianehåb 3500 Værløse Tlf. 00929938194 Tlf. 02656511 Til salg 3 smukke garvede nordøstgrønlandske MOSKUSOKSESKIND sælges Henvendelse: Tlf. 86 59 1117 Det grønlandske Selskab ønsker medlemmer, abonnenter og annoncører GODT NYTÅR! [2] Nye bøger Grønland GRØNLANDSK KULTUR- OG SAMFUNDSFORSKNING 92 Hvad sker der i Grønlandsforskningen? Denne bog bringer aktuelle bidrag fra de grøn- landske forskningsinstituuoner: universitetet, museer og arkiver. Og det er ikke tør videnskab, men læse- værdigt, spændende stof. Læs om to-sprogethed i Grønland, om de seneste års nordbo-udgravninger, om Frederik Nielsens for- fatterskab og meget mere. Disimatusarfik, Grønlands Universitet viser sig her, som en produktiv forskningsinstitution med for- nem faglig kapacitet - trods sin unge alder. 270 s., illustreret, kr. 185,00 Hans L Larsen m. fi, red.: ERINARSUUTIT Grønlands sangbog At synge og digte har optaget grønlænderne gennem alle tider. Det er den nye og udvidede udgave af Eri- narsuutit et godt bevis på. Værket er i 2 bind og har ikke mindre end 359 tider! Sangbogen (Erinnat taallallu) indeholder alle sange med melodistemme og fuld sangtekst i handy format. I Melodibogen (Erinnat), i stort format, er de alle arrangeret for fire stemmer, og velegnet til både kla- ver og korsammenhæng. Med Erinarsuutit videregives den grønlandske sangskat til en ny generation, og også de nyeste kompositioner er medtaget. Et værdigt værkfor alle, der er knyttet til Grønland og grønlændere - og dermed til deres sange... Erinarsuutit - Melodibog, 417 s., indb., kr. 262,00 Erinarsuutit - Sangbog, 648 s., indb., kr. 165,00 JA,TAK: Send venligst følgende bøger pr. efterkrav: _• -*!> Grønlandsk kultur- og samfundsforskning. 270 s., kr. 185,00 + porto FISK i de grønlandske farvande. 64 s., indb., ill., kr. 140,00 + porto Myter och Månniskor. 80 s., ni., kr. 122,00 + porto Erinarsuutit - ErinnatlMelodibogen. 417 s., indb., kr. 262,00 + porto Erinarsuutit - Erinnat taaffa/MSangbogen 648 s., indb., kr. 165,00 + porto Grønlands Spiralkalender 1993 Kr. 115,00 + porto Statistisk Årbog Grønland 1991 kr. 135,00 + porto Vægkalender 1993 Børn, kr. 105,00 + porto Navn: Adresse: Postnr.: By: ATUAKKIORFIK Hans Egedesvej 3 P.O. Box 840 DK-3900 Nuuk [3] Jørgen G. Nielsen og Erik Bertelsen: FISK l DE GRØNLANDSKE FARVANDE - En felthåndbog Endelig en dækkende felthåndbog om fiskene i de grønlandske farvande, nyttig for fiskeriets fagfolk og spændende for enhver, der interesserer sig for det le- vende liv i havet. Forfatterne har i årevis samlet oplysninger om og prøver af alle de arter, der fanges i Nordatlanten, og regnes blandt områdets mest fremstående kapacite- ter. Værket omfatter 210 arter og de korte tekster fort- æller klart og forståeligt om fiskenes levevilkår og særlige kendetegn. /v Tegneren Bente Ole- / sen Nystroms fremra- gende plancher brin- ger dette værk på højde med de for- nemste værker af denne art i / verden. / Pontus Kyander: MYTER OCH MÅNN1SKOR - Gronland i Ossian Elgstroms konst Den svenske kunstner Ossian Elgstrom besøgte Grønland, mens første verdenskrig rasede i Europa. Han var én af de første europæere, der så de grøn- landske kollegers arbejde som kunst og ikke som ek- sotisk folklore. Han registrerede omhyggeligt, hvad han så og hørte, og hans skitsebøger har mange fine beskrivel- ser af steder og hjem, han besøgte. Mødet med Grønland fik indflydelse på hans egen udvikling og kunst. Ikke mindst inspireredes han af de eskimoiske myter og sagn. Bogen om Ossian Elgstroms grønlandske eventyr er på svensk og rigt illustreret med Elgstroms egne arbejder og samtidig grønlandsk billedkunst. 80 s., indbundet, rigt illustreret, kr. 122,00 64 s., indbundet, farveill, kr. 140,00 Atuakkiorfik. Det Grønlandske Forlag, Grønlands professionelle forlagsvirksomhed, beskæftiger 21 medarbejdere og udgiver bøger til både underhold- ning og undervisning. Om året bliver det til ca. 30 titler til butikssalg og 60 titler til folkeskolen. Alle dansksprogede titler lagerføres i København og ekspederes til alle danske boghandlere fra DBK. Alle priser anført ovenfor er inkl. moms. Atuakkiorfik, Hans Egedesvej 3, P.O. Box 840, DK-3900 Nuuk. Tlf. +299 22 1 22. Fax +299 22 5 00 [4] TSrønlands Postkontor Amager Landevej 171C 2770 Kastrup [5] MEDLEMSORIENTERING STIFTET 1905 Redaktion: DGS, L. E. Bruuns Vej 10, 2920 Charlottenlund, tlf. 31 63 57 33 JULI 1992 Formandens årsberetning 1991/92 Generalforsamling kombineret med selskabeligt samvær tegner til succes Det grønlandske Selskab går i år ind i sit 87. leveår og for første gang i denne lange årrække afholder Selskabet sin generalforsamling i april måned. Det er et resultat af de ændringer af Selskabets love, som blev vedtaget i 1991, ef- ter at de først havde været forelagt på sidste års general- forsamling og dernæst endelig vedtaget på en ekstraor- dinær generalforsamling i november 1991. Det betyder så, at generalforsamlingen afslutter vin- tersæsonen. Ændringen lægger naturligt op til at imøde- komme et ønske, som 85 års jubilæet afslørede - nemlig - at der er stor interesse for, at også det selskabelige samvær skal plejes. Vi har derfor i fortsættelse af generalforsam- lingen i år for første gang - men håber det bliver tradition - prøvet at tilbyde et arrangement, der tager sigte på sel- skabelighed efter de bedste forskrifter. D. v. s. underhold- ning, en bid brød, lidt musik og måske også en dans, hvis pladsen tillader det - og lysten er der. Tilslutningen i aften ser ud til at vise, at vores ide kan bære. Og når det så oven i købet betyder, at flere møder op til generalforsamlingen, som mange forbinder med noget kedsommeligt og afskrækkende - ja, så er der da vist op- nået en ekstra gevinst inden for aprilarrangementets ramme. Derfor - endnu en gang hjertelig velkommen til gene- ralforsamlingen og den efterfølgende selskabelighed. Et alsidigt mødeprogram Som det er kutyme, vil min beretning også i år starte med en gennemgang af det store og alsidige mødeprogram, som Selskabet i den forløbne sæson har afviklet i Køben- havn og og nu også i Århus, således som det blev bebudet ved sidste års beretning. I København fortalte direktør Gunnar P. Rosendahl den 11. april sidste år om »Rammen om den grønlandske hverdag i går - i dag - i morgen«. Foredraget omhandlede udviklin- gen i den periode frem til dagens Grønland, hvor salig GTO har haft ansvaret for opbygningen af hele den fysi- ske ramme, der er basis for den grønlandske hverdag. Den 10. oktober var emnet »En international kvindeekspe- dition krydser isen«. Mie Graversen fortalte om sine oplevel- ser på indlandsisen i foråret 1991 - et lysbilledforedrag om 47 dage på ski mellem Kangerdlugssuaq i øst og Kanger- dlussuaq i vest. Der var særdeles stor tilslutning til denne aften. Den 14. november afholdtes først ekstraordinær gene- ralforsamling med 2. behandling af forslaget til nye love. Derefter fortalte cand. mag. Jette Arneborg om »Gården under sandet« - om de forundersøgelser som Grønlands Na- tionalmuseum & Arkiv havde foretaget ved en nyfunden nordbogård mellem Ameralik-fjorden og Buksefjorden i de gamle nordboers Vesterbygd. En serie lysbilleder bidrog til at belyse resultaterne af undersøgelserne og de fremtidige perspektiver. Den 12. december kunne Selskabet byde velkommen til Dr. Chr. Vibe, som denne gang holdt foredrag om »Moskusoksens historie gennem årtusinder«. Chr. Vibe fortalte om de initiativer, han i årene 1961-65 tog til en række succesfyldte ekspeditioner med det formål at indføre moskusokser fra Østgrønland til Vestgrønland. Den 9. januar var det »Buksejjorden Vandkraftværk«, der stod på programmet. Lederen af projektet, Jørgen Råe Andersen og Thorkild Thomsen fra Grønlands Energi- forsyning - Nukissiorfik, Peter Aastrup fra Grønlands Miljøundersøgelser og Hans Kapel fra Grønlandssekreta- riatet på Nationalmuseet redegjorde for det store projekt teknisk, miljømæssigt og kulturbevaringsmæssigt. Den 13. februar kunne vi glæde os over et gensyn med forfatteren Jens Rosing. I et - som sædvanligt - inspire- rende og engageret foredrag causerede foredragsholderen over »Narpartukos slagtssaga« og gav et indblik i nogle af de personer, sagaen omfatter. Efterfølgende blev der stillet mange spørgsmål fra tilhørerne. Den 4. marts var næste mødeaften. Og for første gang i mange, mange år var det ikke den sædvanlige 2. torsdag i måneden, men den første onsdag. Der skal normalt være meget vigtige årsager til, at Selskabet ændrer på sine tradi- tioner. Men det var der også: Landsstyrets ny formand, Lars Emil Johansen kunne denne aften glæde Selskabet med et særdeles spændende foredrag om »Depolitiske visio- ner for Grønlands Hjemmestyre«. Ifølge de sidste dages refera- ter fra landstingssamlingen ser det ud til, at man allerede er godt i gang med at realisere nogle af visionerne. I aften - umiddelbart efter generalforsamlingen - viser Grønlandstourneen v/ skuespillerne og danserne Tommy Edvardsen, Jens Brenaa og Niels Borksand samt opera- sangeren Aage Christensen forestillingen »Ittuk - Havets brusen«. En lille sprælsk fortælling, hvis aktører lige er kommet hjem efter tourne i Grønland. Altså en dugfrisk forestilling som lige har haft premiere i Grønland. [6] Pressen mangler Grønlandsinteresse I bestyrelsen synes vi selv, det har været alsidige og inter- essante emner, vi har kunnet byde på. Lige fra en østgrøn- landsk slægtssaga krydret med åndemanere og drabsmænd til udnyttelsen af den mest avancerede teknologi i det sto- re Buksefjordsprojekt og videre til Landsstyreformandens politiske visioner. Jeg synes også, vi har grund til at glæde os over den gode tilslutning, der har været. Men jeg kan godt undre mig over pressens manglende interesse til trods for, at vi hver gang sender meddelelse om vore ar- rangementer. Jeg ville mene, der kunne hentes mange se- riøse og informative oplysninger til viderebringelse ved vore foredragsaftener. Landsstyreformandens foredrag f.eks., Vandkraftprojektet eller Gården under sandet. Møder i Århus Vi har - som allerede nævnt - udvidet vore aktiviteter til også at omfatte foredragsaftener i Århus i samarbejde med Grønlændernes Hus der. I bestyrelsen er vi af den opfattelse, at der også uden for Københavns-området må være mange mennesker, som har interesse for grønlandske anliggender. Det grønland- ske Selskab vil derfor gerne leve op til sit formål: at styrke interessen for Grønland og udbrede kendskabet til det grønlandske samfund. Vi mener derfor, det vil være na- turligt at udvide vores virke til også at omfatte andre dele af Danmark. Vi er altså begyndt med Århus-området, hvor vi i denne sæson har haft følgende arrangementer: Den 9. oktober fortalte zoologen Berthel Møhl om et spændende forskningsprojekt: Narhvalernes orientering ved lyd«. Hvordan bærer de sig egentlig ad? Kan de lysimpul- ser, som narhvalen udsender kraftigere end noget andet dyr, bruges til at skaffe den føde? var blandt de spørgsmål, der blev taget op. Foredraget blev ledsaget af lysbilleder. Den 4. december fortalte Selskabets næstformand, Mads Lidegaard om »Profeterne i Evighedsfjorden«, om de sælsomme udslag af mødet mellem den fremstormende kristendom og den gamle eskimoiske religion, som bl. a. resulterede i sværmeriet i Evighedsfjorden i 1780-erne med Habakuk o. s. v. Den 15. januar kunne Århus glæde sig over Mie Gra- versens spændende beretning om den internationale kvindeekspedition over indlandsisen. Den 5. marts var landsstyreformand Lars Emil Johan- sen i Århus med sine politiske visioner, og den 11. marts afsluttedes sæsonen i Århus med Thorkild Thomsen fra Grønlands Energiforsyning og H. C. Kapel fra Grøn- landssekretariatet på Nationalmuseet med foredraget om »Vandkraftprojektet i Buksefjorden«, i daglig tale kaldet Buksekraften. Der har været rimelig god tilslutning til møderne i Århus. Et par gange har tilslutningen endog været så stor, at møderne måtte flyttes fra Grønlændernes Hus, som el- lers lægger lokaler til, til Marselisborg Gymnasiums fest- sal. Det grønlandske Selskab vil gerne benytte denne lejlig- hed til at sige Grønlændernes Hus i Århus tak for det gode samarbejde i den forløbne sæson. Vi vil gerne fortsætte dette samarbejde og vil i bestyrel- sen drøfte, på hvilken måde vi på længere sigt kan etablere os mere permanent i det jyske. Flere møder i provinsen Et ønske fra foreningen »Sukkertoppens Venner« om på samme måde at forsøge med foredragsarrangementer i Selskabets regi i Sydvestjylland (omkring Esbjerg) har været drøftet i bestyrelsen for nylig, og vi har vedtaget at imødekomme ønsket med 2 arrangementer i området i den kommende sæson. »Sukkertoppens Venner« forven- tes i så fald opløst og medlemmerne optaget i Det grønlandske Selskab i stedet. Det drejer sig om ca. 50 per- soner. Der er ingen tvivl om, at man også i Ålborg og omegn har en stor potentiel skare af grønlandsinteresserede, som vi bør gøre noget for. Seniorklubben har som sædvanligt afholdt sine møder den 4. torsdag i hver af månederne fra oktober til marts incl. Møderne holdes i Kraemer Hus, og Selskabet vil gerne ved denne lejlighed sige tak til formanden, Torben Krogh, for hans store arbejde med gennemførelsen af disse arrangementer. Agiter for medlemskab! Jeg vil nu vende mig til tidsskriftet. I lighed med medlemstallet, som ret fast ligger omkring 1300, holder salget af tidsskriftet sig stort set på det samme niveau, nemlig omkring 1600 ekspl. Oplaget er på 2000, og det vil være af stor betydning for økonomien, hvis de resterende 400 ekspl. også kunne sælges. Her vil vi gerne gøre opmærksom på, at medlemmer har mulighed for at tegne abonnement på særlig fordelagtige vilkår. Tidsskriftet GRØNLAND indeholder et væld af stof for enhver grønlandsinteresseret. Derfor har det også været et tilbagevendende spørgsmål, hvorfor der ikke kan opnås et langt større salg af tidsskriftet, når det betænkes, at antallet af grønlandsinteresserede i Danmark skal tælles i mange tusinder, og antallet er næppe faldende. Vi, der sidder her, ved jo godt, at når man først een gang har stif- tet bekendtskab med Grønland, betyder det en varig inter- esse. Vi er fra Selskabets side interesseret i at få oplysning om arrangementer overalt, hvor der står Grønland på programmet. På den måde kan vi få fremlagt oriente- ringsmateriale om Selskabet, som forhåbentlig kan resul- tere i medlemstilgang og flere abonnementer. Medvirken- de til dette kunne også være, at vore medlemmer og abonnenter agiterer for Selskabet ved enhver lejlighed, hvor grønlandsinteresserede kredse er samlet. Vi har for nylig fået fremstillet en lile folder med oplys- ninger om Det grønlandske Selskab. Den kan fås ved hen- vendelse til Selskabets kontor. Farver i GRØNLAND Tidsskriftet GRØNLAND er særdeles velredigeret og velrenommeret, takket være vor dygtige redaktør siden 1974, Keld Hansen. Tidsskriftet er samtidig inde i en ud- vikling, som går i retning af, at der fra tid til anden nu også bliver farve-illustrationer i bladet. Baggrunden her- for er i første række sponsorstøtte fra Kraemer Fonden og Augustinus Fonden, som vi er meget taknemmelige for, for brug af farver betyder naturligvis en ikke uvæsentlig udgiftsforøgelse. Også af denne grund er det meget ønske- ligt, at der sættes kræfter ind på at øge oplaget mest mu- ligt. [7] Et andet felt, som kræver konstant opmærksomhed, er ønsket om en Øget annonceportefølje. En række trofaste støtter gennem mange år er desværre ophørt med at an- noncere, bl. a. fordi vedkommende virksomhed er nedlagt eller har ændret karakter. Selskabet efterlyser derfor nye annoncører. Også her håber vi, at medlemmer med den fornødne kompetence på annonceområdet vil tænke på vores tidsskrift. Selskabet skal her rette en hjertelig tak til de firmaer, som idag støtter tidsskriftet med annoncer, og til de fonde og legater, som yder tilskud til den fortsatte udgivelse af tidsskriftet. Selskabet er meget afhængig af, at denne vel- vilje bliver bevaret. Af regnskabet*, som vi senere skal komme nærmere ind på, kan det ses, at der i år - for første gang i en lang årrække - er et underskud. Ikke så stort, men nok til, at Selskabet bør være opmærksom herpå. Som en følge heraf foreslår bestyrelsen på budgettet en mindre kontingent- forhøjelse og en omlægning, muligvis en mindre reduk- tion af det årlige sidetal i tidsskriftet. Herved håber vi at undgå prisforhøjelser, og tillige er det vort håb at få regn- skabet i 1993 til at udvise et lille overskud. Fremtiden i Kroener Hus uafklaret Som meddelt i beretningen sidste år vil der senest fra be- gyndelsen af 1993 opstå en ny situation for Det grønland- ske Selskab i Kraemer Hus i Charlottenlund. Fra dette tidspunkt ventes Arktisk Institut at være flyttet sammen med Dansk Polarcenter i nye lokaler i Strandgade. Det grønlandske Selskab har fået tilbud om at flytte med, med vi vil helst blive i Kraemer Hus og har med tak modtaget tilsagn fra Kraemer Fonden om, at dette kan lade sig gøre på uændrede vilkår. Forudsætningen er, at Selskabet fo- restår bygningens daglige drift, og at Selskabet ved even- tuel udleje af de ledigtblivende lokaler efter Arktisk Insti- tut følger de vilkår, der er fastlagt i fundatsen. Bestyrelsen undersøger i øjeblikket forskellige mulighe- der for at få en medlejer, der kan opfylde disse forudsæt- ninger. Også i den forbindelse rettes en opfordring til medlemmerne, som måtte have forslag, om at kontakte Det grønlandske Selskab snarest, så nye forslag kan indgå i de overvejelser bestyrelsen gør sig for at finde en tilfreds- stillende løsning. Glahns Anmærkninger - en god gaveide Til sidst lidt om forlagsvirksomheden. I 1991 - lige før jul - udkom særskrift nr. 30 »Glahns Anmærkninger«, et værk, der nok bør vinde opmærksom- hed hos enhver grønlandsinteresseret. Vi har omtalt den ved flere lejligheder, men vil også her nævne, at medlem- merne kan købe den spændende bog til favorabel pris. Bo- gen er en præsentabel og attraktiv gaveide. Denne beretning skal slutte med en tak til mine bestyrel- seskolleger for et godt og fornøjeligt samarbejde i det forløbne år, en stor tak til vores forretningsfører Jørn Wiirt2 for det store arbejde han gør for at få Selskabets ad- ministration, økonomi og aktiviteter til at hænge sam- men, Og sidst - men ikke mindst - tak til medlemmerne for fremmødet her i aften og for støtte og interesse i årets løb. TAK. Bestyrelsen og redaktøren samlet til bestyrelsesmøde efter generalforsamlingen. Det grønlandske Selskabs bestyrelse 1992/93 Efter generalforsamlingen i april konstituerede den valgte bestyrelse sig således for det kommende år: Formand: Sekretariatsleder Helge Schultz-Lorentzen. Næstformand: Forfatteren Mads Lidegaard. Museumsinspektør Rolf Gilberg, direktør Aage Chemnitz, sygepl. Margarida Hermann, kontorchef Hans-Jakob Helms, sekretær Estrella Jacobsen, kon- sulent Finn Lynge, cand. mag. Marie-Louise Deth Petersen og fru Ria Thomsen. Suppleanter: Cand. mag. H. C. Gulløv og direktør Gunnar P. Rosendahl. Hans-Jakob Helms har senere - efter sin udnævnelse til direktør for Grønlands Hjemmestyres Danmarkskontor - ønsket at udtræde af bestyrelsen. Istedet er den hidtidige suppleant, H. C. Gulløv indtrådt i bestyrelsen, medens Hans-Jakob Helms har indvilget i at fortsætte som sup- pleant. Beskeden kontingentforhøjelse Kontingenttaksterne, som sidste gang blev revideret i 1989, blev på generalforsamlingen i år vedtaget forhøjet fra 1. januar 1993. For enlige, som hidtil har betalt 60 kr. årligt, udgør det ny kontingent 80 kr. årligt, og for ægte- par/samboende forhøjes kontingentet fra 90 til 120 kr. årligt. Stigningen i abonnementsprisen ønskes holdt i ro, og med henblik herpå ventes det årlige sidetal reduceret fra 320 til 288 sider fordelt på 8 istedet for som hidtil 10 num- re årligt. Det vil sige, at det enkelte nummers sidetal øges lidt, nemlig fra 32 til 36 sider. Altså større enkeltnumre, men knapt så mange numre på årsplan. Ændringen bliver næppe særlig mærkbar, idet udgivelse af dobbeltnumre m.v. også hidtil har reduceret det nominelle antal årlige udgivelser. Formålet er som nævnt i første række at undgå fortsatte prisstigninger på bladet og samtidig muligvis skabe basis for en forøgelse af abonnementskredsen. Selskabet håber derfor på abonnenternes forståelse for ændringen, som har virkning fra 1. januar 1993. * Regnskabet er i forvejen offentliggjort i indkaldelsen til general- forsamlingen. [8] Selskabets særskriftserie For samlere af Selskabets særskrifter kan det være af inter- esse at se, hvilke udgivelser der hidtil har været tale om. Listen ser således ud: I. Beskrivelse over missionerne i Grønlands søndre di- strikt (1914). II. Grønlændernes liv og levnet (1915). III. Forslag om at bebygge Scoresby Sund-egnen i Østgrøn- land ved vestgrønlandske sælfangere. IV. Missionær i Grønland Henric Christopher Glahns (1921). V. Peder Ol- sen Walløes Dagbøger fra hans rejser i Grønland 1739-53 (1927). VI. Otto Fabricius Fauna Groenlandica Pattedyr og fugle (1929). VIL John Davis Tre rejser til Grønland i årene 1585-87 (1930). VIII. Hanseraks dagbog (1933). IX. Naturfredning i Grønland (1935). X. Grønlændernes egne samfundsorganer (1936). XI. Træk af kolonien Ja- kobshavns historie gennem 200 år 1741-1941 (1941). XII. Frederikshåbs historie 1742-1942 (1943). XIII. Træk af grønlandsfartens historie (1944). XIV. Finn Gad Grøn- lands historie - en oversigt fra ca. 1500 til 1945 (1946). XV. Østgrønlænderne (1946). XVI. Kongefærden til Grønland 1921 (1948). XVII. Erhverv og kultur langs po- larkredsen (1950). XVIII. Grønlændervennen Hinrich Rink (1955). XIX. Østgrønlændernes sagn og fortællinger (1957). XX. Isimardik (1960). XXI. Vidalin - Den tredie Part af Det saa kaldede Gamle og Nye Grønlands Beskrif- velse (1971). XXII. Register til Det Grønlandske Selskabs årsskrift 1906-52 (1978). XXni. 500 leveregler, gamle ord og varsler fra Vestgrønland (1979). XXIV Tuumarsi (1980). XXV. Mindeblade om Danmark-Ekspeditionen 1906-08 (1983). XXVI. Grønlands-Erindringer (1983). XXVII. Qillarsuaq. XXVIII. Groenlandia. XXIX. Poul Egedes Efterretninger. XXX. Glahns Anmærkninger. Af de hidtil udkomne særskrifter kan kun nr. XVTI og XXI-XXX endnu leveres. Alle øvrige særskrifter er ud- solgt. Grønlandsfolk arrangerer årligt Grønlands-komsammen Ideen er ikke ny, den er nemlig hentet (læs: tyvstjålet) fra en anden gren af »Grønlands-familien« - Siriusfolket, der hvert år den 12. december kl. 12 samles til møde i Hviids Vinstue i København, og initiativtagerne, der nu er gået i gang med at indkalde tidligere og nuværende Grønlands- medarbejdere den første lørdag i maj, håber, at dette kom- sammen kan blive lige så traditionsrigt som det møde, som Sirius-folkene afholder. - Der er ikke planer om at oprette nogen forening eller lignende med bestyrelse, generalforsamling og alt det der, siger en af initiativtagerne, H. K. Nielsen, der er formand for Grønlands Televæsens Veteranklub. Her har man så gode erfaringer fra deres egne aktiviteter, at det synes oplagt at samle medarbejdere fra hele Grønlands-tjenesten til et årligt møde. - Vi har kun fundet et sted og en dato, og så er resten op til de mange, der dukker op. Vi begyn- der kl. 11.00 og slutter, når de sidste går hjem, tilføjer en anden af initiativtagerne, Per Danker. Mødet er henlagt til Hellerup - i umiddelbar nærhed af Hellerup Station - hvor alle kan komme til eller fra - på Cafe Esther, der er beliggende på hjørnet af Esthersvej og Hellerupvej, samt på Cafe Apoteket, der ligger Hellerup- vej 40. Begge steder er der mulighed for udendørsfacilite- ter, ligesom der er mulighed for at udvide antallet af mødesteder, så ingen vil komme til at gå forgæves. Deri- mod vil deltagerne i løbet af dagen kunne gå til og fra de forskellige steder, der ligger i umiddelbar nærhed af hin- anden. Det er initiativtagernes håb, at der vil komme folk fra alle grene af Grønlands-tjenesten. Det være sig medarbej- dere fra Grønlands Handel, Grønlands Televæsen, Grønlands Geologiske Undersøgelse, Grønlands Fiske- riundersøgelser og det tidligere ministerium for Grønland. Man håber også på at se tidligere og nuværende medarbejdere fra Grønlandsfly, Skolevæsenet og de grønlandske medier. Kort sagt folk, der har lyst til at møde gamle venner og genopfriske glade minder og histo- rier fra den dejlige ø og fra støvede kontorer i København, Aalborg - eller hvor de nu er/eller har været stationeret. Og initiativtagerne håber også, at de mange tidligere og nuværende tager deres hustruer eller mænd med. Ja, hele familien, så det bliver en festlig dag. For yderligere oplysninger kontakt PER DANKER, Grønlandske Virksomheder, tlf. 31 38 30 55. Hvem var C. Kraemer Det grønlandske Selskab har i en lang årrække haft hjem- sted i »Kraemer Hus« i Charlottenlund. Men hvem var skibsreder Kraemer, som Selskabet har så meget at takke for? C. Kraemer havde 5 ældre søskende, men selv om han var født i København, følte han sig altid som sønderjyde. Efter kontoruddannelse arbejdede C. Kraemer som skibsmægler 6 år i Tyskland, Frankrig, Rusland og Eng- land, og herefter blev han ansat 6 år i ØK 1. januar 1908 overtog han ledelsen af Dampskibsselska- bet Torm, der dengang havde 6 gamle dampere, stor gæld, og administrationen bestod ud over C. Kraemer af en ung mand på 20 år. 11937 havde rederiet 25 skibe, ingen gæld, men en me- get stor kassebeholdning. I 1922 blev C. Kraemer formand for rederiets besty- relse. Ud over rederiet helligede C. Kraemer sig nationale op- gaver, og især arbejdet for landsmænd i Nord- og Sydsles- vig, men også arbejdet på Grønland havde hans store interesse. C. Kraemer blev medlem af Scoresbysundkomiteen, der havde stor betydning for, at Grønland bevarede rigsfællesskab med Danmark. Endvidere var C. Kraemer med i projektet »Færøske Fiskere fisker ved Vestgrøn- land«. Ejnar Mikkelsens grønlandsekspeditioner blev altid støttet af C. Kraemer. Skibsrederen døde juleaftensdag 1943, 68 år gammel, og dele af hans store formue var i testamentet bestemt til na- tionalt arbejde. [9]