[1] Danske polarforskere er blandt de bedste Af Anne Olsen Bertel Haarder, forskningens minister, åbnede Dansk Polarcenters forskermø- de med den mest uforbeholdne ros til danske polarforskere: »Inden for polar- forskningen tror jeg godt, jeg tør sige, at vi hører til de bedste i Europa - ja, i ver- den, og nogle af disse fremragende vi- denskabsmænd sidder her i salen. Dan- mark har en lang og fin forskningstradi- tion på dette område, så der er noget at bygge videre på og et ansvar at leve op til«. Forskermødet, som samlede ca. 180 deltagere, foregik på Borups Højskole i København den 12. november. Ligesom i 1991 var det et heldagsmøde, der slutte- de med en fælles middag. Emnet for årets møde var den »Strategi- og Hand- lingsplan 1993-97«, som Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland havde udsendt en månedstid forinden. De indbudte gæster var: undervis- ningsminister Bertel Haarder, medlem af Forskningspolitisk Råd Dorthe Ole- sen, landsstyremedlem for kultur, ud- dannelse og forskning Marianne Jensen og formand for Folketingets forsknings- udvalg Kjeld Rahbæk Møller. Ove Ro- sing Olsen, landsstyremedlem for sund- hed og miljø, industri og handel, måtte melde afbud. Gæsterne var blevet bedt om at vurdere og kommentere Kom- missionens strategiplan, og Bertel Haar- ders meget positive indledning vakte forhåbninger om, at handling vil følge ord. Strategiplanens budget: 21 mio. kr. Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland (KVUG) har i de sidste 10 år kunnet uddele ca. 2,4 mio. kr. om året i støtte til forskning- sprojekter. Efterhånden forslår disse penge ingen steder. Priserne er steget, omkostningerne ved at forske i de ark- tiske egne er specielt høje, og behovet for støtte vokser i takt med nedskærin- Anne Olsen, født 1947. Cand.mag. i dansk og historie samt journalist, informationsmedar- bejder ved Dansk Polarcenter. Tidligere an- sættelser: Magisterbladet 1980-87, dagbladet Information 1987-90. Adresse: Dansk Polar- center, Strandgade 100 H, 1401 København K. Tlf. 32 88 0100. [2] Bertel Haarder var fuld af lovord om dansk polarforskning. (Foto: Peter Olsen). gerne på de højere læreanstalter og sek- torforskningsinstitutionerne. Med disse sparsomme bevillinger har Kommissionen ikke kunnet følge en be- stemt strategi i sin tildeling af forsk- ningsstøtte. KVUG har hverken haft midler til at sikre kontinuitet eller for- nyelse i polarforskningen, sådan som det ellers har været formålet siden ned- sættelsen af Kommissionen i 1878. Derfor udarbejdede KVUG »Strategi- og Handlingsplan 1993-97«. Heri fo- reslås det at øge bevillingen til 21 mio. kr. pr. år i planperiodens første to år, og derefter 20 mio. kr. om året. Planen er en revurdering af polarforskningens be- tydning og muligheder, og på dette grundlag prioriteres følgende indsats- områder: 1) Globalt miljø, 2) Arktiske naturressourcer og 3) Arktisk sam- fundsudvikling. På disse områder fo- regår der forskning af international standard, og en stor del af den dansk/ grønlandske forskning knytter sig til in- ternationale forskningsprogrammer. Endelig lægges der vægt på at prioritere forskning, der kan styrke den grønland- ske samfunds- og erhvervsudvikling. Det understreges i strategiplanen, at KVUG forudsætter uændret støtte til forskningsrådene og uændret forsk- ningsaktivitet inden for sektorforsknin- gen. KVUG på linje med forskningsrådene Såvel Bertel Haarder som Dorthe Ole- sen fra Forskningspolitisk Råd beklage- de, at KVUG's strategiplan var udkom- 7 [3] Eigil Knuth is still going strong - han hyldede Robert Peary i et foredrag om opdagelsen af Peary Land. (Foto: Peter Olsen). met nogen tid efter de seks forsknings- råds planer. Men selv om midlerne til forskningsrådene var fordelt på nuvæ- rende tidspunkt, var strategiplanen sendt til udtalelse i Forskningspolitisk Råd med henblik på en ny fordelings- runde i 1994. Begge udtalte sig meget imødekommende om både strategiplan og polarforskning, men uden at give konkrete løfter. Bertel Haarder lovede dog at arbejde for, at polarforskningen blev inddraget mere eksplicit i EF's forskningsprogrammer. Kjeld Rahbæk Møller mente ikke, at en opprioritering af Kommisionens be- villing skulle ske på forskningsrådenes bekostning. Han ville gerne arbejde for en væsentlig forøgelse af støtten til po- larforskning, uden at det gik ud over an- dre områder. »Det er en flot, ambitiøs, men allige- vel ikke urealistisk strategiplan«, sagde Marianne Jensen, som netop har fået 8 forskningen knyttet til sit landssty- reområde. Hun var enig i den priorite- ring, der er foretaget i planen, og det glædede hende især, at der lægges vægt på at inddrage grønlænderne som for- skere, og ikke bare som objekter for forskningen. I Grønland skal man netop nu i gang med at skabe et overblik over forskningen med henblik på at prioritere interesseområderne. Indsatsområder Efter gæsternes indlæg og et foredrag af Eigil Knuth om opdagelsen af Peary Land gennemgik medlemmer af Kom- missionen strategiplanens indsatsområ- der. Det fremgik, at der især er mangel på bevillinger og faste forskerstillinger på områderne arktisk samfundsforsk- ning og arktisk kulturhistorisk forsk- ning. Som situationen er, kan kun eta- bleringen af forskernetværk forbedre forholdene en smule. [4]