[1] »NARSAQ - saligt er det folk, der kender Frydesangen« Af Rie Oldenburg Foto: Finn Larsen »NARSAQ - saligt er det folk, der ken- der Frydesangen« er titlen på et fotogra- fisk portræt af den lille Sydgrønlandske kommune Narsaq. Det er blevet til i samarbejde mellem Narsaq museum og fotograf Finn Lar- sen fra Randers og er resultatet af et større samtidsdokumentarisk projekt, der foreløbig har resulteret i tre (ens) vandreudstillinger. Disse er i novem- ber-december 1992 vist på Nationalmu- seet i København og på Åbenrå gymna- sium. I 1993 vises de på Køge museum (5.1.-1.3.) og Esbjerg kulturhistorisk mu- seum (12.1.-21.2.) og fortsætter herefter bl. a. til Danmarks Fotomuseum, Her- ning (7.4.-31.5.), til Fåborg museum og til Holstebro museum. Efter forevisnin- gen i Danmark vandrer udstillingerne videre til Norden og Europa. I Grøn- land havde udstillingen premiere i Nar- saq i december 1992. I foråret 1993 tur- nerer den i Sydøstgrønland og kommer til august-september til Nuuk. Udstillin- gerne vises uden billedtekster for ikke at distrahere oplevelsen af motiverne. I stedet er udgivet et teksthæfte, der kort fortæller om kommunens fortid og nu- tid. Tankerne bag projektet Titlen »Saligt er det folk, der kender Frydesangen« skal antyde projektets tema. Det er et citat fra Salmernes Bog og findes som skriftsted i kirken i Igali- ko. Det fortælles her, at for folk, der kan hvile i sig selv i samvær med andre og naturen, kan Grønland være den bedste af alle verdener, men også at det kan være svært for dem, der ikke magter det. Hovedvægten i projektet og dermed i udstillingerne er således lagt på det et- nologiske: At vise mennesker i deres miljø og omgivelser, som mennesker har præget. Hermed er resultatet også blevet et andet Grønlandsbillede end det, man sædvanligvis ser, og samtidig et opgør med myter og fordomme om virkelighedens Grønland. Det væsent- ligste har været at vise et levende sam- Rie Oldenburg, født 1959, historiker og etno- log. Siden 1990 museumsleder i Narsaq. Tidli- gere ansat som student på Nationalmuseet i København - især middelalderafdelingen, samt Skov- & Naturstyrelsen, Kulturhistorisk kontor, marineafdeling. [2] fund: Fåreholdere til hest og småfiske- ren ved langlinetrækket, fodboldspillen- de skoleelever og pensionisten, der sid- der udendørs - uanset vejret. Ham med den flotte have, og hende, der lige er blevet student. Det stolte brandkorps i uniform, og det ældre ægtepar i deres maleriprydede stue. Og mange flere. Altså ikke fangeren i kajak og isbjør- nejægeren med hundeslæde, men et sted med glasfiberjoller, snescootere og ny- londynejakker, hvor EDB-maskiner og telefaxer er lige så naturlige i hverdagen som alle andre steder. Ved således at sætte virkelighedens samfund i centrum bliver projektet au- tomatisk også en korrektion til det bille- de af Grønland, man oftest møder i ud- landet. Et billede, der desværre tit un- derstøttes af det informationsmateriale, som også udsendes fra Grønland. Her ses landet tit repræsenteret med smukke naturbilleder uden mennesker, og hvis de forekommer, da oftest reduceret til pittoresk staffage ved romantiske ste- reotyper og livsformer fra før industria- liseringen. Samtidig fokuseres der i den danske presse gerne på Grønlands problemer med arbejdsløshed og alkoholisme. Nar- saq har i denne forbindelse især et dårligt rygte på grund af de mange drab, der fandt sted her for et par år siden. Derfor er det blevet lidt af en mærkesag med projektet at vise et arbejdsomt og ædrueligt samfund med selvsikre, stærke og seje mennesker. At vise, at selv om virkelighedens Grønland kun har lidt med myternes at gøre, bliver det ikke derved mindre interessant. Ikke som et skønmaleri, men for at give et sandere billede af menneskene i deres land. Projektets forløb Fotooptagelserne begyndte i august-sep- tember 1991, hvor fotograf Finn Larsen for første gang kom til Narsaq. Der var oprindeligt planlagt to besøg, men det blev meget hurtigt klart, det var væ- sentligt i så vid udstrækning som muligt at dække variationerne i årets gang. Det blev således i alt til fem besøg fordelt over 1991-92, hver på to til tre uger. Be- søgene blev delt mellem Narsaq by og bygderne, således at alle steder blev fo- tograferet på de forskellige årstider, og de vigtigste sæsonbegivenheder doku- menteret. Det var på forhånd bestemt, at føl- gende emner skulle dækkes: Erhverv: Sæl: fangst, salg på brædtet, kød; torsk-, reje- og hvalfangst: trawler- og jolle- fiskeri; fåreavl; fabrikken: fisk/rejebe- handling og slagtning. Havearbejde. Ar- bejde på havnen: transport, gods og passagerer. Kirken: bryllup og bar- nedåb. Levnedsmiddelskolen INUILI. Administration og service. Teknik og energiforsyning. Sundhedsvæsen. Politi og brandvæsen. Privatliv: Boligindret- ning og fritidsaktiviteter. Fest og kaffe- mik. Enkeltportrætter, voksne og børn. Nogle af årets begivenheder: 1.-maj- optog og tændingen af byens juletræ. Det lykkedes stort set at få optagelser af det hele. Det glippede dog med hvalen, kvoten var der, men vejret drillede! Der er benyttet en professionel foto- graf for at sikre helhed og kvalitet i op- tagelserne, og når det blev Finn Larsen fra Randers, er det ingen tilfældighed. 10 [3] Fanger Ignatius Dahl, Narsaq. Foto: Finn Larsen. Han har tidligere lavet portrætter af hele lokalsamfund og miljøer, og kan gøre det med en fin forståelse for det miljø, han arbejder i. Samtidig er han som udefrakommende neutral i lokal- samfundet, og har derfor kunnet kom- me vidt omkring, både geografisk og so- cialt. Projektets finansiering Et projekt af dette omfang har ikke kun- net financieres indenfor et lille museum som Narsaqs økonomiske rammer, men er blevet til ved bidrag fra en lang række fonde, institutioner og private erhvervs- drivende. Det er ikke muligt at nævne alle her, men det skal fremhæves at pro- jektet er blevet støttet meget bredt i Nar- saq kommune: Levnedsmiddelskolen INUILI; NUKISSIORFIIT/Grønlands Energiforsyning; EBB - Eli's blå butik; Eskimo Pels; Narsaq Auto & VVS; »koordineringsgruppen for turisme i Narsaq kommune«; og Narsarsuaq luft- havnsvæsen er således blandt bidrag- yderne. Ligeledes har Narsaq kommu- 11 [4] nes befolkning, udover at tage meget åbent imod Finn Larsen, undervejs også i stor udstrækning hjulpet til med husly, mad og transport. Fortsættelse og fremtid Vandreudstillingerne består af 65 bille- der. Disse er med hård hånd og bløden- de hjerte udvalgt mellem mindst 300, der også burde være udstillet, udvalgt i et materiale på flere tusinde billeder. Hele materialet foreligger i kontaktaf- tryk og negativerne vil overgå til Narsaq museum. Det er dog Finn Larsens og mit håb senere at kunne publicere mere, ved bogudgivelse og evt. ved videoproduk- tion. Materialet og ildhuen er der, kun pengene mangler endnu. Men vi fort- sætter ufortrødent og lader gerne høre fra os igen! Kort om Narsaq kommune Natur Narsaq kommune ligger på 61. bredde- grad på højde med Sydnorge. Kommu- nen dækker et areal på 8500 km2, hvoraf SOOttkm2 er isfrit land. Området er om sommeren grønt og frodigt, men vejret er stærkt svingende og ofte voldsomt, især de kraftige, varme og tørre »Sydost- vinde«. Havebrug er udbredt. Der dyr- kes blomster og grøntsager på friland og i drivhus, både de traditionelle kartof- ler, rabarber og majroer, og mere ekso- tiske sager som broccoli, jordbær, salat. 12 Enkelte holder høns til eget forbrug, medens koholdet ophørte i begyndelsen af 1960'erne. Befolkningen I fommunen bor omkring 2200 men- nesjter (juni 1992) fordelt på byen Nar- saq (1828) og bygderne Narsarsuaq (171), Qassiarsuk (124) og Igaliku (58). Herudover enkelte fåreholdersteder, der især drives som familiebrug. Erhverv Det bærende erhverv er fiskeriet med tilhørende fiskeindustri. I kommunen er ca. 50 fiskere, hvoraf halvdelen er småjollefiskere. »Royal Greenland«-fa- brikken beskæftiger op til 200 personer afhængig af sæsonen. Den forarbejder både fisk og rejer og omstilles i efteråret n.-.- - -—.- ---.—f — =—t ^P - ^amrne- og rensdyrslagteri. I bygder- ne er hovederhvervet fåreavl. 47 perso- ner er beskæftiget med fårehold, supple- ret med ekstra medhjælp i perioder. Fårebestanden består af i alt ca. 20.000 mdderfår, der hvert år får et til to lam, som slagtes. »Eskimo Pels aps af 1992« beskæftiger op til 15 personer. Efter at have været den ældste privatejede skindsystue er den nu omdannet til et anpartsselskab med kommunal og privat deltagelse. Ca. halvdelen af byens beskæftigede arbejder indenfor administration, servi- ce og uddannelse. Arbejdsløsheden er dog stor og der arbejdes ihærdigt på igangsættelse af projekter til gavn for beskæftigelsen ved kommerciel udnyttelse af naturlige res- sourcer som kildevand, is eller minera- ler. [5] Boligforhold I kommunen findes 775 boliger (1988) fordel med 685 i Narsaq og 70 i bygder og fåreholdersteder. Omkring 10% af kommunens indbyggere er boligsøgen- de. I Narsaq er omkring 1/5 af boligerne lejeboliger placeret i etagehuse, de øvri- ge helt privatejede eller lejede række el- ler enkelt/dobbelthuse. Huslejerne va- rierer meget efter boligtype, lejligheder på omkring 80 m2 koster op til kr. 4.176 pr. måned, medens den laveste husleje er kr. 96 pr. måned for en lejlighed på 30 m2. Der kan dog udbetales boligsikring og husstande med børn modtager bør- netilskud på 10% af bruttohuslejen pr. barn under 18 år. Der er stor forskel på husenes alder: I Narsaq er det bebyggelsen fra 1960'erne der dominerer, medens halvdelen af bo- ligmassen i bygderne er opført før 1960. Boligindretningen varierer efter be- boernes indtægt. Et gennemgående træk er, at man i stuen har mindst sofa og bord, samt reol, hvorpå TV'et står. Om muligt spiseborde og stole. Mindre pyn- tegenstande, nips og potteplanter findes tit i større mængde i stuerne. Elforsyningen sker fra lokale elvær- ker. Vandforsyningen sker i Narsaq med vand fra oplandet og fra et vandreser- voir til vandtårn. Over halvdelen af byens husstande har helårsvand, resten sommervand. Sidstnævnte må benytte tørklosetter. I Qassiarsuk er der vand- værk og flere tapsteder. I Igaliku får man sit vand fra den kilde, som også nordboerne benyttede. Den er nu lagt i rør. I Narsarsuaq har man helårsvand. Narsaq har et brandvæsen med 22 fri- villige brandfolk. De rykker ud ved brand, redningsaktioner, eftersøgninger og forureningsuheld. I bygderne findes ligeledes sprøjter og i Narsarsuaq er brandberedskabet en del af lufthavnens drift. Politi Politistationen har fem faste betjente, suppleret med reservebetjente fredag- lørdag. I Igaliku og Qassiarsuk varetager en kommunefoged det daglige politiar- bejde; i Narsarsuaq er stationen besat i sommermånederne, om vinteren ved reservebetjente. Der aflægges ugentligt besøg fra Narsaq-stationen. Social- og sundhedsvæsen Det nuværende sygehus i Narsaq blev bygget i 1972. Det har 14 sengepladser og egen operationsstue. I alt er ansat 26 personer, herunder to læger og en jorde- moder. En gang månedligt besøges byg- derne, der i det daglige betjenes af en fast sundhedsmedhjælper eller sygeple- jerske. Tandplejen varetages af tandkli- nikken, som også betjener bygderne. I Narsaq er én vuggestue med plads til 56 børn; to børnehaver - én privat med 20 pladser og én kommunal med 60 hel- dagspladser - samt et antal private dag- plejemødre. Prisen for at have et barn i kommunal pleje afhænger af forældre- nes indtægt, men varierer mellem kr. 172,- og kr. 1034,- pr. måned. Uddannelse Kommunen har i alt 315 skolesøgende børn, i 1992 fordelt således: Narsaq 276 elever; Narsarsuaq 15; Qassiarsuk 18 og Igaliku 6. I Narsaq undervises 1-12 sko- 13 [6] Havnen ved »Kajaknæsset« i Narsaq, februar 1992. Denne er én af tre havne i byen. Den bruges af jolle- fangere - og fiskere. Den grønne bygning midt i billedet er deres værksted med lokale til agning og opholdsrum. De små skure på begge sider heraf tilhører ligeledes jolleejerne. I baggrunden det store Qaqarsuaq-fjeld yderst til højre og til venstre Narsap Illua - »Dyrnæs-dalen« - med det høje Ilimaasaq-fjeld, og nedenfor dette det uranholdige Kvanefjeld. Foto: Finn Larsen. leår, i bygdeskolerne på de obligatoriske 8 klassetrin. I fåreholderområderne kan børnene undervises hjemme de første tre skoleår. Herefter flytter de til skole- hjemmet i Qassiarsuk og efter 9. klasse evt. skolen i Narsaq, hvortil er knyttet et kollegium. Den erhvervsfaglige grunduddannel- se givesrpå den lokale STI-skole. Videre- gående raguddannelse erhverves på fag- skoler, hvoraf en ligger i Narsaq, nemlig levnedsmiddelskolen INUILI. Boglig videreuddannelse erhverves på gymna- sier og handelsskoler, de nærmeste i Qa- qortoq. 14 Kultur og underholdning Mange har et særdeles aktivt fritidsliv, dels i naturen, dels i kraft af de tilbud, der gives. Således er bl. a. foreningslivet blomstrende med omkring 35 forenin- ger i selve Narsaq by. Bankospil er en udsøgt fornøjelse, og anvendes desuden meget af foreninger som en måde at rej- se penge på. Narsaq TV sender fast en halv time daglige meddelelser og nyheder fra byen, og herudover oftest egneproduce- rede længere udsendelser, bl. a. ved sær- lige begivenheder og arrangementer. Desuden spiller også TV banko. .'fil- [7] Bibliotektet har - trods hjemmevi- deoens stadig større udbredelse - et stort og stadigt voksende udlån. Det betjener ligeledes bygderne. Narsaq museum har åbent i sommer- månederne. Desuden arrangeres særud- stillinger hvoraf der vises ca. en pr. måned, oftest vandreudstillinger, men i forbindelse med højtiderne gerne egne mindre udstillinger. Dette er Narsaq - og Grønland - i dag. Et veludbygget samfund med alle de ser- vicefaciliteter, der findes i et vestligt in- dustrisamfund. Sådan er det blevet i løbet af kort tid. Byen voksede med ri- vende hast siden fabrikken blev bygget i 1952. Før den tid var den et mindre ud- sted under Qaqartoq/Julianehåb men med mange mennesker boende på min- dre pladser i området. I 1953/54 blev den sidste boplads nedlagt og befolknin- gen flyttet. Denne hastige forandring har krævet en mental stor omstilling, af de menne- sker, der har gjort udviklingen med. Nogle af dem er tabt. Dem hører man ofte om. Andre er kommet stærkere og styrket ud af kampen. Dem ser man på fotografierne. 15 [8]