[1] Ouverture til åbningen af professor Svend Frederiksen's arkiv Af Klaus Georg Hansen Fra 1989 til 1990 var jeg på feltarbejde f Grønland. Jeg boede bl. a. i Sisimiut. Dagen før, jeg skulle rejse tilbage til Danmark, gik jeg ned på museet for at sige pænt farvel til museumslederen, som jeg havde haft min daglige gang hos. Museumslederen snakkede i tele- fon, da jeg kom, så jeg gik, som så ofte før, op på loftet i det gamle hus for at se, om jeg kunne finde noget spændende. På loftet fandt jeg i den bagerste krog nogle kasser, som jeg ikke havde set før. »Professor of Eskimology Svend Frede- riksen« stod der på en af kasserne. Det vakte straks min interesse: hvem var denne professor Svend Frederiksen? Jeg havde studeret grønlandsk sprog og kul- tur i 6 år, men mente ikke, at jeg havde hørt om nogen professor Svend Frede- riksen - professor i eskimologi! Ingen anelse havde jeg om, at det skulle blive starten på mange års arbejde, et arbejde, som jeg endnu kun står ved begyndelsen af. Efter de første to års arbejde er der be- gyndt at tegne sig et billede af denne i Danmark så påfaldende fortiede danske professor i eskimologi. Jeg vil her først give et rids af Svend Frederiksen's liv og derefter løfte en lille flig af det slør, som i så^ mange år har dækket over Svend Frederiksen's fantastiske arkiv. Svend Frederiksen er født i Sisimiut i Grønland i 1906. Han var den ældste søn af præsten V. C. Frederiksen. V. C. Frederiksen var fra 1902 til 1922 præst i Sisimiut. I en upubliceret autobiografi fra ca. 1966 skriver Svend Frederiksen om sin barndom i Grønland: Det, som har haft størst betydning for mit livsværk om eskimoisk kultur og sprog, er, at min far havde den idé, at Etnograf, mag. art. et cand. mag. Klaus Georg Hansen (f. 1961) læste 1984-87 i Grønlandsk Sprog og Kultur og 1984-92 magisterkonfe- rens i Etnografi ved Århus Universitet. Har skrevet magisterafhandling om moderne vest- grønlandsk selvforståelse, og har skrevet flere artikler om Grønland, bl. a. i Tidsskriftet Grønland nr. 10, 1989. Klaus Georg Hansen arbejder nu på et projekt om dansk forsknings- historie i Grønland. Projektet støttes af Sta- tens Humanistiske Forskningsråd. Arbejdsadresse: Center for Nordatlantiske Studier, Aarhus Universitet, Finlandsgade 26, 8200 Århus N, Tl£ 8616 52 44. Privat adresse: Gudrunsvej 44,6 th., 8220 Brabrand. Tlf. 86 25 27 14. 30 [2] Svend Frederiksen, familiens ældste barn, 7'/2 måned gammel på armen af en ung grønlænder - muligvis hans amme (Sisimiut, 1907). han kun gennem sine børn kunne lære at tale et tilfredsstillende grøn- landsk ... Faktisk kunne vi ikke tale andet end grønlandsk indtil vi be- gyndte i skolen. Ja, dette fik en afgø- rende indflydelse på mig som viden- skabelig speicalist på det eskimoiske område (Frederiksen, 1966 [egen oversættelse, KGH]). Som 15 årig flyttede Svend Eriksen med sine forældre til Danmark. I 1931 blev han færdiguddanne! som folkeskolelæ- rer og straks ansat ved seminariet i Nuuk. Svend Frederiksen følte sig som grønlænder og ønskede kun at tilbringe sit liv i Grønland. Kort før Svend Frederiksen forlod Danmark havde han giftet sig med He- lene Sofie Olsen, som han havde kendt og leget med gennem hele sin barndom. Helene Sofie var grønlænder og født i Sisimiut i 1906 - ligesom Svend Frede- riksen. Uheldigvis var lederen af semi- nariet i Nuuk, Aage Bugge, ulykkeligt forelsket i Helene Sofie. Han havde i 1920'erne, da han var præst i Sisimiut, betroet Helene Sofie sin kærlighed, men hun havde dengang afvist ham. Ud over dette uheldige sammentræf, viste det sig hurtigt, at Aage Bugge og Svend Frederiksen var meget uenige om, hvilken stilling det danske sprog skulle have i det grønlandske samfund. Bugge og med ham den danske kolo- niadministration ønskede, at dansk skulle erstatte grønlandsk som under- visningssprog. Dette modsatte Svend Frederiksen sig meget kraftigt. Han ville undervise grønlænderne på grønlandsk - og hvis de skulle lære et fremmed- sprog, så måtte det være engelsk. I konsekvens heraf startede Svend Frederiksen i vinteren 1931/32 aften- skoleundervisning i engelsk. Dette var for meget for Bugge, som fik Svend Fre- deriksen afskediget inden skoleåret var omme. Afskedigelsen stod ved magt til trods for at den grønlandske befolkning i Nuuk officielt protesterede mod afske- digelsen. Svend Frederiksen blev straks sendt ud af Grønland. Der er ingen tvivl om, at Svend Frederiksen af den danske ko- loniadministration blev opfattet som en trussel mod stabiliteten i den lukkede 31 [3] danske koloni. De danske myndigheder forhindrede siden Svend Frederiksen i at rejse tilbage til Grønland. Denne mu- lighed for at holde »uheldige« personer væk fra Grønland forsvandt dog, da Grønlands status som lukket koloni op- hørte ved grundlovsændringen i 1953, men inden det skete, havde Svend Fre- deriksen forladt Danmark. I årene 1932-1948 boede Svend Frede- riksen »som en landflygtig i Danmark« - således udtrykte han sig i 1938 i et brev til Frederik Høegh. Svend Frederiksen forsøgte sig i nogle år som novellefor- fatter. Fra begyndelsen af 1940-erne til 1945 læste han Grønlandsk Sprog og Kultur under professor William Thal- bitzer ved Københavns Universitet. Da Svend Frederiksen blev færdig som ma- gister bragte bladet Kalåtdlit denne arti- kel under overskriften »Grønlandsk Magister«: Den 23. juni 1945 blev fra Køben- havns Universitet Svend Frederiksen Magister i »Grølandsk (eskimoisk) fi- lologi«. Studiet har omfattet eski- moisk Sprog og Kultur i dens forskel- lige Afskygninger lige fra det asiatis^ keskknoiske Omraade til Grønland. Særlig Vægt er blevet lagt paa det sproglige og aandskulturelle. Svend Frederiksen er født og op- vokset i Sisimiut (Holsteinsborg) i Grønland, hvor hans far, V. C. 'Frede- riksen, virkede som dansk Førstepræst i en snes Aar. I sin første Barndom talte han ikke andet end Grønlandsk Hans Kærlighed til det grønlandske Sprog er stadig levende. Det er derfor naturligt, at han føler sig som Grøn- 32 lænder. Han har endnu stærkere Til- knytning til det grønlandske Folk, idet han jo ogsaa er gift med en Grønlænderinde. Det er beundringsværdigt, at han til Trods for Modgang baade paa den ene og anden Maade har opnaaet sit Maal med saa fint Resultat. Foruden sin Lærereksamen fra et Seminarium i Danmark (Han var Seminarielærer ved Godthaabs Seminarium 1931-32) har han altsaa nu opnaaet at blive Magister, og dette er Vidnesbyrd om hans videnskabelige evner. Samtidig med sine Studier har han haft Arbej- de med grønlandsk Bibliografi. Umiddelbart efter at han er blevet Magister, udtalte Professor W. Thal- bitzer, at han med stor Vilje og Ener- gi havde naaet det Maal, han havde sat sig, og at han haabede, han vilde holde den hellige Flamme vedlige. Han betegnede ham som Grønlænder og fremsatte Ønsket om, at dette maatte blive Begyndelsen til, at flere Grønlændere efterhaanden ville søge Studium ved Universitetet (Kalåtdlit, J945,17). En væsentlig årsag til, at Svend Frede- riksen i dag - i alt fald her i Danmark - er så lidt kendt er, at han trak det korte- ste strå i de personlige, institutionelle og fagpolitiske konflikter og modsætnings- forhold, som i første halvdel af det 20. århundrede havde stor indflydelse på, hvem der kom til at tegne dansk grønlandskforskning. Svend Frederiksen afsluttede sine stu- dier i sommeren 1945. Som elev af Thai- bitzer havde Svend Frederiksen meget [4] Svend Edmund Jens Teilgaard Frederiksen og He- lene Sofie Frederikka Olsen blev viet den 5. juli 1931 i Vor Frelsers Kirke i København. De havde kendt hinanden lige siden de allerførste barn- domsår, hvor de legede sammen i Sisimiut (Køben- havn, 1931). lidt kontakt til nationalmuseet. Han så at sige arvede det fjendskab, som i man- ge år havde eksisteret mellem Thalbitzer og Nationalmuseet. Det var en konflikt, som brød ud, da Thalbitzer omkring 1910 blev betroet arbejdet med at få ud- givet en beskrivelse af den samling, som Gustav Holm havde bragt med sig hjem fra Østgrønland i 1884. Den senere leder af Etnografisk Sam- ling på Nationalmuseet, Thomas Thomsen, havde tidligere fået betroet dette arbejde, men da han ikke fik gjort noget ved sagen, blev det besluttet at Thalbitzer i stedet skulle udgive værket. Dette gav anledning til et fjendskab, hvis lige hverken før eller siden er set indenfor dansk etnografisk forskning. Denne strid arvedes af henholdsvis Svend Frederiksen og Kaj Birket-Smith. Disse to personer tålte ikke hinanden, og det blev værst for Svend Frederiksen, som i 1948 måtte emigrere med sin fa- milie til USA. I USA var Svend Frederiksen tilknyt- tet Georgetown University og The Ca- tholic University of America, ved sidst- nævnte som professor i eskimologi. Fra 1957 til 1965 gennemførte Svend Frede- riksen ikke mindre end 8 større en- mands-feltarbejder. Disse ekspeditioner bragte ham til såvel Alaska og Canada som til alle tre dele af Grønland. I sin autobiografi skriver Svend Frederiksen: Mit liv har ikke været uden dramatik. Dette har jeg, som man kunne vente, oplevet på mange af mine feltarbejder gennem årene overalt i den eskimo- iske verden i Alaska, Canada og Grønland. Sultne ulve kunne fra en vis afstand følge min rejse, og da jeg altid rejser uden våben frembød et- hvert møde med en sulten isbjørn en vis fare (Frederiksen, 1966 [egen oversættelse, KGH]). Hvad Svend Frederiksen ikke skriver i sin autobiografi er, at han var skræksla- gen for skydevåben. Denne skræk skyld- tes, at Svend Frederiksen som ca. 13 årig var blevet skudt i benet af sin lillebror ved en vådeskudsulykke. Svend Frede- riksen levede resten aflivet med en kug- le i venstre lår. 33 [5] I de sidste ti år af sit liv rejste Svend Frederiksen meget. Han var næsten år- ligt i Europa, men først i 1961 - efter 30 år i udlandet - genså han endelig sit fødeland. Da Svend Frederiksen kom til Sisimiut udbrød han: »Nunaga!; Tassa paradisiga!« - »Mit land!; Dette er mit paradis!«. Svend Frederiksen var i 1961 også i Østgrønland, hvor han ville i kontakt med de ældste grønlændere, som endnu huskede noget om den gam- le tro. Svend Frederiksen kom bl. a. til Kuummiut. Til hans store overraskelse ville ingen i Kuummiut tale med ham, og han forlod kort efter Kuummiut med uforrettet sag. Svend Frederiksen fik aldrig at vide, hvorfor Kuummiut-erne som de eneste på alle hans ekspeditioner havde afvist ham, men der er endnu folk i Grønland, som husker episoden, og de har en for- klaring: Svend Frederiksen kom til Kuummiut sammen med kateketen. Ka- teketen ville hjælpe Svend Frederiksen, så han bad en ældre kvinde om at gå op til Klrale Andreassen's enke for at spørge om professor Svend Frederiksen måtte overnatte hos hende. Den ældre kvinde kendte ikke ordet professor, Pruffiisori, men derimod kend- te hun fra kirken ordet profet, pruffiiti. Disse to ord forvekslede hun, således at hun omtalte Svend Frederiksen som profet, men alle vidste jo, at profeter kun eksisterede i det gamle testamente, så denne Svend Frederiksen måtte være en falsk profet. Hurtigt rygtedes i hele Kuummiut, at der var kommet en falsk profet. Alle døre blev lukket. Døre uden lås blev surret med snor. Selvom Svend Frede- riksen tilbød 100 kr. for et interview, ville ingen lukke ham ind. Dette var årsagen til, at Svend Frederiksen måtte forlade Kuummiut tomhændet, og der- for huskes Svend Frederiksen endnu i dag af nogle i Grønland som »den falske profet«. Til trods for at Svend Frederiksen på sine ekspeditioner fik indsamlet en mas- se materiale, nåede han aldrig at få udgi- vet noget større værk. Svend Frederik- sen døde i Washington DC i 1967, kun to måneder efter hans ledsager gennem hele livet, Helene Sofie, var død af kræft. Sumptomatisk nok blev de eneste mindeord over Svend Frederiksen trykt i det grønlandske blad Kålatdtlit. Ordene var skrevet af Angmalortoq Olsen, der Den nybagte magister i Grønlandsk Sprog og Kul- tu£ SvencTFrederiksen var blot den anden, som kunne smykke sig med denne titel. Den første var F.rilc Holtved, som blev færdig i 1941 (København, 1945). 34 [6] er én af de personer, som har været tættest på Svend Frederiksen. Angma- lortoq Olsen karakteriserede Svend Fre- deriksen således: Han var en mand med sjældne evner og en enestående indsigt i sit fag. Han var en ener, som ingen kunne kon- kurrere med på lige fod. Han var me- get kantet, voldsom og udiplomatisk, når verden gik ham imod, hvad den oftest gjorde. Han var blidheden og elskeligheden selv i de pauser, som stormene gav ham. Han var aparte og blev selvfølgelig kanøflet (Olsen 1967,35). Efter Svend Frederiksen's død blev hans omfattende materiale spredt. Det har været meget vanskeligt at få et overblik over, hvad Svend Frederiksen har efter- ladt. Lad mig afslutningsvis blot give et par eksempler på, hvad Svend Frederik- sen's efterladte arkiv indeholder. Da jeg i 1992 var i USA, opdagede jeg blandt nogle billeder en berømt stregtegning, et portræt, af én af det moderne Grøn- lands banebrydere, missionæren, sprog- forskeren og seminarielæreren Samuel Kleinschmidt (1814-1886). Billedet har været forsvundet i mere end 50 år. Portrættet er tegnet af den danske maler Helmuth Dirckinck Holmfeldt (1835-1912), da han var på rundrejse i Grønland i 1885. Den almin- delige opfattelse har indtil nu været, at billedet siden var gået tabt ved en brand (Gad 1984,225). Portrættet af Klein- schmidt har stor historisk værdi, fordi der kun findes meget få billeder af Sa- muel Kleinschmidt, som var en meget Det nu genfundne portræt af Samuel Kleinschmidt fra 1885, som man troede var gået til ved en brand. Billedet befinder sig nu i USA. beskeden mand, der absolut ikke brød sig om at blive portrætteret. Samuel Kleinschmidt er mest kendt for i 1850-erne at have skabt det første standardiserede grønlandske skriftsy- stem. Hvad der er mindre kendt er, at Kleinschmidt også var fader til ideen om de grønlandske forstanderskaber, der blev etableret i 1860-erne. Forstan- derskaberne var den første spæde begyn- delse til grønlandsk selvstyre. Svend Frederiksen var en stor beun- drer af Samuel Kleinschmidt's indsigt i det grønlandske sprog, hvilket bl. a. førte til, at Svend Frederiksen i 1960- erne blandede sig i debatten om, hvor- vidt der skulle indføres et nyt grøn- 35 [7] landsk retskrivningssystem. På dette spørgsmål var Svend Frederiksen i klemme mellem sine store forbilleder, Samuel Kleinschmidt, som havde skabt den - nu - gamle retskrivning, og Wil- liam Thalbitzer, som allerede i begyn- delsen af dette århundrede havde argu- menteret for en enklere retskrivning. Svend Frederiksen var dog ikke i tvivl; intet kunne måle sig med Klein- schmidt's retskrivning. Både Samuel Kleinschmidt og Svend Frederiksen var født og opvokset i Grønland og begge talte grønlandsk som sit modersmål. De havde europæ- iske forældre, men de følte sig begge to som grønlændere. Alt i alt ikke så un- derligt at det forsvundne portræt af Sa- muel Kleinschmidt skulle dukke op i Svend Frederiksen's arkiv. I arkivet er der meget andet af inter- esse end det nu genfundne billede. Arki- vet rummer en række omfattende ma- nuskripter fra Svend Frederiksen's hånd, bl. a. to større upublicerede bog- manuskripter. Det ene bogmanuskript er fra 1961 og bærer titlen O/d Eskimo Reliefs as stated by Qimukseråq, vol. I. Svend Frederiksen indleverede manuskriptet til udgivelse hos Det Kongelige Danske Videnska- bernes Selskab. Lingvisten L. L. Ham- merich havde på forhånd godkendt ma- nuskriptet, men der skulle to bedømme- re til. Den anden blev Kaj Birket-Smith, og han afviste manuskriptet, som godt nok rostes for sin videnskabelige værdi, men som »ikke kan trykkes i den forelig- gende form« - som det udtrykkes i be- dømmelsen (KVDS 1962). De ændrin- ger, der blev foreslået, var ændringer, som Svend Frederiksen på forhånd hav- de afvist. Manuskriptet er aldrig blevet udgivet. Det andet større værk, som Svend Frederiksen har skrevet, er fra 1967. Manuskriptet har titlen Studies on the Psj- chomental Complex of tbe Eskimos, og kan ses som en fortsættelse af det første værk. Det andet værk var lige ved at bli- ve udgivet i 1967, kun Svend Frederik- sen's død forhindrede dette værk i at bli- ve publiceret. Jeg skal ikke her komme nærmere ind på en intellektuel diskussion af Svend Frederiksen's videnskabelige indsats, dette er et arbejde, som ligger forude. I første omgang er det min plan dels at udgive materiale fra Svend Frederik- sen's arkiv, dels at skrive en biografi om Svend Frederiksen. Der er endnu man- ge ubesvarede spørgsmål, derfor vil jeg meget gerne i kontakt med folk, som har kendt Svend Frederiksen enten person- ligt eller gennem omtale. Svend Frede- riksen vår éri eventyrlig person, og en biografi om Svend Frederiksen kan kun blive til en eventyrlig beretning om en usædvanlig ildsjæl indenfor dansk grøn- landsforskning. Bib/iqgraft Frederiksen, Svend, 1966. My Autobiography. Ca. 1956. Upubliceret. Gad, Finn, 1984. Grønland. Politikens Danmarks Historie. København 1984. Politikens Forlag. Kalåtdlit, 1945. Grønlandsk Magister. I: Kalåtdtlit. 7. arg. nr. 4-7. April-juli 1945. p. 17. (Findes også på grønlandsk). KVDS, 1962. L. L. Hammerich's og Kaj Birket- Smith's bedømmelse af Svend Frederiksen's ma- nuskript. Det Kongelige Danske Videnskaberns Arkiv. KDVS prot. nr. 1546-1962. Olsen, Angmalortoq, 1967. Helene Sofie og Svend Frederiksen. I: Peqatigit Kalåtdtlit. 25. arg. nr. 5. 1967. pp 33-35. (Findes også på grønlandsk). 36 [8]