[1] Nye erhvervsmuligheder l Grønland - i lyset af den teknologiske infrastruktur Af Jørgen Taagholt 10.-12. januar 1993 afholdt Nordic Arctic Research Forum (NARF) på Højgården, Slette Strand ved Fjer- ritslev i Nordjylland sit andet symposium. I år var emnet Substainable Development in the Arctic. På symposiet præsenterede Jørgen Taagholt et indlæg om den teknologiske udvikling i Grønland gennem de seneste årtier med fokus på nye erhvervsmuligheder i Grønland. Tidsskriftet Grønland har af forfatteren og NARF fået tilladelse til at bringe indlægget i dansk oversættelse. Gennem årtusinder har eskimoiske fol- kestammer levet en isoleret tilværelse i et harmonisk samspil med den omgi- vende barske natur. Den sparsomme be- folkning i de udstrakte landområder har gennem sin jagt og fangst ikke forstyrret den økologiske balance. Det er det, vi i dag kalder en bæredygtig udvikling - substainable development - temaet for denne konference. Befolkningen har ligesom fangstdyre- ne været nødt til at tilpasse sig de na- turskabte ændringer eller har måttet ud- vandre for at følge fangstdyrene, og mange er bukket under i kampen for li- vets opretholdelse under marginale livs- betingelser. Historien viser, at de leven- de ressourcer i et geografisk område som Grønland maksimalt kan bære en befolkning på mellem 10- og 15.000 mennesker. Med Hans Egedes virke i Grønland begyndte en langsom europæisk kulturel påvirkning, hvor den kristne kultur ikke kan acceptere den urgamle inuit- samfundskultur, der kræver, at når den ældre, den forældreløse eller den syge bliver for stor en belastning for samfun- det, så er det individets pligt at vælge døden for at sikre gruppens overlevelse. Samfundets eller fællesskabets interesser går forud for individets. Med Brundtland-rapporten VOR FÆLLES FREMTID, om substainable development, defineres en bæredygtig udvikling som en udvikling, der imøde- kommer behovet for de nuværende, uden derigennem at kompromittere ef- Jørgen Taagholt, født 1934, har siden 1959 be- skæftiget sig med geofysiske og teknologiske undersøgelser i relation til Grønland, i de se- nere år tillige med sikkerhedspolitiske og samfundsmæssige emner. Har siden 1967 været dansk videnskabelig forbindelsesofficer for Grønland, dvs. videnskabelig konsulent for danske og grønlandske myndigheder vedr. arktiske spørgsmål, og har gennem mere end 20 år været en flittig skribent til tidsskriftet Grønland. 53 [2] Torskens fremtrængen Styrelsens fiskerianlæg Fiskerihavn Torskens fremtrængen i Vestgrønland i opvarm- ningsperteden 1920'erne. (Kilde: Paul Marinus Hansen, Grønlandsbogen 1950). terfølgende generationers mulighed for at fa imødekommet deres behov. Med denne definition kan inuits årtusinde- lange udvikling i harmoni med naturen og baseret på naturens levende ressour- cer ikke betegnes som bæredygtig, da de levende arktiske ressourcer som nævnt ikke har kunnet imødekomme en sti- gende befolknings behov. Samfundsudviklingen efter II. Verdenskrig Op til II. Verdenskrig var Grønland stort set selvforsynende, med en økono- mi baseret på fangst, jagt og fiskeri sup- pleret med minedrift ved kryolitbrudet i Ivigtut og begrænset fåreavl. 54 Under II. Verdenskrig fik Grønland pludselig en strategisk placering på grund af den teknologiske udvikling. Der blev derfor oprettet flere flybaser, forsvarsanlæg til beskyttelse af kryolit- brudet ved Ivigtut samt en række me- teorologiske stationer. I Grønland vok- sede efter krigen et lokalt ønske om at åbne landet efter kolonitidens isola- tionspolitik og lade Grønland få glæde af den teknologiske udvikling, som Ver- denskrigen havde givet grønlænderne lejlighed til at følge på nært hold som tilskuere. (Taagholt 1980). De første 5 HF-radiostationer i Grønland blev etableret i 1924-26, men adskillige stationer blev oprettet under II. Verdenskrig af de dansk/grønland- ske myndigheder i Grønland med finan- ciel støtte fra USA på grund af behovet fojuneteorologiske meldinger (Taagholt 1976, p. 205). Den gunstige klimatolo- giske udvikling medførte store fiske- bestande i de grønlandske farvande, og soffi et led i 60'ernes udbygningspro- gram blev det traditionelle fangersam- fund i det tættest befolkede Sydvest- grønland gradvist omformet til et mo- derne fiskerisamfund, hvor kajak via kutter blev erstattet med trawler, og mo- derne fiskefabrikker blev etableret for produktion af dybfrosne fiskeprodukter af høj kvalitet til det internationale mar- ked. Industrialiseret fiskeri Det industrialiserede fiskeri og fiskein- dustrien blev den altbærende økonomi- ske aktivitet i efterkrigsårene i overens- stemmelse med bl. a. rapport fra Grøn- landsudvalget af 1960, normalt benævnt [3] Moderne fiskefabrik i Ilulissat/Jakobshavn. Foto: J. Taagholt, august 1979. G60. Resultatet af denne udvikling har været en total ændring af den grønland- ske erhvervsstruktur, og fiskeriet er og vil fortsat gennem en årrække være det økonomiske fundament for den grøn- landske økonomi. Grønland erfarer imidlertid i disse år, hvor sårbart sam- fundet er, når man alene er afhængig af en levende ressource som fisk. En så en- sidig erhvervsstruktur rejser en række problemer, ikke mindst i en situation, hvor fiskerierhvervet er afhængig af en række faktorer som det grønlandske samfund ikke eller kun i begrænset om- fang har indflydelse på. Det gælder såle- des internationale handelsaftaler og kvotaordninger samt klimavariationer, der totalt kan ændre grundlaget for er- hvervsfiskeriet. Torskefiskeriet er som eksempel blevet reduceret med ca. 80% fra 1989 til 1991. Årsagen hertil er, at 1984-85 årgangene, der dannede grund- lag for fiskeriet har forladt de grønland- 1992 ske farvande. (Nyhedsbrev nr. Lyck og Taagholt 1987). De levende ressourcer kan altså ikke dække den stadig stigende befolknings behov, så skal man stræbe mod en bære- dygtig udvikling, er det nødvendigt, at man ser på erhvervsmuligheder, der ikke hviler på områdets begrænsede le- vende ressourcer. I det følgende vil al- ternative erhvervsmuligheder blive søgt vurderet i lyset af den teknologiske og geopolitiske udvikling. Telestationer og vejrrapporter Bygge- og anlægsarbejder, øget indu- striel aktivitet og udbygning af infra- struktur betød også øget behov for indførelse af moderne telekommunika- tion. De meget høje driftsomkostninger for de bemandede radio- og vejrstatio- ner i øde områder i Grønland bevirke- de, at Danmark ikke havde mulighed for at opretholde den omfattende ma- 55 [4] nuelle tjeneste, hvilket medførte luk- ning af en række nordøstgrønlandske stationer i 70'erne. Da Danmark traktatsligt over for FN's World Meteorological Organiza- tion var forpligtet til at stille meteolo- giske data til rådighed for operationelle og videnskabelige brugere, tog Kom- missionen for Videnskabelige Undersø- gelser i Grønland i 1972 initiativ til iværksættelse af et projekt, hvor forskel- lige danske forskningsinstitutioner sam- arbejdede om udvikling og opstilling af automatiske meteorologiske stationer, så- kaldte UGO-stationer (Ubemandet Geo- fysisk Observatorium) (Taagholt 1977). Som et resultat af dette projekt blev der i perioden 1972-85 opstillet over 20 stationer, og i 1977 etableredes i samar- bejde med NASA den første satellit- transmission fra Grønland, idet man forsynede UGO-stationen på Station Nord med senderudstyr til overførsel af data via den i 1100 km's højde polarom- kredsende satellit NIMBUS 6. Baseret på de gode erfaringer blev andre UGO- stationef udstyret med satellittransmis- sionsudstyr med operationel anvendelse af satellitkommunikationssystemet AR- GOS, der arbejder som et RAMS system (Random Access Measuring System), hvor en databurst retransmitteres f. eks. hvert minut, og data modtages og re- transmitteres fra satellitten til jordsta- tionen, der blev etableret i Søndre Strømfjord/Kangerlussuaq. Fra 1979 blev UGO-stationer syd for 70° N tillige forsynet med transmissionsudstyr til overførsel af data via ESA's geosta- tionære METEOSAT, eller seneste ge- neration EUMETSAT. 56 Telekommunikation Samtidig med dette projekt arbejdede Grønlands Televæsen fra 1975 på opret- telse af en moderne analog radiokæde i Grønland, der sikrede pålidelig tele- kommunikation mellem de vestgrøn- landske byer og bygder (Bach og Taag- holt 1976, p. 159). I overvejelserne ind- gik undersøgelser af muligheden for anvendelse af knivsægdiffraktion, hvil- ket indebærer mulighed for længere strækninger samt for placering af relæ- stationer i dalbunden, men denne løs- ning er kun blevet anvendt mellem Am- mas_alik og Kungmiut i Østgrønland, mens den vestgrønlandske analoge kæde er baseret på »line of sight«, med place- ring af ubemandede relæstationer på de vestgrønlandske bjergtoppe. Fra 1978 har Grønlands Televæsen anvendt den geostationære kommunikationssatellit af typen INTELSAT til telekommuni- kation mellem Danmark og Grønland, og fra 1982 blev geostationær satellit- kommunikation taget i brug for at for- binde den vestgrønlandske UHF kæde med isolerede distrikter som Thule og Scoresbysund. Øde isolerede samfund, der før kun havde kontakt med omver- denen få gange om året, har i dag tele- fon, telefax og jævnlig flyforbindelse (Taagholt 1983 - A). Praktisk anvendelse af satellitter På grund af Grønlands store geografiske udstrækning anvendes satellitter i dag, foruden til rutinemæssig at forbinde den vestgrønlandske UHF-radiokæde med yderdistrikterne og Danmark, også til telemåling, der er blevet et vigtigt værk- tøj inden for en række videnskabelige og [5] En fangersøn fra Uummannaq ses her, efter skole- gang og uddannelse i Ålborg, ved kontrolbordet i opberedningsanlæget ved minen i Maarmorilik. Foto: J. Taagholt, august 1982. operationelle discipliner. På initiativ fra Kommissionen for Videnskabelige Un- dersøgelser i Grønland startede allerede i 1967 på Danmarks Tekniske Højskole et udviklingsprojekt vedr. radartekno- logi og digital billedbehandling. Mest kendt er i dag anvendelsen af digitale sa- tellitbilleder inden for meteorologien, men i fremtiden vil de i stigende grad blive anvendt inden for hydrologi (vandkraft) og oceanografi (klimaun- dersøgelser), geologi (mineraleftersøg- ning), og f. eks. til bestemmelse af græsningsmuligheder for får og rener i Grønland. I forbindelse med projekter- ne i Grønland er der på DTH udviklet nye flybårne radarsystemer klare til af- prøvning. Det muliggør optagelse af et radarbillede fra et 250 km2 stort areal med 2 m opløsning på blot 100 sek. Sådanne datamængder har det efterføl- gende taget timer at bearbejde i EDB- centre, men nyudviklet dansk udstyr gør samtidig præsentation af optagelserne i flyet mulig. Vel nok det hurtigste udstyr i verden (Taagholt 1993). Mineralske ressourcer Vor viden om mineralforekomster i Grønland kan føres tilbage til Hans Egedes tid omkring 1840, men produk- tionen har været beskeden. I slutningen af 1800-tallet blev brudt i alt ca. 7.000 ton grafit fra flere lokaliteter, og kobber blev brudt flere steder, f. eks. ved Frede- rik den VI.s kobbermine ved Julia- nehåb. I perioden 1936-40 og igen i 1960'erne blev fra Maarmorilik brudt marmor, anvendt til beklædning af ad- skillige bygninger (Nationalbanken) i Danmark. Større betydning har kryolit- produktionen ved Ivigtut haft, her blev i perioden 1856-1980 udskibet ca. 3,5 mio. tons kryolit. På øen Disko blev der i perioden 1924-72 udskibet ca. 600.000 tons kul og i perioden 1952-55 blev der brudt ca. 560.000 tons bly- og zinkmalm ved Mestersvig i Grønland (Bach og Taagholt 1976, s. 69). Den mineaktivitet der har haft størst betydning for den teknologiske og samfundsmæssige ud- vikling i Grønland i efterkrigsårene har utvivlsomt været bly- og zinkminen ved Maarmorilik. Grønlandsk kontorpersonale viste i Maarmorilik sig fuldt kvalificerede og rutinerede ved EDB anlæg, telex og telefon, beherskende såvel grønlandsk, dansk som engelsk. Foto: J. Taagholt, august 1982. 57 [6] Dette bjergværk i Maarmorilik er et eksempel på en succesfuld industriel ak- tivitet. I årene 1973-90 blev der produ- ceret 2,9 mio. tons zink- og blykoncen- trat. Minedriften har betydet et bidrag til den dansk/grønlandske økonomi på ca. 500 mio. kr. i udbytteskat og konces- sionsafgift. Mineselskabet Greenex A/S har i et betydeligt omfang formået at inddrage lokal arbejdskraft - op til 45% af arbejdsstyrken var således grønlænde- re. Som den første virksomhed i Grønland indførte selskabet ligeløn for samme arbejde, uanset om man var til- kaldt eller fra lokalsamfundet. Selskabet har haft stor betydning for lokal uddan- nelse inden for forskellige grene af bjergværksdrift og har haft stor indfly- delse på opbygningen af infrastrukturen i lokalområdet omkring Umanak. Efter at bly- og zinkforekomsten er udtømt ophørte mineaktiviteten i 1990. Nyop- dagede bly- og zinkforekomster nord for Maarmorilik giver i dag anledning til vurdering af muligheden for ny bjergværksaktivitet i området. Grønlands Geologiske Undersøgelse, der i dag hører under Energiministeriet, foretager den overordnede geologiske kortlægning af Grønland, hvilket er en forudsætning for prospekteringsfir- maernes mere detaillerede undersøgel- ser af konstaterede forekomsters lødig- hed, omfang og brydeværdighed. Det er i dag velkendt, at der i Grøn- land er forekomster af værdifulde mine- raler som f.eks. uran (hvor man alene ved Narsaq har kortlagt en forekomst, der teoretisk ville kunne levere uran til måske 50 års dansk elforbrug), guld (hvor forekomster i Østgrønland grun- 58 det lav lødighed ikke har kommerciel interesse i dag, men hvor nyopdaget fo- rekomst i Sydvestgrønland med langt højere lødighed i dag er genstand for nærmere undersøgelser) platin (der sammen med palladium er fundet sam- men med forekomsten af guld i Øst- grønland), molybdæn (hvor forekom- sten i Østgrønland ligger i et meget vanskelig tilgængeligt område), krom (hvor den begrænsede forekomst i Syd- vestgrønland dog er den største fore- komst inden for NATO's område), jern (hvor store forekomster ved Godthåbs- fjorden ikke i sig selv har kommerciel interesse, men hvor tænkt stålværk pla- ceret i Vestgrønland med udnyttelse af områdets uhyre store vandkraftpoten- tiale kombineret med grønlandske fore- komster af legeringsmaterialer som krom, molybdæn, wolfram m. fl., kunne danne grundlag for avanceret stålpro- duktion en gang ud i fremtiden), sølv, bly^ zink og sjældne jordarter som f. eks. niob, (der måske også kan finde anven- delse ved produktion af superledere). Herudover udfører store internationale olieselskaber i samarbejde med det dansk/grønlandske selskab nunaoil seismiske undersøgelser på kontinental- soklen i såvel Vest- som Østgrønland for at kortlægge geografiske områder der viser gunstige muligheder for poten- tielle forekomster af olie og naturgas. Vandkraft Under 20% af jordklodens vandkraftre- server udnyttes i dag, primært fordi de potentielle ressourcer befinder sig langt borte fra brugerne. Forundersøgelser i Grønland har påpeget muligheden for [7] Grønlands Hjemmestyre ønsker, at grønlandske firmaer i langt højere grad involveres i mineraleftersøgnin- gen. Derfor har for eksempel det canadiske mineralefterforskningsselskab Platinova etableret sig med et selvstændigt selskab PLATINOVA A/S i Nuuk. Foto: Mineralefterforskning i Kangerlussuaq, Østgrønland, J. Taagholt, september 1989. bygning af en række vandkraftværker, der ved forsigtig betragtning skulle kun- ne producere 12-15.000 GWh pr. år ved udnyttelse af afløbet for smeltevands- søer i fjeldterræn ved indlandsisens rand (GTO 1975). En sådan produktion sva- rer til ca. 50% af Danmarks nuværende forbrug. Mere end 80% af Grønland lig- ger over 2.000 m over havet. Kan man lede vandet fra de naturlige smelte- vandssøer på indlandsisen ud til fjeld- søerne i randområdet som reservoir for vandkraftproduktion, er potentialet mangedoblet (Taagholt 1989). De potentielle ressourcer i Grønland andrager ca. 1/1000 af de potentielle globale vandkraftressourcer, så erfarin- ger fra Grønland kan have stor interna- tional interesse. Globale miljøhensyn kan bevirke, at den industrialiserede verden i nær frem- tid vil introducere en miljøafgift på energiforbrug baseret på afbrænding af kul, olie og naturgas. En sådan miljøskat kan pludselig gøre vandkraftreserver i øde ubeboede områder økonomisk og miljømæssigt attraktive. Btiksej/ord vandkraftanlæg Det første større vandkraftanlæg i Grønland ved Buskefjord sydøst for Godthåb/Nuuk vil blive taget i brug i 1993. 59 [8] 1000 m 750 m SOOm 250 m POSEFJEIO xK /~\ _ rj\ y T. / 1 \K068EFJORO UNGSMED KOBBEFJORD KOBBEFJOBOOALEN / 'l _s^—f 1 1 /K ^ 1 ^ ------ _^_^-^ ... | 1 /! X , - - -r ,-, i ---- i ----- ! --- • V AMERAUK 572 Nuut 5659 5500 5123 5063 5000 4910 "^ 4665 4630 (500 4000 38« 3635 3500 3210 3lt» (jooo""™"1" Højspændingsledningen, der forbinder kraftværket ved Buksefjprd med Nuuk, gennemløber et meget varieret og vanskeligt terræn med store højdeforskelle og passage over to rjorde, med største frie spænd over AmeralJkfjorden på 5.376 m. (Kilde: Grønlands Energiforsyning). Grønlands Energiforsyning under Grønlands Hjemmestyre er bygherre for dette Grønlands hidtil største anlægsar- bejde. Efter international indbudt kon- kurrence er en totalentreprise omfatten- de anlægs- og driftkontrakt for første 15 års drift givet til Nuuk Kraft ANS, et consortium af norske firmaer (Kværner Brug A/S, EB Energi og EB Kfaftenge- neering) i samarbejde med det dansk/ grønlandske firma Atcon A/S. Entre- prenøren er forpligtet til at anvende 25% af anlægssummen til entrering og indkøb i Grønland (R. Andersen & M. Høgsted 1992). Reservoiret udgøres af den ca. 70 km2 store fjeldsø Kangerdluarssungup tasers- sua, hvis naturlige vandspejl ligger ca. 250 m over havet, hvor en 150 m lang og 15 m høj dæmning gi ver en maksimal faldhøjde på 261 m. En 56,5 km høj- spændingsledning med verdens længste spænd - 5.376 m - over Ameralik- fjorden, etableres af Bentomast A/S, der er et af Norges mest erfarne entre- prenørfirmaer inden for transmissions- ledninger og med speciel erfaring inden for store fjordspændvidder. Hermed får Nuuk området overskud på energi. Reservoiret jpå ca. 1,9 mia. m3 har en stor reservekapacitet, der rummer vand til mere end 5 års elproduktion, med nuværende installeret effekt på 2 stk. 15 MW Francisturbiner og 2 stk. 18 MVA generatorer, svarende til en årsproduk- tion på 185 GWh. Heraf vil 55 GWh blive afsat til lys og kraft i Nuuk- området. Størsteparten af resten anven- des til produktion af fjernvarme ved hjælp af elektrokedler. Financieringsmæssigt repræsenterer kraftværket ved Buksefjord en nyskabel- se. Mens anlægsarbejder hidtil har haft en ret traditionel financiering (offentlig dansk og grønlandsk, frem til 1985 ofte med tilskud fra EF's infrastrukturfond), er kraftværket financieret af Grønlands Hjemmestyre (200 mio. kr.), lån fra Nordisk Investeringsbank (400 mio. kr.) og internationale lån garanteret ved norsk Eksport-finans (450 mio. kr.). Industriel anvendelse afvandkraft I øjeblikket opføres som første indu- strielle aftager af elkraft en plastvarefa- brik i Nuuk, og resterende elproduktion vil, indtil andre industrielle aftagere melder sig, blive anvendt som afbryde- 60 [9] lig elvarme i det relativt nye oliefjern- varmeanlæg i Nuuk. Det har imidlertid interesse at få vurderet, hvorledes energi fra Buksefjord kraftværket kunne bidra- ge til energiforsyningen i andre byområ- der i Grønland. På grund af de store af- stande og de relativt små energimæng- der, der kan komme på tale, er overfør- sel som elektricitet ved højspændings- ledninger eller kabler ikke realisabelt. Grønlands Hjemmestyre har derfor ved Grønlands Energiforsyning iværksat et projekt for at undersøge mulighederne for energitransport via energibærende stof, som f. eks. flydende brint, amoniak eller bedre egnet materiale (Taagholt 1983 - B). En stor del af bly- og zinkkoncentra- tet fra Maarmorilik blev afskibet fra Grønland til Belgien eller Finland. Fra canadiske miner sejles i dag fortsat store mængder koncentrat til oparbejdning i Europa. Platinova A/S i Nuuk arbejder for tiden på at undersøge mulighederne for placering af et zink-raffinaderi ved Nuuk, hvorved fragtomkostninger Ca- nada-Europa reduceres, elektricitet fra Buksefjord kraftværket kan finde indu- striel udnyttelse, og beskæftigelse og økonomi i Grønland forbedres. Fra de arktiske canadiske zinkminer Polaris, Nanisivik og fra 1996 tillige fra Izok Lake vil årligt blive fragtet ca. 600.000 tons zinkkoncentrat fra arktisk Canada via Davis Strædet til raffinaderi i Europa med deraf følgende store trans- portomkostninger. Platinova A/S engagerer sig nu i son- dringer med canadiske mineselskaber. Man skønner, at et zink-raffinaderi ved Godthåbsfjorden med en produktions- kapacitet på 100.000 tons ren zink årligt vil kræve en investering på omkring 1.5 mia. kr. Efter de foreliggende planer kan kraftbehovet andrage ca. 400 GWh pr. år, hvilket vil stille krav om udbyg- ning af kraftværket ud over de planlagte udvidelsesmuligheder. Hvis de tekniske og økonomiske vurderinger resulterer i, at en produktion kan gøres rentabel, skønnes det muligt at skaffe den fornød- ne kapital. Foruden store anlægsarbej- der med deraf følgende beskæftigelse vil driften give permanent beskæftigelse til skønsmæssigt 350 personer. De foreløbige undersøgelser synes at vise at behovet for el-energi vil oversti- ge, selv hvad en udvidelse med 20 MW kan give. Man har derfor iværksat un- dersøgelser af mulighederne for ekstra vandtilførsel til reservoiret fra nærlig- gende sø højere i terræn, hvorefter der skulle være vand nok til i alt 70 MW in- stalleret effekt, svarende til en årspro- 61 [10] duktion på ca. 475-525 GWh. De nuvæ- rende tunneller til turbinerørene, selve kraftværkhallen, samt transmissionsled- ningen "vil kunne klare en sådan udvi- delse, men nye ekstra 2x20 MW turbi- ner, generatorer og tunnel til den højere liggende sø vil skønsmæssigt komme til at koste ca. 400 mio. kr. Udbygning af telenettet Den voldsomme udbygning af Grøn- land medfører naturlige behov for øget telekommunikation. Da de grønlandske byers interne telefonnet via UHF-ra- diokæden blev forbundet, blev telefon- og telefaxforbindelser taget i daglig brug af såvel erhvervsliv, administration som af private. Grønland er nok det første landområde i verden, hvor telefax blev en del af hverdagen for den private kommunikation mellem familiemed- lemmer. Samtidig opstod behov for overførsel af store datamængder vedr. f. eks. meteorologiske og oceanografiske forhold samt digitale satellitbilleder til brug for operative tjenester som far- vandsovervågning, fiskeriinspektion og istjeneste. De fortsat øgede krav til UHF-kædens kapacitet og kvalitet har medført behov for implementering af en digital radiokæde til afløsning af den analoge. I 1991 underskrev Grønlands Hjem- mestyre kontrakter vedr. leverancer til den nye radiokæde, hvor Siemens Dan- mark leverer radiomateriel til 8 GHz båndet, firmaet ANDREW leverer an- tennerne og Jysk Telefon leverer over- vågningsudstyr. Projektet er opdelt i 5 faser, hvor første fase omfattende stræk- ningen Nuuk-Paamiut er afsluttet i 62 1992. I de kommende år arbejder man sig gradvist sydpå såvel som nordover, idet hele strækningen fra Frederiksdal til Uumanaq påregnes færdiggjort i 1996. Radiokæden vil hermed være bragt op på et niveau, der kan tilfreds- stille også morgendagens brugere. Erhvervsmuligheder indenfor EDB-branchen EDB anvendes i stigende grad inden for flere og flere områder. Med Grønlands moderne telekommunikationssystemer kan f. eks. banker i Grønland være di- rekte koblet til tilsvarende dataanlæg i Danmark, hvilket gør økonomiske transaktioner både hurtigere og sikrere. Inden for mange områder bearbejdes store datamængder i dag på EDB-anlæg, det gælder f. eks. inden for offentlig for- valtning, energiforsyning, handel osv. Inden for bygge og anlæg kan bereg- ninger, arbejdstegninger, -beskrivelser m. m. overføres via sammenkoblede EDB-anlæg. Imidlertid foreligger store mængder af historiske data vedr. f. eks. økonomisk statestik, fiskefangst, meteo- rologi osv. blot få år tilbage kun til ta- belform ikke indlæst klar til bearbejd- ning på computer. Erfaringer har vist, at grønlandske telegrafister var meget hurtige og samvittighedsfulde i deres ar- bejde med morsenøglen, et arbejde der nu helt er erstattet af moderne fjernskri- ver eller telefax. Baseret på disse gode erfaringer skulle det være muligt i Grønland med blot små investeringer at opbygge firmaer med det rette faglige miljø, der påtager sig at indtaste data in- den for forskellige fagområder på EDB- anlæg. Der er f. eks. i relation til studier il. [11] af klimaudviklingen behov for at få ind- tastet 100 års meteorologiske data. Med den nuværende infrastuktur i Grønland kunne sådanne firmaer for små investe- ringer i hvert fald for en årrække være med til at øge beskæftigelsen. Samfundsudviklingen I løbet af en enkelt generation - ca. 30 år - har det grønlandske samfund såle- des ændret sig fra et økologisk set meget højt udviklet specialiseret fangersam- fund til et - teknologisk set - avanceret industrisamfund med anvendelse af da- gens - ja endog fremtidens teknologi. Som koriosum kan nævnes at første of- fentlige TV-transmission i Danmark fandt sted i Narsarsuaq, og at Danmarks højeste bygningsværk er det 400 m høje antennetårn på Thule AB. Internationa- le militære og industrielle interesser har sat deres præg på udviklingen, der på mange måder har været til gavn for det grønlandske samfund. Bedre boligfor- hold har medvirket til udryddelse af tu- berkulose, og gennemsnitslevealderen er øget betydeligt. I de seneste år har ydre forhold haft afgørende betydning for Grønland. La- vere havtemperaturer betyder langt færre fisk, århundred gammel mineakti- vitet er helt ophørt, efter at de kendte forekomster er udtømt, og de geopoliti- ske forhold har bevirket aftagende mi- litærinteresse med deraf følgende ophør af militærets medvirken til drift af infra- strukturen. Grønland står derfor i en økonomisk og beskæftigelsesmæssigt meget vanskelig situation (Morits An- dersen & Taagholt 1993). Det dramatiske grønlandske terræn giver fjeld- vandreren mange store naturoplevelser. Foto: J. Taagholt 1962. Turisme Grønland har et enestående aktiv i den betagende dramatiske natur. Mange har det fejlagtige billede af Grønland som en sne- og isødemark. Det sandfærdige billede er blomsterrige frodige græsgan- ge for får, rener og moskusokser. Alpint bjergterræn, hvor stejle gletschere spyr isbjerge ud i fjordene. Grønlands Hjem- mestyre er bevidst om, at man interna- tionalt står over for et skifte i turist- interesser. Turister er i stigende grad trætte af overfyldte veje, byer og bade- strande samt den stigende forurening. Mange vil i dage foretrække en fjeldvan- drings udfordringer i nær kontakt med en øde, betagende natur, dens blomster og klare rene luft samt en sigtbarhed, der rækker mere end 100 km. Massetu- risme kan de grønlandske udsteder næppe bære, men når det nordatlantiske flyrutenet i fremtiden ikke stopper i Grønland men forbindes effektivt med Canada og USA, bliver der mulighed for »stop over« turisme, som i dag udnyttes i rigt mål i Island, således at passagerer på vej mellem Nordamerika og Europa uden ekstra rejseudgift kan tage nogle 63 [12] dages ophold i Grønland. For at frem- me turismen i Grønland har Grønlands Hjemmestyre i 1992 oprettet »Green- land Turism« et 100% Hjemmestyret ejet firma, der har som mp.1 at øge antallet af turister! Grønland. Således vil man om- kring år 2005 kunne nå op på 35.000 tu- rister årligt. Fremtidsperspektiver Men naturressourcerne byder også på andre store muligheder. Gennem øget prospektering er der mulighed for fund af nye brydeværdige mineralforekom- ster, der kan danne baggrund for genop- tagning af mineaktivitet samt udnyttelse af eventuelle olie og naturgasforekom- ster. Det er velkendt, at der i Grønland er forekomster af værdifulde mineraler som f. eks. uran, guld, sølv, platin, mo- lybdæn, krom, bly, zink og sjældne jord- arter som f. eks. niob. Problemet er imidlertid at finde de rette brydeværdige forekomster. Grundet det høje omkost- ningsniveau i Grønland skal en fore- komst helst omfatte sjældne eller ædle mineraler, være meget stor med en høj lødighed set i forhold til tilsvarende ak- tiviteter andre steder på jorden. For at fremme interessen for minedrift har Grønlands Hjemmestyre i 1991 vedtaget en ny minelovgivning, der i højere grad sikrer prospekteringsfirmaernes rettig- heder og fastlægger vilkår, betingelser og krav i forbindelse med råstofudvin- ding. Det grønlandske samfund ønsker i stigende grad at medinddrages i efter- forskning og dertil knyttet serviceakti- vitet. Store potentielle vandkraftreser- ver danner baggrund for vurdering af de tekniske og økonomiske muligheder for produktion af aluminium, kunstgød- ning, energibærende stoffer, placering af smelteværker for metalforædling eller anden udnyttelse af Grønlands råstoffer og vedvarende energikilder med anven- delse af morgendagens teknologi for at undgå utilsigtede skadelige miljøpåvirk- nidger. Iværksættelse af sådanne projekter kræver store investeringer. Selvom Grønland i 1985 har valg at træde ud af det europæiske, økonomiske fællesskab, kan overordnede geopolitiske interesser fremme udnyttelsen af arktiske vedva- rende energikilder af globale miljøhen- syn og dermed være med til at fremme en nødvendig industriel udvikling i Grønland. Referencer Raae Andersen & Mogens Høgsted, 1992: Vand- kraftværk i Nuuk, Byggeindustrien nr. 7. Morits Andersen & Taagholt 1993: Geopolitical de- velopments and their significance for Greenland and the circumpolar Arctic Area. NARF 1993. Bach & Taagholt 1976: Udviklingstendenser for Grønland. GTO, 1975: Lokalisering af vandkraftressourcer på Grønlands vestkyst. Lyck and Taagholt, 1987: Greenland today - Econo- my and Resources. ARCTIC, Calgary, Vol. 40, No. l, March 1987 p. 50-59. Nyhedsbrev nr. 7,1992, Økonomidirektoratet, Grøn- lands Hjemmestyre. Taagholt 1977: Problemer omkring de grønlandske vejrstationer, GRØNLAND nr. 6,1977. Taagholt, 1980: Greenland and the Future. Environ- mental Conservation, Vol. 7, No. 4, p. 295-299. Taagholt 1983-A: Geofysiske forholds betydning for radiokommunikation og radionavigation, Natu- rens Verden 9,193-216,1983. Taagholt, 1983-B: Grønlands Ressourcer, Futuribler- ne, årgang 1983 s. 121-165. Taagholt 1989: Future industrial development in the Arctic. Mining in the Arctic, p. 33-42. Taagholt 1993: Radarteknologi og Digital Billedbe- handling. Naturens Verden. Februar 1993. 64 [13]