[1] Børn, ferier og lærdom - kultur- og samfundsforskning i Grønland Af Hans Christian Gulløv Det har ikke været sædvane at gøre sta- tus over den vidtfavnende forskning i Grønland, som i tidens løb er offent- liggjort i mangfoldige tidsskrifter med flagskibet Meddelelser om Grønland i front. Den aktuelle anledning er imid- lertid, at de grønlandske forskningsin- stitutioner, Ilisimatusarfik (Grønlands Universitet) og Nunatta Katersugaasi- via Allagaateqarfialu (Grønlands Natio- nalmuseum & Arkiv) for første gang har udsendt et årsskrift om den kultur- og samfundsforskning, der finder sted i landet i øjeblikket. Indholdet er ifølge sagens natur be- grænset til de emner, som beskæftiger de ansatte og tilknyttede forskere ved disse institutioner. En anmeldelse af årsskrif- tet bliver bragt andetsteds (Gulløv 1993). Emnerne spænder i tid over alle de årtusinder, hvor mennesket har sat sine spor i landet og omfatter arkæolo- giske undersøgelser, kolonitidens øko- nomi og menneskesyn, kolonialisme og social nedgang, litteratur, og sidst men ikke mindst skolen og det grønlandske sprog i dag. Dette skulle med landsstyre- medlemmet for kultur, uddannelse og forskning, Marianne Jensens forord være »til inspiration for såvel grønland- ske studerende som andre forskere«, hvilket bestemt ikke er for meget at ønske. Med overskriften præsenteres nogle nøgleord, der optræder i årsskriftet og samtidig giver associationer til den em- nekreds, som optager den grønlandske forskningsverden. Ferien er erstattet af andre pædagogiske hjælpemidler. Grønlands arkæologi De ældste kulturer i landet blev påvist og beskrevet for 40 år siden (Meldgaard 1952; Larsen & Meldgaard 1958), og grundlæggeren af Grønlands arkæologi, H.C.Gulløv, født 1946, er uddannet i arkæolo- gi, etnografi og geografi ved Københavns Universitet. Har været knyttet til National- museet og Grønlands Landsmuseum. Er fag- redaktør af Meddelelser om Grønland og har tidligere skrevet en lang række artikler til tidsskriftet Grønland. Arbejder for øjeblikket som Dansk Polarcenters seniorforsker med tilknytning til Nationalmuseets Etnografiske Samling. 65 [2] Ilisimatusarfik er indrettet i det tidligere tyske missionsanlæg Neu Herrnhut. Foto: H. C. Gulløv 1988. Therkel Mathiassen, måtte dengang er- kende, at Thulekulturen ikke længere var ældst (Gulløv 1992). Udforskningen af disse palæoeskimoiske kulturer er si- den da blevet fortsat med arkæologiske feltundersøgelser næsten overalt i lan- det, og en stigende interesse for de ældste tider kan spores (jvf. Møbjerg, Grønnow & Schultz-Lorentzen 1988), men nu rejses der kritik af den fore- slåede opdeling af disse vedtagne kultur- perioder. Med en sammenligning af de palæo- eskimoiske kulturer i det nordøstligste Grønland og i Vestgrønland konstate- res, at der ikke er videnskabeligt grund- lag for den hidtil gældende opdeling af Grønlands forhistoriske kulturer (El- Ung 1992). Disse skal beskrives som udløbere af samme kulturelle kompleks, hvis udformninger i den nordlige og sydlige del af landet viser sig som regio- nale variationer bestemt af de eksiste- rende ressourcer. Henrik Elling beskri- ver Saqqaq og Independence I kulturer- ne som regionale udløbere af et prædor- set kompleks, der i Grønland kan date- res fra 2400 til 900 f.Kr. Herefter optræ- der Dorset og Independence II kulturer- ne som regionale udløbere af den cana- diske Dorsetkultur og findes begge i Grønland i perioden 600 til 450 f.Kr. Dorset kulturen findes dog endnu i landet omkring 1000 e. Kr. Kulturerne beskrives og diskuteres ud fra fælles- træk, der udgøres af C-14 dateringer, 66 [3] råstoffer, oldsagernes karakteristika og størrelser samt deres relative fordeling på pladserne, inventaret, og til sidst bo- ligtyperne. Det er yderst tankevækken- de, at forfatteren med enkle argumenter på denne måde piller de basale forud- sætninger for beskrivelsen af de palæo- eskimoiske kulturer fra hinanden. »Den palæoeskimoiske faglitteratur mangler i høj grad en sådan debat, og når Grønlands forhistorie præsenteres sam- let, synes det mere at være som en sam- menstykning af teorier om de enkelte landsdele end som en samlet afstemt tese« (s. 51). Der er med dette indsigts- fulde bidrag lagt op til en faglig diskus- sion, som også inddrager arkæologien i Canada. Udforskningen af Grønlands middel- alderlige, europæiske samfund med de manglende skriftlige kilder har fundet sted siden kolonisationens start i 1721. Nordboarkæologien har som fagdisci- plin haft stor interesse, og de mange re- sultater fra udgravninger har i tidens løb øget vor viden om det halve årtusin- de med landbrug i Sydvestgrønland. Med samarbejdet mellem de grønland- ske og danske forskningsinstitutioner, dvs. de to landes nationale museer, sy- nes nye muligheder for en forøget ind- sigt at blive skabt. Nordboerne er også et anliggende for Grønlands kultur- forskning (Arneborg 1989). I en artikel i årsskriftet beskriver Claus Andreasen og Jette Arneborg (1992) det arkæologiske arbejde med af- dækningen af en nyopdaget nordbo- gård, der i århundreder har ligget begra- vet under et tykt lag sand i den sydøst- ligste egn af den gamle Vesterbygd. Arkæologiske undersøgelser finder sted i den korte arktiske sommer. Foto: H. C. Gulløv 1972. Resultatet af undersøgelserne var over- raskende og dokumenterede ifølge for- fatterne, at man formentlig stod overfor et af Vesterbygdens største gårdkom- plekser. C-14 dateringerne fortalte, at gården havde været i brug siden år 1000 og forladt af ukendte grunde - forfatter- ne foreslår, at brand kunne have forår- saget fraflytningen - hvorefter den er dækket af flyvesand i 1400 årene. Dyre- knoglerne viser, at beboerne har haft kvæg, får, geder, heste og hunde, og at de har fanget rensdyr, sneharer, sæler, hvalrosser, hvaler, gråænder, havørne og ryper. Den største oldsagsgruppe ud- gøres af kar og skåle af fedtsten. Mindst to forskellige, opretstående væve med tilhørende vævevægte dokumenterede 67 [4] -"J f • ~~.l-z~- -i^-- - —-fct- åSé-r«i»«r l« IMrt *f GfJA*«l* • . „ *•» ms» w*. »vcÅjeljJM Jutfftffelaer Hamt efter "teftuager o« •^'pjhnbdifar if GrMlmikK, »>nli| Ar«. . Fjelde » »:. 1». «i«.I.i.K. M. »«ap«»l . S?. kitt(ifgiHex. «8.*MititAK. 47. (ti- BnrMMMK. 4S.I*tw««MMii«it. 49. ariartorlli . II. l...™«ui«c«f inli (Sure u (Ule Milc.t). M. liin W. **r»4 nribo«. .. ui«c«f inli (Sure l! J««), n. K«,UUC ..»- (Bjorteulckt., F*r»l(jellfg e bcmvTMte Egae. V7. •Inc. MjK»!li<»(glt. M. k.i..'.r.il . M. pijlorlk . Imdnl. M.ifial.kf. »X •*(<»<»(»>««. «4.»»r. •ndt. U. «oj.»uk. M. k>U(>. (7. nualifU«. M. .4. (tn«h|TOi. M. ...Jli... M. Ulormk. W.iUtumerijiit. »t.TCU- teHHi. ». Krbnxik •!>!. »3. •iaum. ti. ilt. »p.« (tut. M. raUfUracrajt« . H. ranil .1.1. 07. rateriHoM imKfi((nrK. M. rjut«»f«k. M. KMK«mMt. 100. ilir(MX. 104. M»ern. 10B. ilit«« k.n«i,JI™. 10«. l».»«e~nil 107. .k.in«UM.«. l«. .i|.i»(.«rK. 10*. >»uwM. IIO.ninu»Iik. »11. nmiinaic. Ilt. «0|j»>h«t. 113. iliviile«. 114. .i«. ilB. .nl.™«l.{?) it. 117. »>Ki«ul. ll».Mrf«l. II*. toner. li. IM. i ii»;p«l».oK. 114. «ui|Un|iih. 1SB. ««r- . 1117. . x. 1S9. luvdluiåt. 130. ..liUniJk. 0.lwllii). 13«. OT»*.,«. 1S7. lUiuUut 1M. ikårimt. 13». MtU.ii»J>«» . 140. k»(ijlo« . 141. »Saiklt, 149. «W»«J|. 143- ..»i.rtll.jtjl. 144. tal- •>b»I«lt. 14S...f».<.™«.«. l«, .kill. |«ilto»uii>). l«. itfUnt. l W. nxerunniK. 14«. «iU*cir*«!t. UO. tmimU. Kl. htperuiurtikt. 181. u-iJU! , 193. •at«. FÆ«H B*.t.-ler. 184. ifdl«"*««* («§«*. B& Kofo.i). 1«H. t..f ™ ««• Ilt. » . 1(7. enul« Ml«. IWJ. - dlwx. 183. Pi>d>er Itekoede 189 jggjj|t.Jlg7. ntørxarnjiut. ' iR>!»>|g«. 171. »»•>«. Beliggenheden af Gåxden under Sandet i Vesterbygdens sydøstligste hjørne diskuteres af Andreasen og Ar- neborg med henvisning til det topografiske kildemateriale. Kleinschmidts kort fra 1860 spiller en interessant rolle i denne forbindelse. et væsentligt håndværk. Endvidere fandtes tenvægt, prene og nåle af ben, en skolæst, håndbor og hvæssesten. Landbrug, jagt og transport påvistes med fundet af bladet af en spade eller skovl, af pilespidser og af en slædemede. Blandt det personlige udstyr er en jern- kniv og to dobbeltkamme, mens en trægenstand beskrives som en ferie ud fra sammenligning med danske kalkma- lerier. Forfatterne bemærker til dette sidste fund, at der ikke er grund til at tro, at børnene i nordbobygderne blev dasket over fingrene med en ferie, når de var ulydige, og fundet er da også det eneste af sin art fra Grønland, hvilket gør tolkningen usikker men opsigtsvæk- kende (s. 39). Bygningstømmeret er be- 68 [5] varet i store mængder. »Det er imidler- tid klart, at bevaringsforholdene her er så gode, at der bydes på usædvanlige muligheder for nordboforskningen in- denfor snart sagt alle områder« (s. 43). Historiske undersøgelser Fra de arkæologiske artikler er der et metodisk spring til de efterfølgende bi- drag, hvor indholdet er bestemt af kil- der, som er direkte overleveret fra den grønlandske befolkning og de danske embedsmænd. I en artikel af Ole Mar- quardt (1992) beskrives befolkningens fordeling i det koloniserede Vestgrøn- land i den såkaldte Rinkske periode, dvs. 1850-1880. Ud fra den tilgængelige befolkningsstatistik diskuteres bydan- nelse og befolkningskoncentration ved at sammenligne med tilsvarende oplys- ninger fra Danmark. Resultatet bliver, at Grønland målt med international standard havde en relativ tæt koncen- tration af handelsstationer, kaldet fakto- rier, målt per 1000 indbyggere. Den økonomiske virkning af disse bebyggel- seskoncentrationer diskuteres herefter i relation til lokale markeder, hvis betyd- ning forfatteren gør opmærksom på. »Den grønlandske fangers produkter gik ikke bare til familiens egetforbrug og til verdensmarkedet (KGH), men også - i et omfang det ifølge sagens natur er uhyre vanskeligt at efterprøve - til den lønmodtagende lokalbefolkning, som ikke eller kun delvist var selvforsynende med de produkter, som KGH havde gjort til genstand for indhandling« (s. _. Dannelsen af lokale brædt-markeder og deres specielle økonomi er emnet for Ole Marquardts forskning. Foto: H. C. Gulløv 1985, 69 [6] 179). De grønlandske kolonibyer be- skrevet som »arktiske faktorier« er ind- ført som begreb af den tyske kulturgeo- graf Wilhelm Dege (1965) og benyttet af Heinz Israel i dennes afhandling om Brødremissionen i 1700-tallets Grøn- land (1969). Den grønlandske bydannel- se har med andre ord rødder langt tilba- ge i tiden, og det er Marquardts fortjene- ste at påpege værdien af dette genfundne kulturgeografiske begreb for forståelsen af økonomien i 1800-tallets kolonisam- fund. Den tidlige kolonitid er rammen om en gennemgang af europæernes syn på børn og opvækst i det grønlandske sam- fund (Thomsen 1992). Forfatterens hensigt er at vise, at det europæiske bon- desamfunds syn på børneopdragelse sammenholdt med det grønlandske fan- gersamfunds børneopdragelse havde meget til fælles. Det er imidlertid først med det borgerlige dannelsesideal, at forskellen bliver tydeHggjort. Dette illu- strerer forfatteren med righoldige cita- ter fra primærkilder, der sætter de to op- dragelsesformer i relief og viser, hvor- når den korte og oprindelige barndom, socialiseringen, erstattes af den lange barndom, borgerliggørelsen. Dette sker i takt med industrialiseringen og æn- dringerne i samfundet fra 1950erne, der langsomt har ført til fremkomsten af en lang barndom for alle. Forfatteren gør opmærksom på de to opdragelsesfor- mer: »Måden, personen skabes på, er imidlertid diskret og lidet iøjenfaldende. Denne form for indlæring kan kun alt for let overses af en observatør, der kommer fra en anden kultur, hvor bar- ne-indlæringen foregår under ritualise- Børn og opdragelse i de grønlandske samfund beskrives i Hanne Thomsens forskningsprojekt. Foto: H. C. Gulløv 1972. rede former for tugtning og discipline- ring med ris og ferie, eller gennem bru- gen af særlige institutionaliserede lege-situationer, hvor der afsættes 'den nødvendige tid til børnene', for at de kan lære særlige pædagogiske børne- lege« (s. 251). Forfatteren foreslår på baggrund af sit fremlagte materiale en interviewundersøgelse af familie, børn og barndom i 1960erne og 70erne til be- lysning af kontinuitet og forandring i< opdragelsesmønsteret i forskellige grøn- landske, kulturelle miljøer (s. 254), idet hun henviser til materiale fra bygderne, som betoner en forskel mellem europæ- isk og grønlandsk opdragelse (jvf. Lang- gård 1986). 70 [7] Litteratur og tradition Den grønlandske litteratur blomstrer som aldrig før, og har fået sin egen litte- raturhistorie (Berthelsen 1983). I to vægtige bidrag behandles Frederik Niel- sens tetralogi - Fari's stort anlagte værk i fire bind, der udkom i årene 1970 til 1988 - og Ole Brandts Qooqa fra 1971, der benyttes som platform for en ind- kredsning af »det grønlandske« i grøn- landsk litteratur. Karen Langgård (1992) skriver om te- tralogien, hvis sidste bind i dansk over- sættelse af Grønlands Forfatterforening blev indstillet til Nordisk Råds Littera- turpris 1992. Fari's litterære betydning opregnes med en smittende glæde ved læsningen, der bringer Juaakas fødsels- dagsartikel til 80 årsdagen frem i erin- dringen: »Når livet er så dejligt, vil jeg aldrig bytte det bort« (Lyberth 1985). Langgårds kritik baserer sig imidlertid på det faktum, at »den kultur, der gjorde sig gældende i den grønlandske elite i begyndelsen af dette århundrede var stærkt påvirket af det danske borger- skab, ikke mindst repræsenteret ved kir- kens mænd i Grønland« (s. 91). Det er således Fari's behandling af det histori- ske stof ud fra et ønske om at give sin samtid en opfattelse af dens rødder, der kritiseres for sin manglende konse- kvens, hvorved »resultatet ligner lidt henad patchwork« (s. 100). Men forfat- teren undlader dog ikke afslutningsvis at anbefale læsningen som en kilde til, hvad man har ment politisk i dette århundrede, og nyde hans sprog. Det er rigtigt, at Frederik Nielsens forfatter- skab rummer både drøm og virkelighed, og Juaaka beskriver dette med ordene: »Hvornår det er virkelighed eller drøm kan nogle gange være svært at skelne, og jeg tror, at Fari selv har svært ved det« (Lyberth 1985: 287). Drøm og virkelighed er også emnet for Kirsten Thisteds indkredsning af 'det grønlandske' i grønlandsk litteratur (1992). Hun gør indledningsvis op- mærksom på den fortsatte brug af litte- rære genfortællinger efter fortælletradi- tionen i den grønlandske litteratur og fortolker dette som et udtryk for, at gamle værdier og tradition fortsat be- står. Indførelsen af det moderne euro- pæiske »jeg« i litteraturen markerer overgangen til den frit komponerede fortælling (Goody 1977; Ong 1982). Mødet mellem den eskimoiske og krist- ne kultur, dvs. mellem det mundtlige og det skrevne, ligger ikke langt borte. Det- te er udgangspunktet for forfatterens lit- teraturteori, der præsenteres med gen- nemgangen af Ole Brandts Qooqa, der »blandt litteraturkyndige har rygte som et slemt stykke makværk« (s. 197). Men læst med kendskab til Brandts egne kil- der og samtid bliver Qooqa et eksempel på kombinationen af træk fra henholds- vis mundtlig og skriftlig tradition, og »alt det der i Qooqa umiddelbart frastø- der den litterært skolede læser er det der i manges øjne gør denne bog 'så rigtig grønlandsk'« (s. 221). Forfatterens frem- stilling af romanens 'handlingsspor', der som i opbygningen af en TV-serie genspejler sagnfortællingens form, er med til at klarlægge de kvaliteter, der gjorde Qooqa til et radio-hit. Den grøn- landske litteraturs 'anderledeshed' kan kun forstås ved at møde den på dens egne præmisser. Dette krav til litteratur- 71 [8] De isolerede bygdesamfund var længe indbegrebet af den oprindelige grønlandske kultur. Foto: H. C Gulløv 1975. forståelse fratager imidlertid ikke nye unge kunstnere retten til at fravælge »en 'oprindelighed', de ikke længere rigtig kan identificere sig med, og i unge debu- terende kunstneres tekster ses da også nye former og nye identifikationsmo- deller at spire frem« (s. 224). Den sociale uorden og kolonialisme Den tradition, der fremhæves positivt som et kulturelt særkende i den grøn- landske litteratur, bliver hos Finn Breinholt Larsen (1992) beskrevet som konfliktskabende. Emnet er voldsom død og social forandring i Scoresby- sund. Forfatteren gør opmærksom på faren ved at navngive sit studieområde, som derved mister eksemplets magt og bliver en bekræftelse af tingenes til- stand. Man må give ham ret men samti- dig være opmærksom på det alvorlige problem, som artiklen rejser, og som gælder for store dele af landet. Forfatte- ren forklarer årsagerne til vold med en model, som tager udgangspunkt i af- dækningen af de socio-kulturelle for- hojd., der er forudsætningerne for en se- nere kvantificering af datamængden. Pointen er, at det stærkt kønsdelte tradi- tionelle samfund med en ringe far-barn kontakt lægger vægt på en markering af maskulinitet, der kan kontrolleres. Op- brud i kønsrollemønseret som følge af en ændret social orden rokker ved den mandlige position med konflikter til følge. Agressiv adfærd bliver et middel 72 [9] Moderniseringen af det grønlandske samfund har ført til store ændringer for befolkningen. Foto: H. C. Gulløv 1985. til fortsat opretholdelse af mændenes sociale position, og kan styrkes ved ind- tagelse af alkohol. Med denne model håber forfatteren at kunne opnå indsigt i problemernes årsag eller, som han be- skedent udtrykker det, »at ægge til dis- kussion og modsigelse« (s. 145). Den viste voldsstatistik fra de grønlandske lægedistrikter placerer de store byer langt nede på listen, og den årlige selv- mordsrate i de grønlandske kommuner placerer yderdistrikterne øverst på li- sten uden dog at specificere forholdene for bygderne (s. 140). Forfatteren under- bygger dermed sin hypotese om årsager- ne til den menneskelige destruktion, der finder sted, når individet ikke længere har værdi i det samfund, som har givet det en funktion og moralsk bevidsthed. Der synes at være en sammenhæng mel- lem denne forståelse og de tidligste ana- lyser af selvmordets sociologi (Durk- heim 1897), som kom til samme konklu- sion. Den virkelighed, som beskrives ovenfor, er et resultat af Grønlands ko- loniale udvikling, der behandles af Robert Petersen (1992). Med en velud- viklet intuition fremlægges begrebet ko- lonialisme set fra en tidligere kolonise- ret. Forfatteren lægger vægt på at skelne mellem den fysiske magt og det koloni- serede menneskesind. Den økonomisk- politiske undertrykkelse gennem insti- tutioner og organisationer, som fører til en regulær kulturimperialisme og over- 73 [10] »Folk, der tror, at de er klogere end andre, er meget irriterende for dem, der er det.« Fotos: Keld Hansen 1967. formynderi, »er en del mere alvorlig end kolonimagternes« (s. 192). Den mang- lende forståelse og tilsidesættelse af den kulturelle virkelighed er per definition konfliktskabende. Kolonisatorer ved al- tid bedre, hvad der er godt for folket, og med de opnåede privilegier opstår beho- vet for at retfærdiggøre deres situation i landet; »og det er dette behov for retfær- diggørelse, der er interessant i denne forbindelse«, for den etniske grænse lig- ger nu i selve det grønlandske samfund, hvilket betyder, at man »ikke længere behøver fysiske kolonier for at være ko- lonialistisk« (s. 193-194). At flytte objek- tet for sin analyse ind i sit eget rum giver fremstillingen et yderst vedkommende perspektiv, som forfatteren selv kom- menterer med aforismen: »Folk, der tror, at de er klogere end andre, er meget irriterende for dem, der er det« (s. 192). Skole og sprog Hurtige holdningsændringer og en ud- præget mangel på empiri har ifølge Per Langjgard (1992) præget debatten om placeringen af det danske og grønland- ske sprog i Grønland. Han fremkom- mer med belæg for, at det grønlandske 74 sprog trives i skole og samfund. »I skole- barnets verden er der allerede nu meget lidt at bruge dansk til. Barnelivet kan udspilles næsten uden begrænsninger alene på grønlandsk. Og udviklingen går meget stærkt. Meget snart vil der være endog endnu mindre at bruge dansk til« (s. 126). Denne konstatering bygger bl. a. på en pilotundersøgelse af tendenser i det dansk-grønlandske sprogmøde blandt skolebørn i Nuuk, og forfatteren ønsker indledningsvis selv, at de fremsatte holdninger må læses kri- tisk. Men de fremsatte synspunkter om modermålsvisningen på bekostning af tidlig andetsprogsundervisning i dansk er dog meget gennemtænkte, og det fo- reslås i forlængelse heraf, at dansk- undervisningen kommer til at foregå på samme måde som fremmedsprogs- undervisningen i engelsk og fransk. For- fatteren sammenligner sine undersøgel- sermed den parallelle situation i Fin- land, hvor andetsprogsundervisningen i svensk uden for de svenskdominerede områder opfattes af både elever og lære- re som udpræget ressourcespild (Brunell 1990). Situationen i dagens Grønland ligner på dette punkt ifølge forfatteren den finske. Man kunne naturligvis have [11] interesse i at vide, om der i Grønland er gjort erfaringer med dansk som frem- medsprog i andre skoledistrikter; men dette må naturligt indgå i en test af for- fatterens hypotese, hvis elementer gen- findes i den danske debat om indvan- drerbørns modersmålsundervisning. Der er i al fald en synlig optimisme at spore i forfatterens håb om at fremti- dens sprogundervisning vil kunne op- fylde et vigtigt krav til indlæringen ved at være »instrumentelt og dermed i sig selv motiverende« (s. 128). Perspektiver Det ligger i sagens natur, at et så om- fangsrigt et emne som Grønlands kul- tur- og samfundsforskning må indehol- de en rigdom af oplysninger, der afspej- ler en bred vifte af metodiske tilgange til emnerne. Nærværende præsentation ta- ger ikke udgangspunkt i de anvendte forskningsdiscipliner men refererer de- res resultater. Fælles for de mange omtalte bidrag til Grønlands egen forskning er et utilslø- ret engagement, der vidner om en dyb indsigt i de præsenterede emner. Kontu- rerne aftegnes af en grønlandsk kulturel tradition, som er levende og bestem- mende for handling og kreativitet. Hvad der skal forstås ved konturerne af en tradition gælder også for samtalen, du skaber den selv og »kan ikke se den mens du er midt i den« (Bateson 1972: 32). Men læseren kan se den, og rektor Robert Petersen lover i sit forord til årsskriftet, at de præsenterede nyheder ikke siger »så meget om, hvad den næste årgang vil indeholde, bortset fra at spændvidden nok vil være den samme« (s. 9). Der er perspektiver i Grønlands kultur- og samfundsforskning, som stil- ler spørgsmål og giver svar i en pædago- gisk form uden at bruge ferie. »I skolebarnets verden er der allerede nu meget lidt at bruge dansk til,« skriver Per Langgaard om det danske og grønlandske sprog i Grønland. Foto: Mogens S. Koch. 75 [12] Grønlandsk kultur- og samfundsforskning 92 kan bestilles gennem alle bog- handlere i Danmark. Pris: 185 kr. incl. moms. Henvisninger Andreasen, Claus & Jette Arneborg, 1992. Gården under Sandet - nye nordboundersøgelser i Vester- bygden. - I: Ilisimatusarfik, s. 11-49. Arneborg, Jette, 1989. Nordboarkæolqgiens historie - og fremtid. - Tidsskriftet Grenland 1989, s. 121- 137. Bateson, Gregory, 1972. Metalogue: Why Do Things Have Outlines? -1: Steps to an Ecology o/Mind, s. 27- 32. - Ballantine Books, New York. Berthelsen, Christian, 1983. Grønlandsk litteratur. En kommenteret antologi. - Centrum, Viby. Brandt, Ole, 1971. Qpoqa. - Det grønlandske forlag, Nuuk. Brunel^ Viking, 1990. Matteus-effekter i modermåls- tillagnandet. -1: Kjell Herberts & Christer Laurén (red.), Flerspråkighet i och utanfår Norden. - Åbo Aka- demi Dege, Wilhelm, 1965. Die Westkiiste Grønlands. Be- vSlkerung, Wirtschaft und Siedlung im Struktur- wandel. - Deutsche Geograpbische flatter, bd. 50, hft. 1-2. - Bremen. Durkhelm, Emile, 1897. Le Suicide - etude de sociologis. - Alcan, Paris. Elling, Henrik, 1992. De palæoeskimoiske kulturer i Nordgrønland og Nordøstgrønland i relation til de vestgrønlandske. - I: Ilisimatusarfik, s. 50-69. Goody, Jack, 1977. "The Domestication oftbe Savage Mind. - Cambridge University Press. Gulløv, H. C., 1992. Udforskningen af Grønlands forhistorie - Therkel Mathiassens arktiske indsats i 100 året for hans fødsel. - Tidsskriftet Grønland 1992, s. 241-248. - 1993. Det grønlandske samfund og forskningen - status I et levende miljø. - tusaat/forskning i Granland 1/93J ; Ilisimatusarfik (udg.), 1992. Grønlandsk Kultur- og Sam- fundsforskning 92. - Ilisimatusarfik, Atuakkiorfik, Nuuk. Israel, Heinz, 1969. Kulturwandel grønlåndischer Eskimo im 18. Jahrhundert. - Abbandlungen utidBe- ricbte des Staatlicben Museums flir Volkerkunde Dresden 29. - Akademie Verlag, Berlin. Langgård, Karen, 1992. Frederik Nielsens tetralogi. - I: Ilisimatusarfik, s. 70-103. Langgård, Per, 1986. Modernization an Traditional Interpersonal Relations in a small Greenlandic Community: A Case Study from Southern Green- land. - Arctic Antbropology 23 (1-2): 299-314. - 1992. Grønlandsksproget - tosproget grønlandsksproget: nogle tendenser i det dansk- grønlandske sprogmøde blandt Nuuks skolebørn. -1: Hisimarusarfik, s. 104-128. Larsen, Finn Breinholt, 1992. Voldsom død og social forandring i Ittoqqortoormiit. - I: Ilisimatusarfik, s. 129-146. Larsen, Helge & Jørgen Meldgaard, 1958. Paleo- __Eskimp Cultujes in Disko Bugt, West Greenland. - Meddelelser om Grenland 161 (2). Lyberth, Karl Johan (Juaaka), 1985. »Når livet er så dejligt, vil jeg aldrig bytte det bort«. - Tidsskriftet Grmland 1985, s. 265-288. Maiquardt, Ole, 1992. Socio-økonomiske tilstande i Vestgrønland på Rinks tid: befolkningskoncentra- tion i kolonibyer og dannelse af lokale 'Brædtmar- keder'. - I: Ilisimatusarfik, s. 147-182. Meldgaard, Jørgen, 1952. A Paleo-Eskimo Culture in West Greenland. - American Antiquity 17 (3): 222- J230. Møbjerg, Tinna, Bjarne Grønnow & Helge Schultz- Xorentzen (red.), 1988. Palaoeskimoisk forskning i Grønland. Foredrag fra et symposium om de palæo- eskimoiske kulturer i Grønland, afholdt på Moesgård i marts 1987. Center for Nordatlantiske Studier, Aarhus Universitet. - Aarhus Universi- tetsforlag. Nielsen, Frederik, 1970. Ilissitassa nunassarsi (Landet er jeres). - Det grønlandske forlag, Nuuk. - 1982. Siulittuutip eqquunnera (Forudsigelsens opfyl- delse). - Det grønlandske forlag, Nuuk. - 1983. Inuiaat nutartikkat (Det fornyede folk). - Det grønlanclske; forlag, Nuuk. - 1988. Nunaga siunissat qanoq ippa? (Mit land - hvorhen går din fremtid?). - Det grønlandske for- lag, Nuuk. Qng, Walter J., 1982. Oralty and Literacy. The Technologi- - &ng »ftbe Word. - Methuen, London & New York. Petersen, Robert, 1992. Kolonialisme set fra en tidli- ,jgere koloniseret. - I: Ilisimatusarfik, s. 183-194. Tlxisted, Kirsten, 1992. Mundtlighed/skrift, en teore- tisk indkredsning af »det grønlandske« i grøn- landsk litteratur, - I: IHsimatusarfik, s. 195-226. Thomsen, Hanne, 1992. Om europæernes syn på børn samt børns opvækst i det grønlandske sam- fund i tiden omkring koloniseringen. - I: Ilisima- tusarfik, s. 227-258. 76 [13]