[1] Forudsætninger for et hjemmestyre Af Gedion Jeremiassen Danmark, Grønland og Færøerne er ikke ligeberettigede medlemmer i en forbundsstat. Vi er medlemmer af et Rigsfællesskab, hvor Danmark er det konstitutionelle moderland. Kalaallit Nunaat og Færøerne er de dele af rigs- fællesskabet, som af moderlandet har fået lov til at bestemme over deres egne forhold. Bestemmelsesretten hedder som bekendt et »Hjemmestyre«, Nam- minersorneruneq. Grønlands Hjemmestyre er indskræn- ket til differencen af, hvad Grønland kan give sine egne borgere contra vor økonomiske afhængighed af Danmark, der for tiden tæller 2,3 mia. kr. årligt. Ordet Hjemmestyre betyder, at man får beføjelser og penge (man ikke selv kan tilvejebringe) ... til at forvalte sig selv. Hjemmestyre betyder ikke selvstændig- hed. Introduktionen antyder, at mit emne omhandler: forudsætninger for et hjem- mestyre. Sagt med andre ord: afhængige folks ret til selvbestemmelse. Eller å propos året: forudsætninger for indfød- te folks ret til selvbestemmelse. Til dette emne er »året for oprindeli- ge folk« udgangspunktet, da et »hjem- mestyre« er et udslag af en afhængighed af et andet land eller en given majoritet. Til belysning er jo Grønlands stilling i Rigsfællesskabet som en økonomisk afhængig part velkendt. Det vil i denne sammenhæng selvføl- gelig være relevant at tage udgangs- punkt i ordet Indigenous-Year. - Altså ordet »indigenous«, på dansk kaldet i flæng: »indfødte folk«, »urbefolknin- ger«, »oprindelige folk« og »de første folk«, på grønlandsk »Nunap Inoqqaa- vi«s, indhold. I september 1991 var der i Nuuk en FN-konference, hvor eksperter fra al- verdens lande arbejdede for at udfærdige et udkast til oprindelige folks ret til selv- bestemmelse. Deres anbefalinger skulle herefter behandles i et af de store FN- organisationer, i daglig tale kaldet ECO- SOC (FN's verdenskommission for økonomiske og sociale forhold). Gedion Jeremiassen er født og opvokset i Sisi- miut. HF fra Grønlands Seminarium i 1982 og jurastuderende ved Københavns Universitet 1986-91. Fuldmægtig i Grønlands Hjemme- styres Danmarkskontor 1991-92 og fra 1993 ansat i Udenrigsministeriet. 119 [2] Et af FN-Nuuk-mødets væsentlige emner'var at definere, hvem der er en indigenous person, altså hvem der er en »oprindelig« person, en »urperson«. Spørgsmålet er meget relevant for os grønlændere. Det rammer følelser. Det rammer kernen af ] potentielt berørte personers identitetsfølelse, altså deres forståelse af hvilket folk, hvilken grup- pe de tilhører. Relevant er den jo specielt for de mange med dansk og grønlandsk her- komst, eller sagt efter amerikanske ter- mer: halvblods. Eller for den sags skyld dem, der biologisk er af europid afstam- ning, men dog føler sig grønlandske i den forstand, at de føler, at de hører til samfundet Kalaallit Nunaat. Efter en lang og følelsesladet diskus- sion og forsøg på at finde frem til diver- se objektive kriterier for tndigenous-begre- bet fandt man frem fil to kriterier. Det første er ud fra min tplkning det væsent- ligste, nemlig selvopfatteken som et indfødt folk, - at man føler, at man tilhø- rer et folk, - selvopfattelsen af at tilhøre et folk. I dette kriterium er der ingen biologiske, arvemæssige kriterier. Sagt i denne konsekvens kan du komme hvor- som-helst fra. Det afgørende er din egen opfattelse af, at du tilhører et folk. Det andet kriterium, som stadig er omtvistet, er at være helt eller delvist ef- terkommer af et folk, som levede i et gi- vet område, før området blev befolket af andre kulturer, som siden er blevet til, majoriteter. »Følelsen af at tilhøre et folk« er svær, endog umulig at sætte tal på. Nogenlun- de nemmere er definitionen »at være helt eller delvis efterkommer af et folk«, at sætte det i relief til en given omver- den. 250 mio, mennesker er i FN-regi klassificeret som oprindelige folk. Det svarer omtrent til USA's samlede be- folkning eller 4 procent af verdens sam- lede befolkning, fordelt på mere end 70 lande. Hvis man medregner grupper, som i realiteten kan falde ind under begrebet oprindelige folk i Afrika, og for den sags skyld de første folk i Færøerne, vil tallet stige til det dobbelte, nemlig omkring den halve milliard. Men at færingerne bliver fornærmede, når man kalder dem fqr^ oprindelige folk, er tankevækkende. Gad vide hvad der ligger i ordet indige- nous. Sikkert er det, at mange europæ- ere anser indigenous for et underfolk. Inoqqaat... de oprindelige folk i Ka- laallit Nunaat ca. 43.000 +A 8.000, ud- fra »følelsesparametret«, altså det der svarer til indbyggerne i Randers kom- mune. Tallene kan også suppleres således, at de oprindelige folk i Sverige og Brasi- lien svarer til mindre end een promille af kndenes samlede indbyggere. I USA ca. under en halv procent. Og i Grønland ... 90 procent. Videre, i Bolivia 66 procent og ende- lig i Peru 40 procent. Den samlede danske befolkning er som bekendt 5 millioner ... i Kina er der 86 millioner oprindelige folk. I In- dien 51 millioner... Ja, sådan kunne vi blive ved med at opremse tal, som er svære at forholde sig til. Men det korte af det lange er, at blandt jordens godt en halv milliard 120 [3] oprindelige folk er vi 43.000 +A 8.000, som føler os som »kalaallit«, som et en- kelt sandkorn i en ørken. Året »de oprindelige folks år« er ikke vedtaget som en resolut og uigennem- tænkt handling. Meningen bag dette er dødelig alvor for mange millioner men- nesker. Det er heller ikke for ingenting, af FN-mødet om de oprindelige folks menneskerettigheder og deres ret til selvbestemmelse over deres eget liv og livsførelse foregik i Kalaallit Nunaat i 1991. Det har undret mange, at de oprinde- lige folk i det amerikanske kontinent er så svage og så dårligt retligt beskyttede i forhold til det, vi har opnået i Kalaallit Nunaat. Især taget i betragtning, at in- dianerne i USA tæller 1,5 mio. og 326.000 i Canada. Vi tror, at indianerne er et samlet folk. En samlet kultur. De amerikanske westernfilm har givet os et billede af eet indiansk folk. Men sådan er virkeligheden langtfra. Canadas 326.000 indianere er fordelt på 577 stammer, der hver især er lige så forskel- lige på kultur, sædvaner og sprog, som danskerne er fra italienerne. I et land der er så stort som 6 tidszoner. I USA er de 1,5 mio. indianere og an- dre oprindelige folk fordelt på 266 stammer, og yderligere bare i Alaska er Inuit og indianerne fordelt på 216 sam- fund. Altså er de oprindelige folk i USA fordelt på folkeslag, der er lige så for- skellige som danskerne og franskmæn- dene, englænderne etc. etc. Hvis euro- pæerne hidtil har været stort set umu- lige til at samarbejde, hvordan i alver- den skulle de 577 indianske stammer så kunne samarbejde om at etablere et ho- mogent og velfungerende »hjemmesty- re«? Dog synes der at begynde at tegne sig et billede for en mulig »hjemmestyre«- ordning i den østlige del af Canada's enorme North-West Territories. N. W. T.'et er traditionelt beboet af De- ne-indianerne syd for trægrænsen og af Inuit i den nordlige og østlige del, som er betænkt til at blive det kommende NUNAVUT-territorie. N.W.T'et be- boes idag af 70.000 mennesker, hvoraf 80 % er indianere og inuit. Etableringen af NUNAVUT har end- nu lange udsigter. Såfremt alle folkeaf- stemninger i hele N.W.T., i det kom- mende NUNAVUT-territorie, føderal- regeringens godkendelse samt det cana- diske parlaments ratifikation falder på plads, vil NUNAVUT kunne etableres tidligst omkring årtusindskiftet. Kam- pen for etablering af NUNAVUT starte- de allerede tilbage i 1976, da Inuit Tape- risat of Canada vedtog at søge at få N.W.T'et delt. Baggrunden er for Grønland det nok så velkendte pro- blem, at Yellowknife er for langt væk og desuden er præget af forholdene i det sydlige N.W.T, der overvejende er be- folket af indianere, der overskyggede inuits ønsker og krav. I forbindelse med kampen om at eta- blere NUNAVUT synes Inuialuit i Hodson-flodens udmunding i det nord- vestlige Canada at være ofret. Inuialuit- regionen beboes af lh inuit, % indianere samt '/3 canadiere af europæisk her- komst. Områdets befolkningsmæssigt brogede sammensætning umuliggør en etablering af en »hjemmestyre«-ordning 121 [4] med brug af de vedtagne demokrati- ske spilleregler. Inuialuit synes at have de største egendefineringsproblemer blandt inuit i arktis. Påvirkningen og indflydelsen fra det eurocanadiske område har bevirket, at inuialuit totalt har mistet deres sprog. Sproget er jo en af de fundamentale elementer for følel- sen af et givet tilhørsforhold til et folk. Hvor meget den kommende hjemme- styreaftale er værd, er diskutabelt. Sammenligningsgrundlaget kunne være størrelsen af de likvide bloktil- skud, der er fastlagt ved forhandlinger. Grønland får 37.491,- kr. pr. person pr. år fra Danmark. NUNAVUT-aftalen gi- ver 11.899,- kr. pr. person til dækning af de tilsvarende udgifter, samfundet har til alt fra sundhedsvæsen, skole, uddan- nelse, administration etc. etc. Så 11.899,- kr., det er der ikke meget »hjemme- styre« i. Det væsentlige synes dog at være inu- its kamp for at opnå en følelse af at have medbestemmelsesret over eget land og liv. Samerne er en samlet kultur beståen- de af 60.000, dog med det væsentlige problem, at deres levevis kolliderer med en urbaniseret grænsedragning, således at samerne er fordelt med 4.000 i Fin- land, 17.000 i Norge og 17.000 i Sverige samt 2.000 i Ruslan^. Trods samernes liv i de 4 lande, hvor de afgjort er i min- dretal med et areal, der ikke er klart de- fineret, har de som inuit i det circumpo- lare område været relativt beskyttede mod kulturel kolonialisering af det bar- ske og for størstedelen af året ugæstfrie klima. Det, jeg indtil nu har gennemgået, vi- ser et tydeligt billede af, at konstitutio- nelle, kulturelle, demografiske og mate- rielle forhold er meget forskellige fra land til land og fra folkeslag til folke- slag. Dette indikerer, at vor hjemme- styreordning ikke er en universalløs- ning, der kan anvendes overalt. Grønlands, Færøernes og Ålandsøer- nes hjemmestyre, som er meget ens, har den fælles meget væsentlige karakter, at øernes oprindelige indbyggere er en ma- joritet, der kan gennemtrumfe egne krav og interesser igennem de spilleregler, deres »moderland« indikerer; nemlig demokratiet. Vi har således en hjemmestyreord- ning i Grønland, der politisk, juridisk og konstitutionelt giver os reel mulig- hed for at bestemme alle retningslinier for, hvordan vi vil føre vor hverdag ud i Kalaallit Nunaat. Oprindelige folk, som er i mindretal i et jgivet område, som eksempel på det amerikanske kontinent, har jo hermed selvsagt ingen mulighed for at gennem- trumfe egne interesser ad demokratisk vej. Beskyttelse af deres interesser og ret- tigheder kræver brug af andre instru- menter, der ikke altid forstås og respek- teres af landets majoritet. En gennemgang af Landstingets kompetence giver et tydeligt billede af den stort set totale selvbestemmelsesret, der forekommer i Grønland og Færøer- ne. Den rækker endog længere end Danmarks selvbestemmelsesret i kraft af de begrænsninger og hensyn, der påhviler Folketinget ved Danmarks pligter og ansvar ved EF-medlemska- bet. Af områder, som hjemmestyreord- ningen ikke indbefatter, er højhedsret- 122 [5] Motiv fra Cook-øerne. Foto: Leif Stubkjær. ten, justitsvæsenet og »udenrigskompe- tencen«. Den gennemgående holdning blandt politikerne og teoretikerne med grønlandsinteresser er, at Grønlands og Færøernes hjemmestyreordninger har nået deres grænser eller fuldkomne mål. Videre skridt igennem en eventuel overtagelse af justitsområdet eller uden- rigskompetencen vil således indebære en reel løsrivelse fra rigsfællesskabet med Danmark. Men kan det nu passe? Blandt de mange forskellige styrefor- mer, som praktiseres i verden, er det selvfølgelig umuligt at vise et samlet bil- lede af mulighederne. Der er imidlertid enkelte tilfælde, der er interessante som sammenligningsgrundlag for vort »fuld- komne« hjemmestyre. At man kan kom- me videre uden nødvendigvis at løsrive sig, er blevet bevist igennem New Zea- lands og Cook-øernes rigsfællesskab. Cook-øernes »hjemmestyre-ordning« er meget lig den, vi kender i Grønland. Dog med visse interessante udvidede beføjelser til »hjemmestyreregeringen« i Cook-øerne, der er et nærmere studium værd. Stillehavsøerne, Cook-øerne der be- står af 15 øer, har en hjemmeboende be- folkning på knap 20.000, hvoraf de re- sterende 17.000 er bosiddende i New Zealand. Kulturelt relevant, da Cook- øernes befolkning er maorier af samme kultur og race som den oprindelige be- folkning i New Zealand. Et kort historisk rids viser, at Cook- øerne var britiske kolonier fra 1888 til 1909, hvorefter styrelsen blev overført til New Zealand. Som velkendt for Grønland var Cook-øerne et »amt« i pe- rioden 1946 til 1964. Siden 1964 har øer- ne haft fuldt selvstyre. Trods det indgik Cook-øerne en associeringsaftale med 123 [6] New Zealand i 1965, der til dels bunder i deres fælles kulturelle baggrund med maorierne i New Zealand. Den lovgivende myndighedssam- mensætning er stort set identisk med Grønlands. Den dømmende myndighed varetages suverænt af øernes Land- Courts og en High Court, der svarer næsten til vort kreds- og landsretssy- stem. Forskellen, som er nok så væsent- lig, er, at justitsvæsenet er et Cook-øer^ anliggende. High-Courts afgørelser kan appelleres til New Zealands Højesteret, men det er Cook-øernes højesteretspræ- sident, der sammensætter det New Zea- landske højesteretspanel, som skal dømme i Cook-øer-sager. I praksis varetager Cook-øerne deres udenrigspolitiske beføjelser helt selv- stændigt. Konkret bekræftelse fremgår af, at øerne er selvstændige medlemmer af en række FN-organer, såsom FN's landbrugs- og fødevareorganisation (FAOj, ICAO, FN's uddannelses-, vi- denskabelige og kulturelle organisation (UNESCO), FN's verdens sundhedsor- ganisatlon (WHO) samt Havretskon- ventiohen etc. etc. CooJk-øerne har derudover selvstæn- digt indgåede traktater med bl. a. Au- stralien, Frankrig, Syd-Korea, USA og New Zealand. Af storpolitiske forhold, som har ma- nifesteret og understreget Cook-øernes udenrigspolitiske selvstændighed, kan bl. a. nævnes Cook-øernes forbliven som notedlem af Sydhavets udgave af NATO, ANZUS, da New Zealand meldte sig ud i 1987. Mulighederne synes ikke at være udtømte for os, der bor i isolerede øsam- fund, og som oprindelige folk udgør flertallet i eget land. Om det er held eller forfædrenes klogskab vi høster af, er en tanke værd. Jeg tror, at vore forfædre »kalaallit flygtede fra det amerikanske kontinent for tusind år siden, da deres angakkut ved et. forsyn fortalte dem, at de ville blive, en af verdens mest undertrykte minoritetsgrupper, der trods alt i dag tæller '/2 mia. mennesker. Tilmed værst af^lt, at de ville blive en minoritet i de- res eget land, hvis de ikke flygtede til det smukke land højt mod nord, vor arv, vore børns kommende land, Kalaallit Nunaat. Her 1000 år efter de sidste inuit- indvandreres bosættelse i Kalaallit Nu- naat har deres unge efterkommere, som tilhører den materielle elite blandt ver- dens samlede oprindelige folk, svært ved at forholde sig til at være en urbe- folkning. Kilder: GÅIA - Atlas over de første folk. Julian Burger i samarbejde med kampagnegrupper og indfødte folk. Mellemfolkeligt Samvirke. T. Barrett, Director, Kaupapa Maori Unit, Ministry oFExternarRelations and Tråde, Willington (New fealand). Lektor JrxederikHarhoff, Københavns Universitet. ILO-Konventionen. Grønlands Hjemmestyre, Danmarkskontoret. NtJNAVUT, Final-aggreement between the Inuit og The Nunavut Settlement Area and Her Majesty in Right of Canada. 124[7]