[1] Pooqs vise Af Chr. Berthelsen Grønlænderen Pooq er en kendt skik- kelse fra Grønlands tidligste kolonihi- storie. Om ham har personalhistorike- ren Louis Bobé fortalt udførligt i Det grønlandske Selskabs Aarsskrift 1927.l Historien går i korthed ud på, at Pooq og en anden grønlænder, Qiperoq, som repræsentanter for den nye kolonis be- boere besøgte København via Bergen i efteråret 1724. Deres særprægede ud- seende og deres klædedragt var genstand for stor nysgerrighed. De fik lejlighed til at demonstrere deres færdigheder i at vende rundt i kajak og i at bruge fangst- redskaberne - først for hoffet ved Es- rum Sø og senere i kanalerne i Køben- havn, hvilket blev et stort tilløbsstykke. Pooqs og Qiperoqs besøg blev tilrette- lagt som en reklame for den nystartede handels- og missionsvirksomhed i Grønland. Efter besøget i København vendte de to grønlændere tilbage til Bergen, hvor Qiperoq, som længtes stærkt hjem, døde. Pooq vendte tilbage til Grønland i 1725. - For fuldstændig- hedens skyld skal det her blot nævnes, at Pooq nogle år senere igen besøgte København - denne gang med flere led- Qiperoq og Pooq, malet i Norge af Bernhard Grodt Schilling 1724. sagere. Dette besøg endte tragisk, idet Pooq og flere af hans landsmænd blev smittet af kopper og døde. Da Pooq vendte tilbage til Grønland fra det første vellykkede besøg i Køben- havn, havde han uendelig meget at fortælle sine landsmænd om sine mange oplevelser - om rejsen over det store hav, om besøget hos den store konge, om de høje huse og meget andet. Alt dette ved vi gennem en dialog mellem Pooq og hans landsmænd, som Poul Egede havde forfattet.2 Den samme dia- log kendtes også fra de allerførste tryk på det nye trykkeri, som H. J. Rink eta- blerede i Godthåb i 1857.3 Chr. Berthelsen, født 1916, har været ansat ved det grønlandske skolevæsen, sidst som skole- direktør for Grønland indtil 1972. Ekstern lektor ved Københavns Universitet i vest- grønlandsk sprog og litteratur indtil 1986. Har skrevet artikler om skole og uddannelse og udgivet flere lærebøger og bøger vedr. grøn- landsk litteratur. Og endelig var Chr. Berthel- sen i en årrække formand for Det grønlandske Selskabs bestyrelse. 253 [2] At Pooq også havde fortalt sine ople- velser i versform, har både PoulEgede og Hans Egede nævnt. Hans Egede beretter den 25. april 1726 i sin »Relation angående den grøn- landske missions begyndelse og fortsæt- telse« om en trommestrid, som han har overværet, og han slutter: »Derefter loed vores Poek høre sine Viser, som han havde gjort om sin Rejse, og hvad synderligt han havde set i vort Land; Hvilket allesammen admirerede og ro- sede.« - Den ovenfor nævnte Louis Bobé omtaler også Pooqs beretning i vers- form om turen til Danmark: »Opholdet i Danmark havde endog gjort Poek til Digter, idet han forfattede en poetisk Beretning om sin Rejse og sit Ophold herhjemme, som Egede med Stolthed indsendte i Originalsproget og med Oversættelse til Kongen.« Pooqs beretning i dialogform, der er nævnt i det foregående, er trykt både på grønlandsk og på dansk og er således velkendt af folk i Grønland og blandt danskere - såvel i Grønland som i Dan- mark -, der interesserer sig for Grøn- lands ældste kolonihistorie. Derimod har Pooqs vise så vidt vides aldrig været offentliggjort på tryk. Den findes i Det kongelige Bibliotek i et håndskrevet manuskript, der har titlen »Relation om Grønland«. Dette håndskrevne materia- le skal jeg senere vende tilbage til. - Men Pooqs vise har åbenbart lidt den samme skæbne som mange andre gamle viser, nemlig at den var gået i glemmebogen i hvert fald i Vestgrønland; for det ejen- dommelige er, at dele af visen har levet i ØstgYønland helt til vore dage. Det ved vi genflem en publikation af den afdøde 254 grønlandsforsker H. Ostermann^ og gen- nem artikler af tegneren og forfatteren Jens Rosing.5 Til H. Ostermann?, omtale af Pooqs vise knytter sig følgende historie: Østgrøn- lænderen Kaarali Andreassen6 havde un- der sit sidste ophold i Danmark tilbragt en tid i hjemmet hos H. Ostermann. En dag havde H. Ostermann over for Kaarali omtalt Pooqs vise, som han havde fun- det i Det kongelige Bibliotek, og vist ham en kopi af den. Da Kaarali havde læst visen, forsvandt han op til sit værel- se. Kort tid efter vendte han tilbage med et stykke papir, hvorpå han havde ned- skrevet en vise; det var en vise, han som barn havde hørt mange gange - fortalte han H. Ostermann. Til H. Ostermanns store overraskelse viste det sig, at den af Kaa- rali nedskrevne vise var næsten lig den vise, han havde fundet i Det kongelige Bibliotek, altså Pooqs vise. H. Ostermann uncfrede sig meget over, at visen, som nu var glemt i Vestgrønland, pludselig kunne dukke op i Østgrønland. Visens vandring til Østgrønland var efter H. Osiermanns, antagelse sket i midten af det 18. århundrede, hvor østgrønlænderne for alvor begyndte at komme til den sydligste del af Vestgrønland for at handle, og hvor der opstod samkvem mellem de to befolkningsgrupper. Jens Rosing nedskrev som den første den østgrønlandske variant af Pooqs vise i 1961, da han sammen med kompo- nisten Poul Rovsing-Olsen berejste Am- massalik-området for at indsamle gamle viser og melodier. Visen, der i Østgrøn- land er kendt som Kllikas sang, er anta- gelig identisk med den vise, som Kaarali kunne huske fra sin barndom, men hvis t.. [3] Pooq og Qiperoq i København. Træsnit udført af Rasmus Berthelsen 1857. ordlyd vi desværre ikke kender. Øst- grønlænderne havde ifølge Jens Rosing forbundet visen med et vestgrønlandsk sagn, der var vandret fra Vest- til Øst- O ' grønland, nemlig sagnet om Kigutik- kaaq (Kilika på østgrønlandsk), ham med de store tænder. Kigutikkaaq var en af de grønlændere, der blev røvet bort på en af de ekspeditioner, som Christian den Fjerde sendte til Grøn- land i 1605-06. Men Jens Rosings konklu- sion er klar: Visen, som bl. a. handler om besøget på Rundetårn, kunne umu- ligt være lavet af Kiguttikkaaq - alene af den grund, at Rundetårn først blev fær- diggjort i 1642. Visen måtte derfor være Pooqs. Tilbage til det håndskrevne manu- skript, »Relation om Grønland«, hvor Pooqs vise findes. - Manuskriptet er et dokument, der indeholder svar på en række spørgsmål, som Missionskollegiet i København havde bedt missionæren om at besvare. Svarene, der er numme- rerede, er inddelt i to afsnit. I det første afsnit, der har 59 numre, behandles blandt mange andre grønlændernes sprog, sangtraditioner, deres oprindeli- ge religion, spisevaner, ægteskabelige forhold og folks eventuelle kendskab til »de store huse og kirker«, der var bygget af »Kablunacher« (hvide mænd - i dette tilfælde nordboerne). - Det andet afsnit har overskriften »Gensvar på et andet« og omfatter 23 numre, som er et resumé og i nogle tilfælde en uddybning af be- svarelserne fra første afsnit. - Til nærmere belysning af grønlandske sang- 255 [4] Pooq og Qiperoq i kongens »forstue«. Træsnit af Rasmus Berthelsen. traditioner er der medtaget fire viser - blandt disse Pooqs vise. Disse fire viser er måske overhovedet de første grøn- landske viser, der er blevet nedskrevet. Også på denne baggrund er viserne in- teressante. Hvem der har forfattet dette udate- rede manuskript, kan umiddelbart ikke læses af signaturen med de graciøse sving. Men ved velvillig bistand af per- soner, der har stort kendskab til skrifter fra missionens første tid, har det kunnet påvises, at der er tydelige sammenhæng mellem formulering og ordvalg i dette håndskrevne »Relation om Grønland« og Hans Egedes Relationer i øvrigt. Der- til kommer, at de rejser, der er omtalt i 256 det håndskrevne materiale tidsmæssigt godt kan passe med de rejser, Hans Ege- de foretog.7 Disse konstateringer synes at bekræfte, at det var Hans Egede, der havde forfattet besvarelserne til de man- ge spørgsmål fra Missionskollegiet - formentlig 1726 eller '27. Om skriften er Hans Egedes, er det svært at påvise med sikkerhed. Snarere drejer det sig om en afskrift, der måske er lavet af en af Missionskollegiets skrivere. Eskimologen professor William Thal- bitzer har omtalt dette manuskript i sin bog »Grønlandsforskningens første Dage« (1932) og har i festskriftet for sprogforskeren Vilhelm Thomsen beskre- vet to af viserne fra dette materiale me- [5] get grundigt.8 Men Pooqs vise er ikke omtalt i Tbalbitzfrs afhandling. - Den i det foregående omtalte H. Ostermann, som havde fundet visen i Det kongelige Bibliotek, nævner ikke titlen på hånd- skriftet; men mon ikke det har været »Relation om Grønland«. - Lektor Mi- chael Hauser har også haft dette manu- skript fremme i forbindelse med sit stu- dium af de gamle grønlandske sange. Michael Hauser var så venlig at henlede min opmærksomhed på dette manu- skript. Således har Pooqs vise bl. a. kun- net medtages i min nye bog »Kalaallit atuakkiaat« (Grønlandsk litteratur), der udkommer i nær fremtid hos Atuak- kiorfik (Det grønlandske Forlag). Herunder gengives Pooqs vise med dertil hørende dansk oversættelse foto- grafisk efter originalen fra »Relation fra Grønland«. Efter denne fotografiske gengivelse følger visens udgave på nu- tidsgrønlandsk og ny oversættelse til dansk samt kommentarer til disse. - Som det fremgår af kommentarerne, har Kistelågsbillede, som viser Pooq og Qiperoq ved en regatta i Frederiksholms Kanal under deres Danmarksbesøg. omsætningen til nutidsgrønlandsk ikke været helt problemfri; og enkelte gloser og udtryk har ikke kunnet tydes. Hertil kan der vel være flere årsager: Sprog- brug og talemåder har ændret sig i løbet af de ca. 270 år, der er gået, siden visen blev nedskrevet. Pooq som digter kan vel også have tilladt sig at anvende selv- konstruerede gloser eller udtryk, som kun »implicerede« kunne forstå? Fejl- muligheder i forbindelse med nedskriv- ningen eksisterede, da det grønlandske sprog på det tidspunkt endnu ikke var sat i system, hverken retskrivningsmæs- sigt eller grammatisk, og der var sand- synligvis huller i missionærernes be- herskelse af det grønlandske sprog. En- delig kan fejl i forbindelse med afskriv- ningen vel ikke udelukkes.9 Hans Egede skriver i sin beretning om den trommestrid, han overværede, at Pooq sang »sine viser«, altså i flertals- form. Men i vores kilde, »Relation om Grønland«, er kun én vise gengivet. l 257 [6] to Ul oo fc n* ^ Hii*f?HW^ fvn£ ;^>.g;. Y ^ fi J \- M J-> ^riv^/y ^ ^ ^ i>-' l !JIl ^?t y sH^' l1' Y ^Hfc> ?t^Utk\^ !,i|J-ja^:h • t [7] •&*srn.n£*-«~~0**-J^ sOt 260 [8] -fc-^-rM/^ *"***"& t^u*X '*'*&y^-*'Vx£xj i^ i — i ** ^f1^ ^r' ) X-^ ^- ^y •J**2?-* / P /S ** XJ ^ *X^ ^ " ^^ •rfr+7%9. [9] Pooqs vise omsat til nutidsgrønlandsk Qimiaa Ja ja ja Ja ja, hej, ja ja ja ja ja hej ja ja ja il.il. Ternga Una1 »kopingva kiviara«2 »Pamuit«3 siulliit pisiat Una ja ja ja ja ja ja ja ja hej ja ja ja una Imaannarsuarmi hej ja ja il.il. Imaannarsuarmi imarpiinnarsuarmi »koppingva kiviara« »Pamiut« siulliit pisiat Imaannarsuarmi imarpiinnarsuarmi Nunaqanngitsorsuarmi qaqqaqanngitsorsuarmi Una ja ja ja ja una ja ja ja hej ja ja hej ja ja il.il. Una pisulluannguartunga umiarsuup qaani »illimune«4 Una ja ja ja hej ja ja, una ja ja, hej ja ja il.il. Avannarsuallartoq ha ja ja il.il. Qerneraarsuallartoq ha ja ja il.il. Avannarsuallartoq qerneraarsuallartoq Pisulluannguartunga umiarsuup »Illimane« Nunamllliuna takuniartunga Qaqqamilliuna takuniartunga Nuilersumik puilersumik Nunamilliuna takulinnginnama Qaqqamilliuna takulinnginnama Inngertulinnguaq anisiinnariga Una ja ja ja ja, hej ja ja ja ja, una ja ja la una majuarsarivunga Napparummut qullartiuserujunga ja ja il.il. Uninnganngitsorsuarmi, hej ja, ja il.il. Nukanganngitsorsuarmi5 ja ja il.il. una aah Uninnganngissuarmi nukanganngissuarmi Majuarsarivunga qullartiusarujunga Nunamilliuna takuniartunga Nuilersumik puilersumik Nunamilliuna takulinnginnama Inngerutinnguaq anisiinnarujara Una ja ja, hej hej, ja Ja ja ja Ja ja una ersiummiarsaartunga 262 [10] Ny oversættelse af Pooqs vise Indledning Ja ja ja ja ja, hej, ja ja ja ja ja hej ja ja ja etc. Selve visen Dette1 »kopingva kiviara«2 fjordmundingsbeboernes3 forfædres vise Dette ja ja ja ja ja ja ja ja hej ja ja ja dette I det store åbne hav hej ja ja etc. I det store åbne hav i det store ocean »koppingva kiviara« fjordmundingsbeboernes forfædres vise I det store åbne hav i det store ocean Et sted hvor der ikke var land hvor der ikke var fjelde Dette ja ja ja ja dette ja ja ja hej ja ja hej ja ja etc. Dette hvor jeg spadserede frejdigt på skibets dæk »illimune«4 Dette ja ja ja hej ja ja, dette ja ja, hej ja ja etc. Det blæste kraftig norden ha ja ja etc. Der var kraftige krusninger på havoverfladen ha ja ja etc. Det blæste kraftig norden der var kraftige krusninger på havoverfladen Jeg spadserede frejdigt på skibets »Illimane« Jeg ville kigge efter land Jeg ville kigge efter fjelde Der ville vise sig der ville dukke op Men da jeg ikke så noget land Men da jeg ikke så noget fjeld Så lod jeg den vise gå ud af min mund Dette ja ja ja ja, hej ja ja ja ja, dette ja ja Ja dette jeg var i færd med at klatre op Jeg klatrede højere og højere op i masten ja ja etc. På et sted som slingrede meget, hej ja, ja etc. På et sted som bevægede sig voldsomt5 ja ja etc. dette aah På et sted som slingrede meget, på et sted som bevægede sig voldsomt Jeg var i færd med at klatre op jeg klatrede højere og højere op Jeg ville kigge efter land Der ville vise sig der ville dukke op Men da jeg ikke så noget land Så lod jeg den vise gå ud af min mund Dette ja ja, hej hej, ja ja ja ja Ja ja dette jeg begyndte at blive lidt bange 263 [11] Kunngiup nunaanulli pigama Una hej, ja il.il. hej ja hej ja una Aallaasilissuit panalissuannguillu Aa kunngiup nunaanulli Ersiorujussuarpunga kunngiup nunaanulli pigama Naak makku pissanngitsut Tunginnulli, makku ersigigillugit Imminulli illersungaannginnama6 Ersiunnguaqigama mitaartaqigama7 Una ja hej, ja hej ja ja una Una majorsorujara Qaqqaliaq iluagut qinneragut Una ja hej iluata pinnersuaq Hej ja ja iluata qillertorsuaq hej ja ja, hej ja ja una ha å å Iluali pinnersuaq iluani qillertorsuaq Majorsorujara qullartiusarujara Qaqqaliaq iluagut qinneragut Majullassanngilarsi majuallassanngilarsi Qaarsualu tutillassanngilarsi Aqerlorsuartaa panna natersua8 Inuiassuit una Una ja ja hej una ja ja ja ja ja Ja ja ja Una ja ja ja ja il.il. Jens Rosings frimærke fra 1968 viser Qipe- roq og Pooq i Runde Tårn, det menneske- gjorte fjeld. Kommentarer til visens nutidsgnnlandske udgave og til den nye oversættelse til dansk 1. »Una«, denne/dette, er brugt gentagne gange som indledningsord eller fyldord. 2. »kopingva« (og nogle linier længere nede: »kop- pingvff«). Den gamle oversættelse: »Dette /: v. denne melodi/ har jeg taget« og længere nede blot: »har jeg taget«, »kiviara« er i skrivemåde me- get nær »kivivara«, jeg tabte det i vandet, så det sank. Men det hjælper os ikke forståelsesmæssigt. 3. »Pamuit« (og nogle linier længere nede: »Pa- miut«). Den gamle oversættelse: »som først boede i Pamuit« og længere nede: »De første mennesker udi Pamiut«. Man kommer umiddelbart til at tænke på byen Paamiut (Frederikshåb). Men her er ganske givet tale om folk, der bor ved mundin- gen af en fjord. Hvis det var beboere i Pamiut, der var tale om, ville det hedde: Paamiormiut. 264 4. »umiarsuup qaani illimune« og længere nede: »umiarsuup Tirimani«. Den gamle oversættelse har begge steder: »på skibets dæk«, 'illimune' eller "Hlimane' må formentlig have med skibets dæk at gøre. 5. Ordret oversættelse af »nukanganngitsorsuarmi« er: På et sted, hvor der absolut ikke er svagt. Ud- trykket har ganske givet med bevægelsernes vold- somhed at gøre. 6.—7. Den gamle oversættelse: Thi jeg var ikke af folk, som var dristige/ og jeg er ikke modig, lader mig snart/ forskrække«. Som det ses, er den nye oversættelse afvigende. Det er et spørgsmål om fortolkning, som der måske kan være delte me- ninger om. - »innulli« (i originalen) skulle måske tiave været: immulli, altså: imminulli, for mig selv. Udtrykket »illersungaannginnama«, 'jeg for- svarede mig ikke ret meget' lyder mærkeligt, ef- tersom Pooq formentlig ikke havde gjort forsøg på [12] Men da jeg kom til kongens land Dette hej, ja etc. hej ja hej ja dette Der var mænd bevæbnet med bøsser og sabler Aa da jeg kom til kongens land Jeg blev frygtelig bange da jeg kom til kongens land Selv om disse ikke havde onde hensigter Imod mig, var jeg bange for dem Thi jeg forsvarede mig ikke ret meget6 Jeg var uhyggelig bange, jeg skar ansigt meget7 Dette ja hej, ja hej ja ja dette Dette gik jeg op ad Op ad det menneskegjorte fjelds indvendige skruegang Dette ja hej ja hvor var det indvendige smukt Hej ja ja hvor var det indvendige skinnende blankt Hej ja ja, hej ja ja dette ha å a Så smukt indvendigt så blankt indvendigt Jeg gik op ad det jeg gik højere og højere op ad det Dette menneskegjorte fjelds indvendige skruegang Gå ikke op ad det kravl ikke op ad det Træd ikke på den store flade ovenpå Dette store tintag dets store gulv ovenpå8 I mange mennesker dette Dette ja ja hej dette ja ja ja ja Ja ja ja Dette ja ja ja ja etc. at forsvare sig. Måske skulle det have heddet: 'il- lersorsinnaannginnama', jeg kunne ikke forsvare mig? 8. Efter originalen: »paumna netsirsua«. Den gamle oversættelse: »det smukke tag«. Noter til den indledende artikel 1. Artiklens titel er »Grønlændere i Danmark«. - Louis Bobé (1867-1951). 2. Trykt i 1760 (»Grammatika Gronlandia Danico- Latina«). - Poul Egede (1709-1789), søn af Hans Egede (1686-1758). 3. »Pok Angakordlu«, 1857. - H. J. Rink (1819-1893). 4. Meddelelser om Grønland, Bd. 109 Nr. l, s. 189, overskriften: »Epiloque« - H. Ostermann (1876- 1950). 5. »Sangen om 'det menneskegjorte fjeld'« i Natio- nalmuseets Arbejdsmark, 1968. - »Kimilik, digte fra Angmagssalik«, 1973. - »Jeg besteg det menne- skegjorte fjeld« i Tusaat, oktober 1992. -Jens Ro- sing, f. 1925. 6. Kaarali Andreassen (1890-1934), østgrønlandsk overkateket. Opholdt sig i Danmark 1933-34 i for- bindelse med optagelsen af Knud Rasmussens film »Pålos Brudefærd«. 7. Tak til mag. scient. Hans Christian Gulløv og mag. art. Inge Kleivan for bistand i undersøgelsen af HIder. 8. »Festschrift fur Vilhelm Thomsen«, 1912 - Two old-Greenland Poems«, - William Thalbitzer (1873-1958). 9. Tak til professor Robert Petersen for sproglig kon- sultation. 265 [13]