[1] Ministerkonference i Grønland om den Arktiske Miljøstrategi Af Henrik Elling, Dansk Polarcenter De arktiske miljøproblemer Arktis er et af de sidste områder på jor- den med en forholdsvis uberørt natur. Nogle af de forureningsproblemer, der kendes fra andre dele af kloden, er imid- lertid også begyndt at vise sig i de arkti- ske egne. Videnskabelige målinger giver vink om at unedbrydelige giftige forbin- delser, tungmetaller, forsurende luft- arter, radioaktivt materiale, m.m., som hidrører fra menneskeskabte aktiviteter på sydligere dele af kloden, transporte- res med havstrømme, floder og vinde til Arktis. De unedbrydelige giftige forbindelser ophobes i de arktiske fødekæder. Det drejer sig om stoffer som DDT, lindan og PCB'er, som der er målt forholdsvis høje værdier af i fisk, fugle, pattedyr og mennesker i visse dele af Arktis. De industrialiserede landes udledning af tungmetaller og forsurende luftarter har vist sig at have negativ effekt på det arktiske miljø. Men også indenfor det arktiske område udledes giftige stoffer til miljøet, der bidrager til den uheldige virkning på dyre- og plantelivet. Arkfis har modtaget radioaktive stof- fer fra kernevåbenforsøg, berigelses- anlæg og atomare uheld. Desuden er ra- dioaktivt affald blevet deponeret på land og dumpet i de arktiske have. Økonomien og kulturerne i de arkti- ske områder er i høj grad baseret på ud- nyttelse af de levende ressourcer i form af liskeri, jagt, fangst, fare- og rendrift. Hvis den uheldige udvikling i miljøet får lov at fortsætte, kan den på længere sigt true eksporten af fødevarer, indbyg- gernes sundhedstilstand og de oprinde- lige folks kulturer, der er knyttede til udnyttelsen af de levende ressourcer. Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS) Den 16. september 1993 mødtes rege- ringsrepræsentanter fra de otte arktiske Henrik Elling: Cand. phil. i eskimologi i 1989. 1985-88 assistent for Eigil Knuth, Danske Peary Land Ekspeditioner. 1989-92 mu- seumsinspektør ved Grønlandssekretariatet, Nationalmuseet. Har for Grønlands National- museum og Danske Peary Land Ekspeditio- ner deltaget i arkæologiske udgravninger i Peary Land, Nordøst- og Vestgrønland i åre- ne 1984-1990. Siden 1992 sekretariatsleder i Dansk Polarcenter og deltager i internationa- le møder vedrørende den Arktiske Miljøstra- tegi. 298 [2] •*> Arktis er et af de sidste områder på jorden med en forholdsvis uberørt natur. Foto: Keld Hansen, Nuussuaq, Upernavik kommune. lande; Canada, Danmark, Finland, Is- land, Norge, Rusland, Sverige og USA i Nuuk til en ministerkonference om be- skyttelse af det arktiske miljø. I konfe- rencen deltog også repræsentanter fra de oprindelige folks organisationer: Inuit Circumpolar Conference (ICC), the As- sociation of the Northern Indigenous Peoples of Russia og Same Rådet, samt observatører fra Chile, Holland, Polen, Tyskland, International Arctic Science Committee (IASC), Nordisk Råd, Northern Forum og United Nations Environment Programme. Mødet blev ledet af Udenrigsminister Niels Helveg Petersen, og Miljøminister Svend Au- ken var leder af den danske delegation. Det var den anden ministerkonferen- ce i forbindelse med de otte arktiske lan- des samarbejde omkring den Arktiske 299 [3] Miljøstrategi (Arctic Environmental Protection Strategy (AEPS)). Miljøsam- arbejdet, der også kendes som det finske initiativ eller Rovaniemi processen, blev indledt på Finlands initiativ i 1989 på baggrund af en voksende internatio- nal bekymring for det arktiske miljø. Den foreløbige kulmination af samar- bejdet var det første ministermøde, som fandt sted i 1991 i Rovaniemi, Finland, hvor landene tiltrådte den Arktiske Mil- jøstrategi. På mødet i Nuuk orienteredes mini- strene om udviklingen i miljøets tilstand siden mødet i Rovaniemi, og ministrene bekræftede deres ansvar for og deres fortsatte vilje til at beskytte og bevare det arktiske miljø gennem en række konkrete initiativer under AEPS' miljø- programmer. Den Arktiske Miljøstrategi udmønter sig i øjeblikket i fire programmer; Arctic Monitoring and Assessment Program- me (AMAP), Conservation of Arctic Flora and Fauna (CAFF), Emergency Prevention, Preparedness and Response og Protection of the Arctic Marine En- vironment, desuden planlagdes det på mødet i Nuuk at påbegynde udformnin- gen af et femte program, der skal om- handle bæredygtig udvikling i Arktis. Arctic Monitoring and Assessment Programme (AMAP) AMAP omhandler overvågning af for- urening i Arktis. AMAP er det forelø- bigt mest omfattende og fremskredne program indenfor AEPS. Hovedformå- let med programmet er at monitere ni- veauet af forurenende stoffer i Arktis med henblik på at vurdere effekten af 300 .. : forurening i alle dele af det arktiske miljø, det vil sige i atmosfæren, det ter- restriske miljø, ferskvandsmiljøet, det marine miljø og i mennesket. Det er endvidere AMAP's opgave at doku- mentere tendenser i forureningstilstan- den, at vurdere virkningerne af forure- ning på arktiske dyre- og plantearter, især de, der anvendes af de oprindelige folk, at rapportere om det arktiske miljøs tilstand, og ikke mindst at rådgi- ve ~de arktiske landes regeringer om, hvilke tiltag, der er nødvendige for at forbedre miljøet. I AMAP's første fase, der løber frem til 1996, er det især unedbrydelige giftige stoffer, tungmetaller og radioaktive stoffer, der vil blive moniteret. Men også forsuring, klimaændring og øget UV-stråling vil blive fulgt under pro- grammet. Unedbrydelige giftige stoffer, tung- metaller og radioaktive stoffer vil blive moniteret i en række forskellige arter fra forskellige delmiljøer, som er repræsen- tative for det arktiske miljø. Målingerne vil blive foretaget i hvert af de otte lande på repræsentative lokaliteter i alle dele af miljøet fra atmosfæren til jord og vand og gennem fødekæderne til men- nesker. Del-programmerne under AMAP er blevet til efter »lead-country« princip- pet. Canada har således haft ansvaret for udarbejdelsen af et atmosfæreprogram, der skal sættes i gang af hvert af de otte lande, og tilsvarende har Danmark/ Grønland udarbejdet del-programmet for menneskets sundhed, Finland har udarbejdet del-programmet for fersk- vand, Norge det marine del-program og [4] Sverige det terrestriske del-program. Hvert af del-programmerne har været til høring hos de øvrige lande og de oprindelige folks organisationer, og er blevet modificeret således, at de kunne opnå tilslutning hos alle. Det er Miljøstyrelsen, der leder den danske/grønlandske delegation i AMAP's internationale arbejdsgruppe. På disse møder tilrettelægges fælles ret- ningslinier for programmets indhold, udformning og udførelse. Udover repræsentanter fra myndighederne i de otte arktiske lande, deltager repræsen- tanter for de oprindelige folks organisa- tioner, observatørlande og ikke-rege- ringsorganisationer. Der er nedsat en national styregruppe for AMAP i Danmark/Grønland med repræsentanter fra Miljøstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, Statsministe- riet, Grønlands Miljøundersøgelser, Danmarks Miljøundersøgelser og Kom- missionen for Videnskabelige Undersø- gelser i Grønland. Dansk Polarcenter fungerer som sekretariat for styregrup- pen og AMAP arbejdet. Endvidere er der under styregruppen nedsat faglige arbejdsgrupper med repræsentanter fra relevante danske og grønlandske forskningsinstitutioner for hvert af de fem AMAP del-program- mer. Arbejdsgruppen for sundhed har haft ansvaret for at udarbejde forslaget til udformning af del-programmet for sundhed, og de øvrige grupper har udar- bejdet de danske/grønlandske bemærk- ninger til de øvrige del-programmer. Endvidere er det repræsentanter fra ar- bejdsgrupperne, der har udarbejdet for- slag til styregruppen om, hvorledes hvert af de fem del-programmer bør im- plementeres i Grønland. Dataindsamlingen for sundhedspro- grammet i Grønland er påbegyndt, og finder sted fra sygehusene i Disko Bugt. I 1994 forventes programmerne for at- mosfæredelen, den marine del, den ter- restriske del og ferskvandsdelen iværk- sat i Grønland. Indsamlingen af luftprø- ver forventes at blive foretaget fra Sta- tion Nord i Nordøstgrønland, mens hvert af de tre øvrige programmer in- debærer indsamling afprøver fra fire lo- kaliteter i de beboede dele af landet, for- delt med en nordgrønlandsk, en øst- grønlandsk og to vestgrønlandske ind- samlingslokaliteter. Monitering af klimaændringer og UV-stråling gennemføres i vid udstræk- ning af andre internationale program- mer. Ved ministermødet i Nuuk bad mi- nistrene derfor AMAP om at gennemgå resultaterne fra de globale programmer om klimaændring og ozon nedbrydning med henblik på at påpege mangler og på at sikre, at emner, der særligt relaterer sig til de arktiske egne, kommer på dags- ordenen i de passende internationale or- ganer. Siden ministermødet i Rovaniemi er det ikke mindst den radioaktive forure- ning i Barents Havet og Kara Havet ved Rusland, der har været i søgelyset. En række internationale instanser - her- under AMAP - beskæftiger sig med det- te. I Nuuk enedes ministrene om, at de radioaktive forureningskilder må iden- tificeres og beskrives, og at niveauet af radioaktive stoffer må moniteres. Man var endvidere enige om at muligheder- ne for at forudsige, hvilke risici, der ek- 301 [5] sisterer, må forbedres. Med henblik på at opnå den nødvendige koordinering af initiativer er der nu etableret en gruppe under AMAP, som har mandat til at knytte bånd, dels mellem AMAP og in- ternationale organisationer som IAEA (det Internationale Atom Energi Agen- tur), NÉA (OECD's Nukleare Energi Agentur) m.fl., og dels mellem AMAP og relevante organisationer på regionalt niveau som for eksempel Barents Rådet Det besluttedes endvidere, at de respek- tive regeringer i hvert land vil sikre, at nukleare installationer, der kan have indflydelse på Arktis, lever op til de in- ternationale sikkerhedsstandarder, som er fastsat af IAEA. Regeringerne vil sikre, at der ikke vil finde bortskaffelse sted af radioaktivt affald eller materiale i de arktiske have, som bryder bestem- melserne i London Konventionen (1972). De vil endvidere arbejde og sam- arbejde på at sikre grundlaget for et for- bud mod al dumpning af radioaktivt af- fald i de arktiske have så hurtigt som muligt, idet der tages højde for fornyel- sen af London Konventionen. Regerin- gerne vil iværksætte initiativer, som fo- rebygger yderligere forøgelser af ni- veauerne af radioaktivitet, og initiati- ver, som reducerer den radioaktive for- urening med henblik på at holde foru- reningen på et så lavt niveau, som det er rimeligt muligt, og desuden vil de i pas- sende omfang iværksætte oprydnings- programmer for radioaktivt forurenede områder. De løbende vurderinger af det arkti- ske miljøs tilstand vil blive foretaget på grundlag af måleresultaterne fra moni- teringsprogrammet og på grundlag af 302 miljømæssige data, der allerede er publi- cerede i den videnskabelige litteratur. Målet med vurderingerne er at beskrive tilsjtanden af det arktiske økosystem, at kortlægge forureningskilderne, og at forudsige fremtidige tendenser for mil- jøet. Konklusionerne fra moniteringen og miljøvurderingsprogrammet for AMAP's første fase vil blive præsenteret til regeringerne i 1996 i samlede rappor- ter, der omhandler hele det arktiske område. På grundlag heraf vil der bli- ve udarbejdet anbefalinger til rege- ringerne, som angiver hvilke tiltag, der er nødvendige for at reducere forure- ningen med henblik på at forbedre mil- jøet. Conservation of Arctic Flora and Fauna (CÅFF) CAPJF, der omhandler bevarelse af de arktiske plante- og dyrearter og deres le- vesteder, er det andet program under AEPS, som allerede er veletableret. Det danske/grønlandske engagement i CÅFF varetages af Grønlands Hjemme- styre. Retningslinierne for CAFF-arbejdet fastlægges på det årlige CÅFF møde. I mødet deltager en delegation fra hvert af de otte arktiske lande, endvidere del- tager de oprindelige folks organisatio- ner, observatørlande og ikke-regerings- organisationer. Der har foreløbigt været afholdt to møder. 11992 i Ottawa, Cana- da og i 1993 i Fairbanks, USA. 11994 og 1995 vil møderne blive afholdt hen- holdsvis på Island og i Rusland. Arbejdet fastlægges i årlige arbejds- planer og udføres som i AMAP efter [6] 303 [7] »lead-country« princippet, hvor et land påtager sig at være krumtap i samarbej- det om løsningen af en konkret opgave. Canada leder i kontakt med de op- rindelige folks organisationer arbejdet med at fremstille en oversigt over de eksisterende databaser vedrørende de oprindelige folks viden. Arbejdsplanen anbefaler en anden fase af dette arbejde, som skal belyse sammenhængen mellem databaserne med hensyn til anvendt me- tode, hvilke emner, der belyses, og i hvilket omfang databaserne bliver be- nyttet. Canada leder arbejdet med at samle nationåle lister over sjældne, sårbare og truede plante- og dyrearter og med at udpege arter, som bør nyde særlig be- skyttelse. Med udgangspunkt i listen er det tanken at begynde overvejelser om, hvorledes koordinerede beskyttelsesfor- anstaltninger/fredninger kan udvikles under CAFF programmet i de berørte lande. En strategiplan vedrørende fred- ning af polarlomvien er under udarbej- delse. Planen vedrører iværksættelse af en række initiativer med henblik på sik- ring af bestanden og dens habitater. Det er også Canada, der leder udvekslingen af informationer i forbindelse med red- ningsprogrammer for truede arter. Canada leder desuden etableringen af en arbejdsgruppe, som skal komme med anbefalinger til, hvorledes sammenlig- neligheden mellem eksisterende natio- nale oversigter over havfuglekolonier kan forbedres, og som skal undersøge behovet for en cirkumpolar database. Finland leder arbejdet med at sam- menfatte analyser over hvilke risici - så som råstofudvinding, turisme, m.y. - der truer arktisk flora og fauna og ark- tiske habitater i de otte lande. På grund- lag heraf udarbejdes forslag til anbefa- linger om, hvorledes problemerne kan imødekommes. Norge er lead-country for udarbejdel- sen af en rapport om fredede områder i Arktis. Rapporten indeholder en kortlægning af områderne, en gennem- gang af lovgivningerne, der knytter sig hvert af disse områder, en vurdering af hvilke områder og/eller habitat typer, der mangler beskyttelse i de enkelte lande, og eksempler på habitat beskyt- telses foranstaltninger udenfor de fre- dede områder i Arktis. Rusland leder arbejdet med at samle og sammenfatte informationer fra de øvrige lande om status i kortlægningen af habitater. Under russisk lederskab er det plan- lagt at udarbejde fælles retningslinier for, hvorledes de arktiske lande kan fremskynde dannelsen af et netværk omkring fredede områder, som sikrer, at de nødvendige habitater/økozoner/ landskabstyper er beskyttede, og som ta- ger højde for de oprindelige folks kultur. Samtidig er der lagt op til at landene ved at anvende fælles referencerammer som retningslinier, kan udvikle fælles målsætninger i forbindelse med fred- ningsarbejdet. USA leder arbejdet med at udvikle et computerbaseret informationssystem, der kan bidrage til og støtte internatio- nal videnskabelig samarbejde og ud- veksling af vigtige biologiske informa- tioner vedrørende bevarelse af de arkti- ske økosystemer. Dette indebærer ud- (Artiklen fortsattes s. 305). 304 [8] viklingen af standardiserede vegeta- tionskort og samkøringen af vegeta- tionsdata med data om dyrelivet. Som første skridt i dette arbejde vil en prototype for Alaska blive udviklet, in- ternationale aktiviteter i forbindelse med udviklingen af et cirkumpolart kortlægningsprogram vil blive støttet, og der vil blive dannet en arbejdsgrup- pe vedrørende computerbaserede infor- mationssystemer med repræsentanter fra hvert af de arktiske lande. USA leder udarbejdelsen af et sæt eti- ske fællesregler for udførelse af forsk- ning i Arktis. USA leder arbejdet med at etablere kontakt mellem CAFF og en række igangværende internationale initiati- ver/programmer. Indenfor faunaområdet leder USA udarbejdelsen af en liste over »indika- tor-arter«, som vil gøre det nemmere at koordinere monitering og forskning i Arktis, sammenligne data fra forskellige lande, få arktisk forskning og monite- ring til at fokusere på arter, der har bred international opmærksomhed. Endvi- dere kan listen tjene som et redskab i ud- viklingsplanlægning og vurdering af miljømæssige følgevirkninger i de ark- tiske lande. USA leder arbejdet med at etablere en »Circumpolar Seabird Group«, der skal promovere og koordinere forskning, forvaltning og beskyttelsesforanstalt- ninger i forbindelse med havfugle af fælles interesse. Endvidere planlægges en »Circumpolar Seabird Bulletin«, der skal forbedre kommunikationen og ud- vekslingen af informationer vedrørende havfugle. USA og Canada har med inddragelse af de oprindelige folks organisationer lederskabet i udformningen af et pro- gram til cirkumpolar kortlægning af de oprindelige folks viden om miljø og økologi. Projektforslaget forventes på et senere tidspunkt forelagt de otte arkti- ske landes regeringer og andre poten- tielle finansieringskilder med henblik på at opnå støtte til implementerings- fasen. AMAP og CAFF samarbejder med henblik på at undgå overlapning mel- lem programmerne, og på, at opnå en udformning af programmerne, der sik- rer, at der kan drages gensidig nytte af resultaterne fra de to programmer i den fælles bestræbelse på at sikre det arktiske miljø. Emergency Prevention, Preparedness and Response Programmet omhandler katastrofe fore- byggelse, beredskab og afværgeforan- staltninger i forbindelse med miljøkata- strofer. Arbejdet med at udforme pro- grammet ledes af Sverige, og det er endnu i sin indledende fase. Der er eta- bleret et net af kontaktpersoner og et varslingssystem mellem landene i tilfæl- de af større uheld med tankskibe etc. På konferencen i Nuuk bad ministre- ne om, at der udarbejdes en oversigt og en risikovurdering over anlæg og aktivi- teter, som kan udgøre en risiko for bety- delig forurening ved uheld. Som et sup- plement til eksisterende internationale katastrofeforanstaltninger skal der udar- bejdes forslag til forebyggelses-, bered- skabs- og afværgeforanstaltninger for de dele af Arktis, der ikke er dækket til- 305 [9] strækkeligt af regionale eller bilaterale arrangementer. Ministrene bad endvi- dere arbejdsgruppen for programmet om dels at udvikle samarbejdet indenfor forskning og nye udviklinger relateret til metoder og teknologi i forbindelse med miljøkatastrofe forebyggelse, be- redskab og afværgeforanstaltninger, og dels om at udvikle samarbejdet omkring gensidige hjælpemekanismer for risiko- vurdering og afværgeforanstaltninger ved uheld. Desuden skulle yderligere samarbejdsmuligheder overvejes, herun- der blandt andet deltagelse af de oprin- delige folks organisationer. Protection ofthe Arctic Marine Environment I den Arktiske Miljøstrategi fra Rova- niemi 1991 vedkendte de otte arktiske lande sig deres særlige ansvar for de ark- tiske farvande og understregede behovet for forebyggende foranstaltninger. Det besluttedes at anvende principperne, som er afspejlet i Havretskonventionen fra 1982, om beskyttelse og fredning af det marine miljø, og at styrke reglerne i forhold til beskyttelse af Arktis yderlige- re. Det besluttedes, at der så hurtigt som muligt skal tages skridt til at leve op til de strengeste standarder om udlednin- ger af forurenende stoffer indenfor de konventioner, som landene allerede har underskrevet. Landene besluttede at deltage i fælles aktiviteter i internatio- nale fora for yderligere at styrke forstå- elsen for, at de isdækkede dele af det ark- tiske ocean er særligt sårbare. Desuden ville man i overensstemmelse med det generelle sigte for den Arktiske Miljø- strategi gennemgå, hvor relevante de in- ternationale aftaler om beskyttelsen af det marine miljø er for Arktis, med det sigte, at alle de arktiske stater tiltræder de relevante aftaler eller anvender prin- cipperne og reglerne indenfor disse. Man vil sammen støtte internationale organisationers udvikling af forpligten- de standarder for at forbedre beskyttel- sen imod utilsigtet forurening. Desuden enedes man om, at moniteringen af for- urening i det marine miljø foretages af AMAP. I Nuuk blev der nedsat en arbejds- gruppe under norsk ledelse, som skal vurdere behovet for yderligere interna- tionale eller nationale foranstaltninger, der kan forhindre forurening af hav- miljøet. Gruppen skal blandt andet koordinere arbejdet med AMAP og CAPE Det jbrtsatte arbejde I tiden frem til det næste ministermøde, der finder sted i Canada i 1995, vil der, indenfor de rammer Nuuk Deklaratio- nen udstikker, blive arbejdet videre med iværksættelsen af miljøstrategien, og indsamling, bearbejdning og vurdering af resultaterne. De oprindelige folks organisationer må forventes at blive endnu mere ind- draget i udformningen af arbejdet, end det hidtil har været tilfældet. Dels vil Is- land i foråret 1994 afholde et sympo- sium for de oprindelige folks deltagelse i AEPS, og dejs imødekom den danske regering og Grønlands Hjemmestyre på ministerkonferencen et ønske fra de oprindelige folks organisationer om at oprette og betale et sekretariat, der skal varetage de indfødte folks interesse i at blive yderligere inddraget i processen. 306 [10]