[1] Hvirveldyrenes evolution set i lyset af den grønlandske havørns (Haliaeetus albicilla) fødebiologi Af Minik Rosing Havørnen er en majestætisk fugl. Når man ser den kredse på sine enorme vin- ger, kan man ikke lade være med at un- dre sig over at et så imponerende og royalt dyr lever af rå fisk alene. Dette mysterium er i forskerkredse kendt som »ørnens paradox«. Under geologisk feltarbejde ved Ka- pisillit i Godthåbsfjorden, klatrede jeg op på fjeldet Pingo som rejser sig bag bygden. En stor rustfarvet plamage lok- kede mig op på en stejlvæg nær toppen af fjeldet. I stedet for at finde midlet til Grønlands fremtidige finansiering i form af et malmlegeme, fandt jeg løs- ningen på en af naturvidenskabens svære gåder. På et lille fremspring midt på stejlvæggen lå en af de karakteristiske ørnereder. En mægtig uhumsk bunke af grene, som i bogstaveligste forstand var beskidte, og overbegjorte med opgylpe- de fiskeknogler. Midt mellem fiske- knoglerne lå den så - gådens løsning - smilende til mig. Dens guldskinnende vrangside glitrede i solen gennem talri- ge skarpe klip, hvor dens smagfuldt de- korerede ydre var vansiret af ørnens næb. Men teksten var dog stadig læselig. »Remoulade« (Fig. 1). Jeg vidste med det samme, at jeg stod over for en ny udfor- dring som naturforsker. En svimlende tanke - at en løsning på ørnens paradox skulle komme ved mig. Her stod jeg med en gennemtygget og fuldstændigt renpillet remoulade tube. Her var for- klaringen på, at ørnen har en så velud- viklet selvfølelse på trods af den tilsyne- ladende ensidige og enkle kost. Havør- nen spiser remoulade til fisk. Så kunne man måske fristes til at læne sig tilbage på laurbærrene, og nyde triumfen over at have løst ørnens gåde. Hos en naturforsker ligger den tanke imidlertid fjernt. Nye spørgsmål melder sig: Hvordan og hvornår fik ørnen smag for remoulade? - Er der andre dyr som har trang til remoulade? - Er menne- sket og fuglene beslægtede? Men først må vi analysere om fundet af remouladetuben i en ørnerede kunne Minik Rosing, født 1957, adjunkt lic. scient. ved Geologisk Museum, Københavns Uni- versitet. Har deltaget i geologisk arbejde i Grønland siden 1976, sidst som projektleder for projekt Skjoldungen på Grønlands østkyst. 119 [2] Fig. 1: Remouladetube fundet i en ørnerede på Pingo ved Kapisillit. Set fra to sider. Foto: Jakob Lautrup. være et rent tilfælde. Her er vi så heldi- ge, at ørnen har været genstand for en_ intensiv biologisk forskning i de senere år. Vi ved, hvordan bestanden efter et fald er begyndt at stige igen. Ligeledes kan vi støtte os til handelsstatistikker. Fig. 2 viser ørnebestanden fra 1960 og frem til idag. Det ses tydeligt at ørne- bestanden efter lang tids tilbagegang indledte en fremgang i begyndelsen af 1970'erne. Her kunne man fristes til at tro, at dette skyldtes et rigeligere føde- grundlag, men enhver med kendskab til Grønland ved, at netop i denne periode skete sammenbruddet i det grønlandske fiskerierhverv. Fig. 3 viser klart den ne- gative korrelation mellem ørnebestan- den og fiskerigdommen i de grønland- ske farvande udtrykt ved tonnage af indhandlede fødefisk, i forhold til fiske- flådens størrelse. Vi kan altså afvise at et forbedret alment fødegrundlag er årsa- gen til ørnens fornyede livsmod. Større held har vi, når vi sammenligner udvik- lingen i ørnebestanden med importen af remoulade. Remoulade var en sjælden vare i Grønland frem til begyndelsen af 1970'erne, og selv om remoulade fand- tes i landet, var det så kostbar en vare, at den ikke fik lov at ende i ørnekløer. På Fig. 4 ses en tydeligt positiv korrelation mellem remouladeimport og ørnebe- stand. Det fremgår, at ørnebestandens tragiske nedgang vendte nogle få år efter at remoulade blev en almindelig vare selv i bygdebutikker. Vi kan konklu- dere, at skønt remoulade ikke i sig selv har den store ernæringsmæssige værdi for ørnene, har den på den anden side en markant positiv indflydelse på ørne- nes livskvalitet, derved at remoulade styrker deres yngleinstinkt, og at den livstræthed som må antages at ligge til grund for ørnenes stagnation i det grønlandske marginalområde endelig er vendt til nyt livsmod. Det er i denne forbindelse interessant at iagttage, at ørnebestanden havde et maksimum umiddelbart efter vikingernes landnam. Finder vi også årsagen til vikingernes styrke og den udtalte yngletrang, de lod komme til udtryk under deres plyn- dringstogter i Europa, i indtagelse af re- moulade? Begyndte det at gå tilbage for 120 [3] 400 380 S. 360 o •o c B 340 320 h Fig. 2: Ynglebestanden af grøn- landske havørne i perioden 1960 - 1990. 300 - 280 1955 1960 1965 1970 1975 År 1980 1985 1990 1995 nordboerne i forbindelse med en mere asketisk kristen livsførelse ? Mistede de i virkeligheden modet og yngledriften, da kirken bød dem den katolske fastekost - fisk uden remoulade? Med den totale overgang til katolicismen faldt også ørnens tilgang til den eftertragtede vare bort, og langsomt visnede bestanden hen. Vi må nu fortsætte vor analyse, og se om det blandt fuglene og deres slægtnin- ge kun er ørnen som trives ved remoula- de. Her falder det straks i øjnene, at rådhusduerne altid flokkes om byens pølsevogne i håbet om at der falder lidt af. Ved at observere bylivet ses en signi- fikant overvægt af duebesøg ved pølse- vogne sammenlignet med alle andre ty- 1955 1960 1965 1970 1975 År 1980 1985 1990 1995 Fig. 3: Indhandlet tonnage af torsk og Uvaq i forhold til brutto register tonnage af den grønlandske fiskerflåde i pe- rioden 1960 - 1990. 121 [4] 400 380 360 340 320 300 280 • Antal ynglende par j 10 20 30 40 50 60 Remouradeimport [100kg/år] 70 80 Fig. 4: Ynglebestanden af den grønlandske havørn som funktion af remoulade- importen til Grønland. per stader. Frugtvognene ser ikke en due, isvognene nogle få, medens de re- mouladeklat-omkransede vogne altid er omsværmede. Ligeså ses spurve og kra- ger at samles, hvor der er chancer for lidt remoulade. Vi kan nok konkludere at fugle i det hele taget har trang til re- moulade. Det har længe været antaget at fugle, dinosaurer og krokodiller er nært ind- byrdes beslægtede. De har mange anato- miske ligheder med hinanden, og man har ment, at de sammen med øglerne udgjorde en fælles udviklingsgren efter at pattedyrenes stamformer havde skilt sig ud fra hvirveldyrenes stamtræ (Fig 5 A). Ved at gennemgå al tilgængelig litte- ratur om krybdyr, erfarer man at der ikke er en eneste beskrivelse af at de har ædt remoulade til fisk. Faktisk findes der slet ingen observationer af krybdyr, som har vist interesse for remoulade. Hvorved adskiller fuglene sig fra deres øvrige slægtninge? - jo, de er varmblo- dige. Det er et lighedstræk med pattedy- 122 rene, og her ligger måske forklaringen. Varmblodige dyr har simpelthen trang til remoulade, en trang der er udtrykt i det velkendte mundheld »intet bord uden Båhncke«. Ud fra de ovennævnte observationer vil det være rimeligt at revidere hvirvel- dyrenes stamtræ. De nye oplysninger ty- der på at fugle og pattedyr skilte sig ud sammen, medens krybdyrene forsatte deres bevidstløse vandring ud ad udvik- lingsvejen (Fig. 5 B). Hvordan passer dinosaurerne ind i dette billede? Nogle mener, at dinosau- rerne var vekselvarme, medens andre hælder til den antagelse, at de var varm- blodige. Ét faktum er det i hvert tilfælde at de levede lang tid før remoulade var opfundet, og at de nu er uddøde. Det er muligt at dinosaurerne i den sidste del af deres æra udviklede sig i retning mod varmblodighed, og dermed remoulade- trang. Da de imidlertid fulgte en anden udviklingslinie end fugle og pattedyr, som allerede var udskilt på stamtræet, er [5] Hvirveldyrenes udvikling vist kladistisk Før Kapisillit-fundet Pattedyr Krokodiller Dinosaurert Fugle Efter Kapisillit-fundet Pattedyr ,,-•" • ""-• Dinosaurert Fugle Krokodiller Øgler Fig. 5: a) Dendrogram som viser slægtskabet mellem forskellige grupper af hvirveldyr, som man tolkede det før Kapisillit-fundet. b) Nytolkning af slægtskabet efter Kapisillit-fundet. det tænkeligt at trangen hos dem udvik- ledes til et direkte eksistentialistisk be- hov, som udækket førte til deres under- gang. Dinosaurforskere har fundet så- kaldte kompostreder fra dinosaurer. Det er store ansamlinger af gærede plante- dele, hvori der ligger æggeskaller eller hele æg. Man har tolket disse strukturer som reder, hvor varmen fra gærende plantedele har udruget dinosaurernes æg. En mere nærliggende forklaring er, at det ikke drejer sig om reder, men at det er et sidste desperat forsøg fra dino- saurernes side, på at lave remoulade og derved afvende den truende undergang for slægten. De havde de syrnede plan- tedele og æggene, men manglede olien. Her er det interessant at erindre, at størstedelen af jordens olie først opstod i Tertiærtiden, millioner af år efter at di- nosaurerne mødte deres skæbne. Den gængse forklaring på dinosaurer- nes uddøen er, at den skyldes et gigan- tisk meteornedslag. Det er imidlertid 123 [6] svært at forestille sig, hvorfor de store robuste dinosaurer skulle bukke under, når krokodiller, øgler, pattedyr og fugle overlevede. Andre hypoteser udsiger at dinosaurerne simpelthen mistede repro- duktionsevnen. De evolutionstanker, som er afledt af Kapisillit-fundet, tyder mest på at dinosaurerne mistede repro- duktionslysten, og uddøde af livstræt- hed. Det siges ofte, at hvis vi ikke husker historien, vil den gentage sig. Der er derfor grund til at råbe vagt i gevær over for de nye ernæringstendenser. Vi ud- sættes for stadigt mere indædte anslag mod »underlødige« madvarer i alminde- lighed, og mayonnaiseprodukter i sær- deleshed. Resultatet ser vi i en lavere og lavere sædkvalitet hos mænd i den vest- lige verden. Vi ser hvordan skilsmisse- procenten stiger, og hvordan arbejdet afløser forplantningen som det væsent- ligste livsindhold for det moderne atle- tiske og asketiske menneske. Samtidig ser vi, hvordan befolkningstallet eks- ploderer i de lande hvor befolkningen forlader en traditionel livsform og, til moralisternes foragt, kaster sig ud i den vestlige hamburgerkultur. Adskillige adfærdsstudier har vist, at mennesker ofte er glade og kåde og har en klart udtrykt yngletrang i forlystel- sesparker og andre steder, hvor der til- bydes Fast Food produkter. Man kunne måske tro, at denne livlighed skyldtes øldrikning. Enhver ved imidlertid, at dette blot fører til mismod og vold. Værtshuse er præget af slagsmål og me- lankoli, og er oftest samlingssteder for ensomme mænd. Det er derfor nærlig- gende at sammenkæde opblomstringen af livsmodet en sommerdag på Bakken med den uhæmmede og ublufærdige indtagelse af fiskefilet med remoulade. Vi må derfor anmode vore ernæ- ringseksperter om at være sig deres an- svar bevidst og stoppe deres urimelige og samfundsnedbrydende udfald mod remouladen, så ikke den vestlige civili- sation, eller menneskeslægten som hel- hed, kommer til at dele skæbne med di- nosaurerne. Jeg har her vist hvorledes en enkelt lykkelig observation kan føre til en lavi- ne af ny viden. Grønland har tidligere markeret sig på udviklingshistoriens verdenskort. Med fundet af de firbenede fisk i Østprønland, blev forbindelsen O ' mellem fisk og padder klarlagt. På sam- me måde har Kapisillit-fundet klarlagt det næste trin i hvirveldyrenes udvik- lingshistorie. Som altid kan nye naturvi- denskabelige landvindinger belyse sam- fundsmæssige tilstande, som før var uforklarlige. Således giver de præsente- rede studier en forklaring på den begyn- dende nedgang i den vestlige verdens befolkningstal. I og med at sammen- hængen her er klarlagt har vi mulighed for at imødegå den ulykkelige tendens, og ved simpel remouladeterapi vende udviklingen og skabe en glad og frodig befolkning. Jeg vil gerne slutte med en tak til verte- bratpalæontologen Ella Hoch, for hen- des kritiske gennemgang af de præsente- rede evolutionstanker. For god ordens skyld bør det oplyses, at artiklen er modtaget af redaktionen den 1. april. 124 [7]