[1] Bevar Grønlands bygningskultur og bygningshistorie Af Søren Vadstmp og Helge Schultz-Lorentzen Gennem mere end hundrede år er der brugt enorme mængder af ressourcer på at udforske og beskrive Grønland såvel inden for de naturvidenskabelige som inden for de kulturhistoriske fagområ- der. Men hvad med den grønlandske byg- ningskultur og bygningshistorie? Den er der derimod ikke brugt mange kræfter på. Grønlandsk bygningskultur og byg- ningshistorie kan i grove træk opdeles i dels den oprindelige eskimoiske bygge- skik og dels den bygningstradition, som var europæisk påvirket, indført fra Dan- mark, sammen med kolonisationen og de bygninger denne medførte. Helge Schultz Lorentzen, født 1926. Fra 1953 lærer ved Seminariet og Realskolen i Nuuk. 1958 efterskoleforstander i Aasiaat og 1961 le- dende skoleinspektør i Qaqortoq. 1982 ansat ved Grønlands Landsmuseum og 1984 leder af Grønlandssekretariatet på Nationalmuseet i København. Fra 1990 formand for Det grønlandske Selskab. I virkeligheden kan man også tale om en tredie byggetradition i Grønland, nemlig den, som nordboerne medbragte fra Island og Norge. I denne artikel vil vi dog hovedsage- lig holde os til de bygninger, der har præget Grønland fra Hans Egede og frem til 1950, hvor en ny fase i Grøn- lands bebyggelse bliver indledt. Mens arkæologer og historikere har beskrevet de forskellige eskimoiske be- boelsesformer fra de ældste tider, er der - som nævnt - stort set ingen, der har beskæftiget sig med den del af landets historie, som omhandler bygninger og bygningsmiljøer, der stammer fra eller er præget af koloniseringen. Dette til Søren Vadstrup, født 1949, arkitekt m.a.a., med speciale i bygningsrestaurering. Til dag- lig leder af Restaurerings- og Håndværkscen- tret i Rådvad. Har i en årrække berejst Grøn- land med det formål at opmåle, undersøge og registrere bevaringsværdige bygninger for Grønlands Landsmuseum. Helge Schulte-Lorentzen og Søren Vadstrup udgav i 1993 bogen »Julianes=Haab, Qaqortoqs bebyggel- seshistorie 1775-1950« på det grønlandske forlag Atuakkiorfik. 177 [2] I alle grønlandske byer og bygder findes en lille klynge ældre kolonibygninger, som dels afspejler stedets historie, for den der forstår at læse den, dels skaber et helt specielt, attraktivt miljø på stedet. Her ses en række stenhuse i Nanortalik fra midten af 1800-tallet. Tegn. Søren Vadstrup. trods for at det idag er den mest synlige del af landets historie. Bygninger og bygningsmiljøer er både en væsentlig hi- storisk ressource, og en væsentlig miljø- mæssig ressource, som bør ydes langt mere interesse end tilfældet har været. De menneskeskabte omgivelser, som man færdes i i langt størstedelen af ens tilværelse, rangerer ofte lavt i folks be- vidsthed. I Grønland kan dette ofte skyldes manglende viden om de bygnin- ger, broer, veje, havneanlæg m.v., som udgør de grønlandske by- og bygdesam- fund idag. Disse elementer har deres egen interessante historie, skabt som de er under ofte vanskelige betingelser, derefter brugt, ombygget, evt. flyttet og i tidens løb tilpasset nye forhold og nye tider. Bebyggelse - Byggeskik - Bygninger Da kolonisationen af Grønland tog sin begyndelse boede den grønlandske be- 178 folkning meget spredt, og landets be- byggelse bestod alene af traditionelle tørvehuse bygget af landets egne mate- rialer: tørv, sten og drivtømmer. Opret- telsen af et handelssted skete ikke altid hvor der var en større befolkningskon- centration, men snarere hvor mulighe- den for gode havneforhold, egnede byg- gepladser, tilgængelig vandforsyning osv. var til stede. Anlæggelsen af han- delsstederne fulgte stort set det samme mønster og fremgangsmåde hver gang: Først Handelens bygninger, våningshu- set (beboelseshuset), pakhuse, proviant- huset, værksteder, spækhuset osv. Sene- re kom missionen til med kirke, skole og bolig for missionæren. Disse blev ofte placeret adskilt fra Handelens huse, ligesom de ansattes - kolonisternes - huse næsten altid lå i et område adskilt fra fangerbefolknmgens kvarterer. Grønlands bygningshistorie frem til o. 1950 omfatter faktisk kun 4 hoved- [3] S af de eksisterende, Slokvæ.Tkshus'et -med. korslcujtc 7i-7øz>ziep ^ McZs Egedes' hus i ffotfteinslxxzy off -T75K . A/uv. m ustum. i SaaTfoq, opf. 4S53. Ned 's Tins i lAwmassaW. øff- Mndingsv'cepJcs'h uset bekl&cUt- med- Tbxveddei? etv-pa to. 17*1-1940 An/ændes HZ 3n.m. op zned- ~7fl