[1] Den første cirkumpolare ungdoms- konference for oprindelige folk Af Claus Oreskov I dagene 7.-9. april 1994 samledes unge fra Sibirien, Alaska, Canada, Grønland og Sameland på Tidens Højskole i Hørs- holm til den første cirkumpolare ung- domskonference for oprindelige folk. Hovedtemaet på konferencen var det sårbare arktiske og subarktiske miljø, herudover diskuteredes: sprog, uddan- nelse, økonomi, lovgivning og selvbe- stemmelse for bare at nævne nogle af de mange temaer, der blev debatteret på konferencen. Arrangørerne af konferencen var Danmarkimi Kalaallit Ilinniagaqartut Kattuffiat (DKIK), som er en sammen- slutning af grønlandske studerende i Danmark, og den Internationale Ar- bejdsgruppe for Oprindelige Folks An- liggender (IWGIA) med støtte og hjælp fra Saminuorra, en samisk ungdomsor- ganisation i Sverige, og Samerådet, som er en paraplyorganisation for samerne i Norge, Sverige, Finland og Rusland. Baggrunden for konferencen Folkene i den cirkumpolare region deler mange fælles livsbetingelser ikke mindst på miljøområdet. Tydeliggjort geogra- fisk ved et fælles luftrum og et fælles hav. Hertil kommer en række parallelle klimatiske, zoologiske, botaniske, forst- mæssige (taigaen) og økologiske fæno- mener. Der er således mange grunde til at betragte regionen under ét. Politisk er den cirkumpolare region imidlertid delt imellem 8 nationalstater: Island, Norge, Sverige, Finland, Rusland, USA, Cana- da, Grønland/Danmark. For at løse de fælles miljøproblemer i det cirkumpolare område indledte de 8 arktiske nationer et miljøsamarbejde i 1991 kaldet AEPS, Arctic Environmen- tal Protection Strategy (se Grønland nr. 7-8 1993. Henrik Elling: Ministerkonfe- rence i Grønland om den Arktiske Mil- jøstrategi). Samme år indledtes et cir- kumpolart samarbejde imellem oprinde- lige folks ledere. Ungdommen i Arktis udgør ca. 50 % af befolkningen, og arrangørerne så det som en naturlig ting at inddrage ung- dommen i den igangværende cirkumpo- lare debat. Claus Oreskov er antropolog og har i en lang årrække været tilknyttet IWGIA, hvor man i 1987 oprettede en arktisk gruppe. 195 [2] Anni Woetaluktuk læser op af en fælles deklaration på inuktitut. Foto: Erik Fleischer. Konferencens struktur Hver dag indledtes med en gæstetaler, som var en erfaren indfødt politiker. De indbudte gæstetalere var Henriette Ras- mussen, arbejds- og socialminister i Grønlands Hjemmestyre, Julie Kitka, præsident i Alaska Federation of Nati- ves (AFN), som er en sammenslutning 196 af de 3 indfødte folk i Alaska: inuit, in- dianere og aleut, og Lars-Anders Baer, vicepræsident i Samerådet. Resten af formiddagen og den tidlige eftermiddag blev brugt til at arbejde i forskellige workshops. Sidst på dagen fremlagdes resultaterne fra workshoppene med ef- terfølgende diskussion i plenum. Nuunu Frederiksen fra grønlandske studerende i København sagde bl. a. i sin åbningstale: »Vi repræsenterer mange forskellige folk, og vores kulturer er forskellige, men vi har det til fælles, at vi alle kom- mer fra den cirkumpolare region. Vi kan derfor bruge hinanden både kritisk og i solidaritet.« Konferencen kom i høj grad til at bære præg af deltagernes interesse for hinandens kulturer, regioner og erfarin- ger. For mange var det første gang, de fik en mulighed for at tale med nogle af deres cirkumpolare naboer. Miljøet og industriel udvikling Miljødebatten drejede sig især om, hvordan man finder en balance imellem den traditionelle livsstil og en moderne tilværelse, med alt hvad det indebærer af mekanisering og pengeøkonomi. Der var en bred enighed om, at det ikke længere var muligt at ernære sig udeluk- kende af en subsistensøkonomi. I dag er det sådan, at der er store økonomiske omkostninger forbundet med jagt- og fangstvirksomhed. Brugen af joller, brændstof, våben og ammunition, sne- scootere eet. er alt sammen noget, der forudsætter en økonomisk base. Alter- nativet er for mange en fornuftig udnyt- telse af mulige industrielle aktiviteter. [3] Vil industriel udvikling i det cirkum- polare område medføre nogen miljø- mæssig og økonomisk gevinst til de lo- kale beboere? Vil industriel udvikling kunne sikre en økonomisk base for en fortsat fangerkultur? Det var nogle af spørgsmålene, de unge stillede sig selv. At der er brug for en vis industriel ud- vikling, var man stort set enige om. Hvor grænserne for en sådan udvikling skulle gå, kunne man ikke enes om. En Tarra Katuk Paqualak MacLean læser deklarationen på inupiat. Foto: Brik Fleischer. Lise Monica Aslaksen læser deklarationen på nord- samisk. Foto: Erik Fleischer. uenighed der på mange måder afspejlede de store regionale og økonomiske for- skelle i den cirkumpolare region. Det blev også påpeget, at den økono- miske basis hang intimt sammen med mulighederne for selvstyre. Økonomisk uafhængighed gik forud for sand poli- tisk uafhængighed. Vigtigheden af en selvstændig økonomi blev også fremhæ- vet som et middel til at gennemtrumfe egne meninger i miljøspørgsmål. Industriel udvikling blev opfattet som potentiel farlig for miljøet. Ho- vedårsagen var erfaringerne med det store olieudslip i Alaska fra Exxon Val- 197 [4] dis (se Grønland nr. 3-4 1989 »Olie på vandene« af Jens Brøsted og Mads Fæg- teborg). Balancerede fangst- og jagtakti- viteter, som de altid har foregået i det cirkumpolare område, blev derimod be- tragtet som i harmoni med økosystemet. Miljøbevarelse, økonomisk udvikling og politisk selvstyre opfattedes som sammenhængende, og enhver løsnings- model bør derfor inkludere dem alle. Industriel udvikling var ikke den ene- ste løsning. Andre muligheder blev nævnt heriblandt: Øko-turisme, tøm- merflådeture, fisketure, turistlejre, hvor turisterne blev undervist i en subsistens- livsstil, hundeslædeture, kajakroning, filmproduktioner, dvs. at man i fremti- den ville lade de mange filmproducen- ter, der sværmer i det cirkumpolare område, betale for produktet. Uddannelse, kultur og sprog Uddannelses- og sprogdebatten afspejle- de bevidstheden om at forholde sig til to værdisæt: en oprindelig kultur, der er meget lokalt orienteret, og en moderne international orienteret kultur. Intellek- tuel viden blev sat overfor traditionel viden, og der var bred enighed om at in- tegrereide to. Det måtte bare ikke ske på den traditionelle videns bekostning. Derfor blev det bl. a. foreslået, at skoler- ne skulle fremhæve de oprindelige folks egne kulturer og sprog. Det blev anbefa- let, at lande med oprindelige befolknin- ger i undervisningen integrerede tradi- tionelle kundskaber med de akademiske discipliner. Cirkumpolare folk skal selv kontrol- lere deres egne skolesystemer, og al ba- sisviden skal kunne læres i ens egen 198 hjemegn. Uddannelsen skal være af en kvalitet, der er kompetancegivende i an- dre byer og lande. Problematikken omkring sproget af- spejlede mange parallelle forhold og er- faringer de cirkumpolare folk imellem. Alle havde de gennem kolonitiden ople- vet en tiltagende ødelæggelse af deres egne sprog til fordel for nationalstater- nes sprog. En delegeret fra Sameland kunne fortælle, at hun ikke kunne arbej- de med rendrift, fordi hun ikke havde lært samisk. Et godt eksempel på hvor- dan sprogkundskaberne griber ind i so- ciale og kulturelle sammenhænge. Det blev anbefalet, at man i undervisningen i tosprogede lande ikke begynder at un- dervise i 2. sprog, før det første er fuldstændig indlært. Sandhed og socialisering Socialiserings-arbejdsgruppen kom med nogle dystre vurderinger. Seksuelt over- førte sygdomme, alkoholisme og dårlige sociale forhold er noget, der har ramt alle cirkumpolare samfund. Seksuelt overførte sygdomme heriblandt HIV er for opadgående i Alaska og Canada. Russisk Sameiand har ingen tilfælde af registrerede HIV I Grønland er kurven for seksuelt overførte sygdomme falden- de takket været en massiv oplysnings- kampagne. På Tjukotka halvøen i Sibi- rien forekommer påfaldende mange til- fælde af cancer. Radioaktiv forurening har^ophobet sig i fødekæden, og især de befolkninger, der spiser meget renkød, er udsatte. Arbejdsløshed ser ud til at være et stort problem for samtlige lande. De unge mente ikke, der blev afsat ressour- [5] Fra venstre Peter Bille Larsen (IWGIA) og Christo Rasmussen (formand for DKIK) læser deklaratio- nen, mens Kasaluk Qavigaq ser til. Foto: Erik Fleischer. cer nok til at løse dette påkrævende pro- blem. Arbejdsgruppen håbede, at det i frem- tiden ville blive muligt med flere inte- grerende sociale programmer for unge, voksne og ældre. Benovet for en stærk kulturel base blev kraftigt fremhævet, som en platform hvorfra den enkelte kunne komme videre med sit eget liv. De lokale samfund blev opfordret til at forebygge problemerne, i stedet for først at beskæftige sig med dem, når de tårne- de sig op. Det blev anset for væsentligt, at der blev etableret flere steder, hvor den lo- kale befolkning kunne mødes og dele er- faringer og debattere. Måske havde nog- le af arbejdsgruppens deltagere arkitekt Naja Rosing Asvids visioner om en svømmehal som socialt samlingssted i tankerne? Konferencen vedtog 3 resolutioner: Om selvbestemmelse, om sprog og mili- tarisering. Kulturelle aktiviteter Billedkunstnere blandt konferencedel- tagerne udstillede sammen med andre cirkumpolare kunstnere, der venligst havde lånt os eksempler på deres kunst. Grønland var repræsenteret ved Aka Høeg, Naja Abeisen, Nikku Olsen og Karen Jessen. De sidste to fra kunstsko- len i Nuuk. Aka Høegs grafiske billed- kunst var som altid en stærk kunstnerisk oplevelse. De unge grønlandske kunst- nere viste med deres billeder, at de kan garantere for videreførelse af den kvali- tet som grønlandsk billedkunst er kendt for. Af andre inuit kunstnere var Taqralik Partridge fra Nunavik (Canada) repræ- senteret med et enkelt billede, der også på en stærk måde viste, hvad ung kunst formår på disse breddegrader. Fra Kare- suando i Sameland udstillede Ulrika Ta- pio tre oliemalerier. Ulrika Tapios bille- der er både i motiv og farvevalg umis- Fra venstre Taqlik Partridge (Nunavik, Canada), Bibi Nielsen (Grønland) og Linda Brown (Ontario, Canada). Foto: Claus Oreskov. 199 [6] Fra venstre i bageste række Kasaluk Qavigaq, Lars Anders Baer (vicepræsident i Samerådet). Forreste række fra venstre Ylva Gustafson (Saminuorrå), Claus Oreskov, som i sin tid fik ideen til den første cirkumpolare ungdomskonference for oprindelige folk, samt en journalist fra Sameradioen i Karasjok. kendeligt samiske, malet med en frem- ragende ekspressionistisk pensel. Fra alle egne af den cirkumpolare re- gion havde de unge medbragt kunst- håndværk, der afspejlede en kulturel mangfoldighed af stilarter og en over- vældende kreativitet. Her var side om side en dansekappe fra haida indianerne og smjukke samiske dolke og armbånd med tinbroderier. Der var eksempler på elegant skindsyning og broderier fra ata- baskerne i det indre Alaska og ligeledes eksempler på inuits berømte kunsthånd- værk Udstillingen rummede traditio- nelle inuitdragter såvel som nye sæl- skindspelse fra Great Greenland. Her 200 . .. _: var også prøver på design fra Bibi Niel- sen og Nina Motzfelt, lige udgået fra Designskolen i København. Naja Rosing Åsvid anskueliggjorde sine visioner om arktisk arkitektur i tekst, billeder og modeller. Hun holdt et foredrag om arktisk arkitektur den ene aften. Det var meget inspirerende for de unge cirkumpolare folk at høre Najas ideer om en særegen arktisk arkitektur. Naja Rosing Asvids udgangspunkt er naturens egne former og rumvirkninger plus en hel del inspiration fra den gamle eskimoiske kultur. Der var samisk teater og joik ved Ce- cilia Persson og Kirstin Solberg. Herud- [7] over optrådte flere unge spontant om aftnerne med traditionelle sange og trommedanse. Udover de unges egne bidrag havde vi nogle »ældre« kunstnere med til at underholde: Kasaluk Qavigaq, der åb- nede konferencen med traditionelle trommedanse fra Thule, og den grøn- landske rockgruppe Inua, som afslut- tede konferencen med en forrygende rockkoncert der bl. a. bød på musik fra eget repertoire, Rolling Stones og Sume. Fremtiden Til at varetage fremtidige aktiviteter blev der oprettet et kontaktnetværk, som kom til at hedde Indigenous Cir- cumpolar Youth Netwerk (ICYN). Netværket skal bl. a. være med til at skabe en solidaritets platform i politiske anliggender. Danne en bevidsthed om- kring regionale spørgsmål og muliggøre spredning af information som et middel til større viden om regionen og styrkelse af kulturelle bånd. Netværket skal være åbent for alle cirkumpolare unge, uanset om de er medlem af en ungdomsforening eller ej. En af netværkets vigtige funktioner skal være en cirkumpolar studenterudveks- ling. Flere gange i løbet af konferencen blev ønsket og behovet for en sådan ud- veksling fremhævet. Netværket blev knyttet til de allerede eksisterende ungdomsorganisationer, således at man ikke behøvede at starte en hel ny organisation. Netværket skal om muligt redigere og distribuere et cir- kumpolart nyhedsbrev. På denne måde åbnes der op for debat og bevidsthed om, hvad der er de mest presserende spørgsmål i regionen. I det hele taget blev det flere gange i løbet af konferencen klart, at de unge nærmest tørstede efter at vide mere om hinandens situation, kulturer og regio- ner. Ved den afsluttende ceremoni blev en deklaration læst op på alle de forskellige sprog, der var repræsenteret på konfe- rencen. Heri hed det bl. a.: »Der er ingen tvivl om, at vi er blevet venner på denne konference, og vi har delt vores viden og erfaringer med hinanden. Vi har stif- tet blivende kontakter, lad os værne om disse oplevelser. Vi har socialiseret os og besøgt hinanden gennem alle dagene, li- gesom symbolet i det grønlandske le- getøj.* Lad os vedblive med denne leg i fremtiden.« »Pulaartut. Tegning af Keld Hansen. * Konferencen havde som sit logo en pulaartut (be- søgsvenner), et legetøj der består af to seperate fi- gurer. For at få figurerne sammen skal man føre den ene igennem en knude. Et foretagende, der kun kan lykkes, hvis man mobiliserer både intelli- gens og tålmodighed. Samvær, der bygger på tålmodighed og intelligens, det var noget som vi også ønskede for vores konference. Som medar- rangør kan jeg kun sige, at det lykkedes for de unge at indfri dette håb på en nærmest overvældende måde. 201 [8]