[1] Om udvikling - tale holdt ved IUCN-generalforsamlingen i Buenos Aires 18. januar 1994 A£ Ingmar Egede Først vil jeg gerne udtrykke min agtelse for det arbejde, som IUCN udfører. Det er vigtigt og perspektivrigt. »At drage omsorg for Jorden« er et flot motto at ' samles under. Jeg er vis på, at vi alle håber og ønsker, at vore handlinger un- der denne konference vil være i over- ensstemmelse med dette motto. Vi har alle modtaget den smukke bog »En overlevelsesstrategi«, udgivet af IUCN, WWF og UNEP. Heri forklares emnet naturbevaring og dets forbindel- se til social og økonomisk udvikling. Her fortælles der om det ofte problema- tiske forhold, der ofte udvikles mellem mennesket og dets miljø. I bogen præ- senteres der også ideer om, hvorledes vor planet og dens indbyggere kan over- leve på en værdig måde. Som repræsentant for et oprindeligt folkeslag, Inuit fra det circumpolare område, har jeg læst følgende afsnit på side 137 med særlig interesse: »Man mener ofte at de oprindelige befolkninger kun har to udviklingsmu- ligheder i fremtiden: at vende tilbage til deres gamle livsform, eller at tilpasse sig ind i det dominerende moderne sam- fund. De burde imidlertid også kunne vælge en tredje mulighed: At tilpasse deres livsform ved at forene det gamle og det nye på en måde, der bevarer og forstærker deres identitet, samtidig med at deres økonomi tillades at udvikle sig. En sådan udvikling vil blive styrket væsentligt, hvis regeringer ville aner- kende de oprindelige befolkningers ret til at udnytte og bestemme over deres lande og ressourcer, herunder retten til at udnytte de dyr og planter, som de er afhængige af.« Den sidste sætning er i fuld overens- stemmelse ILO konvention nr. 169, med Brundtland Rapporten, Rio Dekla- rationen og Agenda 21, hvor det igen og Ingmar Egede, rådgiver, cand. pæd. psyk., født 1930 i Qeqertarsuaq. Rektor ved Iliniar- fissuaq/Grønlands Seminarium 1975-88, rådgiver for landsstyremedlemmet for kultur og undervisning fra 1988. Ingmar Egede blev valgt som bestyrelsesmedlem i ICC under konferencen i Sisimiut 1989 og blev udpeget som vicepræsident under konferencen i Inu- vik, Canada, i 1992. 206 [2] »I vores kultur kommer vores traditionelle føde fra havets pattedyr.« Her kød af remmesæl på Brædtet i Nuuk. Foto: Keld Hansen. igen udtrykkes, at de oprindelige befolk- ninger har ret til at bevare og udvikle deres kultur og livsform. Men hvorfor skal den tredje udvik- lingsmulighed nævnes? Hvordan udvik- lede I jeres kulturer? Ikke ved at vende tilbage til jeres gamle livsform eller ved at blive opslugt i det dominerende sam- fund - medmindre I blev tvunget dertil. En kultur udvikles netop ved - at for- ene det gamle og det nye på en måde, der bevarer og forstærker dens identitet, samtidig med at dens økonomi tillades at udvikle sig. På side 19 kan man i bogen læse: »Kampagnen mod pelshandel har fra- taget de oprindelige befolkninger i Ca- nada og Grønland en væsentlig ind- tægtskilde - for nogle områder deres eneste indtægt - selv om deres fangst al- drig har været en trussel mod deres be- stand af fangstdyr.« Erfaringen har lært os, Inuit fra det høje nord, at hvad der end er skrevet af 207 [3] smukke intentioner i bøger som »En overlevelsesstrategi« eller i de nævnte konventioner og deklarationer, så er den realitet, som vi lever i, anderledes. Dyreværnsorganisationer som IFAW, Greenpeace og Earth First har sammen med andre overbevist for eksempel eu- ropæiske, nordamerikanske og austral- ske politikere, at næsten alle havpatte- dyr har en værdi som individer, der ikke bør udnyttes. Hvalerne er blevet næsten hellige væsener for mange indbyggere af den vestlige verden. Selv om de intet forhold har til disse dyr - bortset fra deres egne forestillinger. Disse organisationer har skræmt vest- lige politikere til den opfattelse, at de repræsenterer et internationalt flertal, hvis øixsker politikerne må adlyde. Men begrebet flertal er relativt: I vores kultur kommer vores traditio- nelle føde fra havets pattedyr. Derfor har vi i vore samfund et reelt flertal., der støtter fangst af havpattedyr - nemlig et flertal på 100%. Ja, le blot, men flertallet er en realitet hos os - selv om vi er et lil- le folk i et internationalt perspektiv. Men hvem har spurgt kineserne, in- derne, russerne - eller det der i andre sammenhænge kaldes det tavse flertal om deres syn på fangst af havpattedyr. Men det ligger måske uden for jeres tænkemåde at spørge sådan? Den vestlige verdens politikere har glemt to væsentlige forpligtelser, de bør leve op til: For det første at beskytte de svage, det være sig handicappede, børn, kvinder eller folk af andre racer. Politi- kere på nationalt og internationalt plan burde således indse, at de, hvis de er reelle demokrater, i denne forbindelse 208 også har et ansvar over for vores min- dretalssituation. Én anden forpligtelse, en politiker burde påtage sig, ville være at oplyse sine vælgere om sådanne for- hold. Med andre ord, disse politikere skulle ikke blot beskytte de umælende dyr, men også påtage sig en forpligtelse til at varetage vore interesser. Vore befolk- ninger er fåtallige, vi har ikke midler til at føre store kampagner i de internatio- nale medier. Ved at støtte os, ville poli- tikerne medvirke til bevarelsen af kultu- rel mangfoldighed i verden. Til slut vil jeg gentage min agtelse for HTCN's arbejde. Samarbejdet med ØNEP og det genskabte WWF synes at have perspektivrige muligheder. Lad mig gentage, at vi, polarområdets Inuit, ønsker at udvikle vores kultur ved at forene det gamle og det nye på en måde, der bevarer og forstærker vores Æntitet samtidig med at vor økonomi tillades at udvikle sig. I synes parate til fortsat at lade os spi- se vores traditionelle mad, ligesom I sy- nes rede til at acceptere, at vi introduce- rer nye metoder i vores fangst af havpat- tedyr, men hvornår vil I tillade vores økonomi at udvikle sig - ved at I åbner jeres markeder for vore produkter? Forkortelser benyttet i talen: IUCN: International Union for Conservation of Nature - International Organisation for Bevarelse af Naturen. WWF: World Wildlife Foundation - Verdensfon- det for Bevarelse af Vilde Dyr. UNEP: United Nations Environmental Programme - FN's Miljøprogram. ILO: International Labour Organization - Arbej- dets Internationale Organisation. IFAW: International Fund for Animal Welfare - International Dyreværns Organisation-Fond. [4]