[1] Jubilæumslejr Kangerlussuaq '93 Af Bente Øst Hansen og Dorete Gad Grønlands Spejderkorps valgte at fejre 50 års spejderarbejde i Grønland og 20- året for korpsets selvstændighed. Korpset mente, det ikke kunne gøres bedre end ved at indbyde intet mindre end hele Verdens spejdere fra 11 år og opefter til at deltage i en sommerlejr i Grønland i sommeren 1993. Grønland er Verdens største ø, men alligevel. Hvor ville det være bedst at være? Hvor ville der ske mindst skade, når så mange mennesker skulle færdes på ét sted? Hvor var det centralt for hele Verden? Hvor var det billigst? Korpset havde mange tanker og var ikke mindst omhyggelig med at være i forbindelse med miljømyndighederne. Valget faldt på Kangerlussuaq ved Lake Helen, 3-4 km fra havnen og oppe i fjel- det, hvor der tidligere havde været et større arrangement. Og så gik forskellige udvalg i Grøn- land - samt det altid meget aktive Set. Georgsgilde i Nuuk - i gang med et pro- jekt - Jubilæumslejr i 1993. Det grønlandske Spejderkorps havde et ønske om at sætte fokus på Grønland i en spejdermæssig international sam- Bente Øst Hansen, boede i Sisimiut 1946-47. Repræsentant for Grønlands Spejderkorps i Pigespejdernes Fællesråd Danmark 1976-94. Har deltaget i adskillige landsmøder i Grøn- lands Spejderkorps og landslejre, senest i Kan- gerlussuaq 1993. Dorete Gad, født i Nuuk 1939. Spejder i Det danske Pigespejderkorps fra 1946 til 1964. Ud- dannet som socialrådgiver 1964 og har siden haft de fleste arbejdsår i Grønlands sociale tje- neste. Boede i Nuuk 1970-74 og startede Grønlands Spejderkorps med Klaus Møller i 1972. Spejderkontorets leder og medansvarlig for korpsets start og virke i de første år. Har siden støttet korpset, således sidst ved jubi- læumslejren i 1993. 209 [2] Den vestlige lejrhalvdel. menhæng - i sig selv en unik idé og tanke. Koxpset ønskede også at skabe nogle rammer for, at de grønlandske spejdere kunne møde spejdere fra andre lande. Efter at Grønlands Spejderkorps ho- vedbestyrelse i 1991 havde besluttet at sende indbydelse ud til alle spejderlan- de i hele Verden, blev der sendt ca. 116 indbydelser. Indbydelserne gik her- efter ud til alle de lande, der har spejder- korps. Deadline for tilmelding var ja- nuar 1993. Til alt held, kan man sige, at alene billetomkostningerne havde en dæm- pende virkning på tilmeldingerne, og det var vist godt. Det endelige deltagerantal blev ca. 1400 spejdere fordelt på ca. 225 spejdere og car 100 hjælpere fra forskellige steder i Grønland, ca. 800 fra Danmark, mens resten kom fra Færøerne (6), Norge 210 (20), Sverige (35), Finland (35), Alaska (6), England (35), Schweiz (15), Luxem- bourg (110), Holland (1), Australien (1) og New Zealand (2). Den officielle lejrperiode blev fastsat til dagene 18.-28. juli 1993. Det store lejrrykind blev 15/16 juli, og afrejse blev 29/30 juli. De fleste kom med ordinære fly eller ekstrafly. Mange af de grønlandske del- tagere kom sejlende, og desværre for dem sydfra drillede storisen og gav et par dages forsinkelse. Ca. l måned før lejren begyndte et pionerhold at indrette lejrpladsen, og hertil var der »indforskrevet« frivillige spejdere fra Danmark. Set. Georgsgildefolk fra Nuuk var særdeles aktive. Man koncentrerede sig især om de 2 træhuse i lejrens centrum, vandforsy- ningen (store ledninger lå rundt i lej- [3] Den østlige lejrhalvdel med parade- og lejrbålsplads i forgrunden. ren), latrin- og vaskehusene, og så selve lejrpladsafmærkningen. På nogle store, flade områder var lej- ren placeret i smukke omgivelser, omgi- vet af fjelde. I midten af lejren lå i en grusgrav den store samlings- og lejrbål- plads. Her lå også til lejligheden to træhuse, hvoraf det ene tjente til udstil- ling og »baghus« til scenen og det andet til butik, posthus, kiosk, læge- og syge- plejerskekonsultation og lejrkontor. Lejren var delt i 20 underlejre, der var benævnt med de grønlandske kommu- ners navne. Den lå 15 km fra Kangerlus- suaq lufthavn, og det nødvendiggjorde transport med lånte, gamle busser og enkelte personvogne. Dette transportsy- stem var desværre meget sårbart, brød maskinelt ofte sammen og førte også til mange kommunikationsvanskeligheder. Desværre var ledelsens kantine place- ret ved havnen (ca. 4 km fra lejren), så med transportproblemerne kan man le- vende forestille sig de stakkels sultne og kaffetørstige lederes fortrædeligheder. Indgangsportalen var noget for sig og meget imponerende, især når man ved, at det ikke er normalt at bruge trærafter og stammer i Grønland. Den var bygget op af 4 store hjørnestammer med tvær- gående rafter og surringer. Et flot lejr- skilt med »Kangerlussuaq« prydede midten, og på hver side kom der til at hænge et moskusoksekranium. Til venstre for portalen vajede på 2 store flagstænger det grønlandske flag og lejrflaget med det flotte bomærke. Aktive Set. Georgsgildefolk stod for ledelsen af butikken, som solgte alle mu- lige grønlandske ting samt souvenirs med bomærket på, såsom T-shirts, krus, nøgleringe og tasker. Man havde vir- kelig gjort sig umage med at få varer til en pris, hvor alle kunne være med. Der 211 [4] var stor aktivitet i den lange åbnings- tid. Der var en særlig butiksafdeling med dagligvarer samt en kiosk, der solgte slik og andet mundgodt. Alle spejdere blev kørt til og fra lejren med personlig bagage, telte og diverse lejrudstyr. Dertil kom evt. ambulance- kørsel. Med en ca. 3 km langstrakt lejrplads, 4 km til havnen med gæste- og stabskan- tinen, 15 km til basen med lejrprovian- ten i 3 forskellige bygninger samt endnu længere til aktiviteterne: Indlandsisen, fossilbesigtigelse, moskusoksebesigtigel- se, vandreture o.s.v. havde man lånt 3 gamle busser og 3-4 biler, der også skul- le klare ambulancekørsel. Ingen havde vist forestillet sig, at de gamle og næsten udslidte køretøjer skul- le behandles med så megen varsomhed, Moskuspksebøffer på grill. og at risikoen for driftskader var stor. Det blev en kilde til en meget stor prøvelse på alles temperament, tålmo- dighed, hensynsfuldhed og fysiske evner. Klar til at modtage H. K. H. prinsesse Benedikte ved indgangsportalen. 212 [5] I denne sammenhæng blev der nok budt på mere, end hvad rimeligt var. De officielle lejrsprog var grøn- landsk, dansk og engelsk, og de blev talt ved alle officielle arrangementer. Rundt omkring kunne man se, at kropssprog, mærkelige brokker, store grin osv. hel- digvis også blev brugt. For forstå hinan- den, det ville man. Til lejren var der på lejrsprogene ud- givet en lejrbog, en sangbog, en ordbog og en kogebog. Lejrprogram 18/7 Officiel åbning af lejren. Fælles lejrbål. 19/7 Besøg af Hendes Kongelige Høj- hed Prinsesse Benedikte. Fælles lejrbål. 20/7 Aktiviteter. 21/7 Markedsdag. 22/7 Fælles lejrbål. 23/7 Aktiviteter, aftensang på fjeldet. 24/7 Markedsdag. 25/7 Lejrgudstjeneste, bryllup, grøn- landskage som kransekage. 26/7 Aktivitetsdag. 27/7 Kajakopvisning, grønlandsk dansetrup, fælles afslutningslejr- bål. Den 18. juli kl. 16 kunne kultur- og un- dervisningsminister Marianne Jensen i strålende sol erklære jamboreen for åb- net. Og i en tale på lejrens tre sprog fik lejren den fineste medvind. Derefter blev der budt på underhold- ning dels med et teaterstykke, opført af Den grønlandske Teatergruppe og dels med østgrønlandsk trommedans ved Egon Sikivat og Robert Umerineq. Om aftenen var der lejrbål, og min- sandten om ikke julemanden kom på be- søg! Den 19. juli kl. 15 blev Hendes konge- lige Højhed Prinsesse Benedikte i strå- lende solskinsvejr budt velkommen ved indgangsportalen, hvor spejderne dan- nede flagallé, og andre havde iklædt sig nationaldragter. Herfra vandrede prinsessen gennem hele den store lejr og blev budt på kaffe- mik i administrationslokalet, hvor man p. g. a. den stærke hede lige havde nået at »save« et vindue ud i væggen. Meget en- gageret spurgte prinsessen om alle gøre- mål. Senere blev middagen indtaget i Verdens største spisestue og under de smukkest tænkelige forhold, nemlig et langt spisebord plantet midt i pile- og blåbærrisene tæt op ad Lake Helen. Her blev på primitiv maner serveret rensdyr og frugtsalat. Senere overværede prinsessen et større lejrbål. Kl. ca. 21 i den nedgående sols skær tog prinsessen afsked med lejren. Provianten var et kapitel for sig. For hver 20 spejdere blev der kørt proviant ud en gang om dagen. Det var således nødvendigt at samarbejde om madlav- ningen på tværs af »kommunegrænser- ne«, hvis man ikke var præcis 20 spej- dere i troppen. Der var mere end rigeligt af mad til alle, og det var i sig selv en præstation af lejrledelsen, idet maden var planlagt og bestilt et år inden. Men det var ikke uden store besværligheder, at den blev samlet og delt ud, idet provianten var placeret mindst tre steder langs en 15 km lang rute, hvorfra den skulle køres 213 [6] rundt i lejren. Dette arrangement var ikke løbet så let af stablen uden en grup- pe meget raske voksne spejdere fra Dan- mark. Arrangørerne havde sørget for, at der næsten daglig var en ny grønlandsk ret på menuen. Det i sig selv var en fanta- stisk præstation, og også en ganske sær- lig oplevelse for alle deltagerne. Lamme- og kalveboller Rensdyrkøller (grill) Fuglevildt Skært kalvekød Oksefars Skalrejer/ltammusling/fisk Moskusokse Sæl- og kalvesmåkød Hel hellefisk (grill) Rensdyrsmåkød Lamme- og kalvefrikadeller At lave mad på bål så langt mod nord er en vanskelig sag, når man er så mange. At bruge pil, blåbær- eller lyngris ville på få øjeblikke have raseret hele områ- det. Man havde derfor været så genial at have halverede tønder med riste som koge- og bålplads. Som optændingsma- teriale brugte man nogle særlige grill- kuiposer, som var importeret helt fra Australien. Det var stillet i udsigt, at man skulle have moskusoksekød. Og ingen blev skuffet. Der var givet tilladelse til skyd- ning, og der blev skudt to moskusokser, hvis kød blev grillet på en meget stor grillrist. Skindene blev renset og spændt ud på en ramme, og hovederne hængt op på indgangsportalen. Der var tilbud om mange grønland- ske aktiviteter, som blev ledet af eksper- ter. Spejderne kunne lære at lege mange grønlandske lege, og at føre en hunde- pisk rigtigt. De kunne også se på natu- ren, hvor ledere førte dem ind i det grønlandske blomster- og stenrige. An- dre kunne lære at sy perlesyning, arbejde i skind eller skære i fedtsten. Gudstjeneste på tre sprog. 214 [7] Grønlandskage som bryllupskage. Spejderne kunne også tage på vandre- ture, kombinere køre- og vandreture til indlandsisen, eller sejle i en af Sdr. Strømfjords små sidefjorde for at opleve fuglefjeld, fiske m. m. Der var også ture til besigtigelse af moskusokser eller årtu- sind gamle fossiler. En anden mulighed var at deltage i flerdagsture med overnatninger ude i fjeldet, såkaldte hike-ture, og man kun- ne også komme på en helikoptertur. Derudover var der i lejren tre kunst- nere i aktion. To af lejrens eftermiddage var afsat som markedsdage. Man havde bedt spej- derne tage små specialiteter med til salg eller bytning. En helt almindelig markedsplads med stort udbud blev det ikke, men rundt på lejrpladserne, kunne man se alle de små sælgere sidde med deres va- rer såsom tørret fisk, grønlandsk husflid m. m. På scenen foran en af træbarakkerne blev der til gudstjeneste om søndagen la- vet det smukkeste alter med 6 kors og 2 udspændte moskusokseskind som bag- grund, og i kanten var naturens materia- ler (niviarsiaq (gederams), mos m.m.). Grønlandske og danske fanebærere stod ved siderne. Det var et meget smukt syn. Præsten Jens Kristian Kleist afholdt gudstjenesten, som blev oversat til dansk og engelsk. Det blev en større begivenhed, idet to spejdere havde valgt at lade sig vie netop denne dag. Efterfølgende blev der der- for budt til kaffemik og grønlandsk »kranse«kage. På scenen stod et stort udspændt sælskind, hvor det forventedes, at alle lejrens deltagere skrev deres navn på. 215 [8] Af en eller anden grund havde myg- gene i det store og hele valgt at blive væk, så den forventede store plage ude- blev. Almindelig myggeolie og -net kla- rede selv de sarteste sig med. Pionerholdet havde vejrmæssigt væ- ret mere eller mindre heldige. Det blæ- ste og regnede på de store ankomstdage, men på åbningsdagen og derefter var det i det store og hele fint vejr. Kun den morgen, hvor der skulle være gudstjene- ste, regnede det så meget, at ledelsen valgte at flytte tidspunktet fra det be- rammede kl 10 til kl 13. Det var en hel- dig disposition. I enhver lejr med respekt for sig selv vil der være et familielejrafsnit, og det var der også her. Det var også herfra, man hentede forstærkning til de mange ubesatte gøremål. En del af ledelsen og hjælperne boede i en barakbygning på lufthavnsområdet - endnu en opgave for transportfolkene. Lejren havde en kort visit af en jour- nalist fra Atuagagdliutit/Grønlandspo- sten(A/G). Der var en artikel i A/G og Sermit- siaq, der kort beskrev lejren, som også blev nævnt i Grønlands Radio. Grøn- lands spejderkorps havde nok håbet på en større presseinteresse i forbindelse med et så stort internationalt arrange- ment. Et filmhold på tre personer var under hele lejren på pletten, hvor der skete no- get. Vi håber, at den færdige videofilm vil blive sendt til de lande, hvor lejrdel- tagerne kom fra, og at den bliver vist i TV i Grønland og Danmark. Nedenstående fonde ydede tilskud til lejren: Grønlands Hjemmestyre Set. Georgsgildet i Godthåb Carlsbergs Mindelegat for brygger J.C. Jacobsen JL-Fonden Set. Georgsgildet i Fredensborg Set. Georgsgildet i Næstved Set. Georgsgildet i Assens Set. Georgsgildet på Frederiksberg KNR - Ønskekoncertens fond Augustinusfonden Det kongelige Grønlandsfbnd Set. Georgsgilderne i Danmarks Hjælpefond Set. Georgsgildernes Hjælpefond i Ålborg Set. Georgsgilderne i Allerød Kommune Bodil Pedersen Fonden Den Grønlandske Oliefond FN - Året 1993 Folketingets Grønlandsfond Tipsmidlerne Fonden for International Forståelse Dronning Margrethes & Prins Henriks Fond Grønlandsfly's og SAS's rejsestipendier Sydgrønlands Bogtrykkeri Nuuk Imeq A/S 216 [9]