[1] Laverne ved Paamiut og Qeqertarsuatsiaat Af Eric Steen Hansen Fig. 1. Fra »Bella Vista« er der en glimrende udsigt over Paamiut. I baggrunden ses den takkede profil af de »rådne« fjelde, der er delvis indhyllet i formiddagstågen. I fem somre (1969, 1980, 1990, 1991 og 1992) har denne artikels forfatter haft lejlighed til at undersøge lavfloraen om- kring alle større sydvestgrønlandske byer og flere udsteder på strækningen mellem Nanortalik og Sisimiut. Det samlede antal af lavarter ved hver by ligger imellem 200 og 300, men nogle steder er floraen lidt fattigere. Selv om Eric Steen Hansen, lektor ved Botanisk Mu- seum i København, forsker i grønlandske la- ver omkring grønlandske byer og bygder. For- fatteren har desuden ved Zackenberg i Nordøstgrønland påbegyndt et nyt projekt, hvor laver benyttes til måling af klimaændrin- gers indflydelse på vegetationen. Tidligere ar- tikler er bragt i tidsskriftet Grønland og andre danske og internationale tidsskrifter. 257 [2] udsvingene er forholdsvis små, kan man ikke deraf slutte, at byernes lavvegeta- tion ligner hinanden. Den varierer nemlig fra sted til sted af klimatiske, geologiske, jordbundsmæssige, kultur- betingede samt andre årsager^ Eksem- pelvis spiller det en stor rolle, om by- dannelsen ligger helt ude ved yderky- sten (Nanortalik, Paamiut) eller et styk- ke inde i landet (Kapisigdlit, Kangerlus- suaq). Jeg har tidligere i tidsskriftet Grønland (nr. 7-8, 1993) beskrevet lav- floraen ved Nanortalik og Arsuk. I nærværende artikel vil lavvegetationen ved to andre kystnære, men lidt nordli- gere beliggende byer, Paamiut (Frede- rikshåb) og Qeqertarsuatsiaat (Fiske- næsset) blive nærmere omtalt. Disse besøgtes i anden halvdel af juli og i be- gyndelsen af august 1993. Omkring begge byer har jeg foreløbig fundet ialt små tohundrede arter af lav, som sædvanligvis danner meget veludvikle- de populationer i denne del af Grøn- land. Paamiut Normalt er noget af det første jeg foreta- ger mig, når jeg på mine grønlandsrejser kommer til en ny by, at fremskaffe et godt detailkort over byen og dens omgi- velser. Dernæst udsøger jeg mig et højtliggende punkt med god udsigt så vidt muligt til alle sider. Herfra kan jeg så med kortet i hånden finde de lettest tilgængelige adgangs»veje« til de fjelde, hvor jeg har tænkt mig at udføre mine lichenologiske undersøgelser. Det viste sig at være forholdsvis nemt i Paamiut, idet der langs periferien af byen findes et antal fjeldknolde, fra toppen af hvilke man har et godt overblik - ja, i Paamiut er der endda et særligt udsigtstårn til dette formål! Fra tårnet kan man i syd- østlig retning se ud til fjeldområderne på den anden side af de stærkt forvitrede, såkaldt »rådne« fjelde ved byens udkant (fig. 1). Mod syd og sydvest øjner man en del øer, Paamiuts »skærgård«, og i modsat retning skimtes talrige fjeld- kupler. Både klippen med udsigtstårnet (»Bella Vista«), de forvitrede, grovkor- nede fjelde og bygningernes stærke far- ver vakte associationer til Bornholm (Gudhjem, Svaneke), selv om jeg godt er klar over, at denne sammenligning ikke kan stå for en nærmere prøvelse. Lad os på vor lichenologiske rundtur i Paamiuts omgivelser tage udgangs- punkt i »Bella Vista«, der trods turis- mens slid samt byggeri på fjeldet stadig huser en ganske spændende, omend no- get fragmentarisk, lavflora. Mest iøjne- faldende er Nordlig Væggelav (Xantho- ria borealis), Strågul Kantskivelav (Le- ctflora straminéa) og Arktisk Ægge- blommelav (Candelariella arctica) på grund af deres kraftige røde og gule far- ver (fog. 2). De ledsages af bladlaverne, Fuglestens-Navlelav (Umbilicaria arcti- ca), Fuglestens-Rosetlav (Physcia dubia) og_"B_lågrå Rpsetlav (Physcia caesia) og sJkorpelaverne, Bleggrøn Kantskivelav (Lecanora polytropa), Kyst-Orangelav (Caloplaca alcarum), Gråbrun Land- kortlav (Rhizocarpon grande) og Sort Foldekantlav (Polysporina simplex). Sidstnævnte, som måske erindres fra omtalen af laverne på Ella 0-meteorit- ten i tidsskriftet Grønland nr. 1-2, 1991, er både kendt som indikator for metalri- 258 [3] ge klipper og sten og som en typisk, men temmelig uanselig kystklippelav. En del af de anførte arter vokser iøvrigt almin- deligt på toppen af fritstående gnejs- blokke, f. eks. på Telesletten og flere ste- der langs kystlinien. De »rådne« fjelde umiddelbart syd for byen rummer et lignende, men mere uforstyrret og artsrigt lavsamfund. Det er smukkest udviklet på nogle sydekspo- nerede klippevægge, der påvirkes af stoffer fra den fuglegødning, som spil- des på toppen lige ovenover og med regnvand føres ned på klippefladen (fig. 3). Da klippevæggene vender direkte ud mod havet, påvirkes de formodentlig også af forskellige salte fra havet. Ud over de førnævnte laver fra udsigtsklip- pen træffes følgende bladlaver: Farve- Skållav (Parmelia saxatilis), Rynket Skållav (P. sulcata), Fuglestens-Skållav (Melanelia infumata), Gråbrun Skållav (M. disjuncta), Fjeld-Rosetlav (Phaeo- physcia endococcina), Grågrøn Roset- lav (P. orbicularis), Stift-Rosetlav (P. sciastra), Spæd Rosetlav (Physcia tenella var. marina), Brun Dugrosetlav (Phys- conia detersa), Bølgerandet Bævrelav (Collema undulatum var. granulosum) og Filtet Hindelav (Leptogium saturni- num). Fjeld-Væggelav (Xanthoria ele- gans) og Grynet Væggelav (X. soredia- ta) savnes naturligvis ikke i dette selskab (fig. 4). Nævnes bør også mikrolaverne: Almindelig Æggeblommelav (Candela- riella vitellina), Glinsende Småsporelav (Acarospora peliscypha), Liden Småsporelav (A. smaragdula), Fugle- stens-Skivelav (Lecidea atrobrunnea), Grå Filtlav (Pannaria hookeri), Klippe- Blæklav (Placynthium asperellum), Brunsort Rilleskivelav (Sporastatia te- studinea), Klippe-Kantskivelav (Leca- nora intricata), Tosporet Landkortlav (Rhizocarpon geminatum) og Gul Fjeld- rosetlav (Dimelaena oreina; fig. 5). -Jeg anfører med vilje alle disse laver, som her forekommer i et forholdsvis lille område, for at understrege samfun- dets mangfoldighed og brede økologiske spektrum. Michael Andersen, der netop har skrevet speciale om ornitokoprofile laver på Øland og Færøerne, påviser i sin afhandling (Botanisk Museum 1994), at indholdet af kvælstof og fosfor stiger hos nogle af disse laver, når fugle gøder klipperne kraftigt. Enten findes der hos laverne enzymer, der nedbryder urinsyre til kvælstofforbindelser, laver- ne kan optage og udnytte, eller også kla- rer bakterier denne opgave for laverne. Stoffet kalcium spiller sandsynligvis også en rolle i denne sammenhæng, som iøvrigt bør udforskes nærmere - også i Grønland. Grønlandske studerende, som vælger at tage speciale i lichenolo- gi, vil ikke komme til at mangle udfor- dringer. Med deres førstehåndskend- skab til den grønlandske natur i både sommer- og vintertilstand, vil grønlæn- derne have særligt gode forudsætninger for at løse en lang række opgaver. De gnejsklipper og -sten, som kun i ringe grad eller slet ikke påvirkes af fug- lenes guano, bærer en helt anderledes lavvegetation, som domineres af sorte, grå, brune og gulgrønne farver. Disse samfund kan studeres allerede ved de etagehuse, hvor den lokale STI-skole venligt sørgede for logi til mig under opholdet i Paamiut, men de pågældende laver forekommer iøvrigt spredt i hele 259 [4] Fig. 2. Æggeblommelav (CandelariellaJ danner karrygule, mere eller mindre sammenflydende ro- setter på en klippevæg, der gødes af Fugle. Fig. 3. Et stejlt klippeparti i de »rådne« fjelde. Det er en typisk »fugletop« farvet af forskellige kvæl- stofyhdende laver, heriblandt Væggelav (Xanthorla). Fig. 4. Den orangerøde Fjeld-Væggelav (Xanthoria elegans) dækker næsten helt den stærkt forvitrede klippe. Fig. 5. Gul Fjeldrosetlav (Dimelaene oreina) ken- des på sit bleggule, næsten cirkelrunde løv. Det in- dre af løvet er areoleret og forsynet med talrige sor- te frugtlegemer (= apothecier). Langs randen af løvet ses de radierende kantlober. Et løv af Fjeld- Væggelav skimtes til venstre på billedet. 260 [5] Fig. 6. Nedenfor toppen af de »rådne« fjelde vokser en del epilithiske (= klippeboende) laver med mørkfarvet løv, blandt andet flere slags Navlelav (Umbilicaria). I baggrunden ses en del af Paamiuts skærgård. Fig. 9. Paamiut Museum. Fig. 7. Som så mange andre steder i Sydgrønland danner Fjeld-Revling (Empetrum hermaphroditum) hede langs kysten ved Paamiut. Bagest ses nogle karakteristiske, blomkålslignende klipper. Herude ved havet overtrækker Skællet Vortelav (Verrucaria degelii) klipperne i vandkanten med sit sorte løv. Fig. 8. Basalskællene af Gulskæl-Bægerlav (Clado- nia luteoalba) krummer sig, hvorved deres filtagtige underside eksponeres. Fig. 10. Sådan indrettede jeg en arbejdsplads til præparering og tørring af de indsamlede laver i et klasseværelse på Fiskenæsset Skole. Fig. 11. Fra skolens vinduer kan man både se de gyngende børn og de lavrige, forvitrede klippevæg- ge, der omtales nærmere i artiklen. 261 [6] området (fig. 6). Det drejer sig om blad- laver _som Sod-Navlelav (Umbilicaria havaasii), Nordisk Navlelav (U. hyper- borea)^ Rynket Navlelav (U. probosci- dea), Gennembrudt Nå vielav .(U. torre- facta), Arktisk Tarmlav (Brodpa oroarc- tica), Sten-Trådlav (Pseudephebe pubes- cens), Brunsort Skållav (Allantoparme- lia alpicola), Brun Kruslav (Cetraria hepatizon) og Skør Kuglelav (Sphaero- phorus fragilis) samt skorpelaverne, Sort Rudelav (Orphniospora moriop- sis), Farve-Blegskivelav (Ochrolechia tartarea) og et antal arter af slægten Landkortlav, f. eks. Grågul Landkortlav (R. inarense) og Brun Landkortlav (R. rittokejise). I geologisk henseende er Paamiut ikke kun præget af lyse silikatbjergarter som f. eks. gnejs, men også af den mørke, basiske og ofte jernholdige gangbjergart, dolerit. Den bærer en stor del af de netop nævnte »gnejslaver«, men afviger ved en relativt større hyp- pighed af arter som Grå Snelav (Amyg- dalaria panaeola), Koksgrå Skivelav (Miriquidica nigroleprosa), Metal-Ski- velav (M. atrofulva), Rust-Småskivelav (Tremolecia atrata) og Okkergul Bred- skivelav (Porpidia melinodes). Dette samfund kan ofte kendes på lang afstand på grund af de okkerfarvede laver, der danner en stærk kontrast til den sorte basalt. Når man gæster Paamiut om somme- ren, konstaterer man imidlertid, at der er masser af grønne områder mellem de »golde« klippepartier. Kysten kantes således mange steder af en typisk Rev- ling (Émpetrum hermaphroditum) -he- de (fig. 7) iblandet et antal store og vel- udviklede busk- og bladlaver, primært Mild Rensdyrlav (Cladina mitis, der ifølge Rolf Santessons seneste checkliste bør hedde Cladonia arbuscula ssp. mitis, så lad os fremover kalde den det), Grå Rensdyrlav (Cladonia stygia), Fjeld-Ko- rallav (Stereocaulon alpinum) og Stor Nyrelav (Nephroma arcticum). De fa- voriseres alle af Paamiuts lavarktiske, forholdsvis nedbørsrige kystklima. Stedvis kan man også finde Bægerlaver, f. eks. Mose-Bægerlav (Cladonia subfur- cata), Skælklædt Bægerlav (C. squamo- sa) og Fjeld-Bægerlav (C. macrophylla), ja, er man meget heldig, vil man endda kunne opdage de stiftformede podetier (= lavartens oprette del) af Lakrød Bægerlav (C. macilenta ssp. floerkeana). Den forekommer ret spredt fra Syd- grønland til Maniitsoq. På de syddanske heder er de røde, runde apothecier (= frugtlegemer) på spidsen af podetierne meget iøjnefaldende, mens de er noget svagere udviklet hos de grønlandske in- divider. Når man bevæger sig lidt væk fra ky- sten, kommer der sædvanligvis et ind- slag af Mosebølle (Vaccinium uligino- sum) i Revling-heden, således også ved Paamiut. Desuden begynder Kirtel-Birk (Betula glandulosa) og Grønlandsk Post (Ledum groenlandicum) at blande sig i sejskabet, der nu også omfatter en del flere lavarter, blandt andet en række fjeldmarkslaver. Samfundet kan iagt- tages mange steder omkring Paamiut, f. eks. på udsigtsklippen, i sidedalene nord for byen og i det store område på den anden side af de »rådne« fjelde. Hvor det lyser op i gul-hvide farver, skyldes det gerne Stjerne-Rensdyrlav 262 [7] Fig. 12. Fuglestens-Hulskivelav (Aspicilia caesiocinerea). - Ja, man kan ofte undre sig over lavernes danske navne! (Desværre har kun de færreste grønlandske navne). Denne art har fået navn dels efter voksestedet, fuglesten, dels efter de krateragtige frugtlegemer, som ses tydeligt på billedet. (Cladonia stellaris) eller Sne-Kruslav (Cetraria nivalis). Laverne undgår oftest de fugtige Mo- se-Star (Carex rariflora)-kær, bortset fra Mose-Kruslav (Arctocetraria andreje- vil), Fliget Kruslav (Cetrariella delisei) og Cladonia stricta (Sne-Bægerlav), der kan vokse ude langs randen af kæret. På Telesletten finder man imidlertid en temmelig speciel mosaik af våde kærpartier og tørre områder med en fjeldmarklignende vegetation, der vid- ner om en forholdsvis kraftig vindpå- virkning. Følgende laver noteredes på de tørre flader: Sne-Kruslav, Kræmmer- hus-Kruslav (Cetraria cucullata), Fjeld- Krølhårslav (Alectoria ochroleuca), Gråsort Krølhårslav (A. nigricans), Mørk Mankelav (Bryoria chalybeifor- mis), Almindelig Kuglelav (Sphaero- phorus globosus) Fjeld-Blegskivelav (Ochrolechia frigida) og Stift-Prikvor- telav (Pertusaria dactylina). - Herude fandt jeg iøvrigt en »art«, Gulskæl- Bægerlav (Cladonia luteoalba), som den finske lavforsker Soili Stenroos i en arti- kel kalder »den gådefulde Cladonia«. Den er let kendelig ved sine filtagtige, intenst gulhvide basalskæl (fig. 8), som i Grønland ofte forekommer langs små stier ved byerne. Da jeg for nogle år si- den botaniserede på Lofoten, så jeg disse næsten selvlysende skæl i det svage tusmørke ved Stamsund. Gulskæl-Bæ- gerlav er særpræget ved at indgå i en såkaldt »kommensalistisk symbiose« med andre arter af Bægerlav. (Ved den- ne form for samliv opretholdes den bio- logiske balance mellem parterne, om- end de ændrer udseende mv.). 263 [8] Fig. 13. Forrest i billedet anes et hjørne af »kælkebakken«, Hvor Ru Skjoldlav (Peltigera scabrosa) vokser. I midten ses butikken, postlokalet og et af Fiskenæssets havneområder. Fig. 14. Plateauet oven for bygden dækkes af en åben dværgbuskhede. Der findes også en stor stenstrøning med Okkergul Bredskivelav (Porpidia melinodes). Næsten hele Fiskenæsset kan ses herfra, men kun den østlige del af bygden er med på dette billede. *¥ftfijjK-tJÉaliBSgB^fe£«;^Jf:""' - 264 [9] Fig. 15. Arktisk Æggeblommelav (Candelariella arktica) overtrækker mange sten i og langs periferien af Fiskenæsset med sit gule løv. Vil man opleve egentlig fjeldmark, må man enten søge op mod toppen af fjeldene, f.eks. de allerede omtalte »rådne« fjelde, hvor laver som Gulgrøn Krølhårslav (Alectoria sarmentosa ssp. vexillifera), Hvidlig Ormelav (Tham- nolia vermicularis), Mørkspidset Bæ- gerlav (Cladonia amaurocraea), og Sne- Kruslav danner pæne bestande, eller også kan man vandre ud mod kystklip- perne nord for byen. På en tur sammen med den netop fratrådte leder af Paa- miut Museum Søren Thuesen (fig. 9) traf jeg herude noget uventet på Bredfli- get Lungelav (Lobaria scrobiculata), der var parasiteret af Snylte-Knaplav (Rino- dina olivaceobrunnea). Det er ellers en noget »kontinental« art, som på denne afblæsningsflade gror side om side med Almindelig Kvistlav (Hypogymnia phy- sodes), Fjeldmark-Netgrenlav (Bryocau- lon divergens), Gulgrøn Krølhårslav og Mørk Mankelav. Denne specielle kystnære forekomst kan forklares ved den høje stråleabsorbtion hos det mørke basaltgrus. I den modsatte ende af tem- peraturspektret befinder snelejevegeta- tionen sig. Et veludviklet sneleje do- mineret af Sneleje-Bægerlav (Cladonia ecmocyna) kan ses lidt sydøst for Ra- dioelven. Safranfarvet Sæklav (Solori- na crocea), Takket Bægerlav (Cladonia crispata), Pragt-Bægerlav (C. belli- diflora) og Fliget Kruslav er andre ty- 265 [10] piske repræsentanter for sneleje-sam- fundet Qeqertarsuatsiaat/Fiskenæsset Medens jeg i Paamiut næsten hver dag oplevede det smukkeste sommervejr med masser af sol, varme (og myg), var mit ophold i Fiskenæsset præget af køligt og regnfuldt vejr med en enkelt solrig dag som undtagelsen. Det kunne nemt have gjort den nødvendige tørring af de indsamlede laver til en kritisk sag. De skal nemlig være helt tørre, inden de nedpakkes for transport til Botanisk Museum i København. I Fiskenæsset var jeg dog så heldig at få et klasseværel- se stillet til rådighed, således at det var muligt at præparere og tørre lavprøver- ne (fig. 10). Derved kunne jeg undgå den niugdannelse, der ville spolere dem og gøre dem ubrugelige til videre un- dersøgelse. Som navnet siger, ligger Fiskenæsset på et næs på den nordlige del af en stor ø, der overvejende består af gnejs, men også rummer amfibolit og andre jern- (og kalcium)holdige bjergarter. Ligesom ved Paamiut er nogle af dem stærkt for- vitrede, hvorved mineralerne bliver let- tere tilgængelige for laverne, end det er tilfældet med den hårde gnejs. Det er en af de faktorer, der forklarer den for- holdsvis store artsrigdom, som allerede ses på den nordvendte, næsten lodrette - og voldsomt krakelerede - klippevæg lidt syd for skolen (fig. 11). De laver, man først får øje på, er Fjeld- Væggelav og Grynet Væggelav. De ledsages af an- dre stærkt næringskrævende arter såsom Fuglestens-Rosetlav, Stift-Rosetlav og skorpelaverne, Fuglestens-Hulskivelav (Aspicilia caesiocinerea; fig. 12), Mørk Kjant^kiveiav (Protoparmelia badia), Knudret Kraterlav (Diploschistes scru- posus) og Kakaobrun Landkortlav (Rhizocarpon badioatrum). Medens dis- se laver primært røber, at klippefladerne påvirkes af guano og muligvis nærings- rige støvpartikler fra byen, viser andre arter som f.eks. Klippe-Blæklav og Kalk-Kantskivelay (Lecanora margina- ta), at klippen har et svagt indhold af kalcium. Fjeldets høje indhold af metal- ler indiceres af arterne Rødbrun Hul- skivelav (Beilemerea cinereorufescens), Qippe-Skivelav (Lecidea lapicida), Me- tal-Skiyelay, Rust-Småskivelav, Rød- brun Småsporelav (Acarospora sinopi- ca] og Liden Småsporelav. Sidstnævnte art er interessant ved på dette fjeld at -:^---,-" •= . --• •*• ' optræde i tre forskellige former: 1. nor- malformen med lysebrunt løv, 2. en form med rødbrunt løv, 3. en (sjælden) form med grønt løv. - Den rustrøde og den grønne form akkumulerer hen- holdsvis jern og kobber i det øvre bark- lag. Kobber er i store koncentrationer giftigt for mange organismer, men Li- den Småsporelav kan tåle metallet. Me- tallerne tilføres laverne med vand, der siver ned over fjeldvæggene. Mange la- ver, heriblandt Lådden Navlelav (Um- bilicaria vellea), Sort Fløjlslav (Cystoco- leus ebenus), Svovlfarvet Kantskivelav (Lecanora chloroleprosa), Rødbrun Landkortlav (Rhizocarpon lavatum) og Arktisk Støvlav (Leproloma vouauxii), viser tydeligt de fugtige og skyggefulde forhold på den nordvendte fjeldside. De optimale nærings- og fugtigheds- betingelser favoriserer også de jord- boende blad- og busklaver, der vokser 266 [11] Fig. 16. Midt på sommeren danner græsserne, heriblandt Fjeld-Rottehale (Phleum commutatum), friskgrøn- ne, frodige tæpper mellem Fiskenæssets huse. I små pytter mellem græsserne vokser Polar-Kæruld (Eriopho- rum scheuchzeri). Nedenfor de bageste huse forekommer mange interessante kystklippelaver. blandt mosser på den nedskredne jord ved basis af fjeldet. Væden fra en regn- byge havde gjort dem ekstra smukke at skue. Skjoldlaverne var usædvanligt hyppige, og flere af dem var endda ferti- le. Året Skjoldlav (Peltigera leucophle- bia), Mat Skjoldlav (P. malacea), Hunde- Skjoldlav (P. canina), Brun Skjoldlav (P. rufescens) og Ru Skjoldlav (P. scabrosa) blev registreret herfra. Sidstnævnte er også almindelig på den skråning henne ved havneområdet, som om vinteren anvendes som kælkebakke (fig. 13). Den mekaniske forstyrrelse af jordbunden, som den menneskelige aktivitet medfø- rer, betyder at Ru Skjoldlav spredes ef- fektivt ved fragmentering af løvet, men til gengæld bliver lavindividerne ikke så store her. Men kælkning er jo en herlig vintersport, og arten trives fint andre steder i området. - Det førnævnte sted er forresten også rigt på Rensdyr- og Bægerlaver, f. eks. Mild Rensdyrlav, Pragt-Bægerlav, Takket Bægerlav, 267 [12] Skælklædt Bægerlav, Skarlagenrød Bægerlav (Cladonia pleurota), Kalk- Bægerlav (C. pocillum) og Sortfodet Bægerlav (C. phyllophora). Særlig vel- udviklet er arten, Islandsk Kruslav, også kaldet »Islandsk Mos« (Cetraria islandi- ca). Ligesom flere Skjoldlaver har Is- landsk Kruslav haft en vis medicinsk anvendelse og kan stadig købes på apo- teker i bl. a. Sverige. Så vidt jeg ved, har der ikke været nogen tradition For at be- nytte disse arter til dette formål i Grøn- land. Fortsætter vi nu turen op over fjeld- • ryggen, konstaterer vi, at denne er be- vokset med en lav og åben hedevegeta- tion, hvor Fjeld-Revling, Mosebølle og Kirtel-Birk er de tre dominerende dværgbuske (fig. 14). Ikke uventet træf- fer vi her spredte bestande af arter som Gråsoift Krølhårslav, Fjeldmark-Net- grenlav, Sne- ogKræmmerhusj-Kruslav, Almindelig Kuglelav og Hvidlig Orme- lav, men bevæger vi os så ned mod den lille vig bag »parabolantenne-klippen«, gør vi et par overraskende fund. Her vokser nemlig de to »varmekrævende« arter, Gråbrun Navlelav (Umbilicaria cinereorufescens) og Glat Navlelav (U. polyphylla) på en isoleret, forvitret og åbenbart godt beskyttet gnejsblok. På denne »fuglesten« forekommer desuden arter som Fuglestens-Navlelav, Nordlig Væggelav, Gråbrun Skållav og Almin- delig Æggeblommelav. Nitrofile (= kvælstofyndende) laver er i det hele ta- get meget almindelige i og omkring byen, og det skyldes ikke mindst fiskein- dustrien. Man må håbe for Fiskenæssets venlige og tålmodige befolkning, som for så mange andre udsteder og byer på kysten, at der atter engang kan komme gang i fiskeriet, men desværre er klimaet jo for tiden imod fiskene, og dermed imod grønlænderne. Men som sagt, fi- skebehandlingen har sat sig spor i byg- den. Se bare flg. 15, der viser en stor be- stand^ af Arktisk Æggeblommelav på en klippeblok foran det blå hus. Den yppi- ge vækst hos arten skyldes nok også gua- no fra mågefugle, der har været på jagt efter fiskerester. .Helt ude ved vandet bag husene (fig. 16) er stenene også be- vokset med denne art af Æggeblomme- lav, og ser man nærmere efter, vil man også finde Strågul Kantskivelav, Roset- Småsporelav (Acarospora molybdina), Fuglefjelds-Sortskivelav (Buellia co- niops), Klippe-Orangelav (Caloplaca fraudans), Kyst-Orangelav, Spæd Roset- lav og endnu flere arter. .-=^5*-^. ~i.-%i. hT ~=~ ^ ~- =7* - ipf" Det vidtstrakte fjeldterræn syd for bygden besøgte jeg både i regn og sol- skin. Det slog mig, så fint laverne er ud- viklet her, både de på jord og de på sten. Fiskenæssets befolkning kan med rette være stolte af deres natur, der på trods af det faktum, at bygden har eksisteret si- den 1754, stadig er smuk og uforstyrret. Lad mig slutte med et hjertesuk: Var det ikke muligt, at Nuuk kommune kunne få råd til at restaurere Fiskenæssets ældste hus, inden det styrter helt sam- men? - I denne del af bygden må det være muligt at etablere et lille museum, der kunne udstille fotografier og gen- stande, som illustrerer stedets historie. 268 -:.. »Si [13]