[1] Sidste nyt fra Nipisat l - en Saqqaq boplads i Sisimiut kommune, Vestgrønland Af Tinna Møbjerg Øen Nipisat ligger i skærgården direkte ud til Davisstrædet ca 15 km syd for Sisi- miut mellem de to store fjordsystemer Amerdloq og Ikertooq. Det betyder, at Nipisat sundet er et meget attraktivt område for hvaler og sæler. Gode fangst- muligheder for rødfisk, havkat, helle- flynder, torsk og uvak findes desuden tæt på. På de små øer og skær lige syd for Nipisat har havternerne yngleområde. Denne ressourcerigdom i området har også været tilstede i forhistorisk tid og selv om ressourcerne dengang og i dag ikke er identiske, har det været grundla- get for en palæoeskimoisk bosættelse på øen. Denne bosættelse kunne ikke regi- streres på overfladen, som det er tilfældet med mange andre lokaliteter fra Saqqaq kulturen, hvor både genstande og bolig- tomter ligger på overfladen eroderet af vejr og vind. Denne boplads ligger på en skrånende slette, hvor man mod øst kun- ne se flere gamle strandlinier. Bopladsen ligger fra ca 10-13 m over havet og var dækket af revling, græs og urter. Mod syd og sydvest giver lidt højere klipper læ for den oftest forekommende sydvestenvind. Terrænet er ret ujævnt og grundfjeldet stikker flere steder op gennem vegetatio- nen og efterlader ikke mange plane fla- der til boliger. Finn Kramer, Sisimiut Museum fandt bopladsen under en rekognoscering i 1989. De foreløbige resultaterne af un- dersøgelserne fra 1989 til 1993 har han allerede beskrevet i artiklen: »På sporet af forhistorien«. Tidsskriftet Grønland nr. I efteråret 1993 blev Tinna Møbjerg kontaktet af Finn Kramer, den daværende museumsleder for Sisimiut Museum. Han havde siden 1989 arbej- det med en meget spændende lokalitet fra Saqqaq kulturen. Denne boplads - Nipisat I var den første i åbentvands området med velbevaret organisk materiale og med et redskabsinventar, som havde et andet præg en normalt kendt fra Saqqaq kultu- ren. Slebne redskaber sammen med klassiske Saqqaq typer kunne måske tyde på, at han her havde fat på en overgangsfase mellem Saqqaq kul- turen og den efterfølgende Dorset kultur. På grund af et jobskifte var det ikke muligt for Finn Kramer at afslutte udgravningen som planlagt, og det blev derfor Tinna Møbjerg, der overtog den afsluttende undersøgelse i 1994. Den videre be- arbejdning og publicering vil derimod foregå i fællesskab. Seniorforsker lic.phil Tinna Møbjerg. Institut for forhistorisk arkæologi. Moesgård. 8270 Højbjerg. 45 [2] Fig. l. Skitsekort over Sisimiut omridet. Nipisat I angivet med en cirkel. 7, 1994. Denne artikel vil derfor omhandle udgravningen i 1994, som jeg har ledet. Udgravningsstrategien for 1994 Udgravningen på Nipisat I startede i begyndelsen af juli og varede en måned. Udgravningsholdet bestod dels af fagfolk dels. af frivillige og var en blanding affolk fra Danmark og lokale. Denne kombina- tion viste sig at være meget heldigt, da det medførte en stor interesse fra lokalt hold med mange besøgende fra byen. 46 Strategien for udgravningen blev lagt udfra de tidligere års resultater og på trods af, at udgravningen i 1994 omfat- tede i alt 77 m2, hvilket er det største are- al, der er blevet udgravet på een sæson, lykkedes det ikke at totaludgrave boplad- sen. Dette skyldes, at bosætningen var langt mere intensiv end antaget tidligere. Udfra 1993 udgravningen stod det klart, at de tykkeste kulturlag fandtes i den vestlige del af udgravningsfeltet fra dette år. Det blev derfor besluttet at udvide længere vest på for om muligt at [3] Fig. 2, Kotekort over Nipisat I bopladsen. A: Udgravningsfeltet fra 1990 til 1994. B: Betonfundament fra radiostation. C: 4 kristne grave. (Udtegnet af Stig Grummesgård-Nielsen). erkende boligstrukturer i lighed med de ildsteder, der var registreret i 1992 og 1993. Det viste sig desværre, at der ikke fandtes boligstrukturer i dette område, men samtidig blev det afklaret, at inten- siteten i bosætningen hurtig var stærk aftagende, da kulturlaget længst mod vest kun var få cm tyk. Dette betød sam- tidigt, at der kun var meget fa steder til- bage, hvor der var plan nok til, at en boligstruktur kunne være placeret. Allerede i 1993 var der placeret et prøvefelt syd for hovedudgravningen. Dette havde givet et stort antal afslag af kiselskifer og enkelte dårligt bevarede knogler. Ved den fortsatte udgravning i 1994 viste det sig, at dette prøvefelt var placeret således, at det netop ikke øde- lagde ildstedet til en midtergangsbolig, som var placeret her, hvor der var et lille plant område på ca 4 x 4 m. På grund af dette meget væsentlige fund blev udgrav- ningen koncentreret om en fladeafdæk- ning af denne bolig. Samtidig blev der udgravet og opmålt profiler gennem ho- vedbosætningsområdet og i møddingen. Boligen For første gang har udgravningen på Nipisat givet en regulær bolig. Fra de tid- ligere udgravninger kender vi kun ildste- der af samme type som den afbildede. Der er tale om et typisk kasseformet ild- sted bestående af flere sten, der er stillet på højkant. Ildstedet er fyldt med små Fig. 3. Nipisat I bopladsen set fra ca øst. Udgravnings- feltet ses til venstre for teltene. Foto: John Pind. Fig. 4. Aggu Mathiesen i færd med at partere aftens- maden - en ung grønlandssæl. Foto: Tinna Møbjerg. 47 [4] Fig. 5. TSTærbillede af midtergangsildstedet set fra vest. Foto: Stig Grummesgård-Nielsen. strandsten og herimellem fandtes meget trækul Disse sten inde i ildstedet var ikke ildskørnede, i modsætning til man- ge af de små sten, som blev fundet lige nord for ildstedet. Ildstedet indgår i en midtergang bestående af to parallelle rækker af sten, som mod syd afsluttes med to »vinger«. Boligens omrids er van- skelig at bestemme entydigt, men flere spredte sten angiver et ovalt grundrids på 4-5 m i diameter. Tilsyneladende har grundfjeldet og en meget stor klippeblok indgået som en del af boligstrukturen. Yi ved ikke med sikkerhed, hvordan Saqqaq folkets boliger har set ud, men vi fore: stiller os, at de ligner de telte, vi kender fra historisk tid i Grønland. De mange redskaber omkring ildste- det angiver, at aktivitetsniveauet har været;liieget højt netop her. Desværre er bevaringsforholdene for organisk materi- ale dårligere end i møddingen, men alli- gevel fandtes et stort antal forskellige nåletyper. I et m2 felt tæt ved ildstedet blev der fundet mere end l (f stikkelaf- slag. Måske hart man siddet her og opskærpet en stikkel - det vil vi kunne afgøre ved at forsøge at sætte afslagene 48 sammen igen (refitting). Interessant er det, at årets harpunfund blev gjort kun l meter fra ildstedet. Det er derfor oplagt at gå ind i en analyse af aktivitetsområ- der, og det vil måske være muligt at adskille de mandlige og kvindelige akti- viteter. Bebyggelsen Udgravningen i 1994 har været specielt målrettet mod en afklaring af, hvor man- ge forskellige bosætningsfaser, der har Været på Nipisat. Konklusionen er, at der er tale om mindst to helt adskilte bosæt- telser. Den ældste dateres til omkring 2000 - 1800 f.kr. og dette lag overlejres af et stort set fundtom skallag. Midter- gangsboligen og de øvrige ildsteder/bo- ligstrukturer tilhører alle det ældste lag. Over skallaget fandtes endnu et kultur- førende lag, hvis yngste datering er ca 800 f. kr. Det komplekse er nu, at det ældste lag i visse områder er adskilt af et steril sand- og skalsmuldslag. Her kan vi altså regi- strere to kulturførende lag. Vi kender FigT ^Kvlrdtergangsboligen fotograferet fra syd. I for- grunden ses de to »vinger« og en stor granitblok, der måske er indgået i konstruktionen af boligen. Foto: Stig Grummesgård-Nielsen. [5] SIKS34 HlpiMtl ttata nord • tyd Mt fra TMt 3«5x/164jr i 3SSX/1837 i 36SX/182T A 38Sx/161r i Pig. 7. Profil gennem midtergangsbolig. Grundfjeldet og den store klippeblok mod syd er angivet med raster. Beskrivelse af profil: a: Recent vækstlag, b: Brun til mørkebrun tørv med genstande og knogler, (yngste bosættelse), c: Mørkebrun homogen humøst lag, indeholdende genstande og knogler. Prøver udtaget til C-14 af dette lag, (ældste bosættelse), d: Som c men mørkere og med meget sand og skalsmuld, stort set fundtom, e: Beige fint sand med skalsmuld, »steril«, f: Tynd fed mørkebrun til sort homogen lag med humøst fyld og meget trækul, oldsags- førende, g: Som f men iblandet skalsmuld, hvilket gør farven mere grålig, h: Som lag f. Lag f, g og h udgør tilsam- men lag c. i: Lysegråt homogent fint sand, måske påfyldt, inden anlægelse af ildstedet. Laget er sterilt., j: Brunt homogent let humøs vækstlag. Består af mindst tre mørkere lag med lysere lag imellem. Måske stenspor fra flyt- ning af klippeblok lige syd for ildstedet. SIK 534 Niplsat I Profil »yd - nord Mt Era Mt gennem madding 3881/1987 l 388x/196y l 38Si/197y i 388X/199T l Signatur .ten © knogle gnindQeld Fig. 8. Profil gennem den nordlige del af møddingsområdet. Beskrivelse af profil: a: Recent vækstlag, b: Brun til mørkebrun tørv med genstande og knogler (yngste bosættelse). Nederste del af laget har et stor indhold af knogler. Prøve udtaget til C-14 af dette lag, c: Mørkebrun homogen humøst lag, indeholdende genstande og knogler, (ældste bosættelse), d: Lysebrun let humøs homogen sandlag med indhold af skalsmuld, kun få genstande i laget, e: Lysegrå sand med skalsmuld med to mørkebrune til sorte sand- striber (k), steril, f: Tynd fed mørkebrun til sort homogen lag med humøst fyld og meget trækul, oldsagsførende, g: Som f men iblandet skalsmuld, hvilket gør farven mere grålig, h: Som lag f. Lag f, g og h udgør tilsammen lag c, i: Lysegrå til beige homogen sand med finere skalsmuld, j: Lille tynd mørkere linse i lag i, tolkes som vækstlag, k: Mørkebrune til sorte sandstriber i lag e. 49 [6] E 534 NlplMt I ffl «rd • noitt Ht fra Mt Fig. 9. Profil gennem det nordøstlige møddingsområde. Beskrivelse af profil: a: Recent vækstlag, b:Brun til mørkebrun tørv med genstande og knogler (yngste bosættelse), c: Mørkebrun homogen humøst lag, indeholdende genstande og knogler. Prøve udtaget til C-14 af dette lag. (æld- ste bosættelse), d: Lysebrun let humøs homogen sandlag med indhold af skalsmuld, næsten fundtom, e: Lysegrå sand med skalsmuld med mange mindre kompakte og rullede strandsten. Mod nord afgrænses dette lag af en klip- peformation, der udgør en del af en strandterrasse, f: Som c men iblandet skalsmuld, hvilket gør farven mere grålig. ikke tidforskellen på disse to horisonter, men der er netop ansøgt om flere C14 dateringer til belysning af dette problem. På tilsvarende måde kan der mod nord ses en klar forskel i den øverste og den nederste del af det yngste lag, da knogle- koncentrationen er langt højere i den nederste del. Bevæger vi os så ned mod stranden mod øst, ser lagdelingen lidt anderledes ud, da vi samtidig bevæger os ud i mød- dingsområdet. Det ældste kulturlag lig- ger her direkte på en rullestenstrand og overlejres af det yngre lag uden adskillel- se. Desværre har vi ikke mulighed for at relatere strategrafien entydigt til det cen- trale område på grund af klipper og moderne forstyrrelser fra radiostationen. Det er derfor vigtigt ved hjælp af C14 datering at fa sat alder på disse forskellige kulturlag og 3 prøver fra dette års ud- gravning er indsendt til datering ved Cl4 laboratoriet i København. Finn Kramer omtaler facetslebne red- skaber, som skulle tilhøre en yngre fase, i 50 sin artikel. Dette års udgravning gav ingen facetslebne redskaber i møddings- området. Derimod blev der fundet en facetsleben spids i det samme område som midtergangsboligen, men tilhøren- de det yngste lag. Fordelingen af råmate- riale antyder en tidsforskel, idet mæng- den af afslag af »eksotisk« råmateriale, såsom agat, er en del højere i forhold til mængden af kiselskifer i de områder, hvor vi har registreret facetslebne redska- ber. Dette problem kræver dog en meget mere detaljeret analyse og flere daterin- ger, inden vi med sikkerhed kan afgøre alderen på disse facetslebne redskaber. Det vil sige, at på nuværende tids- punkt knyttes alle boligstrukturer til den ældste bosætning, som er placeret rime- ligt højt i terrænnet med møddingen skrånende ned mod havet mod nord og øst. Der er måske tale om flere bosæt- ninger, som er adskilt af sand og skallag. Denne horisont overlejres så igen af et massivt skallag, som måske er udtryk for en stigning af havet (en transgression). [7] Herefter bosætter Saqqaq kulturen sig på ny, markeret ved det yngste kulturføren- de lag. Interessant i denne sammenhæng er det, at vi kun har møddingen bevaret fra denne periode, da det endnu ikke er lykkedes at finde spor af boligerne. Ressourceudnyttelsen Udgravningen i 1994 gav mere end 25 kg knogler fra de 77 udgravede felter. Sammen med materialet fra de tidligere års undersøgelser har vi faet et godt ind- blik i ressourceudnyttelsen gennem kvar- tærzoologen Anne Birgitte Gotfredsens analyser af knoglematerialet. Interessant i denne sammenhæng er det store antal rensdyrknogler, der viser, at udbredelsen af rensdyret har været anderledes end i dag. Dyrene må have befundet sig tættere ved yderkysten end nu. Desuden er spættet sæl, grønlands- sæl, ringsæl og marsvin repræsenteret i fundene. Dette betyder, at Saqqaq folket må have haft kajak, selvom der endnu ikke er fundet spor efter den på boplad- sen. Fugleknoglerne giver ligeledes helt nye informationer. Grønlands ældste jordfundne svane blev fundet på Nipisat, ialt er mindst 3 individer repræsenteret. Gejrfuglen blev fundet allerede i 1993 og igen i 1994 i det ældste bosætningslag med ialt seks knogler, men dog kun repræsenterende et individ. Det store antal gåseknogler er også interessant. Tidligere er der ikke fundet så mange gåseknogler på en kystboplads. Det er kun knoglematerialet fra 1990 og 1992, som er bestemt. Det bliver derfor inter- essant at iagttage, om der er væsentlige forskelle i materialet fra 1990, 1992, 1993 og 1994, da materialet fra 1990 Fig. 10. Redskaber fra Saqqaq kulturen. Fra venstre: Skaft til graveringsspids? Nål til skindarbejde? Frag- ment afkastetræ. Uidentificeret redskab. hovedsagelig stammer fra den yngste bosættelse på stedet. Det betyder, at res- sourcegrundlaget for bopladsen er kendt i hovedtræk, selvom en nøjere analyse af knoglematerialet er påkrævet, for at kun- ne sige noget om slagteteknik og forde- lingsmønstre m.m. Genstandsmaterialet Genstandsmaterialet fra fire års udgrav- ning på Nipisat indeholder nu langt over 20.000 numre, heraf udgør det uforar- bejdede knoglemateriale sammen med uforarbejdet afslag langt den største part. Fig. 11.5 nåle fra Nipisat bopladsen lige fra de fineste nåle til skindsyning til kraftige nåle til læderarbejde. 51 [8] Fig. 12. Redskaber fra Saqqaq kulturen. Fra venstre: 3 små trykstokke. Til højre: 2 forskafter med en tydelig laskeflade. Egentlige redskaber udgør ca 2% af materialet. Udgravningen i 1994 gav igen en lang række typer afben, tak og tand, som ikke tidligere er erkendt i Saqqaq kulturen. Bland andet fremkom et beslag af rentak til et kastetræ. Mange af typerne kan sikkert kun funktionsbe- stemmes ved at gå ind i sammenlignende studier af fangstvåben fra det øvrige ark- tiske område. Her tænkes specielt på etnografika, hvor anvendelsen er kendt. Derudover blev der fundet mere vel- kendte typer som synåle (mere end 20 i mange forskellige længder og tykkelser) samt prene og forskellige skafter. Udgravningen har også tilvejebragt man- ge små trykstokke, som har været anvendt ved fremstillingen af de fint udformede knive og pilespidser. Hertil kommer flere forskellige flslcespyd og forskafter. Desuden blev der tæt ve3 midtergangsboligen fundet en kun 2 cm lang harpunspids. Denne er så lille og spinkel, at der næsten må være tale om legetøj eller en amulet. Saqqaq folket må også have haft adgang til store mængder af drivtømmer, da sommerens udgrav- ning gav en særdeles brugt kile til træ- kløvning. Redskabsinventaret af sten er det karakteristiske for Saqqaq kulturen. Der er en stor overvægt af stikler og stikkelaf- slag. Desuden blev der fundet mange fint udformede pile og lansespidser, samt mange knivsblade. Endeskrabere er kun svagt repræsenteret, hvorimod antallet af sl^eskabere er højere. , Som tidligere omtalt blev der fundet een af de facetslebne spidser i det yngste lag over ildstedet. Dertil kommer stykker affedtsten, lerkorikretioner og pimpsten. Desværre er hverken træ eller skind beva- ret på Nipisat. Årsagen hertil er at skalla- gene kun giver gode bevaringsforhold for tak, tand og knogler, altså materialer med et stort kalcium indhold. Der er nemlig ikke registreret permafrost i ret stor udstrækning på pladsen. I 1993 støt- te udgravningsholdet på permafrost enkelte steder, men på grund af, at udgravningsfeltet har stået åbent i flere ar, var den ikke tilstede i 1994. For første gang er der fundet flere klart adskilte lag på en Saqqaq boplads, og det vil nu være muligt at undersøge Fig. 13. Kraftig kile med hug og slagmærker til kløv- ning af drivtømmer. 52 [9] •».. n, *-' H 9 IJO ?! 1? ti U »'l 16 17 18 ' 13 2«) Fig. 14. Redskaber fra Saqqaq kulturen. Øverste række: 4 stikler, hvor den yderste til højre er lavet af en gråbrun agat, de øvrige er af kiselskifer. Nederste række: stikkelafslag, hvor de to yderst til venstre er lavet af en hvid agat, den miderste er af kiselskifer og den yderst til højre er lavet af grøn agat. om disse kronologiske forskelle afspejles morfologisk. Hvis dette er tilfældet har vi mulighed for at opstille en mere fin- masket typologi for Saqqaq kulturen. Undersøgelserne på Nipisat har givet et enestående materiale, der når det bli- ver sammenlignet med andre velunder- søgte lokaliteter i Grønland og Canada, ikke blot bidrager med ny viden på den arkæologiske front, men også kan føje væsentlig ny viden til den kvartærzoolo- giske og klimatologiske forskning. På længere sigt vil det betyde, når hele materialet er analyseret og publiceret, at vi får ny viden om Grønlands pionerbo- sættere — Saqqaq kulturen. Efterord Når udgravningen i 1994 blev så vellyk- ket skyldes det en stor indsats både fra enkeltpersoner og institutioner. For det første en stor tak til den tidligere mu- seumsleder Finn Kramer og museums- inspektør Hannah Jones, som ydede en stor hjælp ved overtagelsen af en under- søgelse, som allerede havde været igang i flere år. Årsagen til at det var muligt at nå så meget i 1994 var en stor økonomisk bistand fra såvel offentlige som private instanser. Der rettes derfor en stor tak til Augustinus Fonden, Kommisionen for Videnskabelige Undersøgelser på Grøn- land, N.A.P.A., De Grønlandske Kom- 53 [10] Fig. 15. Redskaber fra Saqqaq kulturen. Fra venstre i øverste række ses 4 forskellige typer af pilespidser, den første er kvet af bjergkrystal, de øvrige er af kiselskifer. Yderst til højre ses en lille facetsleben spids, som antagelige er en knivsblad af kiselskifer. Fra venstre i nederste række ses en lille tandet spids afkiselsskifer, antagelig er denne anvendt som skærpe i harpunspidserne. Derefter ses en pilespids af bjergkrystal, en grov knivsblad af kiselskifer og yderst til højre ses en elegant kniv af kiselskifer. mimers fond til arkæologiske under- søgelser, Dronning Magrethes og Prins Henriks Fond, Grønlandsflys og SAS's Rejsesripendieordning. Sisimiut Kom- munes Kultur- og undervisningsforvalt- ning fakkes for både økonomisk og tek- nisk bistand og Teknisk forvaltning for lån af udstyr og hjælp ved opmåling af bopladsen. Desuden takkes Knud Rasmussenip Højskolia og Nalunnguafi- up Atuarfia for udlån af lejrudstyr m.m. Endelig vil jeg gerne rette en personlig tak til alle deltagere på udgravningen, til museets bestyrelse, samt til Bent Bislev, Laarseeraaq Skifte, familien Lennert, familien Olsvig og lisaaq og Sofie Olsen for en aldrig svigtende vilje til at hjælpe på trods af en lidt sur grønlandsk som- mer med storm og regn. Litteratur. Gotfredsen, Anne Birgitte 1992 Nyt fra Saqqaq kulturen. Tusaat/Forskning i Grønland nr. 1. 1995 The Fauna of the Saqqaq Site Nipisat I, Sisi- miut Districtj West Greenland. In: The Paleo- Eskimo Cultures of Greenland — New Per- spectives in Greenlandic Archaeology. Red. B. Grønnow. in press. Kranier, Finn 1994 På sporet af Forhistorien. Tidskriftet Grøn- land nr. 7. 1995 Akia and Nipisat I: two Saqqaq sites in Sisi- miut District; west Greenland. In: The Paleo- Eskimo Cultures of Greenland - New Per- spectives in Greenlandic Archaeology. Red. B. Grønnow. in press. Kramer, Finn & Hannah Jones _ 1992 Nipisat I — en boplads fra den yngre Saqqaq kultur. Tusaat/Forskning i Grønland nr. 1. 54 -- -'&•"—- [11]