[1] Therkel Mathiassen som etnograf i Østgrønland Af Birte Haagen En liste med bøger og artikler omhand- lende arkæologisk forskning og under- søgelser i Grønland viser tydeligt, at den flittigste bidragyder i en lang periode har været arkæologen og museumsmanden Therkel Mathiassen (1892-1967). Han blev uddannet cand.mag. i geografi og naturhistorie og virkede nogle år som gymnasielærer i disse fag, skønt hans ønske var at blive ansat som arkæolog ved oldtidsafd. på Nationalmuseet i København, hvad senere lykkedes for ham. Han sluttede sin karriere som leder af denne afdeling. Da der var brug for en arkæolog på S.Thule ekspedition faldt Knud Rasmus- sens valg på Therkel Mathiassen. Efter deltagelsen i denne ekspedition tværs over Canada til Alaska i begyndelsen af 1920'erne var han blevet optaget af ark- tisk arkæologi, som han fortsatte i Grøn- land. Han konstaterede, at der var man- ge materielle ligheder mellem fundene fra Alaska og Grønland, så der måtte have eksisteret en fælles kultur. Denne kultur kaldte han Thulekulturen efter det første findested i det nordligste Vest- grønland. I perioden fra sidst i 1920'erne indtil krigen er det yderst få år i hvilke Therkel Mathiassen ikke har en publika- tion i tidsskriftrækken »Meddelelser om Grønland«, som udgives af »Kommissio- nen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland«. Dette afspejler, at han hvert år, hver sommer, fra marts til november i en 5- årig periode begyndende i 1929 var i Grønland og foretage systematiske arkæologiske undersøgelser og udgrav- ninger. Det viser samtidig, at han hver vinter hjemme på museet i Danmark, hvor han i mellemtiden var blevet ansat på Etnografisk Samling ved Nationalmu- seet, bearbejdede sommerens resultater, så de kunne publiceres.1 Men ét år, 1931-32 blev han i Grøn- land også om vinteren. Som deltager i Birte Haagen er antropolog og arbejder som mu- seumsinspektør ved Grønlandssekretariatet på Nationalmuseet i København. Hun har deltaget i samfundsforskning i Grønland siden begyndelsen af 1970'erne og fulgt de forflyttede fra Qullissat, da kulminen blev lukket og byen nedlagt. Har en bog på trapperne om og med Jacob Arøes akva- reller fra Grønland i første halvdel af l SOOtallet. 55 [2] 5.Thule ekspedition havde han tilbragt vintre i det arktiske. Efter at han var taget afsted i 1921 fødte hans kone deres tvillinger. Denne gang - 10 år senere - havde han familien med sig! Han nøjedes ikke med at være arkæo- log under dette ophold ved Ammassalik i Østgrønland. Ligesom han på 5.Thule ekspedition foretog indsamling af etno- grafika og som sit etnografiske bidrag til rapporten om ekspeditionens resultater skrev en afhandling om den materielle kultur hos Iglulik eskimoerne anno 1922-23 (Mathiassen 1929); ligeså gjor- de han i Østgrønland. Han havde altså prøvet den slags indsamlinger tidligere og han gik frem på samme måde, når det drejede sig om den materielle kultur ved Ammassalik 1931-32, både indsamlings- og publiceringsmæssigt. Som det var tilfældet hos Iglulik eskimoerne var det også ved Ammassalik sådan, at de red- skaber o.a., der brugtes af befolkningen på stedet i nogen udstrækning var de samme typer, som de oldsager, han gra- vede op af jorden. Så der var lejlighed til umiddelbare sammenligninger angående teknologien, hvor han flittigt rådspurgte lokalbefolkningen, som hjalp til med at funktionsbestemme dem. Da Knud Rasmussen døde i 1933 blev publicerin- gen af rapporten om selve ekspeditionen overdraget Therkel Mathiassen (Mathi- assen 1945), der ligeledes havde publice- ret materiale fra Knud Rasmussens arkæologiske samlinger fra Alaska og Sibirien (Mathiassen 1930). Museumsindkøb Formelt var Therkel Mathiassen udsendt af Kommissionen for Videnskabelige 56 Therkel Mathiassen på 5.Thule ekspedition d. 1.6.1922. Neg.nr.218, Etnografisk Samling, København. Foto: Peter Freuchen. Undersøgelser i Grønland. Han fik orlov fra sin stilling ved Etnografisk Samling på Nationalmuseet, hvor han arbejdede sammen med sin rejsefælle fra 5.Thule- ekspedition Kaj Birket-Smith, der siden var blevet leder af afdelingen. Det blev aftalt, at Mathiassen skulle opkøbe etno- graflka til supplering af museets samlin- ger fra Østgrønland; i lighed med hvad Kaj Birket-Smith havde gjort i Ege- [3] desminde distrikt, da han var på et meget kort ophold dér i 1918 (Birket-Smith 1924). lait købte Mathiassen for 1.209,40 Kr. Mindste beløb er 25 øre, som han d.25.november 1931 gav for et benspæn- de. Typisk ligger beløbene på et par Kr. (tupilakkerne 2 Kr. pr stk., maskerne 4 Kr.), Men sælskind til en kvindedragt betaltes med 12 Kr., syningen deraf kostede 25 Kr., 3 drengepelse betaltes med 35 Kr. En kajakmodel kostede 12 Kr. konebåden var lidt dyrere, den koste- de 15 Kr. En harpun har kostet 15 Kr., harpun, line og fangstblære ialt 20 Kr. En harpun med smukt ornamenteret kastetræ dog 25 Kr. Der figurerer på listen over udgifter til indkøb en Erik, der har fået et forskud på IKr. til at frem- stille en kniv. Et par uger efter er der en kniv opført på listen og den er betalt med 2 Kr. — mon ikke det er Eriks? Og nu er han klar til et nyt forskud. Denne gang far han med 2 dages mellemrum l Kr. til at fremstille en spand. Vilhelm har i oktober måned 1931 fået et forskud på 10 Kr. »til stor slæde, der skal koste 25 Kr.« og far i maj 1932 yderligere 3 Kr. En kajak i fuld størrelse med alt tilbehør gav Mathiassen 100 Kr. for. Undertiden er anført hvor tingene er erhvervet og en sjælden gang hvem, der har udført den.2 Ikke alt, hvad der står på indkøbslisten, er at finde indført i proto- kollen. Men naturligvis købte Th. Mathiassen også ting til sig selv; ting, han selv og familiemedlemmerne kunne lide eller fandt smukke, og som de gerne ville eje. Disse ting er gået i arv til hans børn og museer i Grønland har senere haft mulighed for at erhverve brugs- og kunsthåndværk fra begyndelsen af 1930'erne fra dem.3 Samlingen og dens inventarisering Det blev en bemærkelsesværdig samling, Mathiassen han kom hjem med. Ialt er indført 157 museumsnumre under over- skriften: Nyere sager fra Øst-Grønland. Fra TherkelMathiassen's rejse 1931-32 (1- 157). Th.Mathiassens samling omfatter mange aspekter af den materielle kultur ved Ammassalik på det tidspunkt, men også køb af nogle oldsager, som befolk- ningen kom til ham med. Bl.a. genstan- de fra dødehuset ved Nuuaalik deri- blandt en norsk riffelkugle!.4 Etnogra- fika'en omfatter dragter og dragtdele, der er interessante ved at være blandinger af øst- og vestgrønlandsk tradition, amulet- seler og -armbånd, smykker, husgeråd, en kalender, fangstredskaber, modeller af kajak- og konebåd, en kajak i fuld størrelse, trommer, masker, legetøj, duk- ker og figurer samt hvad han kalder tupilakker. Flere af tingene har siden 1992 været udstillet på Nationalmuseets Etnografiske Samling i København. Bl.a. en åndemanerscene med den bagbundne åndemaner og hans hjælpeånder, træ- tupilakker« og de flot udskårne strube- pløkke.5 Et nyt registreringssystem blev påbe- gyndt ved samlingens indførelse6, måske fordi den ikke blev fundet »værdig« til optagelse i de gamle protokoller, idet de ting, den omfattede, jo ikke var fra den oprindelige, uberørte kultur, men i man- ge tilfælde var en blanding. En blanding af dels Vest- og Østgrønlandsk og dels europæisk - både af påvirkning og til- virkning. Den afspejler den udvikling, 57 [4] der var foregået på stedet og er uvurder- lig til at fa et indblik i dette netop på det materielle område ved sammenligning med de tidligere i museet indgåede sam- linger. Gustav Holm havde ved hjem- komsten fra Konebådsekspeditionen i 1885 en enkelt åndefigur af træ med i bagagen og to figurer — en mandlig og en kvindelig — bundet sammen med en skindrem. Den er blevet tolket som en flænseamulet, der skulle sikre god fangst af sæler i fremtiden, når den blev anbragt foran snuden på sælen, mens den blev flænset. Gustav Holm's samling bestod af værktøj og husgeråd, undertiden i form af modeller, der jo var lettere at transpor- tere den lange vej i skindbåden; samt dragter. Amuletseler af skind, som mændene bar i et kryds på overkroppen med et samlestykkke midtpå, der ofte var udformet som en lille pose, hvori der kunne ligge en amulet, f.eks. en dukke skåret af en pilekvist eller en ravneklo. Overarmsbånd, som mændene bar stramt rundt om overarmene syet af skind og udsmykket med »perler« af ammassætfiskens små ryghvirvler, senere med glasperler. Carl Ryder, som berejste området på opmålingsekspedition i 1892, havde især mange dragtdele med til museet i Danmark, men også redska- ber. Desuden malede han fine akvareller af dagliglivet på bo- og fangstpladser. I 1894 Mev kolonien ved Ammassalik anlagt og den mangeårige handelsbesty- rer Johan Petersen samlede i løbet af de næste mange år ind til museet. Botanike- ren Chr. Kruuse havde omkring århun- dredeskiftet et par masker med sig til Danmark og de kom på museum. Det havde ligeledes sprogforskeren og etnolo- 58 gen William Thalbitzer, som også bragte tupilakker og åndefigurer med til Dan- mark. Stedets anden præst var vestgrøn- lænderen Christian Rosing, som det første år han tilbragte i Ammassalik (1904-05) fik befolkningen til før de blev døbt, at aflevere deres amuletter til sig . Det blev en samling på 65 amuletter og Rosing har om de fleste nedskrevet en forklaring angående deres brug og betyd- ning. Hans barnebarn, nuværende direk- tør for Grønlands Nationalmuseum og Arkiv, har for nylig publiceret samlingen. (Rosing 1994). Kolonibestyrer A. Hede- gaard, som Therkel Mathiassen har arbejdet sammen med specielt angående områdets geografiske navne, har foræret bl.a. en samling træfigurer samt forskelli- ge brugsting til Nationalmuseet i Dan- mark. Tupilakker, af træ vel at mærke, og som der står i protokollen: »134-40. Træfigurer forestillende ondsindede trold- domsvæsener (tupilak'er).Alle mørkt farve- de«. Derefter følger en gennemgang af samtlige 15 genstande. Der er faktisk også halvt lyse, halvt sorte, samt helt lyse iblandt. Der er grund til at opholde sig ved denne samling. Tupilakker blev altså på det tidspunkt skåret i træ! Kun en enkelt er af ben. De få figurer fra W. Graahj Gustav Holm og Carl Ryder's samlinger, som museet i forvejen havde, var ligeledes i træ. Kolonibestyrer Hede- gaard bidrog også til museets samling af træfigurer, men det er figurer af menne- sker! Der blev dog også skåret i ben og lidt i tand, nævner Therkel Mathiassen. (Mathiassen 1933:142).7 Han skriver, at adskillige mennesker er begyndt at skære i træ i de seneste år, at de skærer til salg [5] Tupilakker eller åndefigurer af træ, opkøbt af Therkel Mathiassen i Ammassalik-området 1931-32. Neg.nr.L19.134/l, Etnografisk Samling, København. og at den kunstneriske værdi samtidig er vokset. (Mathiassen 1933:142) Han har sørget for at fa oplysninger med om navnet på den sagnfigur eller det åndevæsen, figuren forestiller og det er anført i museets protokol. De fire af dem forestiller »QitirnarteeruP«, dvs. »en man kan få barn med« eller et middel til at få barn. (Jens Rosing, der som barn har boet i Ammassalik og som ligeledes er barnebarn af Chr. Rosing, mener: Én man får til at jage efter børn). Den er delvis hund, delvis barn. Tre forestiller » Takusassiqa«, dvs. »den, der venter på at man skal få øje på den«. Én forestiller »Nalilassiaq«. eller Naaligassiaq, dvs. en, der er harpuneret; en sæl med en forluf- fe ligesom en menneskehånd og en bagluffe som et menneskeben med kamik . Den er blevet harpuneret to gan- ge og har som konsekvens deraf to fangstblærer på slæb. En forestiller » Uvis- soq«, dvs. en samlever: »den man står i forhold til, men ikke er gift med«. Den er halvt mand, halvt kvinde, men er udstyret med en sælluffe og et hundeben. En anden forestiller »Nerrissiaq«, dvs. den, der spiser«. Et bemærkelsesværdigt tyndt dyr med bjørneforben og en enorm, fremskudt underkæbe. Fem stks. er unavngivne, men i Mathiassen's priva- te samling fandtes figuren »Kivaarsoq«, en kravlende bjørn med et underligt abe- lignende hovede og et bagben som et kvindeben med kamik, korte bukser og nøgent lår. De to åndefigurer i mu- seumssamlingen forestiller »Uersaqaq« (uægte barn) og »Asiaq« (vinden). Kulturforhold Allerede i 1933 kom publikationen om opholdet og arbejdet i Ammassalik: »Pre- 59 [6] history of the Angmagssalik Eskimos«. Hovedopgaven var at opspore ammassa- likernes oprindelse og forhistorie eller med andre ord finde ud af, hvordan og hvorfra de var nået til Østgrønland — udposten, eller i hvert fald derfra, hvor der ingen vej videre frem mod øst findes; kun havet, som effektivt stopper den videre fremfærd! Dagbogen omtaler ofte personen Carl Andreasen, som hjalp Therkel Mathias- sen ikke blot med hjælpere til udgrav- ningsålbejdet, men som også var den, der beredvilligt indførte ham i områdets både nuværende og tidligere skikke. Og som iøvrigt altid inviterede familien til selskab, når de var i bygden Kummiut, hvor Kaarale - for ham var det jo - bo- ede.8 Præsten Peter Rosing var ligeledes en værdifuld hjælper for Therkel Mathi- assen og familien. Hans far, Christian, havde været præst i Ammasalik fra 1904- 22. Peter havde således tilbragt drenge- årene ved Ammassalik og var derfor godt kendt med folk og vidste hvem, der besad de forskellige færdigheder som f.eks. at kunne lave gode udskæringer, redskaber og vidste noget om tidligere tider og om skik og brug. Også han invi- terede til selskaber, hvor Mathiassens deltog sammen med kolonibestyrerens. Slæde- og skiture berettes der ligeledes om i dagbogen. Vinteren blev - foruden til bearbejdning af udgravningsresultater - brugt til at køre rundt i distriktet på slæde og det var bl.a.under disse besøg Th.Mathiassen opkøbte genstande til museet.9 Der er ingen tvivl, hverken i dagbog eller i publikation, om, at hovedformålet og det, som det hele drejede sig om, var 60 den arkæologiske udforskning. Men i publikationen vises og omtales dog en del af den indkøbte etnografika og der foretages en egentlig etnografisk beskri- velse og udviklingshistorie. Han gør op, emne for emne, hvad der er tilbage af den gamle kultur, hvad der er forsvun- det, og hvad der er kommet i stedet. Omhyggeligt har han gjort det, men des- værre uden egentlig bevisførelse, udover, at sådan må det være, når han nu har fundet lignende genstande ved Inussuk og andre steder i Vestgrønland, som han har fundet ved Ammassalik i Østgrøn- land. Mellemregningerne er ikke med, kun hans facit: I den moderne kultur ved Ammassalik er der stadig over 100 kul- turelementer, hvoraf der kendes ialt ca.l40 opgjort på grundlag af ISOOtals- typer.10 Blandingskulturen vinder frem. Ther- kel Mathiassen profiterede, at i løbet af et årti ville det hele være vestgrønlandsk, også den intellektuelle kultur, dvs. kultur og sprog: Kulturudviklingens lov kan iklce brydes, mente han, individualiteten vil herske før eller siden! Jo, han var et barn af sin tid og den tids fremhersken- de teorier, hvor man på grundlag af et statisk kultursyn opregnede kulturele- menter af såvel materiel som åndelig art og fulgte deres spredning versus tilbage- gang. Therkel Mathiassen gjorde dette meget bogstaveligt og hans konklusion blev, at den gamle Ammassalikkultur var gået sørgeligt tilbage! Med en parallel til Darwin kan det siges, at Mathiassen undersøgte (oldsags) typernes oprindelse, deres naturlige udvælgelse og oprethol- delse med henblik på at holde ammassa- likerne i live. For Mathiassen var der [7] En af Kaarale's illustrationer til Knud Rasmussens: Myter og Sagn fra Østgrønland. »En troldbåd overfalder ånde- maner Avggo, der er flygtet op på et sted, hvorfra han forsvarer sig ved hjælp af sin hjælpeånder, kæmpefalken og »den skævmundede«. Troldbådene røver ensomt rejsende og er let kendelige fordi de er betrukne med sorte og hvide skind«. Neg.nr.1.1295, Etnografisk Samling, København. nemlig ingen tvivl om, at den tidligste kultur i Ammassalikområdet havde sit udspring i den vestgrønlandske Inussuk- kultur, således som han kaldte den sene Thule periode fra omkring 1500 tallet svarende til slutningen af den norrøne periode i Grønland. Arkæologisk blev Therkel Mathiassens konklusion at Ammasalikkulturen må anses for engren af den vestgrønlandske kultur. Hvis han har ret, var der jo så i nyere tid tale om en til- bagevenden til kulturudspringet! To forhold var ifølge Therkel Mathi- assen medvirkende til destruktionen af den gamle kultur: Den europæiske civili- sation, ved de varer der kunne købes i butikken og den moderne vestgrønland- ske kultur, der satte sig stærkt igennem ved at alle øvrighedsposter var besat af vestgrønlændere, og som blev forbilleder for Ammasalik-befolkningen (Mathias- sen 1933:133-34). Med andre ord en materiel/teknologisk og en åndelig/tek- nologisk påvirkning. Mærkelig nok næv- ner Mathiassen ikke europæiske varer, som befolkningen kunne erhverve fra skibsbesætninger11, men han nævner at flere konebådsbesætninger har været i forbindelse med norske skibe i 1931. Varer og materialer kunne ligeledes erhverves fra forliste skibe, som drev ind til kysten. Et eksempel er en norsk arti- kel hvori det diskuteres, hvor vidt stedets første præst Riittel eller de norske sæl- fangere var »skyld« i befolkningens hang til europæiske varer. (Utne 197?). Ram- 61 [8] mesaven kendtes jo f.eks. da Konebåds- ekspeditionen kom til Ammassalik, lige- som "de fine stofkasketter pg mange andre ting. Jern havde befolkningen gen- nem lang tid foruden fra forliste skibe skaffet sig fra det sydlige Vestgrønland, hvor de på årlange rejser tog til for at handle. Bosættelsen i distriktet interesserede Mathiassen, der oprindelig var uddannet som geograf, sig ligeledes for. Med hjælp fra den tidligere kolonibestyrer A.T. Hedegaard12 opregnede han befolknin- gens fordeling på 95 bosteder indenfor + 14 udenfor distriktet fra 1884 til 19.3 L (Holm 1911). Det år Mathiassen famili- en overvintrede, boede der i kolonien 79, i Kulusuk 173 og i Kummiut 119 ud af en befolkning på ialt 802 personer! Metode og beskrivelse aflivet i Ammassalik Egentlig deltagerobservation benyttede Therkel Mathiassen sig ikke af (hoved- sigtet var jo arkæologien og den materi- elle kultur), men fra 5-Thule ekspedition kendte han fra Knud Rasmussen betyd- ningen deraf og havde set den anvendt i praksis. Endelig færdedes han jo til dag- lig blandt etnografer på Nationalmuseet. Han brugte imidlertid en mellemvej, nemlig de øvrighedspersoner han havde sprog- og delvis kulturbaggrund med, foruden den danske kolonibestyrer og sygeplejerske den vestgrønlandske præst og den i Vestgrønland uddannede lærer og kateket Kaarale; ikke fangerne direkte når det drejede sig om den åndelige/- intellektuelle kultur. ... arkæologisk ma- teriale kaster kun lidt lys på den intellek- tuelle kultur og danner ingen basis for en sammenligning mellem tidligere tider og 62 nu, er Mathiassen klar over (1933:123). Men han bruger alligevel de materielle frembringelser til at drage sine konklu- sioner angående de kulturelle forhold og deres udvikling. En arkæologisk kultur defineres almindeligvis ved et sæt ensar- tede oldsager, huse, grave osv. som findes i et bestemt geografisk område fra en bestemt tidsperiode. Men dette er jo ikke nødvendigvis ensbetydende med fælles- skab i tro, sprog, ritualer, love, vaner, kunst, moral osv. En arkæologisk kultur behøver derfor ikke svare til, hvad vi vil kalde et folk, eller en kultur. Den etnografiske metode deltagerob- servations »fader« Bronislaw Malino- nowski (1922), forsøgte i sit skoleeksem- pel fra Trobrianderne, at tegne et billede af helheder, af sammenhænge mellem den materielle og den intellektuelle kul- tur; af dagliglivet som et integreret hele. Dette er ikke Therkel Mathiassens ærin- de; han prøver slet ikke derpå. Den gamle selvhjulpenhed eksisterede stadig, da Therkel Mathiassen og hans familie overvintrede ved Ammassalik, og han beskriver hvorledes noget af den gamle atmosfære kan indfinde sig hos ham, når han overnatter i et fælleshus, med stengulvet, tørveloftet, de mange spæklamper og tørrerammer og kvinder- ne, der sidder på briksen og syr eller »nusser« børnene i søvn samt mændene, der er nøgne til livet er i gang med af flænse klapmyds på gulvet og har blod op til skuldrene. Men han beskriver også hvordan indtrykket blivet slået i stykker, så snart han opdagede zinkbaljerne, de emaljerede tallerkener og natpotten samt ikke mindst kvinderne snavsede linneds- chemiser og øvrige tøj! Det fik snart [9] Fra en fest i Ammassalik i begyndelsen af 1930'erne. Foto: Signe Vest. sendt illusionen på flugt (Mathiassen 1933:144). Eller som da han beskriver den åndemanerscene, han overværede i Kuitses store fælleshus i Kulusuk, som åndemaneren Avgo's barnebarn Salomon holdt: Med slukkede lamper fyldte han luf- ten med de mest bemærkelsesværdige lyde, banken, trommen, syngen, skrigen, hvæsen, hylen og hyssen og forstyrret tale — og så, når lamperne blev tændt og et selskab af folk på omkring 70 stykker i bomulds ano- rakker, uldne sweaters and stofbukser brø- lede af latter over Salomon's mærkelige, skægge, optræden oghan forlangte en pakke rulletobak som sit honorar. - Visselig, de gamle tider er væk for evigt i Ammassalik! Therkel Mathiassen gav her udtryk for den romantiske konklusion, som lå latent både i Knud Rasmussens beskri- velser af lignende performances hos Iglu- lik-eskimoerne og i Gustav Holms tilsva- rende beskrivelse fra Ammassalik næsten 50 år tidligere; nemlig at der er tale om et beklageligt kulturtab. De ville så gerne 63 [10] have oplevet det rigtige, det autentiske, men måtte nøjes med en optræden som den her af Therkel Mathiassen beskrev- ne. En åndemaners beretning om rejsen til bunden af havet er ikke bevidnet en eneste gang!Åndemaneren kan overskride grænser, etnografen kan ikke følge med; men uvisheden om, hvad der findes på den anden side øger fascinationen. Etno- graferne har følt sig snydt og Knud Rasmussen valgte for ikke også at snyde sit publikum at bringe informantens beretninger om, hvordan det gik for sig i den gode gamle dage. Ingen kultur er statisk Therkel Mathiassen havde som arkæolog erfaring med blandingskultur og opkald- te som omtalt en periode af den sene Thule kultur efter en lokalitet, øen Inus- suk i det nordlige Vestgrønland, hvor han foretog en udgravning og fandt »fremmede« dvs. europæiske kulturele- menter; Han fandt ingen grund til forar- gelse af den grund. Materialet var så gammelt, at der ingen levende kultur var, det kunne forstyrre, og så var det øjen- synligt blot interessant at nye elementer blev taget ind! Hans omhyggelige gennemgang af redskaberne i Ammassalik og sammen- ligningen med tidligere tiders er en rede- lig og nøgtern opregning, der ikke inde- holder eller lægger op til vurderinger eller fordømmelser, men der spores dog en smule ærgrelse hos ham, når han næv- ner, at befolkningen er holdt op med at udsmykke redskaberne så smukt (Mathi- assen 1933:142). Sammenhængen med trosforestillingerne undgår han sikkert bevidst, men vi kan jo ud fra en æstetisk 64 synsvinkel ærgre os med ham, og samti- dig glæde os over den samling han fik købt, som indholder så fint kunsthånd- værk. Noter 1. Se H.C.Gulløv's beskrivelse af Therkel Mathias- - seris arkæologiske indsats i arktis (Gulløv 1992). 2. Etnografisk Samlings journalnr.62/34 3. I 1988 købte Grønlands Nationalmuseum i Nuuk ' således 8 figurer, l æske med påsatte benfigurer samt 3 tegninger udført af Kaarale Andreassen. 4. G.Amdrup's ekspedition lagde i år 1900, da delta- gerne i robåd var undervejs nordfra til Ammassa- • :;Iikornrådet, til ved Nuuaalik. De fandt beboerne døde, men bragte genstandene fra huset med sig. I r første omgang til Ammassalik, i anden til Køben- havn. I 1986 er de kommet tilbage til Grønland, foreløbig til Nationalmuseet i Nuuk. 5. Et katalog over samlingen er under udarbejdelse — .vjed,..Aane Bahnson & Birte Haagen. National- museet i København, 6. L19.protokollen, som omfatter »nyere sager fra I2)stgfønland« dvs. etnografika. Arkæologien blev skilt ud registreringsmæssigt og begynder for Anomassalikområdets vedkommende inventar- nummeret med L16. Tilsvarende betegnes etno- grafika fra Thuleområdet L17. og fra Vestgrønland L18. Arkæologien benytter sig af numrene LI. (NØGrønland) til og med L16.(SØGrønland). 7. Sygeplejersken Signe Vest købte en del små figurer udskåret i sælknogle samt enkelte i tand i begyn- delsen af 1930érne. Eigil Knuth ligeledes under sin overvintring i Ammassalik 1936-37. Endvidere findes der figurer af den type i Musee de l'Homme i Paris. 8. "Kaarale (1890-1934) er kendt som tegner, specielt af sit lands åndevæsener og andre figurer fra sagn- verdenen. Faderen var åndemaner, men Kaarale og hans mor var i 1899 blandt de første 8 døbte i Ammassalik. Han blev uddannet kateket på semi- nariet i Nuuk og virkede som sådan i bygden Kummiut. Han var informant for Knud Rasmus- sen i 1919 og har illustreret dennes bog: Myter og Sagn fra Østgrønland. Ligeledes var han i 1933 Knud Rasmussen behjælpelig under optagelser til - filmen »Palo's Brudefærd« og han kom til Køben- havn for at speake til filmen, men her døde han af lungebetændelse allerede i 1934. [11] 9. Dagbogen er desværre meget vanskelig at tyde; den er skrevet med blyant for mere end 60 år siden. 10. Opregningen baserer han på W.Thalbitzer's gen- nemgang af genstandene i museumssamlingerne (1909 og 1914) samt på Th.Thomsen (1917), Kaj Birket-Smith (1917) og Morten Porsilds kritik af dennes arbejde (1915). 11. Den norske sælfangerkaptajn Ragnvald Knudsen har beskrevet en fangsttur til Østgrønland og sit møde med Ammassalik's befolkning i 1892. (Knudsen 1930) 12. A.T.Hedegaard var kolonibestyrer i Ammassalik 1915-1930. Litteratur Birket-Smith, Kaj - 1917: Ethnography of the Egedesminde District. Medd.om.Grønland Bd.66. Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland, Køben- havn. Geertsen, Ib - 1994: Grønlandske masker. Rhodos. Kbhvn. Gulløv, H.C. - 1992: Udforskningen af Grønlands forhistorie. Ther- kel Mathissens arktiske indsats i lOOåret for hans fødsel. Tidsskr.Grønland nr.9-10:241-48. Det grønlandske selskab, Charlottenlund. Holm, Gustav - 1888: Liste over den ethnografiske Samling fra Angmagsalik. 1885. Medd.om Grønland. Bd.lO(6), Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland, København. -1914: Ethnological Sketch of the Amgmagsalik Eski- mo. 1911. Medd.om Grønland. Bd.39(l). Kom- missionen for Videnskabelige undersøgelser i Grøn- land, København. Knudsen, Ragnvald -1930: Fra land til Land. Etnografisk Museum, Oslo. Mathiassen, Therkel - 1928: Material Culture of the Iglulik Eskimos. Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24. Vol.6(l). Gyldendal, Kbh. - 1930: Archaeological Collections from the Western eskimos. Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24. Vol.lO(l) Gyldendal, København. - 1933: Prehistory of the Angmagssalik Eskimos. Medd.om Grønland. Bd.92(4), Kommissionen for Videnskabelige undersøgelser i Grønland, Køben- havn. - 1945: Report on the Expedition. Report of the Fifth Thule Expedition 1921-24. Vol.l(l), Gyldendal, København. - 1931-32: Dagbøger. Upublicerede. Opbevares i Grønlandssekretariatet, Nationalmuseet, Køben- havn. Nr.33-79,80,81. Porsild, Morten P. - 1917: Studies on the Material Culture of the Eskimo in West Greeenland. Medd.om.Grønland. Bd.51(5), Kommissionen for videnskabelige under- søgelser i Grønland, København. Rasmussen, Knud - 1921: Myter og Sagn. Østgrønland. Gyldendal, København. Rosing, Emil - 1994: Østgrønlandske amuletter. Atuakkiorfik. Nuuk. Thalbitzer, William - 1909: Ethnographical Description of the Amdrup Collection from East Greenland. Medd.om Grøn- land, Bd.28(7). Kommissionen for videnskabelige undersøgelser i Grønland, København. - 1912: Ethnographical Collections from East Green- land (Angmagssalik and Nualik) made by G.Holm, G.Amdrup and Johan Petersen. Medd.om Grøn- land, Bd.39(7). Kommissionen for vedenskabelige undersøgelser i Grønland, København. -1917: The Ammassalik Eskimo. A Rejoiner. Medd.om Grønland, Bd.53(5), Kommissionen for videnska- belige undersøgelser i Grønland, København. Thomsen, Thomas -1917: The Angmagsalik Eskimo. Notes and Correc- tions to Vol.39 of »Medd.om Grønland«. Medd. om Grønland, Bd. 53(4), Kommissionen for viden- skabelige undersøgelser i Grønland, København. Utne, Martha Brock -197?: Ino's handel i Angmagsalik og presten Riittel. Litt korrektur. Fra Land til Land, no.10, Etnogra- fisk Museum, Oslo. 65 [12]