[1] LÆSERNE OG REDAKTIONEN Et sjældent jubilæum Det grønlandske Selskabs næstformand Mads Lidegaard kan i år fejre 25 års jubi- læum som medlem af Selskabets besty- relse. Mads Lidegaard er i Danmark kendt som forfatter, højskolelærer og efterspurgt foredragsholder. I Grønland tillige kendt som præst, seminarielærer, universitetslærer m.m. Mads har således haft mange forskellige beskæftigelser og mange forskellige titler, men han er aldrig blevet så længe i et job, at han kunne fejres som 25 års jubilar, før nu. Nu kan Mads Lidegaard endelig opnå denne milepæl, og Det grønlandske Sel- skab takker ham for hans store indsats i de forløbne 25 år. Mads Lidegaard på talerstolen i Det grønlandske Sel- skab. Den 12. marts 1970 blev Mads Lide- gaard indvalgt i bestyrelsen ved en gene- ralforsamling, hvor der skete lidt af et generationsskifte, idet flere af de ældre bestyrelsesmedlemmer blev erstattet af yngre kræfter. På det efterfølgende besty- relsesmøde blev Mads valgt til Selskabets formand, og han efterfulgte dermed tid- ligere grønlandsminister og skoledirektør Michael Garn. Efter 5 år på formandsposten ønskede Mads Lidegaard at fratræde, og Chr. Berthelsen tog over. Siden har han siddet som Selskabets næstformand og været en god og solid støtte for de skiftende for- mænd, der siden har været. Mads Lidegaard har som bekendt et særdeles godt kendskab til Grønlands kultur og historie, og han har tillige en fin næse for at finde og bearbejde spæn- dende emner til brug for sin forfatter- og foredragsvirksomhed. Dette har Det grønlandske Selskab nydt godt af, og næstformanden har et utal afgange været brugt som foredragsholder. I de forløbne 25 år har han formentlig været den per- son, der har holdt flest foredrag i Selska- bet. Altid spændende og interessante emner og altid serveret i en engageret, forståelig og fængslende form. Også på det litterære område har Mads været meget produktiv, og han har bl. a. stået for to af Det grønlandske Sel- skabs udgivelser, nemlig særskrifterne nr. 29: »Glahns Anmærkninger - 1700-tal- 119 [2] lets grønlændere«, som udkom i 1988, og nr. 30: »Efterretninger om Grønland — uddrag af Poul Egedes dagbøger 1721- 1788«, der udkom 1991. Derudover har han skrevet en række bøger med histori- ske og samfundsmæssige emner. Det er således et aktivt bestyrelses- medlem og næstformand, der kan holde et smukt 25 års jubilæum. Jeg tror godt jeg gå såvel medlemmernes vegne som på bestyrelseskollegernes vegne kan udtryk- ke en stor tak for de mange år, vi har nydt godt af din interesse og respekt for Selskabets virke og for den inspiration du har givet os i bestyrelsesarbejdet. Hjertelig tillykke. Helge Schultz-Lorentzen, formand for Det grønlandske Selskabs bestyrelse. Et par korte nyheder fra Grønland 3 vigtige valg i marts måned Resultatet af landstingsvalget blev: 9*803 stemmer til Siumut 7.674 stemmer til Atassut 1.560 stemmer til Akulliit Partiiat 5.180 stemmer til IA Flest stemmer fik Lars Emil Johansen (1234) efterfulgt af Jonathan Motzfeldt (750), begge Siumut. Derefter fulgte Josef Motzfeldt (IA) med 627 stemmer og Otto Steenholdt (Atassut) med 620. En lang række nye lokalpolitikere blev valgt til landstinget, og landsstyrefor- mand blev atter for den nye 4-års perio- de Lars Emil Johansen. Mest overraskende var nok, at Siu- muts hidtidige samarbejdspartner IA blev sat helt ud afspillet, og at Siumut og Atassut nu mener at kunne samarbejde med opbakning fra tilsammen 71 pro- cent af vælgerne. Daniel Skifte fra Atas- sut blev således valgt som Lars Emil Johansens nye vicelandsstyreformand. Et enigt landsting valgte i samme måned tidligere landsstyremedlem for økonomi cand. j ur. Emil Abeisen til Grønlands første ombudsmand. Og i marts måned blev også den 39-åri- ge grønlandske præst i Ilulissat, Sofie Petersen, valgt til Grønlands første kvin- delige biskop. Hun bliver indsat i sit høje embede den 28. maj i Hans Egedes kirke i Nuuk og afløser dermed biskop Kri- stian Mørch, der går på pension. 120 [3]