[1] Renvogteren Jens Rosing Af Jens Fynbo Fra »Den dragende flok« Når man som 70-årig ser tilbage over et liv som forfatter, maler, foredragsholder og tegner - herunder ikke mindst teg- ning af mange grønlandske frimærker, så må det være en speciel oplevelse, at se til- bage på en ca. 10-års periode, hvor arbej- det med tamrener var den dominerende beskæftigelse. Min kone og jeg har været i den lyk- kelige situation, at vi har kendt Jens Ro- sing fra krigsårene, hvor han kom til Grønland for at besøge sine forældre, og ikke kunne komme tilbage og fortsætte sin uddannelse i Danmark. Så kom han på efterskole i Egedesminde, og da han var færdig der, blev vi forflyttet til Jakobshavn, hvor der desuden manglede en medhjælper på kontoret, og så kom Jens derover, hvor han kunne bo hos sin farbror Peter Rosing og blive uddannet som kontormand. — Indtil andet måtte vise sig muligt. Da krigen sluttede rejste Jens til Dan- mark — for der var visse evner, som skul- le udvikles - selvom han klarede kontor- arbejdet fint, som det var dengang med blyant, papir, pen og blæk. Det var jo værktøj, som han forstod at bruge, selv- om han måske nok hellere ville anvende det på en anden måde. Jens Rosing havde også sin hjemstavns befolkning - grønlænderne — i tankerne. Hvad var bedst for Grønlands befolk- ning, og i København kendte han en ligesindet nemlig kontorchef Magnus Jensen. Sammen gennemgik de de overvejel- ser som Fridtjof Nansen & Knud Ras- mussen havde haft med henblik på at sikre Grønland kød og skind fra tam- rener, en sag som også Peter Freuchen i sin tid fik op til debat i danske aviser. Dengang nøjedes man med at indføre fåreavlen i Grønland, og det har heller ikke været dårligt, men tanken om tam- rendrift havde nu grebet kunstneren Jens Rosing, så han tog på en tur til Harda- nervidden, hvor der også drives tamren- avl i et område der — bevoksningsmæssigt — ligner Grønland visse steder. Da Jens kom hjem fra denne tur gav han en orientering om forholdene for tamrenavl til Magnus Jensen og sammen gik de i gang med at søge bevilling til at fa de — efterhånden ret gamle — over- vejelser ført ud i livet. 125 [2] Jens i Lapland. Fra foråret 1950 fik Jens — på eget ini- tiativ — en stilling som renvogter i svensk lapland i et halvt år, og da det halve år var udløbet havde man i Den Kongelige Grønlandske Handel og Grønlandsde- partementet forstået, at nu havde man en reel mulighed for at fa renavl indført i Grønland under en betryggende ledelse, så man bevilgede Jens en studierejse til de norske samer i Nord-Trøndelag og Finmarken. Derefter blev der bevilget en rejse for Jens Rosing og samen Anders Stueng til Godthåb distriktet, hvor de i de følgende 10 måneder undersøgte forholdene for rener i »beite«-områderne, og sammen blev de to — ikke mindst baseret på Anders Stuengs mangeårige erfaring fra Finmarken - enige om, at forholdene i området omkring Itivnera i Godthåb- fjord-området var ideelle for tamrenavl. Jens Rosing blev i Grønland og tog imod den norske lappefoged Peder Hagen, for at få en udtalelse fra en af de mest sagkyndige indenfor tamrenavl. Når man studerer Peder Hagens ud- førlige rapport fra hans rejse i Godthåb- landområdet far man en meget klar be- 126 [3] kræftelse på den udtalelse som Anders Stueng og Jens var kommet med. Hagen anså området for perfekt til dette formål, og de nødvendige bevillin- ger til at føre planen ud i livet blev god- kendt - efter en grundig behandling på Magnus Jensens skrivebord. Jeg havde deltaget lidt i den afslutten- de sagsbehandling og primo september blev jeg kaldt ind til Magnus Jensen og fik besked på, at da han ikke kunne afse tid til den lange rejse til Finmarken - ca. 6 dage hver vej og nogle dage til ind- fangning og afskibning'af dyrene — så måtte jeg tage derop sammen med vete- rinærinspektør Sjelle Hansen og sørge for afskibning, afregning osv. Jeg følte, at det var en enestående oplevelse for mig, at få lov til at rejse til Finmarken og afskibe grundlaget for et nyt erhverv i Grønland. Jens Rosing rej- ste derop nogle dage før Sjelle Hansen og jeg- Vi kom til Kjøllefjord den 8. septem- ber med hurtigruten fra Trondheim, hvortil vi var ankommet med tog fra København. Såvel afskibning som befordring over Atlanten af de 300 dyr - hvoraf kun 263 overlevede transporten — gav visse pro- blemer, men den 25. september 1952 gik den første tamren i land i Godthåb- området og Jens skrev i sin rejserapport — sammen med 2 samer fulgte han dyrene ombord på »Hanne S« fra Kjøllefjord til Godthåb osv. — at »Det var et uforglem- meligt syn, at se det ene dyr efter det andet springe op over klipperne med rej- ste hoveder og haler«. Kunstneren, forfatteren m.v. Jens Ro- sing var med den dag og den næste halve Fra »Den dragende flok«. snes år i det barske job med at lære rener- ne, hvor de måtte/kunne bevæge sig hen i Grønland. Det var en krævende opgave Jens og de 2 samer fik fra starten. Renerne skulle lære det nye land at kende. De skulle anvises, hvor de måtte bevæge sig hen i et terræn, der var helt anderledes bjergrigt og vanskeligt at gå i end det, de var vant til - som de kendte så godt - så renvogterne måtte anvise dyrene de rigtige baner over og omkring fjeldene og vandet/isen. Dyrene fik lært nogle faste trækruter og i 1953 kom så de første tamrenkalve til Grønland - 66 stk. — De første GRØNLANDSKE tamrener. Når Jens kunne holde ud i årene i Itiv- nera, så er en anden årsag også den, at hans Dagny blev hans ryglæn i Itivnera. Der voksede en lille familie op omkring ham i årene i Godthåbsfjord-området. En bedre støtte kunne han ikke have faet. Det blev samen John Eira, som over- tog ansvaret for tamrenerne, da Jens Ro- 127 [4] Jens og Dagny med Aslak og Øjvind i Itinnera 1955. sing — med familie — rejste hjem. Der var endnu ikke nogen af landets egne, som kunne overtage ansvaret efter Jens Ro- sing. Jens havde vist, at han kunne klare både det praktiske arbejde, ledelsen og det deraf følgende store ansvar. Jens Rosing har, med sine rige kunst- neriske evner samtidig gennem sin ind- sats som ansvarlig for gennemførelsen af forsøg med tamrenavl i Grønland, vist sin ansvarsbevidsthed overfor sine lands- mænd i Grønland. Med dette forsøg er der - udover bedre kød- og skindforsy- ning skabt et nyt erhverv i Grønland. Til dette formål anvendte Jens Rosing ca. 12 år, så var det bevist, at Fridtjof Nansen & Knud Rasmussens tanker havde været rigtige. Tamrenavl kunne nu indgå i Grønlands erhvervsmuligheder ligesom fareavlen - et vigtigt supple- ment. Til belysning af dette skal blot anføres at: i perioden 1953-61 blev der slagtet 1422 tamrener og samtidig voksede bestanden til 3000 dyr. Så kunne Jens Rosing med familie vende tilbage til de andre områder, hvor hans evner var af samme høje standard. - Læs hans bøger, hør hans foredrag, se hans grønlandske frimærker og andre tegninger. Et mangesidet geni, der sam- tidig har øje for sine landsmænds behov for kødj skind og erhverv. En god halv snes år blev primært - af en kunstner - anvendt til at sikre lands- mændene en ekstra erhvervs-forsynings- kilde. Tillykke på fødselsdagen, Jens. Du kan se tilbage over en rigt varieret 70-års periode, hvor du har gjort Grønland kendt og agtet og samtidig har du vist tamrenerne vej ind i den grønlandske hverdag. 128 [5]