[1] LÆSERNE OG REDAKTIONEN Det grønlandske Selskab 90 år Fotos: Søren Madsen Det grønlandske Selskab blev stiftet i 1905, og man kunne således i 1995 fejre 90 års jubilæum. På selve dagen den 8. november afholdtes en reception i Hjemmestyrets Danmarkskontor. Og aftenen efter festede 300 mennesker i København. På de følgen- de sider bringes glimt fra de to arrange- menter, fotograferet af Søren Madsen. Selskabets formand Helge Schultz-Lo- rentzen bød velkommen til receptionen på 90 års dagen og benyttede lejligheden til at takke de mange, som gennem årene har støttet Det grønlandske Selskab, og som dermed har medvirket til, at Selskabet har kunnet arbejde for at skabe en god og posi- tiv forståelse for Grønland og det grønland- ske samfund. I det følgende bringes formandens tale i uddrag: »Jeg skal i korte træk omtale, hvad Sel- skabet står for i dag. Vores vigtigste mål er: — at udbrede kendskabet til det grønland- ske samfund og styrke interessen for Grøn- land her i Danmark, - at støtte det dansk-grønlandske samarbej- de, — og at skabe en god ramme for grønlands- interesseredes samvær. Dette forsøger vi at leve op til, dels gen- nem foredragsvirksomhed og dels gennem udgivelsen af tidsskriftet Grønland samt udgivelsen af særskrifter om arktiske for- hold i almindelighed og grønlandske for- hold i særdeleshed. Vi håber hermed at kunne give et - forhåbentlig — mere .nuan- ceret supplement til dagspressens nyheds- formidling om grønlandske forhold. Siden Selskabets start for 90 år siden har foredragsvirksomheden udelukkende været afholdt i København. Men ud fra den be- tragtning, at der burde være mindst lige så mange grønlandsinteresserede i provinsen som i hovedstaden, har vi de seneste 5 år udvidet vores aktiviteter til også at omfatte provinsen, idet vi gennem et samarbejde med gønlænderhusene i foreløbig Odense og Århus har tilbudt nogle af de afholdte foredrag i København gentaget de to steder. Foredragene kan omhandle aktuelle emner, samfundsmæssige og kulturelle spørgsmål, historiske emner o.s.v. I Køben- havn kommer der i gennemsnit 150 til 200 mennesker til vore arrangementer. Det grønlandske Selskabs økonomi er baseret på først og fremmest medlemskon- tingenter. Vi har i dag små 2000 medlem- mer. Men det har desuden været nødven- digt at søge tilskud udefra for dels at holde kontingentet på et rimeligt niveau og dels for at undgå nedskæring i aktiviteterne. Selskabet har altid været begunstiget af stor forståelse og imødekommenhed hos fonde og legater for ansøgninger om støtte såvel til Selskabets daglige drift som til den 261 [2] Glimt fra receptionen i anledning af 90-års- dagen, der onsdag den 8. november blev koldt i Hjemmestyrets Danmarkskontor. På talerstolen til venstre ses øverst Helge Sdiultz-Lorentzerij i midten Aksel Mikkel- sen og nederst Mads Lidegaard. Herover MIK-koret, der under ledelse af Walter Jensen sang »ukiap seqerna pukiissoq«, »pavna qilagssuaq« af Frederik Nielsen og »ilaanni unnulermat« af Henrik Lund. Her- under Lars Emil Johansen i samtale med Hendes Majestæt Dronning Ingrid. 262 [3] Fra 90-års festaftenen, hvor der den 9. november på Færgen Sjælland i Køben- havns Havn var dækket op til 300 af Selska- bets medlemmer og gæster. Poul Bo Chri- stensen var aftenens konferencier, Lars Emil Johansen holdt hovedfesttalen, og Chr. Berthelsen causerede over Selskabets betyd- ning gennem tiderne. Musikken blev leveret af kgl. operasanger Aage Christensen, violi- nisten Kirsten Halby og pianisten Kirsten Frimodt, efterfulgt af Kansas City Stom- pers, der efter festmiddagen spillede op til dans. 263 [4] fortsatte udgivelse af tidsskriftet og sær- skrifterne, og her i jubilæumsåret også i form af tilskud til at fejre den runde fød- selsdag. Vi er klar over, at dette er en tillid, der forpligter, og vi er i dag overbeviste om, at Det grønlandske Selskab udfylder en vig- tig mission her i Danmark. Bestyrelsen gør, helt i tråd med vore medlemmers ønske, et hæderligt forsøg på at følge med tiden i vores oplysningsarbejde, at være aktuelle og have fingeren på pulsen. Udviklingen går som bekendt hurtigt, og det er en kendt sag, at når man har været borte fra Grøn- land blot et halvt år, kommer man nemt ud af trit. Derfor er der vigtigt for os at knytte stærke bånd og at have nære kontakter til de grønlandske myndigheder, til Grønlands Hjemmestyre, til grønlandsforskningen og ikke mindst til den aktuelle debat i Grønland. Bestyrelsen ser med optimisme på Det grønlandske Selskabs fremtid. Vi mærker en positiv interesse for grønlandske anlig- gender her i Danmark, og Det grønlandske Selskab vil gerne medvirke til at fremme og styrke denne interesse.« Næstformand i Det grønlandske Selskab Mads Lidegaard fortalte derefter lidt om, hvad der var sket med Det grønlandske Sel- skab i de forløbne 90 år. I Danmark havde man haft det politiske systemskifte i 1901. Nye folk var kommet til magten, som så skeptisk på de rester af forbenet enevælde, der efter deres mening stadig fandtes i sty- relsen, af Grønland. Man stiftede så Det grønlandske Selskab den 8. november 1905. Officielt skulle for- eningen bidrage til at styrke kendskabet til Grønland i Danmark, men reelt var formå- let politisk: At forhindre en åbning af Grønland for kræfternes frie spil, som ville prisgive en uforberedt befolkning. De første år bestod Selskabet udelukken- de af mænd, og de var danske, og nye med- 264 lemmer skulle i hvert enkelt tilfælde god- kendes af de gamle medlemmer ved en ind- viklet afstemning med glaskugler. Kvinder, grønlændere og folk uden et livslangt kend- skab til Grønland kom ikke ind. Det var en politik, som naturligvis ikke kunne holde, og allerede i 1909 blev den første kvinde medlem. Et særligt motiv til at gøre medlemsska- ren større fik man, da Danmark i 1916 solgte de vestindiske øer til USA. Man så faren for, at det samme kunne ske med Grønland, og man besluttede at kæmpe for at hindre dette. Medlemstallet steg da også til over 300 i 1922 og under 2. verdenskrig til omkring 1500, som idag er blevet til små 2000. Polarforskeren Ejnar Mikkelsen ledede og blev næsten identisk med Selskabet fra 1935 til 1956, en glanstid med meget store tilhørerskarer ved møderne og milde vinde fra politikere og kongehuset. På festaftenen talte landsstyreformand Lars Emil Johansen og Det grønlandske Selskabs mangeårige formand, Chr. Berthelsen. I sin festtale bragte Lars Emil Johansen friske fødselsdagshilsener fra alle landsstyre- medlemmer og sagde, at man i Grønland betragtede Det grønlandske Selskab og der- med tidsskriftet Grønland som et vigtigt bindeled mellem de to lande. Han erindre- de om det gode samarbejde, der blandt andet havde været i forbindelse med over- gangen til hjemmestyre. Og det var i Det grønlandske Selskab, at den nuværende landsstyreformand første gang offentligt havde forelagt tankerne om en overgang fra statsøkonomi til privatisering og markeds- økonomi. Endelig efterlyste Lars Emil Johansen i dag lidt større politisk stillingta- gen fra dansk side, og han så meget gerne politiske debatter i såvel Selskabet som tids- skriftet. [5]