[1]
Sisimiuts lavflora
Tekst og fotos: Eric Steen Hansen
Sisimiut kommune adskiller sig fra de
fleste andre grønlandske kommuner ved
sine store klimatiske kontraster. Klimaet
i det indre af Søndre Strømfjord er ud-
præget kontinentalt med en årsnedbør
på ca. 125 mm og en stor årlig tempera-
tursvingning. Middeltemperaturen for
januar er -s- 18° og for juli + 10,5°. Om
sommeren kan temperaturen nå op på
25 ° og om vinteren ned under 4- 40 °.
Disse forhold sætter sit tydelige præg på
vegetationen, der mange steder er udvik-
let som steppe, græsli og indlandshede.
Klimaet er så tørt, at der er dannet
saltsøer. Den mest omfattende beskrivel-
se af de kontinentale vegetationskom-
plekser i området nær bunden af Søndre
Strømfjord er leveret af Tyge W. Bocher
i flere bind af Meddelelser om Grønland.
Jeg har selv givet en kort oversigt over de
mest typiske højere planter og laver på
skrænterne ved Søndre Strømfjord luft-
havn i tidsskriftet Urt (nr. 3. 1986).
Sisimiut (Holsteinsborg) er beliggen-
de i kystzonen, hvor vejret har oceanisk
karakter. Cyklonpassager er hyppige.
Årsnedbøren er ca. 350 mm. Temperatu-
ren for den varmeste måned er 6-7°,
mens vintertemperaturen ligger- på ca.
12°. En sådan klimatype betinger helt
andre former for vegetation end dem,
der eksisterer i det indre af landet. Da det
kun lykkedes mig at finde meget spar-
somme oplysninger om Sisimiuts laver,
besluttede jeg at gennemføre en under-
søgelse af disse. Den fandt sted tidligt på
sommeren 1991. lait samlede jeg ca. 200
arter af lav under arbejdet i områderne
syd og øst for byen samt i det vidtstrakte
dalsystem med søerne nord for Kællinge-
hætten. Stedet Akia syd for Præstefjeldet
Eric Steen Hansen, lektor ved Botanisk Museum
i København, forsker i grønlandske laver. I 1988,
1994 og 1995 har forfatteren arbejdet i Nordøst-
grønland, men han har også undersøgt lavfloraen
mange andre steder i Grønland. Eric Steen Han-
sen har skrevet en rigt illustreret håndbog »Grøn-
lands laver«, der netop er udgivet af forlaget Rho-
dos i samarbejde med Dansk Polarcenter. Bogen
findes også i en engelsk udgave, »Greenland
lichens«, hvor man kan finde billeder af de fleste
af de i artiklen omtalte laver.
Farveillustrationerne i artiklen skyldes økono-
misk støtte fra Sisimiut Kommune, som også har
gjort det muligt art bringe artiklen som særtryk i
2000 eksemplarer i Sisimiut lokalblad.
267
[2]
Fig. 1. Sisimiuts museumsområde. På museet deponerede jeg en samling udstillingslaver.
Fig. 2. Revling (Empetrum hermaphroditum) og Pil
(Sally) danner næsten espalier på klipperne ved kysten
udenfor byen.
Fig. 3. Sammen med arter af Rensdyrlav (Cladonia)
optræder den grå Fjeld-Korallav (Stereocaulon alpi-
num) i tæppelignende bestande på steder med ret
kraftig snedækning om vinteren.
268
[3]
Fig. 4. Mild Rensdyrlav (Cladonia mitis) og Pragt-
Bægerlav (C. bellidiflora) vokser her i en lille åbning
i heden.
Fig. 7. På beskyttede steder nord for Kællingehætten
bliver Dværg-Birken (Betula nana) næsten en halv
meter høj.
Fig. 5. Sne-Kruslav (Cetraria nivalis) og andre arter
med gult løv lyser op i vegetationsdækket ved en af
søerne nær byen.
Fig 6. Mosebølle (Vaccinium uliginosum) danner
blandingshede med andre dværgbuske et stykke inde
i dalen.
Fig. 8. Inde i dalsystemet findes åbne og forholdsvis
lave pilekrat på sydvendte skrænter.
269
[4]
blev også besøgt. Et antal repræsentative
lavprøver fra Sisimiut og omegn blev
deponeret på det lokale museum med
henblik på etablering af en lille særud-
stilling (fig. 1).
Heder og kmt
Ved Sisimiut forekommer der flere for-
skellige typer af dværgbuskhede. Den
kystnære type kan studeres ude på den
lille halvø ved byens nordvestlige hjørne.
Den er rig på Revling (Empetrum her-
maphroditum; fig. 2) og virker ganske
jomfruelig trods byens nærhed. Velud-
viklede bestande af bladlaver som f. eks.
Stor Nyrelav (Nephroma arcticum) og
Ru Skjoldlav (Peltigera scabrosa) samt
busklaver som Fjeld-Korallav (Stereocau-
lon alpinum; fig. 3), Mild Rensdyrlav
(Cladonia mi tis; fig. 4) og Grå Rensdyr-
lav (Cladonia stygia) sætter deres stærke
præg på disse hedepartier. Det samme
gør Kruslaverne, Mose-Kruslav (Arctoce-
trariaandrejevii), Fliget Kruslav (Cetrari-
ella delisei) og Kræmmerhus-Kruslav
(Cetraria cucullata). Heden har ligesom
et spættet udseende på grund af disse
arters overvejende lyse farver i modsæt-
ning til Revlingens vissenbrune (tidligt
forår) eller mørkegrønne (sommer) farve.
De tre arter af Bægerlav, Opblæst Bæger-
lav (Cladonia sulphurina), Pragt-Bæger-
lav (Cladonia bellidiflora) og Skarlagen-
rød Bægerlav (Cladonia pleurota) for-
stærker dette indtryk. De fleste af disse
laver foretrækker et moderat til kraftigt
snedække om vinteren, og mange indivi-
der soppede da også i smeltevand under
mit besøg midt i juni. Der er nok også en
del blæst i området, for på en grus- og
stenslette fandt jeg Fjeldmark-Netgren-
270
lav (Bryocaulon divergens), Gråsort
Krølhårslav (Alectoria nigricans), Sne-
Kruslav (Cetraria nivalis) og Almindelig
Kuglelav (Sphaerophorus globosus).
Rypelyng (Dryas integrifolia) og Purpur-
Stenbræk (Saxifraga oppositifolia) stod
og blomstrede smukt i solskinnet.
Øst og sydøst for byen træffer vi hede-
typer med et vist indlandspræg. Udmær-
kede eksempler ses flere steder omkring
søerne mellem Sisimiut og det karakteri-
stiske fjeld, Kælfingehætten (fig. 5). Det
drejer sig her om blandingsheder be-
stående af Mosebølle (Vaccinium uligi-
nosum), Dværg-Birk (Betula nana),
Mose-Post (Ledum palustre), Salix (Pil)
og Revling (fig. 6). De er ofte rigere på
laver end Revling-hederne. Ud over de
førnævnte blad- og busklaver møder vi
her arter som Rank Korallav (Stereocau-
lon paschale), Syl-Bægerlav (Cladonia
cornuta), Blåfodet Bægerlav (C. cyani-
pes), Fjeld-Bægerlav (C. macrophylla),
Hvidlig Ormelav (Thamnolia vermicula-
ris) og Tue-Tjørnelav (Coelocaulon
muricatum). Blandt de mange skorpela-
ver skal følgende fremhæves: Tørve-Ski-
velav (Trapeliopsis granulosa), Mos-
Orangelav (Caloplaca jungermanniae),
Rustbrun Orangelav (C. tetraspora),
Stift-Prikvortelav (Pertusaria dactylina)
og Kanelfarvet Knaplav (Rinodina mni-
araea v. cinnamomea). Den sidstnævnte
varietet har orangerød marv, hvilket ses,
når man gennemskærer den med en kniv.
Skorpelaverne studeres bedst med en lup
med 10 x forstørrelse. Desuden må man
benytte en lavflora til at bestemme dem
med, f.eks. håndbogen »Grønlands
laver« (Rhodos, 1995). En af de dage,
hvor jeg undersøgte dværgbuskhederne,
[5]
faldt netop sammen med Grønlands
Nationaldag (21. juni). Først på dagen
oplevede jeg en herlig åndemaner-seance
i forbindelse med en udstillingsåbning
på Sisimiut museum. Senere kunne jeg
under mine feltstudier uden for byen se,
hvordan folk fejrede dagen med hygge
omkring gryderne og tekedlerne midt
ude på »silamutten«, hvor børnene jo har
en herlig tumleplads. På gamle bålplad-
ser kan man iøvrigt i hele Grønland fin-
de Liden Skjoldlav (Peltigera didactyla),
der er let kendelig ved sit muslingefor-
mede løv og runde, vegetative forme-
ringsorganer (soraler). I hederne er der
næsten altid små sænkninger og afløbs-
kanaler for smeltevand. På sådanne fug-
tige steder vil man ofte finde arter som
Sne-Bægerlav (Cladonia stricta), Mose-
Kruslav og Fliget Kruslav. Modsat vil
man på meget tør og ikke sjældent vind-
blæst bund se kraftige indslag af Fjeld-
Krølhårslav (Alectoria ochroleuca) og
Gulgrøn Krølhårslav (A. sarmentosa ssp.
vexillifera) samt andre fjeldmarklaver.
Sammen med Hannah og Finn fra
museet havde jeg lejlighed til at besøge
nogle udgravninger ved Akia syd for
Præstefieldet. Undersøgelsesfelterne lig-
ger i en forholdsvis frodig og artsrig Rev-
ling-Mosebølle hede med Brun Skjoldlav
(Peltigera rufescens), Mat Skjoldlav (P.
malacea), Sortebrun Kruslav (Cetraria
nigricans), Mos-Grynkantlav (Psoroma
hypnorum) samt en del af de tidligere
nævnte hedelaver. På nøgen jord på de
små brinker i heden træffer man Rosen-
rød Stilav (Dibaes baeomyces) og Rød-
brun Svampelav (Baeomyces rufus), der
anes som hvidlige og gråbrune skorper
på jorden.
Også Kantlyng (Cassiope tetragona)-
hederne optræder som blandingsheder,
idet Revling, Mosebølle, Pil og Post ind-
går mere eller mindre hyppigt i dem. Fle-
re steder i Sisimiuts sydlige udkant kan
man finde gode eksempler på denne
hedetype. Den er normalt forholdsvis
fattig på laver, men et nordvendt hede-
strøg med sen snesmeltning indeholdt
dog en stor bestand af Stjerne-Rensdyr-
lav (Cladonia stellaris) samt i noget min-
dre mængde Sne-Kruslav, Fliget Kruslav,
Tragtformet Bægerlav (Cladonia pyxida-
ta) og Fjeld-Prikvortelav (Pertusaria ocu-
lata). Artssammensætningen i sådanne
Kantlyngheder ligner snelejernes. Egent-
lige snelejer domineret af Dværg-Pil (Sa-
lix herbacea) og Moslyng (Harrimanella
hypnoides) kan f. eks. iagttages lidt øst
for byen. De indeholder laver som Sa-
franfarvet Sæklav (Solorina crocea),
Bredfliget Svampelav (Baeomyces pla-
cophyllus), Fjeld-Blegskivelav (Ochrole-
chia frigida) og Fliget Kruslav.
Når man bevæger sig ind i det brede
dalparti nord for Kællingehætten, vil
man se, at vegetationen ændrer karakter.
Både Pil og Dværg-Birk (fig. 7) bliver
højere og er hist og her meget nær ved at
danne krat (fig. 8). Så stærk konkurren-
ce fra buskene kan kun få laver klare,
heriblandt Året Skjoldlav (Peltigera leu-
cophlebia). Udenfor de kratlignende par-
tier vokser store busklaver som f. eks.
Mild Rensdyrlav, Pigget Bægerlav og
Rank Korallav dog i så tætte bestande, at
man næsten kan tale om lavhede. Lige-
som krattene er urtelierne og kærene
sædvanligvis fattige på laver. Et mosrigt
Star-kær huser imidlertid arter som Grå-
og Mild Rensdyrlav samt Pragt- og Sne-
271
[6]
Fig. 9. De små klippepynter og næs ombring Sisimiut
rummer interessante lavsamfimd bestående af mange
kvælstofyndende arter. I baggrunden ses Kællinge-
hætten.
Fig. 11. Den musegrå art, Lådden Navlelav (Umbili-
caria vellea), vokser i striber på steder, hvor smelte-
vand løber ned ad klippefladen.
Fig. 10. Gulgrøn Landkortlav (Rhizocarpon geogra-
phicum) dækker næsten hele stenen med sit karakteri-
stiske løv.
Fig. 12. Prøv en solrig sommerdag at tage en tur med
båden til nogle af skærene og øerne udenfor Sisimiut
for at se på laver.
272
[7]
Fig. 13. Forskellige laver med sortfarvet løv, heriblandt Navlelaver (Umbilicaria) koloniserer disse klipper
og blokke.
Fig. 14. Det rustfarvede løv af jernindikatorlaven, Rødbrun Småsporelav (Acarospora sinopica), vokser frodigt på
denne mørnede klippe. Der ses også et løv af en gulfarvet Landkortlav (Rhizocarpon).
273
[8]
leje-Bægerlav. De Kæruld (Eriophorum)-
dominerede kær er næsten altid så våde,
at laverne helt undgår dem.
Laver på klipper og sten
Kystklipper med farve- og formrige lav-
samfund kan studeres på pynterne syd
for byen samt for enden af den tidligere
omtalte »benzintank-halvø« (fig. 9).
Herude findes et lavbevokset klippe-
fremspring. Fuglestens-Navlelav (Umbi-
licaria arctica) er den dominerende art på
klippen, men Farve-Skållav (Parmelia
saxatilis), Fjeld-Væggelav (Xanthoria ele-
gans), Strågul Kantskivelav (Lecanora
straminea) og Kulsort Hulskivelav (Aspi-
cilia mastrucata) dækker også en stor del
af disse klippeflader. Nordlig Væggelav
(Xanthoria borealis), Kyst-Orangelav
(Caloplaca alcarum) og Kyst-Kantski-
velav (Lecanora contractula) er kun lige
tilstede. På sådanne klipper kan man
altid se hvide og blåviolette klatter af
guano mellem laverne.
Ude ved havet lidt vest for dumpen
træffer man nogle andre samfund af
nitrofile (= kvælstofyndende) laver. Et
sted dækker Fjeld-Væggelav op til en tre-
diedel af klippefladen. Nordisk Navlelav
(Umbilicaria hyperborea), Fuglestens-
Navlelav og Gulgrøn Landkortlav (Rhi-
zocarpon geographicum; fig. 10) er også
temmelig udbredte her, hvorimod Blågrå
Rosetlav (Physcia caesia), Spæd Rosetlav
(Physcia tenella) og Rust-Småskivelav
(Tremolecia atrata) kun findes i ringe
mængde. Andre steder kan den sidst-
nævnte art ligesom Kulsort Hulskivelav
dække om mod halvdelen af klippefla-
derne, hvilket jeg iøvrigt også konstatere-
de ved Kangaamiut og Maniitsoq, som
jeg besøgte senere på sommeren. Disse
byers lavflora vil jeg komme nærmere
ind på en anden gang. Mosaikken brydes
ag udvides hist og her ved nogle fugtstri-
ber på stejle klippeflader. Her trives arter
som Lådden Navlelav (Umbilicaria vel-
lae; fig. Il) og Gennembrudt Navlelav
(U. torrefacta). På de tørre dele af disse
klippevægge finder man Brunsort Rille-
skivelav (Sporastatia testudinea) side om
side med Fjeld-Væggelav og Blågrå
Rosetlav. De to sidstnævnte danner nog-
le store bestande på næsten lodrette
gnejsflader nær byens hjerte. Frodige
puder af Rosenrod (Rhodiola rosea) væl-
der ud over klippehylderne. Den før-
nævnte Rilleskivelav parasiteres af Liden
Landkortlav (Rhizocarpon pusillum).
Det er efter al sandsynlighed et nordligt
træk i Sisimiuts lavflora. Det er derimod
vanskeligt at pege på decideret sydlige
arter blandt Sisimiuts laver, idet de så
godt som alle har deres nordgrænse nord
for Disko. Bredfliget Orangelav (Calo-
placa scopularis) har dog sit udbredelses-
mæssige tyngdepunkt i Sydvestgrønland,
selv om denne art findes så langt mod
nord som Nuussuaq.
Med sine dekorative, varmt orangegu-
le rosetter, der er forsynet med tydelige
randflige, er Bredfliget Orangelav en af
de smukkeste skorpelaver i Grønland.
Den må dog i skønhed konkurrere med
Arktisk Æggeblommelav (Candelariella
arctica), der har rent gult løv. De er beg-
ge afbildet i den nye grønlandske lavbe-
stemmelsesbog, så læseren kan selv af-
gøre sagen. Oplevelsen får dog en ekstra
dimension, hvis laverne opsøges i natu-
ren. Begge arter hører til ude på de yder-
ste skær med skvulpende havvand. Man
274
[9]
kan opdage dem ved at sejle roligt langs
med kysten en stille solrig sommerdag
(fig. 12), eller man kan gå ned til dem
ved klipperne syd for byen. Farvemæssigt
danner de gule og orange laver en skarp
kontrast til de sorte Vortelaver (Verruca-
ria). Vi ser dog ikke en så udpræget zone-
ring af lavsamfundene som andre steder i
Nordatlanten som f. eks. Lofoten eller
for den sags skyld de bornholmske klip-
pekyster, hvor der over det sorte bælte er
et tydeligt orangegult. — Yderst på næsse-
ne og på skærene ved Sisimiut finder vi
desuden en række mere uanselige skor-
pelaver med brunlige og grålige farver,
heriblandt Roset-Småsporelav (Acaro-
spora molybdina), Rødbrun Hulskivelav
(Bellemerea cinereorufescens), Klippe-
Orangelav (Caloplaca fraudans), Fugle-
fjelds-Sortskivelav (Amandinea coniops),
Fugleklippe-Knaplav (Rinodina cacu-
minum) og Mørk Kantskivelav (Proto-
parmelia badia). Flere af de danske lav-
navne antyder, at disse laver modtager et
væsentligt næringstilskud fra havfugle.
Det gælder også arter som Fuglestens-
Rosetlav (Phycia dubia), Stift-Rosetlav
(Phaeophyscia sciastra), Fuglestens-Hul-
Skivelav (Aspicilia caesiocinerea) og To-
sporet Landkortlav (Rhizocarpon gemi-
natum). Glem ikke at nyde synet af
Grønlandsk Kokleare (Cochleria groen-
landica), når I går på lavjagt herude i den
friske havluft (i nogen afstand fra dum-
pen).
Fra byen fører flere afmærkede van-
drestier ind i det vidtstrakte fjeldterræn
øst for byen, og vælger vi nu at under-
søge lavfloraen på klippeflader et stykke
inde i landet, vil vi finde helt andre arts-
sammensætninger. Allerede på en syd-
vendt, forvitret klippe af rødlig gnejs ved
søen lidt syd for Knud Rasmussens høj-
skole får vi øje på et samfund af Navle-
laver, f. eks. Fjeld-Navlelav (Umbilicaria
lyngei), Sod-Navlelav (U. havaasii) og
Nordisk Navlelav. Sort Rudelav (Orp-
niospora moriopsis) spiller også en stor
rolle, ja visse steder kan den dække op til
over halvdelen af klippefladen med sit
blanke, sorte løv (fig. 13). Den ledsages
hyppigt af arter som Knudret Trådlav
(Pseudephebe minuscula), Skør Kuglelav
(Sphaerophorus fragilis), Bronze-Skållav
(Parmelia omphalodes), Krum Skållav
(Arctoparmelia incurva) og arter af
Landkortlav med gulligt løv. I revner på
sådanne klipper vokser Grynet Væggelav
(Xanthoria sorediata) og Klippe-Blæklav
(Placynthium asperellum). På en fugle-
top genfinder vi flere af de fra kystklip-
perne beskrevne arter, f. eks. Nordlig
Væggelav og Kulsort Hulskivelav, men
derudover registrerer vi Rynket Skållav
(Parmelia sulcata), Fuglestens-Skållav
(Melanelia infumata), Grab run Skållav
(M. disjuncta), Sortegrøn Navleskjoldlav
(Rhizoplaca melanophthalma), Fugle-
stens-Skivelav (Lecidea atrobrunnea) og
Klippesprække-Skivelav (L. auriculata),
der vælger at vokse i fine revner i klippen
i modsætning til de to førnævnte arter,
der fortrinsvis gror i større sprækker.
Ikke ret langt herfra ser vi et pudsigt,
stærkt forvitret, rustrødt klippeparti,
omgivet af jord og grus af samme farve.
Det drejer sig om en jernrig silikatbjerg-
art, hvor der som forventet vokser flere
jerntolerante laver, f. eks. Rødbrun Små-
sporelav (Acarospora sinopica; fig. 14),
Orange Bredskivelav (Porpidia flayicun-
da) og Rust-Småskivelav. Sammen med
275
[10]
dem gror arter som Gennembrudt Nav-
lelav, Knudret Trådlav, Klippe-Skivelav
(Lecidea lapicida), Grab run Landkortlav
(Rhizocarpon grande), Gulgrøn Land-
kordav og Bleggrøn Kantskivelav (Leca-
nora polytropa). Der findes også andre
typer af jernholdige klipper i området,
f. eks. mere uforvitrede blokke med
Metal-Skivelav (Miriquidica atrofulva),
Grå-Snelav (Amygdalaria panaeola),
Brun Hulskivelav (Aspicilia alpina) og
Okkergul Bredskivelav (Porpldia meli-
nodes). Disse laver holder af at vokse
nederst på klippeblokkene, hvor sneen
bliver liggende længst. På vedvarende
fugtige klippeflader forekommer også
arter som Drueklase-Korallav (Stereo-
caulon botryosum), Høj fjelds-Navlelav
(Umbilicaria virginis), Kliddet Navlelav
(U. deusta), Mørk Uldlav (Ephebe lana-
ta), Svovlfarvet Kantskivelav (Lecanora
chloroleprosa) og Skællet Orangelav
(Caloplaca castellana). I mos på sådanne
klipper vokser f. eks. Hvid Støvkøllelav
(Leprocaulon subalbicans) og Brun
Skællav (Massalongia carnosa). De fleste
af disse laver træffes også langt inde i dal-
systemet nord for Kællingehætten og til-
lige ved dette fjeld. Hvor vinden kan vir-
ke uhæmmet, dvs. lidt til vejrs i fjeldene,
spiller Fjeld-Blodøjelav (Haematomma
•yentostim) og Gulbrun Skivelav (Te-
phromela armeniaca) en vigtig rolle. Det
kan vi også iagttage på de karakteristiske,
kuppelformede fjelde ved Maniitsoq.
Vover man sig rigtig langt væk fra kysten,
opnår man belønning i form af fund af
flere kontinentale bladlaver, f. eks. Rand-
Nyrelav (Nephroma parile), men da er
Kangaatsiaq
SISIMIUT
Maniitsoq
Nuuk
det nok bedre at rejse ind i Søndre
Strømfjord eller i Godthåbsfjorden, hvor
klimaet jo er helt anderledes.
Lad mig slutte denne artikel med en
tak til den lokale STI-skole, hvor jeg fik
lov at bo under mit ophold i Sisimiut, og
hvor jeg ganske gratis blev diverterer
med hyggelig musik fra »Rejen«, mens
jeg om aftenen præparerede og ordnede
mine laver.
276[11]