[1] Solen er alligevel ikke gået ned Af Stig Bjørnum Da jeg boede i Nuuk i 1980'erne, blev jeg engang ringet op af en af mine gode venner, tandlæge Niels Enevoldsen, som havde et sommervikariat i Nanortalik. Her forsøgte han at fordrive tiden med læsning af Vagn Lundbyes glimrende bog »Omkom 79'Fjorden«, hvor Jørgen Brønlunds dagbog er gengivet, både på grønlandsk (i den nye retskrivning), og på dansk. Under læsningen af Brønlunds dagbog var Niels nået til notatet fra den 19. oktober, 1907. Han kunne ikke for- stå, at den sidste sætning skulle kunne betyde »solen går ikke ned mere«. Når solen ikke mere går ned, er det midnats- sol, men dette er skrevet i oktober! Han kiggede i den grønlandske tekst. Her stod seqineq tarrinngitsoorpoq. Niels rin- gede nu til mig og spurgte om, hvad det- te egentlig betød, og det fortalte jeg ham så: solen er alligevel ikke gået ned. Vi diskuterede derefter, hvad meningen kun- ne være. Det forekom os usandsynligt, at Brønlund skulle have skrevet forkert, men var han mon blevet citeret rigtigt? For at få vished på dette punkt måtte jeg se Jørgen Brønlunds dagbog, enten origi- nalen eller en fotokopi. Dette er nu lyk- kedes. En kort sproglig redegørelse: Seqineq betyder solen. Tarrippoq betyder er gået ned (om solen). Tilhænget -nngitsoorpoq betyder alligevel ikke; ikke (selv om det var meningen, selv om ... burde). Seqineq tar- rinngitsoorpoq betyder altså solen er ikke gået ned (selv om den burde være det); solen er alligevel ikke gået ned. Rejseruten Hvilken rute fulgte Mylius Erichsen, Høeg Hagen og Jørgen Brønlund på deres sidste skæbnesvangre vandring? Det er jo ikke ligegyldigt, om man ved det, hvis man vil gøre sig håb om at fin- de flere vidnesbyrd om den forulykkede ekspedition. Vagn Lundbye diskuterer dette emne indgående i »Omkom 79'Fjorden«. Jeg skal derfor ikke komme ind på de forskellige teorier og argumen- ter her, men i stedet henvise interessere- de læsere til Vagn Lundbyes bog. Stig Bjømum, født 1935 i København, har været Urer i Grønland 1963-90. Hans største interesse har varet studiet af det grønlandske sprog, og han arbej- der nu som undervisningsassistent i grønlandsk ved Institut for Eskimologi i København. 23 [2] Men hvis man har en teori om rejseru- ten, og man støtter denne teori på Jørgen Brønlunds dagbogsnotat fra den 19. oktober, så er det ikke ligemeget, om Brønlund skriver, at de kunne se solen, eller at de ikke kunne. Det er jo netop omkring den tid, solen går ned for vinte- ren i Nordgrønland. En forkert oplys- ning kan nemt føre forskere på vildspor. Ordet tarrinngitsoorpoq indebærer, at solen burde være forsvundet, men allige- vel ikke er det. Denne viden må kunne udelukke nogle teorier og sandsynliggøre andre. De sidste tre meddelelser De sidste tre notater, vi har fra ekspedi- tionen, må tages i betragtning, hvis man vil prøve at rekonstruere ruten. Mylius Erichsen skrev det første af disse den 12. september, 1907, og lagde det i en varde ved Ulvebakkerne vest for Danmarks- fjorden. Det blev senere fundet og er gengivet i sin fulde længde i Vagn Lund- byes bog. Et resumé af dets indhold er, at de tre mænd den dag forlader Ulve- bakkerne med syv hunde for at rejse ned til det ventende skib i Danmarks- havn. De har opgivet at rejse over Ind- landsisen fra Danmarksfjordens bund til fjorden ved 79° nordlig bredde, for- di isen i den sydlige del af Danmarks- fjorden er for usikker. I stedet vil de nu følge yderkysten, hvor der er udlagt depoter. Den næste meddelelse er notatet fra den 19. oktober, 1907, i Jørgen Brønlunds dagbog. På Arktisk Institut i København har de en fotokopi, som jeg fik lejlighed til at se. Brønlund skriver: 19nde Oktober, uvdlup KerKata kingor- nagut sermimut Kaidvugut, uvdlut sisamat KaKiniardlugo. Kingmivta tat- dlimåt ama IOKUVOK, umingmangmit nagssungmigtingnfne toKiissutigalugo. seidneK tarrfngitsorpoK. Jeg vender tilbage til oversættelsen af det- te notat, som er en historie for sig. Fore- løbig gengiver jeg her notatet i den nye retskrivning: 19nde oktober. Ullup qeqqata kingor- nagut sermimut qaqivugut, ullut sisa- mat qaqiniarlugu. Qimmitta tallimaat aamma toquvoq, umimmammit nas- summitsinninni toqussutigalugu. Se- qineq tarrinngitsoorpoq. Det sidste, vi hører fra de tre forulykke- de, er også skrevet af Brønlund. Det er det eneste af hans dagbogsnotater, der er skrevet på dansk. Der er ingen datering, men det antages at være skrevet i slut- ningen af november eller begyndelsen af december, 1907, kort før Brønlund døde. Budskabets dramatiske indhold står i stærk kontrast til Jørgen Brønlunds charmerende grønlandsk-dansk: Omkom 79-Fjorden efter forsøg hjemrejse over Indlandsisen, i Novem- ber Maaned. Jeg kommer hertil i afta- gende Maaneskin, og kunne ikke vide- re af forfrosninger i Fødderne, og af , mørket. Aarsagen (streget ud) andres Lig findes midt i Fjorden foran Bræ (omtrent 2M Mil). Hagen døde 15. november og Mylius omtrent 10 dage efter. Jørgen Brønlund 24 [3] /, Side 154 i Jørgen Brønlunds dagbog, 19. oktober 1907. (Det kongelige Bibliotek). Oversættelser Allerede i 1908, mens ekspeditionsskibet endnu lå i Danmarkshavn, lavede må n en foreløbig oversættelse af Brønlunds dagbog. Det var en vanskelig opgave. Der var kun to ekspeditionsmedlemmer, der kunne grønlandsk, Tobias Gabriel- sen og Hendrik Olsen, men de kunne ikke læse Brønlunds håndskrift, og de var heller ikke så gode til dansk. En tred- je ekspeditionsdeltager, Henning Bi- strup, var født i Grønland og havde kun- net sproget som barn, men han havde fuldstændig glemt at tale og forstå det. Han var imidlertid i stand til at læse håndskriften højt med den rigtige udta- le, så Gabrielsen og Olsen kunne forstå betydningen. Gruppen blev suppleret med to af ekspeditionens danske med- lemmer, der havde været i Vestgrønland: ekspeditionens læge, dr. Lindhard, (der havde været læge i Ivittuut og Arsuk et år), og botaniker Andreas Lundager, (der havde været to år i Grønland som privat- lærer). Et ejendommeligt samarbejde opstod mellem disse fem mennesker, hver kvalificeret på sit område, og det kan ikke undre, at denne første oversæt- telse ikke altid er helt rigtig. Alligevel er det en bedrift, at det under disse om- stændigheder overhovedet lykkedes at fa frembragt en nogenlunde brugbar over- sættelse. Den er gengivet i »Kaptajn Alf Trolle og Hustrus Legat til Minde om Danmark-Ekspeditionen 1906-8, Nr. l« (Levin og Munksgaard, København, 1934). Selvom den sidste sætning ikke er oversat helt korrekt, så forstår man dog, at solen kunne ses. Dermed er denne oversættelse den hidtil mest rigtige: 19. Oktober. Kl. 12-2 korn vi op paa Indlandsisen. Det havde varet 4 Dage at komme op. Hundene er udsultede og har ingen Kræfter. Een Hund døde af Anstrengelserne; vi har nu 4 Hunde tilbage. — Solen er nu lige ved at for- svinde. 25 [4] I 1909 blev dagbogen endeligt oversat af Chr. Rasmussen, Knud Rasmussens far. Arktisk Institut har en fotokopi af den originale håndskrevne oversættelse. Den sidste sætning er ikke oversat rigtigt, hverken i Chr. Rasmussens »rettelse« eller i fodnoten: 19. Oktober. Om Eftermiddagen kom vi op på Indlandsisen. Opstigningen tog fire Dage. Den femte af vore til- bageværende Hunde er nu ogsaa død, stanget ihjel af en Moskusokse. Solen kommer ikke mere op.*) *) Der staar ved en Feilskrift: »gaar ikke mere ned«. I »Omkom 79'Fjorden« foreligger Jørgen Brønlunds dagbog nyoversat af Karen Nørregaard. Jeg har kun én indvending mod denne iøvrigt udmærkede oversæt- telse, og det er stadig den sidste sætning: 19ndc oktober. Over middag kom vi op på bræen, vi havde brugt fire dage til opstigningen. Den ene af vore fem til- bageværende hunde er også død, den var blevet stanget af en moskusokse. Solen går ikke ned mere. Det har været foreslået, at sætningen med hundene også kunne forstås sådan, at de ingen hunde havde tilbage, men dette er ikke tilfældet. Qimmitta talli- maat aamma toquvoq betyder den femte af vore hunde er nu også død. De havde altså fire hunde tilbage. Tallimaat bety- der den femte af dem. Det er almindeligt på grønlandsk, at man begynder bagfra, når man tæller. Hvis man har fem hun- de, og man mister en af dem, så mister man den femte. Derefter har man fire hun4e, og hvis man også mister en af dem, så mister man den fjerde, o.s.v. Gik de over Indlandsisen? Ifølge en af teorierne har Brønlund, Erichsen og Hagen skiftet mening siden vardeberetningen fra Ulvebakkerne og er alligevel gået mod syd fra bunden af Danmarksfjorden ved ca. 80° nordlig bredde. Her forsvinder solen først den 22. oktober. Lige før solen forsvinder for vinteren, kan den kun ses i horisonten mod syd. De har imidlertid haft Ind- landsisen mod syd, og denne har dækket horispriten, så de ikke har kunnet se solen.. Først, da de er kommet op i høj- den på Indlandsisen, har de igen kunnet se solen. Brønlund har derfor noteret i dagbogen: Solen er alligevel ikke gået ned. Man kunne fristes til at tro, at der også er en anden mulighed, nemlig iskappen øst for Danmarksfjorden ved 81° nordlig bredde. Netop den 19. oktober starter mørketiden på denne breddegrad. Hvis de er kommet op på denne iskappe, har de, på grund af højden, »alligevel« kun- net se solen. Men man må huske på, at opstigningen tog fire dage, og at denne iskappe skjuler horisonten mod øst, men kun delvis mod syd. Da de påbegyndte opstigningen den 16. oktober, har de nok kunnet se solen i horisonten. Efter- hånden som de har arbejdet sig op, er solen »fulgt med op«, så de næppe har kunnet iagttage, at den gik ned. Teorien om, at de er gået op på denne bræ, er derfor nok ikke så sandsynlig. Det er blevet hævdet, at det ikke kan være.Indlandsisen, de er kommet op på, fordi Brønlund skriver sermimut (op på 26 [5] bræen), og ikke Sermersuarmut (op på Indlandsisen). Denne slutning er imid- lertid ikke rigtig. I den gamle grøn- landsk-danske ordbog (Schulz-Lorent- zen, 1926) hedder Indlandsisen sermer- suaq (»den store bræ«), eller timaata sermia (»indlandets bræ«). Sermeq bety- der is (på land, eller på faste genstande som Jx. både, huse, tøj); bræ. Det materiale, som Indlandsisen består af, hedder ser- meq. Når Brønlund skriver sermimut qaqivugut, siger han blot: vi kravlede op på isen. Dette kan enten være en bræ eller Indlandsisen. At Brønlund antagelig mener Indlandsisen, kan man se af hans sidste dagbogsnotat: Omkom 79-Fjor- den efter forsøg hjemrejse over Indlands- isen. Jørgen Brønlund skrev ikke forkert Hvis man vil lede efter flere varder eller andre spor efter de tre forulykkede, så må man vide, hvor de har færdedes. Mylius Erichsens vardeberetning viser, at de er gået fra Ulvebakkerne. Fundet af Brønlunds lig viser, at de er gået mod Lambert Land. Det må være muligt, bl.a. med støtte i Brønlunds dagbog, at finde den mest sandsynlige rejserute, især hvis man ikke misforstår Brønlund. Han skri- ver i sit notat fra den 19. oktober, at de 1) er kommet op på en bræ, muligvis Indlandsisen, 2) har fire hunde tilbage, og 3) igen kan se solen. Jørgen Brønlund har ikke skrevet for- kert. Tværtimod har han helt præcist beskrevet, hvad han iagttog oppe fra Ind- landsisen: seicineK tarrfngitsorpoK — solen er al- ligevel ikke gået ned. Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat fra 1907 har i årenes løb været genstand for fornyet interesse. I bøger og presse har mange givet deres besyv med, og skulle man få lyst til at se tilbage på nogle af de teorier, der er skre- vet om Mylius Erichsens, Høegh Hagens og Jørgen Brønlunds sidste færd, kan man i tidsskriftet Grønland fin- de følgende artikler: J. G. Jennow: Hvad afgjorde Mylius's, Hagens og Brønlunds Skæbne? 1969 nr. 4. Eske Bruun: Brønlunds sidste Budskab. 1969 nr. 4. Finn Gad: Jørgen Brønlunds sidste dagbogsnotat - endnu engang. 1985 nr. 2. Chr. Berthelsen: Bemærkninger til Finn Gads analyse af Jørgen Brønlunds sidste meddelelse. 1985 nr. 2. Janni Andreassen: En rød tråd til Brønlunds dagbog. 1987 nr. 6-7. Janni Andreassen: Det mystiske kort fra Danmark-Ekspeditionen. 1990 nr. 3. Janni Andreassen: Jagten på J. P. Koch's dagbøger. 1991 nr. 1. Jørgen Bruun Møller: Spor eller vildspor. 1991 nr. 1. Jens Erik Schultz: Når kortene kommer til kort. 1992 nr. 4-5. Janni Andreassen: På spor og vildspor af Danmark-Ekspeditionen. 1992 nr. 4-5. (Redaktionen) [6]