[1] Grønlandsk kajak på restaurant i Lubeck Af Annie Lander Laszig »1607 havde skippere fra Lubeck med- bragt et grønlandsk skib fra Nordsøen, der p.gr.a. stormen var kommet ud af kurs; Og der sad en mand i den, som kort efter døde. Derfor har man opbeva- ret det i Schiffergesellscahft..« Således hedder det i historikeren Ernst Deeckes samling af »Lybeckske Historier og Sagn«, som blev udgivet første gang i 1852. Denne knappe beretning er dog ikke med i de to første udgaver, som blev redigeret af Deecke selv, men først fra den 3. udgave, der blev udgivet 1878 med efterladte skrifter af forlæggeren A. E. E. Cords. Denne citerede tekst stam- mer fra 4. oplag 1890 under fortælling nr. 214. Kajakken hænger i et baglokale på restauranten Schiffergesellschaft, som er en gammel, traditionsrig restaurant i Hansestaden Lubeck. Bygningen har den for hansebyer karakteristiske kamtakke- de gavl. Øverst sidder en vejrhane i form af en tremaster oven på jordkloden. Den nuværende stammer fra det 17. år- hundrede, men på et gammelt træsnit af byen fra 1552 ses dens forgænger. Over indgangsdøren til restauranten ses en tremaster for fulde segl malet på kobber i det 17. århundrede samt byg- ningens årstal »anno 1535«. Bygningens maritime udseende røber dens formål, som forsamlingshus for »Skipperselska- bet« - Schiffergesellschaft, som er navnet på ejeren, en slags fagforening, der kan føre sin grundlæggelse tilbage til over- gangen mellem det 14. og 15. århun- drede. Det menes, at Schiffergesellschaft opstod som en sammenslutning af to foreninger, hvis medlemmer levede af skibsfart og handel. Set. Nikolaus Bru- derschaft og Set. Annen Bruderschaft, to katolske lægbrødreordener, som blev opløst ved reformationen og grundlagt på ny i 1531, som en sammenslutning af de to. Af gejstlige prægede lægbrødre- sammenslutninger var der blevet en verdslig fagforening, hvis formål det var fortsat at tage sig af sociale opgaver inden for alt, der vedrørte søfarten. Forfatteren er cand.pæd. i kristendomskundskab, har været sømandspræst ved den danske sømands- kirke i Hamborg. Har i 20 år været rejseleder i Grønland. Er nu bosiddende i Tyskland og arbej- der som journalist for Deutsche Welle, NDR, Flensborg Avis og Kristeligt Dagblad samt som foredragsholder om Danmark og Grønland. 31 [2] Da man ikke længere kunne mødes i kapellerne, hvor man tidligere havde holdt til, fik man brug for selskabsloka- ler, og det lykkedes i 1535 at erhverve en grund på hjørnet af Breite Strafte og Engelsgrube, som blev bebygget samme år. Det, der gør Schiffergesellschaft til noget helt specielt, er det store restaura- tionslokale, man kommer ind i gennem vindfanget, som blev bygget, da lokalet blev offentlig restaurant i 1868. Rummet er det oprindelige selskabslokale, hvor de forskellige maritime erhverv mødtes. Men lokalet har ikke ændret sig meget siden, det blev indrettet i 1535. Ved de lange egetræsborde, som efter sigende skulle være skibsplanker, hvor tidligere beskæftigede inden for de maritime erhverv mødtes, sidder nu turister fra hele verden og nyder den helt specielle maritime atmosfære. Gamle værdifulde skibsmodeller hænger ned fra loftet, på væggene og i glasmontrer ses redskaber, søkort, bøger m.m. Selv om restauranten er offentlig tilgængelig mødes skippere stadigvæk ved hovedbordet, og Schiffer- gesellschaft har i dag omkring 50 skippe- re som medlemmer. Men der findes endnu et lokale, som især bruges, når større grupper og bussel- skaber skal have noget at spise. Her i det- te lokale hænger en grønlandsk kajak ret ubemærket på væggen oppe over døren. Kajakken har først fået denne placering efter den sidste restaurering i 1979, hvor den var taget ned fra væggen i det lille rum, der tjener som vindfang ved ind- gangen. I 1954 blev der foretaget en kort undersøgelse af kajakkens almene til- stand, som blot indskrænkede sig til en vurdering af den ydre forfatning. Her blev konstateret, at kajakkens ydre, trods et tykt lag fernis, støv, nikotin- og fedtlag efter de mange år i restauranten, ikke havde lidt alvorlig skade. Ved den lejlig- hed blev den efterhånden kun svagt læse- lige tekst og årstallene dokumentarisk fastlagt. I forskellige Liibeck-guidebøger, som omtaler Schiffergesellschaft meget ind- gående, overses denne historiske kajak, og selv pressechefen i Liibeck Turist- information vidste ikke, at den grøn- landske kajak fandtes i restauranten. I »Mitteilungen der Geographischen Gesellschaft zu Lubeck« Heft 55, 1982 findes en indgående beskrivelse af kajak- ken i artiklen: »Der Gronlånder — ein Eskimo-kajak im Hause der Schiffer- gesellschaft zu Lubeck«, som beskriver 32 [3] Kajakken som den i dag hænger i SchifFergesellschaft. dens historie samt de forskellige renove- ringer. Kajakken måler med en let beskadiget spids 5,30 m i længden og på det brede- ste sted 0,49 m. Højden i siderne er 0,17-0,19 m, diameteren på midter- åbningen er 0,36 m. Foran mandehullet er der fastbundet tre læderremme rundt om kajakken og to bagved til fastgørelse af fangstredskaber. 15 kg er kajakkens samlede vægt. To ting falder straks i øjnene, når man ser kajakken over døren, dels bemalin- gen, dels træfiguren i kajakken. Den oprindelige bemaling, som først rigtigt kom frem igen efter restaureringen i 1979, stammer helt tilbage til 1607, hvor kajakken kom til Liibeck. De ældste navne, er navnene på de skippere, der tog sig af kajakken og dens placering i Schif- fergesellschaft og desuden årstallet i 1607. De øvrige årstal 1668, 1821 og 1911 vidner om tidligere renoveringer. De ældste navne er skrevet med gotiske bogstaver, hvor imod de senere er påført med tidens skrift. Men ud over navnene er der to sen- tenser, der også er skrevet med gotisk skrift. Den ene lyder: De Jacht Uth Gronlandt ifi min Name. Ick bin Van dår bedt in de schip- per gesellschapt gekamen. Ick begere nicht mer thor Seewardt tho faren- Godt Wolde alle guden sefaren lude bewahren. Et hidtil uagtet ordsprog var efter renoveringen til at læse igen: Leuer, berichte mi, woll kandt maken, dat (j)derman tho dancke sy, 1607. Det er en gammel form af Schiffer- gesellschafts motto, »Kunsten at gøre en- hver ret, er endnu ikke fundet«. 39 navne er påmalet kajakken. 31 af 33 [4] de opførte skippere har man fundet i Liibecks byarkiv under årerne 1600- 1608. Disse navne har naturligvis stor byhistorisk interesse. Men ikke blot bemalingen er noget helt specielt for kajakken i Liibeck. Også den usædvanlige træfigur, som menes at være skåret i 1607 i forbindelse med, at kajak- ken blev ophængt i Schiffergesellschaft. Figuren er 0,72 m høj og holder en åre i hånden. Åren er skåret af egetræ, mens figuren er skåret af en ukendt uden- landsk træsort. På et tidspunkt er åren knækket og repareret. Da man kun kan føre indfatningen tilbage til 1668, må man gå ud fra, at åren er tilføjet på det tidspunkt. Så hvis der har været en op- rindelig åre, er den forsvundet. Åren ender bredt, hvad der er utypisk for en grønlandsk åre, der i øvrigt også er to- bladet. Grønlænderfiguren er skåret af ét styk- ke træ og har været malet fire gange, første gang i forbindelse med ophæng- ningen i 1607, hvor anorakken var blå- grøn, ved senere bemalinger i 1668, 1821 og 1911 blev den mørkebrun. Anorakkens udseende vidner om et nøje kendskab til eskimoernes levevis, som enten han, der har skåret figuren eller han, der har bestilt den, må have haft. Derimod har ansigtet typiske euro- pæiske træk med skæg. Ved den tekniske undersøgelse i for- bindelse med restaureringen i 1979 er det ikke lykkedes at finde ud af, hvilke skind der er brugt til kajakken. Men i følge Prof. Dipl.-Ing. Ulrich Gabler, der har stået for den tekniske erklæring, kan det p. gr. a. størrelsen ikke være sæler. Det store spørgsmål er, hvordan denne 34 n [5] Schnitt J V MlS Schnitt M .-l — V l J V ^ ; ^ -• Schnitt W Schnitt "Z V/ ' MS Kajakken er opmålt af Ingenieurbilro Prof. Gabler. [6] grønlandske kajak er kommet til Liibeck. I følge Ernst Deeckes historier og sagn i 3. oplag fra 1878, skulle den være samlet op i Nordsøen. Men der findes ingen oprindelig beretning overleveret. Årstal- let 1607 kan kun med sikkerhed sige, hvornår den blev hængt op i Schifferge- sellschaft, men mon ikke også, det er identisk med året, da grønlandskajakken kom til hansestaden. At grønlandske kajakmænd underti- den kom ud af kurs og blev drevet bort af vinden, findes der mange belæg for. Helt tilbage til tiden kort før vor tidsreg- ning hedder det i et håndskrift fra Cor- nelius Nepos, at et skib skulle være lan- det med et fremmed menneske deri, det skulle efter sigende dreje sig om en »inder«. I 1944 har Richard Henning1 forklaret, at denne »inder« måtte være en grønlænder, der var kommet ud af kurs. Kaj Birket-Smith skriver »og Claudius Clavus fortæller, at han har set de grøn- landske pygmæer »fangne på havet i en lille skindbåd, som nu hænger i Trond- hjem domkirke«.2 Den grønlandske kajak, der befinder sig i Volkerkunde-Museum i Miinchen, stammer også fra en stranding, 1577 på den hollandske kyst. Efter Werner Neugebauers artikel i Mitteilungen der Geographischen Ge- sellschaft zu Liibeck kommer en ejen- dommelig tilføjelse: »Erst nach Redak- tionsschlufi wurde bekannt, dafi H. Ostermann laut Dansk Bibliografisk Leksikon XVI, Seite 384 f, den Lii- becker Kajak als Beutegut des danischen Seefahrers Godske Lindenov von dessen Gronland-Expedition des Jahres 1606 erklårt;« Og forfatteren tilføjer, at den hidtil i Liibeck ukendte henvisning kræ- ver nærmere undersøgelser. I Dansk Biografisk Leksikon (1981) bind 9 står der under »Godske Linde- nov«, at han også på sin anden Grøn- landsekspedition røvede »nogle indfødte med kajakker af hvilke én endnu findes i Schiffergesellschafts lokale i Liibeck«. Teksten om Lindenov er forfattet af H. Ostermann. Da Lindenovs anden Grøn- landsekspedition var i 1606, passer det jo forbavsende godt med, at den skulle være kommet til Liibeck året efter. I Grønlandsk historiske Mindesmær- ker berettes det, at Godske Lindenov, Hans Brun og James Hall den 9. august 1606 om eftermiddagen »atter bemægti- gede sig fem af de Indfødte tillige med deres Baade« for at vise dem frem for kongen. De to røvede grønlændere fra Grønlandsekspeditionen i 1605 havde vakt stor opsigt i København. Derfor kunne man egentligt godt fore- stille sig, at skippere fra Liibeck havde set en af disse kajakker i København og hav- de erhvervet den til Schiffergesellschaft som en eksotisk skibsmodel fra det po- lare område. Noter 1. Richard Henning: Terrae incognitae Bd. I, 2. Aiifl. Leiden, S. 35 ff: »Inder« in Germanien und Gallien. 2. Birket-Smith, Kaj: »Eskimoerne«, 1927 s. 87. Litteratur Mitteilungen der Geographischen Gesellschaft zu Liibeck. Heft 55. Zur 100. Wiederkehr des Griin- dungstages am 20. Januar 1882. Liibeck 1982. Birket-Smith, Kaj: Eskimoerne (København 1927). Grønlands Historiske Mindesmærker udgivne af Det kongelige Nordiske Oldskriftselskab (København 1838). Dittrich, Konrad: Liibecker Fuhrer Heft 7. Die Schif- fergesellschaft. (Lubeck 5. Auflage 1990). 36 [7]