[1] Hvirveldyr i Kvartære aflejringer på Grønland Af Ole Bennike Indledning De mest berømte rester af hvirveldyr i geologiske aflejringer på Grønland er vel nok forsteningerne af den firbenede fisk der blev fundet på Lauge Kochs ekspedi- tioner til Nordøstgrønland i 30'erne. Den såkaldte firbenede fisk er dog ingen fisk, men derimod en padde med velud- viklede ben. Men den firbenede fisk har forskellige træk der gør, at den på visse områder danner en slags overgangsform mellem fisk og landdyr. Alderen af den firbenede fisk er omkring 400 millioner år. I nyere tid er der, ligeledes i Østgrøn- land — i Jameson Land — fundet forste- nede skeletrester af dinosaurer, skildpad- der og pattedyr, ligesom der i Østgrøn- land er fundet rester af lungefisk, hajer og andre fisk. Disse fund er også flere hundrede millioner år gamle. Det er imidlertid ikke den slags gamle fund denne lille artikel skal handle om, men derimod om fund fra Kvartærtiden. Kvartærtiden, der er den yngste periode i jordens historie, dækker de sidste ca. 2K million år. Det er en periode, der har været præget afvekslende istider og mel- 56 lemistider, af voldsomme og bratte kli- maændringer og store relative ændringer i havniveauet. Selv om man ofte hører, at Grønland endnu befinder sig i en istid, så har den grønlandske indlandsis også undergået store ændringer. Under sidste istids maksimum for ca. 20.000 år siden dækkede Indlandsisen næsten hele Grøn- land, og i nordvest var den smeltet sam- men med det nordamerikanske isskjold. Da Indlandsisen skrumpede som følge af det varmere klima ved sidste istids afslutning, hævede landet sig, og mange steder i Grønland kan man finde havaf- lejringer og gamle kystlinier der er hævet op over det nuværende havniveau. Helt op til omkring 120 m over havet kan man finde havaflejringer — nemlig i det centrale Vestgrønland, i Scoresbysund og i den vestlige del af Nordgrønland. De fleste af de hævede havaflejringer er altså afsat efter sidste istid, men i de Ole Bennike, født 1955, er geolog og ansat som seniorforsker ved Danmarks og Grønlands GEo- logiske UnderSøgelse (GEUS). Skrevet talrige artikler om Grønlands og Danmarks yngste geolo- giske aflejringer, især om miljø- og klimahistorie. [2] Kort over Grønland og den nordligste del af Canada med stednavne nævnt i teksten. sidste årtier er der også blevet påvist en lang række ældre forekomster, dannet i perioder hvor kystegnene har været isfri, enten under mellemistider eller under mere kortvarige, isfrie perioder under istider. De hævede havaflejringer indeholder ofte skaller af muslinger og snegle, og disse er i stor udstrækning blevet anvendt til at aldersbestemme aflejringer, ved hjælp af Kulstof-14 dateringsmetoden der rækker 30.000 år tilbage, eller for de ældre aflejringer ved andre dateringsme- toder. Udover skaller kan man nu og da finde knogler af fisk og pattedyr i de hævede aflejringer, foruden drivtømmer. Derudover kan rester af hvirveldyr findes i sø- og moseaflejringer, eller - i Nord- grønland — simpelthen på jordoverfla- den. I Nordgrønlands kolde og tørre kli- ma kan en knogle eller en tak af et rens- dyr ligge på terrænoverfladen i tusinder af år uden at blive nedbrudt. I Danmark har der været en stor og langvarig tradition for at studere »jord- fundne knogler af hvirveldyr«. Det er især tørvemoserne der har givet mange, pragtfuldt bevarede fund. Men også i grusgrave, mergelgrave og i moræneaflej- ringer er der gjort mængder af fund. På Grønland har rester af hvirveldyr i jord- lagene derimod stort set været ignoreret, måske fordi de kun findes spredt og få- talligt. Der er dog efterhånden dukket en del op, og jeg vil her forsøge at sammen- stille, hvad der kendes. Det skal bemær- kes, at det ligger udenfor rammerne at -gennemgå fund fra arkæologiske pladser. Det er et specialistarbejde at bestem- me knoglerester, og jeg vil gerne her tak- ke I. B. Enghoff, E. Hoch, M. Meld- gaard, J. Møhl og K. Rosenlund for deres bestemmelser af knogler fra Grønland. Artsgennemgang FISK Lodde (ammassat) — I konkretioner i Vestgrønland er det ikke helt sjældent at finde forstenede fisk. Den mest alminde- lige art er den lille laksefisk lodde der er uhyre almindelig i grønlandske farvande. Konkretioner med lodder blev allerede bragt til Europa af hvalfangere for mere end 200 år siden, og i de senere tiår har mange turister samlet konkretioner med fisk i området ved lufthavnen i Søndre Strømfjord. Forekomsten ved Søndre 57 [3] Strømfjord er omkring 6-7000 år gam- mel. I en sø på Disko er der under søaf- lejringerne påvist havaflejringer der stammer fra tiden før søen blev isoleret. Havaflejringerne indeholder en stor kon- centration af små, men meget velbevare- de fiskeknogler hvis alder er omkring 5000 år. Inden søen blev isoleret fra havet som følge af den relative landhæv- ning har der været et lille sund som åbenbart har huset en rig fiskefauna. Nogle af knoglerne stammer fra lodde. »Alm.« Torsk - Der er rapporteret to fund af torsk. Fra Pattorfik lagene på nordsiden af Nuussuaq er der fundet en øresten. Lagene ved Pattorfik stammer fra den ældste del af Kvartærtiden og er måske op imod 2 millioner år gamle. Der er også rapporteret om andre fiske- rester fra lagene ved Pattorfik, men der foreligger ingen bestemmelser udover torsken. En anden øresten af torsk er fundet i postglaciale aflejringer nær Ege- desminde. Uvak - Der er et enkelt fund af denne art fra en hævet marin aflejring på nordvest Disko. Alderen af aflejringen er usikker, men den kunne stamme fra en isfri peri- ode under næstsidste istid. Det ser i al fald ud til, at aflejringen er ældre end sid- ste mellemistid. Polartorsk - Af denne torskeart forelig- ger der et fund af en øresten fra det vest- lige Nordgrønland. Fundet stammer fra en postglacial aflejring. Langebarn - Mange af knoglerne fra søen på Disko, der blev nævnt ovenfor, 58 Scanning elektron fotografi af ca. 5000 år gammel hundestejle pig fra Disko. Skalaen svarer til 2 mm. stammer fra ikke_bestemte arter aflange- barn. Rødfisk — Af rødfisk, formentlig stor rødfisk, er der fundet enkelte knoglefrag- menter i konkretioner i havaflejringer i Sydgrønland. Det er ejendommeligt, at rødfisk, der normalt lever på 100-400 meters vanddybde, er fundet fossil i en aflejring, der formentlig er afsat på under 50 meters vanddybde. Glat ulk - Sammen med knogler af lan- gebarn og lodde indeholdt søen på Disko mange ulkeknogler. En enkelt af dem er bestemt til glat ulk. Tirepigget hundestejle - Knogler og pig- ge af hundestejler er rapporteret fra en del søaflejringer. I flere søer er der kon- stateret masseforekomst af hundestejler i søens ældste fase. Det hænger sammen med, at de grønlandske søers vand har været rigt på næringssalte lige efter de blev dannet. Saltene har betinget en Låeit^i::i''' S k'"-'Å- • [4] opblomstring af planktonalger der har givet rige fødemuligheder for småkrebs der er blevet spist af hundestejler. De ældste rester af hundestejler der stammer fra Godthåbsfjorden er ca. 9000 år gamle. Både i Vest- og Østgrønland er der fundet knogler af hundestejler nord for deres nuværende nordgrænse. Fundene er gjort i en sø i Melville Bugten og i en sø på Hochstetter Forland, deres alder er respektiv ca. 7000 og 6000 år. Disse fund stammer fra den såkaldte Postglaci- ale klimatiske varmeperiode hvor klima- et var lidt varmere end i dag, og fundene viser, at hundestejlen da bredte sig læn- gere nordpå end i dag. FUGLE Søkonge — Af den lille alkefugl søkonge er der fundet et enkelt knoglefragment fra en interglacial havaflejring på Disko. Der er ikke tale om sidste mellemistid, men derimod om en noget ældre mel- lemistid, måske svarende til en alder på 200-300.000 år. Laplandsværling — Af spurvefuglen laplandsværling er der fundet en fjer i en tørveaflejring i det allernordligste Grøn- land. Fjeren er dateret til mellem 6000 og 8000 år før nu, den stammer således også fra varmeperioden efter sidste istid. Under denne periode levede der for- mentlig laplandsværlinger i Peary Land, der i dag ligger langt nord for artens udbredelsesområde. Det skal nævnes, at der også er rapporter om nogle få, ube- stemte fjerrester fra tørveaflejringer på Carey Øerne vest for Thule distriktet. PATTEDYR Snehare — Fra Kap København Forma- tionen i det østlige Nordgrønland fore- ligger et kæbefragment af en stor gnaver der kan henføres til hareslægten. Hvor- vidt der er tale om snehare eller en anden hare-art kan ikke afgøres. De ældste fund af sneharer efter sidste mellemistid kommer fra Zackenberg i Nordøstgrønland, hvor hare-ekskremen- ter er fundet i et hævet delta, sammen med planterester. Disse ekskrementer er omkring 7000 år gamle. Knoglerester af sneharer i Independence I ruiner viser, at sneharer blev jaget i Nordgrønland for omkring 4500 år siden. Uddød kanin — Ligeledes fra Kap Kø- benhavn Formationen foreligger et fund af en kindtand af en uddød kanin-lig- nende gnaver, Hypolagus, der ikke har noget dansk navn. Den samtidige fore- komst af hare og Hypolagus er et stærkt indicium for, at Kap København Forma- tionen er omkring 2 til 2M million år gammel, idet de to dyreslægter levede sammen omkring den tid. I de senere år er Hypolagus også rap- porteret fra Ellesmere Island i det nord- ligste Canada. Halsbåndlemming — Ekskrementer af små gnavere er fundet i Kvartære lag to steder i Nordgrønland. Ekskrementer af smågnavere kan ikke artsbestemmes, men da halsbåndlemmingen er den ene- ste smågnaver der har tilpasset sig de højarktiske forhold i Nord- og Nordøst- grønland, er fundene henført til denne art. Det ene fund stammer fra Skagen i den østlige del af Nordgrønland, det er 59 [5] Ca. 4500 ir gamle ekskrementer af halsblndlemming fra en aflejring i Peary Land. Skalaen svarer til 10 mm. dateret til ca. 4500 år før nu. Det andet fund stammer fra Warming Land i den centrale del af Nordgrønland. Dette fund er for gammelt til at kunne dateres ved Kulstof-14 metoden, men da plantere- sterne i laget viser, at klimaet var omtrent som i dag da det blev afsat, stammer laget formentlig fra en mellemistid, og sandsynligvis fra sidste mellemistid. Ulv — De første ekspeditioner til Øst- grønland mødte ingen ulve, og derfor blev det foreslået, at ulven først indvan- drede til Østgrønland i slutningen af sid- ste århundrede. Seks Kulstof-14 daterin- ger af ulveknogler fra Øst- og Nordgrøn- land viser dog, at ulven har en meget længere historie på Grønland, idet den ældste knogle — fra Peary Land - blev dateret til 6800 år før nu. Nogle fund fra arkæologiske steder i Vestgrønland, og oplysninger om ulve i »Kongespejlet« nedskrevet omkring 1260 efter Kristi fødsel tyder på, at polarulven også har levet i Vestgrønland. Isbjørn - Det ældste fund af isbjørn stammer fra en ruin i Thule området som E. Knuth har udgravet. En knogle blev dateret til ca. 5850 år før nu. Fra et 60 [6] Saqqaq sted i Vestgrønland kommer et fund der er dateret til ca. 2900 år før nu. Hvalros — Der har været forslag om både interglaciale og tidlig postglaciale fund af hvalros fra Grønland, men dateringer af disse fund har vist, at de er betragteligt yngre end antaget. Der foreligger nu fem dateringer af hvalros fund, men det ældst daterede fund er kun ca. 4300 år gam- melt; det er en lille stødtand der stammer fra Jakobshavn Isfjord. Hvalrossen levede i fjorden på et tidspunkt hvor Jakobs- havn Isbræ var mindre end i dag. De nordligste fund af hvalros rester kommer fra Jørgen Brønlund Fjord hvor levende hvalrosser aldrig er iagttaget. Dyrene er formentlig nået frem under perioder hvor der har været mindre havis i områ- det end i dag. Ringsæl - Som den eneste sælart er ring- sælen udbredt over hele Grønland. Fra Pattorfik foreligger et fund der omfatter en god del af skelettet af en ringsæl. Som ovenfor nævnt er alderen af lagene ved Pattorfik hen ved 2 millioner år. Fra Jameson Land er der fundet et fragment af et albueben der sandsynlig stammer fra en ringsæl. Knoglestumpen er fundet i moræneaflejringer, men den stammer sandsynligvis fra en ringsæl der har levet i området i sidste mellemistid. Fra Post- glacial tid er der fundet et næsten kom- plet skelet i hævede havaflejringer i Hall Land i den centrale del af Nordgrønland. Dette skelet er dateret til 8700 år før nu. Desuden foreligger nogle udaterede fund fra Nordgrønland, men ellers skal man frem til de palæoeskimoiske ruinsteder for at finde de næste fund af ringsæler. Spættet sæl — Der foreligger et enkelt fund af denne art fra en postglacial aflej- ring fra den inderste del af Disko Bugten. Rensdyr - Bortset fra mennesket er rens- dyret uden sammenligning det pattedyr hvis historie på Grønland er bedst doku- menteret. Fra hele Grønland, endog fra Indlandsisen, foreligger fund af takker eller knoglerester af rener, hvilket dels hænger sammen med, at renerne vandrer vidt omkring, dels med, at rensdyret har været udbredt over det meste af Grøn- land. Der er foretaget en lang række dateringer af rensdyrrester fra Grønland, især i forbindelse med zoologen Morten Meldgaards arbejder omkring renerne på Grønland. En stærkt forvitret tak der blev fundet på terrænoverfladen i Nordgrønland viste sig at være for gammel til at den kunne dateres ved Kulstof-14 metoden, men denne tak formodes at stamme fra sidste mellemistid for godt 100.000 år siden. Rensdyret genindvandrede formo- dentlig til Grønland kort efter sidste istids ophør; det ældst dokumenterede fund er ca. 8000 år gammelt og stammer fra Jørgen Brønlund Fjord i Nordgrøn- land. I Øst- og Vestgrønland er de ældste O O fund ca. 6000 år gamle. Alle de ældste fund, også dem fra Vestgrønland, repræ- senterer små, kortbenede rener. Først for omkring 4000 år siden indvandrede til Vestgrønland den større rentype der lever her i dag. I Sydøstgrønland har der tilsy- neladende kun levet rensdyr i en relativt kort periode, fra omkring Kristi Fødsel og frem til omkring 1100 efter K.F., hvor den lille, isolerede bestand af rensdyr måske blev udryddet af fangere. 61 [7] Ribben, formentlig af grønlandshval fra en kystklint med hævede havaflejringer på Disko. De hvide pletter er skaller af muslinger. Ribbenet er ca. 7000 år gammelt. Moskusokse - De ældste fund af mos- kusokser på Grønland stammer fra Inde- pendence I ruiner. Det er blevet fore- slået, at de første grønlandske palæoeski- moer fulgte efter moskusokserne fra Canada til Grønland, men måske er moskusoksen indvandret til Grønland lang tid før mennesket. Arten ser ud til at have været udbredt og veletableret i Nordgrønland for 4500 år siden. Fra det østlige Canada er det ældste fund dateret til ca. 6700 år før nu. Grønlandshval — Store hvaler er det ikke helt sjældent at finde knoglerester af i marine aflejringer, men det er meget vanskeligt at bestemme hvalknogler. Det er især vanskeligt at skelne mellem grøn- landshval og nordkaper. Der er dog en del fund der med større eller mindre sik- 62 [8] kerhed er henført til grønlandshval, en art der var ganske almindelig i de grøn- landske farvande indtil den blev bragt på randen af udryddelse gennem storstilet hvalfangst i de sidste århundreder. I lag fra sidste mellemistid er der fun- det dele af et kranium i Jameson Land i Østgrønland, og nogle hvirvler på Saun- ders Ø nær Thule Basen. Disse fund er mere end 100.000 år gamle. Det ældst daterede fund efter sidste istid er 8500 år gammelt, det stammer fra Thule. Der foreligger ialt 14 dateringer af store hva- ler fra postglaciale aflejringer på Grøn- land. En del af disse fund er bestemt til Grønlandshval, men andre hvalarter er muligvis også repræsenterede. I det cen- trale Canada er det ældste postglaciale fund 10.500 år gammelt, og grønlands- hvalen indvandrede formentlig hertil fra Beaufort Havet nord for Alaska. Afslutning Som det fremgår af denne liste, er der efterhånden fundet en hel del rester af hvirveldyr i Kvartære aflejringer på Grønland. Der er dog endnu lang vej, før de nuværende hvirveldyrs historie kan beskrives i detaljer. Det har været meget diskuteret, om der har været isfrie land- områder på Grønland hvor landpattedyr kunne overleve under sidste istid. Men der er ikke tvivl om, at klimaet var bety- deligt koldere og tørrere end i dag, og eventuelle isfrie områder var af ringe geo- grafisk udstrækning. Jeg anser det derfor for helt usandsynligt, at landpattedyr skulle have været i stand til at overleve sidste istids maksimum på Grønland. Hvis det er rigtigt må alle landpattedyr være indvandret til Grønland efter sidste istid. De fleste eller alle arter er indvan- dret fra Canada, omend indvandring fra Svalbard vel ikke helt kan udelukkes for rensdyr og polarræv. Hvad angår den grønlandske fuglefau- na er de fleste arter trækfugle. Det anta- ges, at fuglenes trækvej e afslører deres indvandringsruter. Canadagås og snegås der trækker til Nordamerika om vinteren må altså være indvandret vestfra, hvad deres geografiske udbredelse også afslø- rer. Men ellers er der blandt fuglene en klar overvægt af arter, der er indvandret fra sydøst, fra Europa. Det gælder flere gåsearter, en række vadefugle og de små spurvefugle stenpikker og engpiber, der overvintret i henholdsvis Afrika og Euro- pa. Snespurven er indvandret ad flere forskellige veje — og nogle fugle trækker til Nordamerika, andre til Asien og atter andre til Europa. Men hvornår fuglene har fundet frem til Grønland er et åbent spørgsmål. Så vidt man kan bedømme ud fra de ret sparsomme fund af fugleknogler fra palæoeskimoiske pladser, var den nuvæ- rende fuglefauna etableret da de første mennesker nåede frem til Grønland for ca. 4500 år siden. Da fuglene jo er meget mobile kan det meget vel tænkes, at de første arter allerede er nået frem kort efter afslutningen af sidste istid. Analyser af pollen og andre planterester viser, at der straks indfandt sig en pioner-vegeta- tion da isen smeltede bort, og små insek- ter og andre smådyr er nok blæst til Grønland, så der har uden tvivl været fødegrundlag for fugle meget tidligt. 63 [9]