[1] Hans Lynges rolle i Grønlands teaterhistorie Af Inge Kleivan Under den anden verdenskrig var der teaterpremiere i Qaqortoq. I det dansk- sprogede blad Grønlandsposten, udgivet i Nuuk den 1. juli 1942, kunne man læse følgende: »/ dagene omkring den 22. juni opførtes forfatter Hans Lynges nordboskuespil »Navaranak«. Opførelserne har været meget vellykkede, og forfatteren havde selv fremstillet fortræffelige dragter og dekora- tioner. For første gang i Grønland har man med udmærket virkning anvendt elektrisk lyseffekt. Indtægterne, der fremkom ved opførelserne, blev skænket til Røde Kors«.. På det tidspunkt havde Hans Lynge (1906-1988) længe interesseret sig for teatervirksomhed. Han havde skrevet, instrueret, lavet scenografi til og i en del tilfælde også medvirket i adskillige grøn- landsksprogede stykker, og mange skulle følge efter. De følgende brikker til en grønlandsk teaterhistorie er bl.a. sam- menstykket af de interview, som Hans Lynge har givet gennem årene, og af de artikler, hvor han i tilbageblik har skrevet lidt om sin virksomhed som dramatiker. Der har indtil de seneste år ikke været tradition for egentlige teateranmeldelser i grønlandske blade, og de mange opførelser af Hans Lynges trykte såvel som ikke trykte skuespil har kun i enkel- te tilfælde afspejlet sig i en kort omtale. Teaterlignende virkemidler i det gamle Grønland Havde grønlænderne nogen dramatisk tradition før mødet med europæerne? Hans Lynge fik engang stillet dette spørgsmål af en dansk journalist, og han svarede bl.a.: »Sagn og myter var ofte udtryk for en meget stærk dramatisk effekt, og j eg har ofte beundret grønlændernes evne til at indleve sig i et stof og deres evner for mimik. Det tror jeg er noget, der kendeteg- ner mange naturfolk« (Mørk 1965:2). Hans Lynges far, overkateket, senere pastor Niels Lynge, skal have været en stor beundrer af sagnfortælleren Isåjas, som han opfordrede til at komme på besøg. Hans Lynge mindes i sine barn- domserindringer Isåjas's stemmeføring som »rytmisk og aldrig nølende, hans stem- me var mandig, for mig drengen med an- strøg af tidernes ekko. Hans repertoire var heltegerninger, tapre mænds kampe og drab','. (1981:72-74). 105 [2] I det nævnte interview omtaler Hans Lynge også en form for traditionel dra- matik, som han ikke har haft mulighed for at opleve ved selvsyn: trommestriden, hvor to personer og deres sekundanter på skift synger om hinandens fejltrin. Også andre kategorier af trommesang, hvor den optrædende både synger, bruger trommen og bevæger kroppen, mens fødderne stort set står på ét sted, har engang været almindelige både i daglig- livet og ved festlige lejligheder. Som oprindelig dramatik nævner Hans Lynge optrin, hvor mennesker var klædt ud i dyrepelse. Han husker fra sin barndom en, der havde hovedet indhyl- let i sort hundeskind med et hul til at ræk- ke tungen ud igennem, da han optrådte som en såkaldt mitaartoq i tiden mellem jul og nytår, og da Hans Lynge var i Nuussuaq/Kraulshavn i 1953, oplevede han ligeledes et par mænd klædt ud som dyr. Hans Lynge tolker det som resterne af de hedenske eskimoers solhvervsfest. »Selv angakokkernes åndebesværgelser var et skuespil i sig selv« (Lynge 1964a:7- 8). Man kan tilføje, at også folk, der ikke var åndemanere, kunne forlyste sig selv og andre med disse kunster, som det fremgår af nogle bemærkninger af Gustav Holm i forbindelse med en ånde- maning, som han overværede i Ammas- salik i Østgrønland 1884-85: »De fleste Mænd og halvvoxne Drenge kunne udføre alle disse Kunster, nemlig frembringe de forskjellige larmende Lyd, Trommedandsen og Røsterne fra Underverdenen, men de sige at »det kun er en Leg, som de gjør for Tidsfordriv, og hvorved det Hele gaaer naturligt til, medens Aanderne besørge alt for Angakok'erne«« (Holm 1887:126- 127). Fra Østgrønland kendes også uaa- jerneq lege, de såkaldte maskedanse, hvor en eller flere personer klæder sig ud, smører sod i ansigtet, som udspiles og fordrejes ved hjælp af en pind i munden og snore, og så optræder i nær kontakt med tilskuerne. Der var ikke meget tilbage af dette i det Vestgrønland, hvor Hans Lynge vok- sede op, men det betød noget for ham at vide, at hans eskimoiske forfædre også havde haft forskellige former for drama- tik. Han var fuldt ud klar over, at de mange skuespil, han skrev på grønlandsk for grønlændere med grønlandske te- maer og undertiden inspireret af grøn- landske sagn og myter, var baseret på en europæisk skuespilmodel. Stykkerne er lavet »efter europæisk mønstem som han siger et sted (1964a:8). Hans Lynge så det som en nødvendig- hed både at bygge på fortiden og at være åben over for de muligheder, som kon- takten med omverdenen bød på. I sin introduktion til kataloget »Grønlandsk kunst idag« formulerer billedkunstneren Hans Lynge det således: » Vi føler stadig vor fortid meget overvældende, når vi skal udtrykke os i kunst. Mange af de udstillede arbejder har hentet næring derfra. Men intet liv kan gro alene på fortiden, vi må lære og være åbne for ny teknik og nye udtryksmåder for at tage dagens udfordrin- ger op. Det gælder at opnå så megen men- neskelig kunnen som muligt« (1974b). En skuespiltekst af Ingemann oversat til grønlandsk Grønlændernes første møde med en dansk skuespiltekst skete næsten 100 år, før man begyndte at opføre skuespil på 106 [3] '•-.Wl rf^1 Siw.i^SIW 'Sfl'Arf, tf . . - a »i ^.»n T* o» •IJi'''*7 "^i ^^"J 14 rt E å ' -* ««.—* 3 >- * • - JH);|;i/vti!,;;;'* :,]lpM||:f t. '^^ jli'j,'l'j;;~.l, .,. • ' »«• , , • v-'' , x-A *•";- ' '/t ' ' >-t==L ^-iYl^A^-—-K— iWlrA'&lfcsfJl' Fra februar 1985 har rejsende mellem Grønland og Danmark kunnet glæde sig over menukort med gengivelser af skiftende grønlandske kunstneres værker. Hans Lynge bidrog med de første seks, udført i akvarel og oliekridt, heriblandt denne af en dreng udklædt i dyreham. grønlandsk. Allerede i 1819-20 havde missionær Peder Kragh i Aasiaat oversat B.S. Ingemanns bibelske drama Røsten i Ørkenen til grønlandsk: Johannesib koirsirsub niph innukajuttsome 'Johannes Døberens røst i ørkenen'. Han begrun- dede sit valg med, at historien sikkert vil- le interessere grønlænderne, fordi de kendte det meste fra det nye testamente. Kraghs håndskrevne tekst blev flittigt benyttet. Grønlænderne lånte den på skift, deels til Gjennemlæsning deeh til Afskrivning, da. alle fandt stor Behag i den, og aldrig kunde blive kjede af at læse eller høre den« skrev Kragh veltilfreds i sin dagbog den 1. maj 1820. Afskrifterne blev i løbet af få år spredt over store dele af den nordlige vestkyst. Først i 1874 fik Kjer tiltrækkelig økonomisk opbakning fra »fromme Danske og Britter«, så over- sættelsen kunne blive trykt (Kleivan 1961). Det er ikke sandsynligt, at stykket nogensinde har været opført på grøn- landsk. Ivittuuts danske teater De tidligste teaterforestillinger i Grøn- land synes at have fundet sted i Ivittuut. Normann-Hansen, som var læge ved kryolitbruddet i begyndelsen af den første verdenskrig, har i sine erindringer fortalt om »Ivigtuts teater«, der var ind- rettet i arbejdernes bjælketømrede for- samlingssal, og som blev ledet af Statens 107 [4] mi*&£'*j%rn4'é~ t444-*\ ^V^t**gL-4£f*sr3f&4nu er så aldeles forsvundne, at hverken bogtrykkeri- et eller forfatteren selv er i stand til at frem- skaffe et eneste eksemplar deraf< (s. 211). Allerede i 1957 foreslog Christian Berthelsen i forbindelse med oprettelsen af Det grønlandske Forlag tigorKårå pissa- ra fra 1934 blandt de grønlandske bøger, der burde genoptrykkes, men det er ikke sket. Svend Fredriksen gjorde i den nævnte artikel opmærksom på, at det ville være en velgerning at skaffe Hans Lynge en skrivemaskine og en duplikator, så han kunne udgive de af sine egne skrifter, som de grønlandske trykkerier ikke kun- ne overkomme at udgive. Opfordringen må have givet resultat, for i 1938 ud- sendte Hans Lynge romanen erslngitsup piumasså 'Den usynliges vilje' i en dupli- keret udgave i to hefter på tilsammen 75 sider, hvor der på forsiden på grønlandsk står: ''Illustrationerne og trykningen udført af forfatteren. På forsiden af skuespillet tigorKårå pis- sara står der et citat af Henrik Lund: »ft- guvdlugo pisorKamit suna nutaussoK« 'Tagende fra det gamle, hvad der skal være nyt'. Frederik Høegh, der som ung selv havde optrådt i amatørforestillinger i Nuuk, forsynede bogen med en efter- skrift. Stykket handler om to veninder, som bliver bevidst om, at de er ved at bli- ve voksne, og at de kan risikere at blive hentet af en mand, de ikke bryder sig om. Den ene bliver gift med den mand, hun elsker, og denne piges bror og den anden pige, den skønne ArnånguaK, bli- ver forelskede i hinanden. Men en som- meraften møder der en anden mand op for at hente ArnånguaK. De to rivaler slås, den første piges bror vinder, taberen forlader bopladsen med sin husstand, endnu inden det er blevet lyst, og de to elskende får hinanden. I en af de tidligste oversigter over den grønlandske litteratur, som indgår i Finn Gads Grønlands Historie, og som forfat- teren i forordet takker Frederik Nielsen for værdifuld hjælp til at skrive, indgår der følgende kortfattede litterære vurde- ring af tigorKårå pissarå : »Replikkerne, der er holdt i sydgrønlandsk dialekt, staar godt nok — rent sprogligt; men personerne ligner hinanden for meget i deres maade at tale og tænke paa«. Der bliver også gjort opmærksom på, at kærlighedshistorierne både i Hans Lynges og i de andre grøn- landske skuespil hverken afspejler forti- dens eller nutidens forhold, men mere er i overensstemmelse med de danske skue- spil, der har dannet forbillede (Gad 1946:236). Kristian Egede fra amatørteaterfore- ningen N.A.I.P. i Nuuk har fortalt, hvor- dan han engang, da Hans Lynge selv havde været instruktør på et stykke, som efter al sandsynlighed har været tigorKårå pissarå, efter at have spillet en elskovssce- ne i et grønlandsk sommertelt med en ung pige, blev standset på gaden af en 118 [15] ældre dame, der sagde til ham, at han måtte holde op med den slags pjank, når mindre børn så på det. Kristian Egede kommenterer episoden med ordene: »Publikum skal også vænne sig til at tage et skuespil« (SermitsiaK 1979). Hans Lynge har utvivlsomt ladet denne scene spille noget dristigere i 1970erne, end han gjorde det i 1930erne. Sakavakiak — En Alaska-historie Nikolaj Rosing husker fra sin tid i Qaqortoq to af Hans Lynges stykker, K'aumat inuitdlo 'Månen og menneske- ne' og Sakavakiak. De mest fremtræden- de skuespillere den gang var Abraham Kleist, kaldet Apalårsivasik, og Jakob Karlsen, kaldet Aningo (1987:228). Mens K'aumat inuitdlo var baseret grøn- landske sagn om besøg hos måneman- den, så var Sakavakiak inspireret af en roman af Ejnar Mikkelsen, Norden for Lov og Ret. En Alaska-historie (1920). Den blev under titlen inatsisaitsune. Ala- skamit oKalugpalåK'Blandt de lovløse. En fortælling fra Alaska' bragt som fortsat roman i Atuagagdliutit i årene 1934-36. Det var Atuagagdliutits redaktør, Kri- stoffer Lynge, der havde oversat romanen om Sakavakiak, storfanger og ejer af fle- re store skindbåde til hvalfangst i Nu- wuk/Point Barrow i Nordalaska, hvor de nye tider sætter deres præg på befolknin- gen. Nogle slutter op om angakokken, andre om missionæren, blandt dem Sa- kavakiak, og andre om et par grove ame- rikanske hvalfangere. Sakavakiak mister sin kone, den skønne, men dovne Igloruk, til en af amerikanerne, og efter et dramatisk forsøg på at indhente parret vender Sakavakiak ryggen både til ameri- kanere og til sine landsmænd. Han vil heller ikke mere have noget med religio- nen at gøre, hverken den nye eller den gamle. Han slår sig ned på en lille ø med sin nye familie, hvor han kan opdrage sine sønner til storfangere »uden at frygte den demoralisation, som følger den hvides fodspor«, som Ejnar Mikkelsen udtrykker det i Norden for Lov og Ret. Romanen ender med, at Igloruk, som Sakavakiak og hans kone storsindet gerne vil hjælpe på hendes gamle dage, falder fuld om og fryser ihjel. På grundlag af dette stof har Hans Lynge skabt et skuespil. Sidste del af romanen blev trykt i Nuuk i det num- mer af Atuagagdliutit, der er dateret 15. juli 1936. Nikolaj Rosing, som huskede stykket fra Qaqortoq, flyttede samme sommer til Aasiaat. Det kunne tyde på, at Hans Lynge ikke har ventet med at skrive skuespillet, indtil hele romanen forelå trykt på grønlandsk. Der er også den mulighed, at han har haft lejlighed for at læse romanen i bogform på dansk. Hvor tæt handlingen i romanen og i skuespillet er på hinanden, kan ikke afgøres uden manuskriptet til skuespillet. jutdlerugtulersut 'Juletravlhed' Et stykke med temaet Juletravlhed, som blev opført i 1936, vakte mere end almindelig opsigt i datidens Qaqortoq og gav også genlyd i den lokale presse, dvs. i bladet Sujumut, som blev udgivet af Fre- derik Høegh. Senere blev begivenheder- ne landskendte gennem interviews med Hans Lynge, første gang i 1946, ligesom de også er blevet omtalt i adskillige sene- re artikler om Hans Lynge i grønlandske aviser. Interessen for netop dette stykke 119 [16] skyldes, at det var tale om politisk teater i en tid, hvor det var uvant, at konflikter mellem mellem danskere og grønlændere kom offentligt til udtryk. I stykket så man scener fra butikken, hvor danske assistenter uddelte lussinger til de grønlandske kunder. Sandsynligvis har Hans Lynge ladet de grønlændere, der optrådte som danskere i stykket, tale gebrokkent grønlandsk, hvilket må have bidraget til morskaben. løvrigt gik grøn- lænderne på ingen måde hus forbi. I et interview siger Hans Lynge, at han i stykket også »angreb det store drikkeri blandt grønlændere, som var meget almindeligt dengang« (Julut 1966). Opførelsen af stykket førte til, at der blev sat en seddel op, underskrevet af kolonibestyreren og præsten, hvor befolkningen blev opfordret til ikke at lytte til Hans Lynge, som kunne skade det dansk-grønlandske samarbejde. I fle- re af de senere avisartikler (f.eks. -lip 1980) siges det, at der blev sat plakater op i byen, men set på baggrund af Qaqortoqs størrelse i midten af 1930- erne, er det nok mere sandsynligt, at ver- sionen om at der blev at en meddelelse op på opslagstavlen, er den korrekte. Det var effektfuldt nok, for der ville den bli- ve læst af alle. Hans Lynge fortæller også, at han på grund af stykket blev opsagt fra sin stilling som oversætter på kolonikon- toret. Sedlen blev ifølge Hans Lynge sidden- de på opslagstavlen helt til efteråret 1937, hvor han en aften fik besøg af et medlem af kommunalbestyrelsen, som sagde, at man i fællesskab burde rette op på de uheldige forhold, som Hans Lynge havde peget på. »Jeg var meget forbavset. Jeg havde jo ikke troet, at man delte min opfattelse« (Julut 1966). Dagen efter rev kommunalbestyrelsesformanden sedlen i stykker »til stor glade for befolkningen« (-lip 1980). Hans Lynge blev opfordret til at stille op til valget og blev med stort flertal valgt ind i kommunerådet samme år. I 1939 blev han også medlem af Syd- grønlands landsråd. En dansker, K. Brandt, skrev i det lokale blad Sujumuti 1937 under over- skriften »Ej blot til lyst«, at Hans Lynge skulle have udtalt, at formålet med styk- ket, som Brandt kalder »Butikstableauet«, var »at give udtryk for en skumlende mis- fornøjelse blandt grønlænderne«. Brandt erklærer, at det var en stor misforståelse at tro, at kritikken hidtil kun havde været skumlende, og henviser til, at det var blevet påtalt både af landsråd, kom- muneråd og handelsbestyrere. Han und- lader at kommentere, at selv om det var blevet diskuteret offentligt, at særligt unge assistenter i KGH ofte optrådte ubehøvlet overfor grønlændere, så fort- satte denne utålelige situation. Brandt forsøgte at reducere problemet til per- sonlige uoverensstemmelser, som ikke burde få indflydelse på forståelsen mel- lem danskere og grønlændere og henviste iøvrigt til Holberg som model for sam- fundskritiske skuespil. I et senere nummer af Sujumut i 1937 svarede Hans Lynge, at han er klar over, at Holberg med held havde latterliggjort svaghederne i forskellige samfundslag, »men i vort land, hvor lignende er forsøgt, har det vist sig, at man ler sig fra virkelig- heden og kun klæber sig ved det humoristi- ske i saadanne stykker, saa jeg maatte søge min tilflugt til den mere nøgterne virkelig- 120 [17] hedsskildring... vi forstaar ham (Holberg) nok til at kunne vide, at det maa være en spildt anstrængelse at kopiere ham eller anvende ham herop. Lad os endelig blive fri for kopier«. Senere betegnede Hans Lynge dog selv sit stykke som »en meget kras parodi over forholdene i datidens Grønland« (Julut 1966), og i et endnu senere interview, hvor han ligeledes fortæller om reaktio- nerne på stykket om juletravlhed, frem- hæver han komedien som en god måde at præsentere samfundskritik på. »Her kunne man sige, hvad man ikke kunne sige til daglig, og jeg revsede samfundet — både handelen og kirken, danskernes måde at føre sig frem på og selv Knud Rasmussen« (-lip 1980:18). Under alle omstændighe- der var det en modig handling både i for- hold til danskerne og grønlænderne. Der er grund til at tro, at Hans Lynges korte Danmarksophold har haft betydning. I Danmark havde han bl. a. haft anledning til at se, hvor høfligt ekspedienter i for- retningerne behandlede deres kunder! ernerit/Far og søn som hørespil i Danmarks radio Et af Hans Lynges stykker, ernerit, blev under titlen Far og søn sendt som høre- spil på dansk i Danmarks radio den 31. juli 1937. Det skete som led i en stor radioudsendelse i anledning af, at den danske stat efter lange forhandinger overtog Thule, som Knud Rasmussen havde administreret til sin død i 1933. Blandt talerne var statsminister Thorvald Stauning, der også var minister for Grønland, og Kristoffer Lynge, redaktør af Atuagagdliutit, hvis indlæg handlede om dagens Grønland. I sin oversigt over de kulturelle forhold nævnte Kristoffer Lynge bl.a., at »danske og enkelte grønlandske Komedier opføres ved nogle Pladser med stor Tilslutning fra Befolkningens Side... Bøger af skønlitterær Art, oversatte fra dansk eller skrevet af Grønlændere selv, er endnu kun faatallige, men Lysten og Trangen til Læsning er sti- gende«. Kristoffer Lynges nøgterne kon- statering danner modvægt til kontorchef Knud Oldendows introduktion til Hans Lynges hørespil: »I Nutiden er den origi- nale, selvstændige Kunst og Litteratur i fro- dig og glædelig Vækst. Der skrives Romaner, Sange og Skuespil. Som en Prøve herpaa vil nu følge et grønlandsk Hørespil...«. Det var i og for sig rigtigt nok, men udtryksmå- den kunne godt bidrage til, at de danske lyttere fik overdrevne forestillinger om litteraturens blomstring i Grønland. Blandt talerne var også en ung grøn- landsk kvinde, Helene Frederiksen, hvis bror, Jens Olsen, var præst i Thule. Om ham sagde hun bl.a.: »Jeg er glad ved at vide, at han har virkelig Forståelse af det gode og værdifulde i Hedenskabet, men det var naturligvis en stor Oplevelse, da Kirken i Thule blev indviet«. Dette rummelige kultursyn genfindes i radioudsendelsen, som både omfattede ældre og moderne grønlandske kulturindslag. De først- nævnte var bl.a. repræsenteret med en åndemanersang, en nidvise, en signal- sang og sange om fjeldgængere, og den sidstnævnte omfattede moderne grøn- landske sange bl.a. Henrik Lunds nunar- put utoqqarsuanngoravit 'Vort ældgamle land«, der blev præsenteret som Grøn- lands nationalsang. Skuespilleren Tavs Neiiendam reciterede i dansk oversættel- se de sange, som Grønlænderkoret frem- 121 [18] førte. Hans Lynges hørespil er udtryk for den samme spændvidde: temaet er hen- tet fra den eskimoiske fortid, men den gennemførte dialogform er europæisk. Selve stykket behandler brydningen mel- lem den gamle og den nye tid. Da udsendelsen var henvendt til dan- ske lyttere, blev stykket spillet på dansk, men af grønlændere, så det fik en grøn- landsk tone. Det fik dog Berlingske Tidende til at skrive, at -»dets Virkning hemmedes umiddelbart af Skuespillernes Sprogvanskeligheder«. De medvirkende grønlændere talte udmærket dansk, men danske lyttere var i 1930erne uvant med at høre dansk talt med accent. Stykket var bearbejdet og oversat i en noget høj- stemt stil af Helene Frederiksens mand, Svend Frederiksen, dansk lærer, senere eskimolog, som var opvokset i Grønland. De syv roller blev varetaget af fem perso- ner: Frederik Nielsen, Helene Frederik- sen, Jens Kleist, Christian Berthelsen og Marie Kleist (senere kendt som Måliåraq Vebæk), og de optrådte desuden som et talekor af ånder. Tidsskrift for den grønlandske Tjeneste- mandsforening bragte et meget fyldigt og begejstret referat af radioudsendelsen (Tverskov 1937), og her blev også hele ma- nuskriptet til hørespillet trykt; det fylder dog kun én side sat med små bogstaver: En ung fanger opfordrer en ældre fan- ger til fortælle om sin søns død, hvortil denne svarer: » Ved du da ikke, at vi nærer Skyhed for at omtale vore Døde, og at det er Helligbrøde .. O, tankeløse ungdom, der lader haant om Forfædrenes ældgamle Tabuskikke, som leger usømmeligt med den Dødes Sjæl«. Under trusler fortæller den gamle, at han så sin søn blive dræbt af en anden kajakfanger, og den unge fanger oplyser derpå triumferende, at han er morderen. Anden akt foregår i underver- denen, hvor faderen leder efter sin søn uden at finde ham. Han er gået uhævnet videre. I tredje akt giver faderen udtryk for, at hans dybe sorg vil fa forfædrene til at spørge, om der er sket noget bemærkel- sesværdigt blandt de ubetydelige. Han er overbevist om, at de store magter vil for- stå hans vrede og hjælpe ham med hans hævn. Han laver et ulykkesdyr, en tupi- lak, som dræber sønnens morder. Inden faderen selv udånder, ser han sin søns ånd. Stykket slutter med et Talekor af ånder: »Der er kæmpet blandt Grønlands fjelde. Liv og Død har været mægtige Mag- ter fra henrunden Tid. Mellem vore sne- klædte Fjelde vil Legemet, der skal fryse til, blive glemt, men Livet skal dog bestaa, endskønt det er ufatteligt«. Den unge fanger i stykket overtræder forfædrenes uskrevne regler, hvilket er et tegn på, at den unge generation ikke hol- der mål med forfædrene. Det er den unge, der er skurken, mens faderen øver retmæssig blodhævn ved hjælp af magi og derefter kan dø i fred. I romanen ersingitsup piumassa, der udkom året efter, indgår der også et hævndrab, men her er det ikke en gammel mand, der er hævneren, og som bekvemt kan dø og dermed afslutte historien, her er det to unge mænd, der dræber deres mor og stedfar for at hævne drabet på deres rig- tige far. Fortællingen handler om de per- sonlige konsekvenser, det får for dem. Den ene bliver sindssyg, og den anden unddrager sig det menneskelige fælles- skab ude i ødemarken, indtil han ved en 122 [19] piges indgriben kan vende tilbage og hel- brede sin bror. Den danske oversætter af romanen, Kirsten Thisted, har i et efter- ord peget på, at selv om den foregår i et traditionelt eskimoisk miljø, er den præget af en kristen tankegang, idet hovedpersonen integrerer den nye tro i den gamle. Tilsvarende foregår også skuespillet Far og søn i et traditionalt eskimoisk miljø, mens konflikten mel- lem at holde fast ved den gamle tro og negligere den nye hører til i en senere periode. Men mens Hans Lynge i skue- spillet fremstiller en sort-hvid konflikt mellem repræsentanter for to generatio- ner med sympatien på den ældres side, så er det mere raffineret udformet i roma- nen, hvor konflikten udspilles i et ungt menneskes sind. Mange år senere da romanen blev gen- optrykt,var der også nogle digte med i bogen, blandt dem åndernes afsluttende ord i skuespillet: K'dKarssuavta akorndne 'Mellem de store fjelde (Lynge 1967b: 143). Digtet er her på fire vers, men kun fire linier fra det første og det sidste vers blev brugt i hørespillet. Det er et digt, der har gjort indtryk i Grønland. Jørgen Fleischer, redaktør af A/G, skrev i sin fødselsdagshilsen til Hans Lynges 75 års fødselsdag, at når han og Jørgen Olsen, politikeren der blev kaldt Lumumba, var »/' stemning«, plejede de at citere det sid- ste vers, som i Fleischers oversættelse lyder: »Legemet vil blive stensat * mellem vore store jjelde - og glemt. Men livet fortsætter, skønt det er uudgrundeligt« (Julut 1981). Sangspillet om kærligheden til Grønland: nunaga asavdlugo At en bredere kreds af grønlandsinteres- serede danskere så tidligt som i 1950 blev opmærksom på Hans Lynges betydning som skuespilforfatter, skyldes først og fremmest, at William Thalbitzer, som var professor i eskimologi ved Køben- havns universitet, i afsnittet Grønlandsk litteraturhistorie i standardværket Grøn- landsbogen omtalte et udvalg af skuespil- lene. Foruden tigorKårå pissarå drejer det sig om fire utrykte skuespil og en opera. I et par tilfælde fortælles der også om opførelsen af stykkerne i Grønland, og der er derfor grund til at tro, at Hans Lynge selv har bidraget med oplysninger- ne. Blandt de skuespil, Thalbitzer omta- ler, er nunaga asavdlugo At elske mit land', hvis titel er hentet fra begyndelses- linierne til en sang af Jonathan Petersen. Tre af de digte, som indgår i den omtal- te bog fra 1967, angives at stamme fra dette skuespil. Hans Lynge tidsfæster dem der til 1935, mens han i det tidlige- re omtalte interview i Grønlandsposten i 1946 siger, at stykket er skrevet efter Danmarksopholdet i 1936, men det udelukker naturligvis ikke, at disse sange kan være skrevet tidligere. Hans Lynge omtalte selv nunaga asavdlugo som »et sangspih, der var meget populært i Qa- qortoq (Grønlandsposten 1946:66). Den ene sang, nuilersup Kilaup serKi- nerssuata 'Himlens store sol som er ved at komme frem', med melodi af Niels Ege- de, er også blevet højt værdsat af efterti- den. Den indgår i de senere års udgaver af den grønlandske sangbog Erinarsuutit (Nielsen & Egede ed. 1980, nr. 24 og 123 [20] Larsen ed. 1990, nr. 133) omskrevet til den nye retskrivning, Nnilersup qilaap seqinersuata, og den er også taget med i sidste udgave af Folkehøjskolens Sangbog (1989, nr. 204) i dansk oversættelse ved Mads Lidegaard: »Som en morgen, når solen står strålende op«. I et lille udvalg af sange udgivet for et par år siden i en grønlandsk-engelsk publikation med det formål at give omverdenen et indtryk af denne betydningsfulde del af grønlandsk litteratur, præsenteres Hans Lynges sang under titlen The Sky ofthe Dawning Sun som en af de mest populære i dagens Grønland (Lyberth ed. 1993:21-24; oversættere: Nuka Møller og Jim Milne). Ifølge referatet hos Thalbitzer har nunaga asavdlugo været et rigtigt udstyrs- stykke, da det blev opført i Qaqortoq: »En dramatisk kavalkade af storfangere, syngende til havets pris, fareholdere med deres får og hunde, kvinder i optog for at fa politisk indflydelse: » Tror du måske stadig, at jeg er skabt til at være tjenestepige? lad os fa fri adgang til skolerne!« o.s.v. (opført i Julianehåb under stor jubel)« (1950:249). Kvindens stilling var langsomt under ændring i disse år. I 1928 blev der opta- get enkelte piger på efterskolen i Aasiaat, og i 1932 blev pigeefterskolen oprettet, men kvindelig valgret blev først indført så sent som i 1948, en begivenhed, som Hans Lynge iøvrigt markerede med et stort digt på grønlandsk og dansk. Hans Lynge mindedes selv mange år senere opførelsen af nunaga asavdlugo i Qaqortoq og sangen om kvindernes muligheder på denne måde: »Det var en demonstration, som vakte furore i den over- fyldte sal, ligesom Julianehåbs mange ka- jakfangere og deres familier trampede i gul- vet da jeg sang den om kajakken, mens jeg iførte mig min udrustning og tilsidst løfte- de min kajak og gik ud« (1968). Nordboerne og NavaranåK Titlen på stykket NavaranåK er navnet på en grønlandsk kvinde, som ifølge et grønlandsk sagn om nordboerne satte ondt blod mellem grønlændere og nord- boer. Som det fremgår af omtalen i Grønlandsposten af premieren på styk- ket i Qaqortoq, der er gengivet som ind- ledning til denne artikel, har der også i dette tilfælde været tale om et udstyrs- stykke med mange optrædende. Hand- lingen er henlagt til Hvalsey ved kirken, som i dag er den mest imponerende ruin, nordboerne har efterladt i det grønland- ske landskab. »Man ser vikingeskibe, for- nemme nordboer fra Ikigait og Igaliko, processionen af kirkegængere; kampe mel- lem nordboer og kalåtdlit inuit (»skrællin- gerne«) med skjolde, økser og sværd, bue og pile. Ved opførelsen i Julianehåb benyttedes for første gang elektriske lyseffekter; skjolde funklede, guldhorn lyste i halvmørket; sol- stråler spillede over en kvinde, som sad og spandt ved sin rok - mens krigens stemning rugede tungt over sindene: eskimoernes hærgen over nordbokolonierne og verdens- krigen var den dystre baggrund«. Såvidt scenebeskrivelsen hos Thalbitzer (1950: 250). Operaen om K'unerseK, den smukke I Thalbitzers gennemgang af Hans Lyn- ges produktion nævnes også en opera: K'unerseK'Den smukke', som Hans Lyn- ge havde lavet både tekst og musik til. Det er det eneste grønlandske værk, som ordet opera er blevet heftet på. Handlin- 124 [21] gen beskrives således: »Denpurunge skøn- hed er hvervet som medhustru af høvdin- gen, en stor tyran. Kor af sangere og san- gerinder. Qunerséq forelsker sig i en ung mand, der kysser hende, høvdingen opdager det og lader den unge mand binde og føre ud som fange. I nattens løb kommer Qunerséq med sangerindekoret og løsner hans lænker ved sangens trolddomskraft. De flygter sammen« (1950:250). Det lyder meget romantisk og ikke særligt grønlandsk. Også i andre af Hans Lynges skuespil er der indlagt sange, som han selv havde lavet melodier til. I sine erindringer fra seminarietiden klager Hans Lynge over, at Jonathan Petersen, som underviste i musik, fejlbedømte ham med det resul- tat, at han fik for dårlig musikundervis- ning: »Men unges interesse for musik kan dårlig eller vilkårlig undervisning ikke kvæle« (1988:88-89). Kakalit: En grønlandsk gyser Hans Lynge indsamlede mundtlige tradi- tioner i Grønland i årene 1946-47, 1949 og 1952-53 og havde i den forbindelse kontakt med William Thalbitzer. I foror- det til sin bog om Upernavik norddi- strikts ældre historie, trykt i den viden- skabelige serie Meddelelser om Grønland i 1955 under titlen Inegpait eller fornem- me mennesker, som Melville Bugtens eski- moer kalder sig selv, omtaler Hans Lynge professor William Thalbitzer som »min utrættelige medhjæper og rådgiven. Hans Lynge udgav senere også en grønlandsk udgave af bogen (1967, genoptrykt med ny retskrivning 1991). Hans Lynge har udbygget og dramati- seret en af fortællingerne i Inegpait, »Trolddom udøvet mod danske« (s. 92- 96), til et skuespil med titlen Kakalit. Den grønlandske tekst er her gengivet på Upernavikdialekt. Den fylder kun 12 linier, men heri indgår to replikker, som sikkert har medvirket til, at Hans Lynge har set de muligheder, der var for at dra- matisere netop denne fortælling. Kakalit blev opført første gang på Grønlænderhjemmet i København den 11. februar 1956 og anden gang ved Grønlænderforeningen peKatigit kalåt- dlits påskefest den 2. april samme år. Hans Lynge stod selv for instruktion og scenografi. Til orientering for de danske tilskuere blev der uddelt et dansksproget referat, efter al sandsynlighed skrevet af Hans Lynge selv, hvor stykket kaldes »en grønlandsk gyser«. Det gengives her i for- kortet form: Grønlænderne bliver forfærdede over den danske kolonibestyrers gudsbespot- telige tale og mener, at han er under ind- flydelse af djævelen. Hans elskelige kone dør, og storfangeren Samson opkalder sin lille datter efter hende. »Nu starter en kæde af episoder, hvor grønlænderne følgen- de deres sære religiøse ceremonier tror at have faet kolonibestyrerens kone igen fra dødsriget«. De prøver derefter at oprette et venskabsforhold til kolonibestyreren, men »træt af deres barnlige hengivenhed, som han opfatter som forsøg på at opnå vinding, tager den ulykkelige mand en stor beslutning og siger sig al deres venskab fri«. Samson, som engang har været åndema- ner, rar nogle knogler til at tage skikkelse af en sød ung pige, som kolonibestyreren bliver forelsket i. Hendes besøg er imid- lertid altid ledsaget af en dødslugt, og det ender med, at kolonibestyreren bliver 125 [22] vanvittig. Det »fuldender den hævn, grøn- lænderne pønsede på«-. Den udtryksform, der er benyttet i referatet til de danske tilskuere, markerer en vis distance til de traditionelle grøn- landske forestillinger om navnefælleskab. Dette er i modsætning til den måde, Hans Lynge har gengivet den historiske tradition på i den danske udgave af bogen, hvor der er indskudte forklarin- ger: »Barnepigen pyntede en dag den lille pige og lod hende besøge kolonibestyreren, som ifølge deres traditioner var blevet be- slægtet med pigen. Men han viste dem døren. »Kan du tænke dig,« sagde barnets mor til sin mand, da han kom hjem fra fangsten, »kolonibestyreren har vist sin kones lille navne døren!« Så sagde barnets far, som var den, der havde faet den men- neskekærlige idé at ville glæde kolonibesty- reren med at lade hans afdøde kone genop- stå: »Lad os så se, om han kan vise Kaka- lewt døren i aften!«. Den sidste replik for- klarer stykkets titel. Navnet er forsynet med en fodnote, hvor Hans Lynge skriver: »Formodentlig en afdød pige af det navn, som manden havde erhvervet som hjælpe- ånd. Sådanne begraves i siddende stilling«.. Kakalit behandler ligesom de fleste af Hans Lynges skuespil og digtning iøvrigt sammenstødet mellem to kulturer. Her er budskabet ganske klart: det går dan- skeren ilde, fordi han ikke forsøger at forstå de mennesker, han har valgt at leve iblandt. Efter opførelsen af Kakalit i peKatigit kalådlit i 1956, skrev Jens Poulsen i for- eningens medlemsblad, at stykket »blev meget velvilligt modtaget af publikum. Skuespillerne var også udmærkede. Ellers må man sige, at der var delte meninger om skuespillets værd. Jeg for mit vedkommende fandt tonen i skuespillet til tider lidt vel fri- modig - specielt for udstedsbestyrerens ved- kommende« (JenséraK 1956:11). Efter premieren på Grønlænderhjem- met blev Kakalit anmeldt i Politiken af en dansker, Rosenkilde Nielsen: »Knud Egede udførte med forbløffende sikkerhed bestyrerens rolle, medens Jens John Høeg saa storartet ud som fangeren Samson og frøknerne Chemnitz var værdige som hen- holdsvis Samsons kone og »spøgelsespigen«. Megen ironi — rettet mod danskerne, — og alvor tillige har Hans Lynge lagt i sine replikker, der gang paa gang fik de unge grønlændere til at briste i latter« (B.R.N. 1956). »Frøknerne Chemnitz«. var ifølge programmet til den senere opførelse i peKatigit kalåtdlit identiske med Marie Kathrine Chemnitz og Dorthea Chem- nitz. Rosenkilde Nielsen sendte også et indlæg til A/G om premieren på Hans Lynges stykke, hvor han skrev, at skue- spillerne »klarede sig forbløffende godt gen- nem de lange replikker, der oftest prægedes af ironi mod danskerne, så de grønlandske tilskuere brast i latter«. Jeg overværede selv opførelsen af Ka- kalit \ peKatigit kalåtdlit og kan bekræfte, at der var en munter stemning. Spørgs- målet er hvorfor? Jeg tror ikke, at anmel- deren har fat i hele forklaringen. Det er umiddelbart forståeligt, at man som grønlænder ler af en grønlænders gengi- velse af en dansk kolonibestyrers måde at tale og gebærde sig på. Men tilskuerne i København morede sig også over de grønlandske skuespillere, der repræsente- rede en anden tid og en anden kultur. Og dertil kom, at der var tale om en rig- tig gyser, og det er jo ikke usædvanligt, at 126 [23] man reagerer på gys med latter. Da styk- ket sluttede med, at kolonibestyreren blev vanvittig, da det gik op for ham, at pigen var død, reagerede det lydhøre publikum da også med smil og små udbrud om, hvor uhyggeligt det var. Endelig var der én grund til til den gode stemning i salen: at overvære et grøn- landsksproget skuespil i København var en højst usædvanlig begivenhed. Grønlandske motiver på skuespilscener i Danmark I forbindelse med anmeldelsen i Politi- ken var der trykt et lille fotografi af Hans Lynge, og det blev oplyst, at han påny havde skrevet et hørespil til radioen, og at han også arbejdede på et skuespil til det kongelige Teater: »Han er en drama- tiker, man med rette kan stille forventnin- ger tik. Hans Lynges ambitioner skal ses på baggrund af, at det Kongelige Teater allerede havde opført en opera (Kaddara (1921) med libretto af C. M. Norman- Hansen og musik af Hakon Børresen), et skuespil (Osakrak (1933) af Peter Freu- chen) og en ballet (Quarrtsiluni (1942) med koreografi af Harald Lander og musik af Knudåge Riisager), som alle både var skrevet, iscenesat og opført af danskere. Hans Lynge har sikkert fore- stillet sig, at han ville kunne bidrage med noget mere ægte grønlandsk. I en kommentar til en demonstration af unge grønlændere i København i 1975 mindedes Hans Lynge således den første grønlænder, der demonstrerede, nemlig Mathias Storch, som skulle have forladt Det kongelige Teater under opførelsen af Kaddara og udtalt til pressen: »Det har intet med Grønland at gøre«. Hans Lynge opnåede dog ikke at få et stykke opført på Det Kongelige Teater, løvrigt må teksten til Kaddara med undertitlen Folkelivsbilleder fra Grønland sandsynligvis regnes som en af inspira- tionskilderne til Hans Lynges stykker. Kaddara udkom i et lille hefte (32 s.) i 1921 og blev genoptrykt samme år. Et referat af handlingen og uddrag af styk- ket blev også trykt på grønlandsk i Atua- gagdliutit i 1921. Da Kakalit blev spillet i København, var det anden gang, der blev opført et skuespil på grønlandsk i København. Første gang var da grønlænderforeningen peKatigit kalåtdlit holdt julefest i 1941, for da spillede grønlændere, som det hedder i foreningens medlemsblad: »et Skuespil, paa deres eget grønlandske Modersmaal, et Skuespil, der skrevet af en Grønlænder tillige havde et ægte nationalt Milieu — det har forresten saa godt som alle Skuespil, der er skrevet paa Grønlandsk. Ligesom de eskimoiske nationale Skuespil, der har været opført i Grønland, gjorde ogsaa dette stormende Lykke« (Red. 1942:5). Det drejede sig om Karl Heilmanns skuespil UjarKap akiniainera. Stykket blev anmeldt i flere københavnske aviser, og medlemsbladet citerede bl.a. Politi- ken, som skrev, hvorledes den afslutten- de akt, hvor den danske missionær får forsonet de to fjender, UjaraK og Savik, »gjorde stormende Lykke blandt Grønlæn- derne, der jublede over Missionærens tilsig- tet udfuldkomne Grønlandske, der gav Ordene en dobbelt og aabenbart højst pud- sig Betydning«. Både Karl Heilmann og Hans Lynge karakteriserer danskeren i deres stykker 127 [24] ved den måde, han taler grønlandsk på, og ved opførelserne understreges det fremmede yderligere gennem påklæd- ning og skæg. Men der er stor forskel på de to roller. I Karl Heilmanns skuespil er det en missionær, der omvender grøn- lænderne til kristendommen og derved afskaffer blodhævn, dvs. det er ment som en positiv rolle, og selv om der i grøn- landske ører uundgåeligt er et skær af komik over måden, han taler grønlandsk på, så lægger det kun op til en godmodig latter. I Hans Lynges skuespil er det ikke kirkens, men handelens mand, og han forspilder sine muligheder for at stå på god fod med grønlænderne, så der er ikke så meget sympati for manden i den latter, der er reaktionen på den måde, han taler grønlandsk på. Blandt etnisk bevidste grønlændere i København Som tidligere omtalt veg Hans Lynge heller ikke tilbage for at kritisere sine egne landsmænd. Efter at AngmalortoK Olsen ved en diskussionsaften i peicatigit kalåtdlit i september 1958 havde opfor- dret til kæmpe mod forskelsbehandling og bruge talerstolene, ligesom også præsterne skulle bruge prædikestolene, når der var noget i det grønlandske sam- fund, de syntes haltede, tog Hans Lynge ordet: »Her i Danmark er der mange præster, der levende følger det, der sker i samfundet. Kaj Munk gjorde det. Grøn- lænderne er for lade og autoritetstro. Efter nyordningen havde jeg regnet med, at der kom noget, der hedder strejker. Dem har jeg ikke hørt noget til endnu. Talerstolen er ikke nok« (kalåtdlit, oktober 1958:12). Ved unge grønlænderes julefest i København samme år oplæste Hans Lyn- ge et langt digt med kritik af danskere i Grønland, som sluttede med en opfor- dring til grønlænderne om at forlange ligestilling med danskerne (1959:14). Digtet gav voldsom genlyd og afstandta- gen i Grønland. Ganske vist var sam- fundsforholdene i Grønland under kraf- tig ændring i de år, men grønlændere i Danmark var ofte flere skridt foran deres landsmænd i Grønland med hensyn til krav og visioner om fremtiden. På det tidspunkt havde Hans Lynge opholdt sig i Danmark siden 1945, dog afbrudt af kortere ophold forskellige steder i Vest- grønland. Efteråret 1959 vendte Hans Lynge tilbage til Grønland, men havde ogå senere lange ophold i Danmark, inden han i 1984, fire år før sin død, igen blev fast bosiddende i Danmark. Hans Lynge og radioen Gennem mange år ydede Hans Lynge en alsidig indsats i Grønlands radio. Man kan f.eks. få et indtryk af hans arbejde i oversigten over radioens virksomhed 1960-61, hvoraf det fremgår, at tigorKårå pissara var blevet udsendt som hørespil, og at Hans Lynge havde lavet et grøn- landsk »hørebillede« om Den første kristne jul i Grønland, der handlede om, hvor- dan Hans-Egede og hans familie i 1721 fejrede jul på Håbets Ø, det senere Illue- runnerit. Det fremgår også af oversigten, at der havde været seks grønlandske udsendelser om Sommerens turistrejser til forskellige steder i Grønland og i udlan- det med Hans Lynge som turistfører. Endelig havde han oversat Jeg var gift med Ungarns helt af Maria Maleter til Ungarnimiut pissartanik uveKarsimagalu- 128 [25] arpunga, som i fire udsendelser blev læst op af Bolethe Kristiansen. I 1958 i forbindelse med 10 årsdagen for Grønlands radio og radiohusets offi- cielle indvielse fortalte Hans Lynge underholdende om sit arbejde for Grøn- lands radio. De forhåndværende perso- ner i Nuuk var efterhånden blevet inter- viewet så mange gange »at resten af landet var ved at brække sig. Hvad skulle man ellers gøre? Jeg har prøvet den udvej at ven- te til folk er døde, men folk hænger sådan ved livet, at en forfatter ikke kan blive fed på den måde. Og man vogter forfodrenes fadæser med endnu større jalousi. Engang fandt jeg i min kvide på at lade som om jeg gik rundt i dødsriget med en mikrofon og interviewede de store hedengangne lands- mænd; da begik jeg den fejl at lade et par hundesjæle optræde sammen med Knud Rasmussen, for jeg kunne ikke forestille mig Knud uden hunde. Og straks blev der pro- testeret: Vi vil ikke have hunde i himlen«. (1958:16). Hans Lynge skrev flere hørespil til Grønlands radio, og også i de hørespil, som tager et historisk emne op, er der kommentarer til nutiden. I et mindeord ved Hans Lynges død i 1988, hvor Ju- aaka Lyberth fremhæver, at det var hans mål, at grønlænderen skulle være » bevidst og stolt af sin kultur og bygge landet op på egne betingelsen, citerer han fra Hans Lynges hørespil »Naner uår fik« 'Lygtepæ- len', som handlede om Samuel Klein- schmidt: »Byg jeres land op ved a bruge de sten og tørv, landet har\« Hans Lynge havde på et tidspunkt for- søgt at få NavaranåK opført som hørespil i Grønlands radio, men det var blevet afslået af Kristoffer Lynge, ifølge Hans Lynge med den begrundelse, at »det var for stort og personerne for mange d.v.s. for dyrt at gennemføre!«. (Lynge 1969c). Senere er andre af Hans Lynges skuespil imidlertid blevet opført som hørespil i Grønlands radio. Produktionsudgifterne har til tider været skåret ned ved at ind- skrænke antallet af optrædende til et minimum, som det f.eks. fremgår af radioprogrammet i A/G for lørdag den 2. december 1972, hvor der oplyses føl- gende om en grønlandsksproget udsen- delse: »kl. 20.15Dramatisk forum Hans Lynge skuespil »Kågssagssuk« Medvirkende: Nikolaj Rosing Tilrettelæggelse: Hans Hansen«. Udsendelsen varede 45 minutter og blev genudsendt om søndagen kl. 11.15. Selv om der i Hans Lynges stykke for- uden Kågssagssuk optræder fire andre navngivne personer o.a., har Nikolaj Rosing ene mand klaret alle rollerne. I det grønlandsksprogede radioprogram står der da også »atuaissoK« 'oplæser' ud for hans navn. løvrigt var Nikolaj Rosing en meget kompetent fortæller, som fort- satte den grønlandske fortælletradition under nye forhold. F.eks. genfortalte han i begyndelsen af 1950erne i biografba- rakken i Nuuk danske romaner på grøn- landsk så fængslende, at der hver uge kom op til 100 mennesker for at høre på (Kisbye Møller 1953:322). Dansk Amatør Teater Samvirke I 1964 dannede Dansk Amatør Teater Samvirke et særligt Grønlandsudvalg under ledelse af kaptajn T.A. Rose med det formål at støtte teatervirksomhed i Grønland. » Vi byder dette tilbud om hjælp 129 [26] velkommen« skrev Hans Lynge i peKatigit kalåtdlits medlemsblad i København, efter at han havde deltaget i et kursus på Frederiksborg højskole arrangeret af Dansk Kvindesamfund, hvor mulighe- derne blev drøftet. Det der mest var brug for, var økonomiske midler, trykte skue- spil og »de i teatrets vasen og i arbejdets natur velunderrettede, energiske menne- sker, som vil påtage sig arbejdet som led i bestræbelserne for at formidle kulturen i Grønland« (Lynge 1964:9). Hans Lynge var selv en sådan ildsjæl. Dansk Amatør Teater Samvirkes Grønlandsudvalg medvirkede i en perio- de til at oparbejde et teaterrepertoire, og i den forbindelse oversatte Hans Lynge Jeppe på Bjerget. Allerede som ganske ung havde han som nævnt haft den udfor- dring at skulle tolke, mens Mikael Gam gennemgik skuespillet på dansk. 40 år senere fandt Hans Lynge stadigvæk, at det var en vanskelig opgave: »/ oversættel- sen gælder det om at finde udtryk, som for- stås af et grønlandsk publikum uden at gå helt uden om Holberg, og det tror jeg er lykkedes i den oversættelse, som nu kommer på tryk« (Mørk 1965:2). Jeg er ikke stødt på oplysninger om, at denne oversættelse blev trykt, og heller ikke om at stykket blev opført i Hans Lynges oversættelse. Derimod angives det i kataloget over Groenlandica-samlingen i Nunatta Atu- agaateqarfia/Det grønlandske Landsbi- bliotek i Nuuk, at der findes en oversæt- telse af Jeppe på Bjerget [avet af Lars Peter Olsen: Jåpat KaKarmio fra ca. 1969. I 1967 nedsatte Ministeriet for Grøn- land et Udvalg vedrørende Folkeoplys- ningen i Grønland, som også ganske kort behandlede teatersituationen. På det tidspunkt, fandtes der amatørteaterfor- eninger i Nuuk og Maniitsoq, og der havde været en enkelt dansk teatertourne i Grønland. Udvalget foreslog at sætte ind på begge områder. Det ville, mente man, være betydningsfuldt, hvis den grønlandske befolkning stiftede bekendt- skab med det bedste inden for dansk tea- ter, men man gjorde opmærksom på, at der måtte tages hensyn til det grønland- ske miljø, de stedlige forhold og de sproglige vanskeligheder. Endvidere kun- ne det tænkes, at der blev oprettet ama- tørscener svarende til dem i Nuuk og Maniitsoq andre steder i Grønland, og man opgav adressen på Dansk Amatør Teater, som muligvis kunne at være til nytte i den forbindelse (Ministeriet for Grønland 1969: bilag 9). Blandt de danske stykker som blev oversat til grønlandsk i denne periode, var der et, som tilhørte samme kategori af stykker, som var blevet opført et halvt århundrede forinden, nemlig Johanne Louise Heibergs: En Søndagpaa Amager (1848), der blev oversat af Cecilie Lund til sapåtaugå Amagerime (ca. 1970). Det var oplysningsafdelingen under skoledi- rektionen i Nuuk, der sammen med Godthåb Amatørteaterforening, GAF, sørgede for, at der blev oversat og trykt en række skuespil udvalgt særligt blandt det repertoire, som Dansk Amatør Teater Samvirke udgav. Der var lagt vægt på, at det skulle være stykker, der ikke stillede for store krav til lokaler, rekvisitter og skuespillernes erfaring. Bl.a. oversatte Jonathan Motzfeldt Mester Jakels Faste- lavnsmandag af August Strindberg og Indianere på Krigsstien af Marianne Soderbeck. De fleste stykker henvendte 130 [27] sig til børn og unge, som f.eks. Benny Andersens Den hæse Drage, der blev over- sat af Hans Hansen. Skuespillet »Sainak sunai« I midten af 1960erne skrev Hans Lynge to skuespil, som blev trykt i forbindelse med genudgivelsen af hans lille roman erssingitsup piumasså i 1967. Det var »Sainak sunai« og Kågssagssuk. I bogen indgik der som nævnt også nogle digte, hvoraf enkelte stammede fra et par af hans tidlige skuespil. Oplaget var på 1000 eksemplarer, hvilket ikke var usæd- vanligt, men det er meget stort sammen- holdt med danske forhold, for det ville svare til, at en bog udkom i ca. 100,000 eksemplarer! Hans Lynges bog blev til- med meget hurtigt udsolgt. En opgørelse pr. 1/1 1968 over restoplaget på bøger udgivet inden for de to foregående år viser, at både erssingitsup piumasså og den anden bog, som Hans Lynge fik trykt i 1967, inugpåt, med fortællinger om Upernaviks historie, var udsolgt (Mini- steriet for Grønland 1969; bilag 5). I 1974 udgav Grønlands Oplysnings- forbund »Sainak sunai« for at gøre det muligt for interesserede at opføre styk- ket. Bogen med romanen, skuespillene og digtene blev genoptrykt 1976, men da romanen blev udgivet igen i 1991 omskrevet til den nye retskrivning, var skuespillene og digtene udeladt. Det betyder, at ingen af Hans Lynges skuespil findes trykt med den nye retskrivning, der blev indført i skolerne i 1973. De to korte skuespil, som blev trykt i 1967, har begge motiver hentet tilbage i tiden. »Sainak sunai« handler om mødet mellem inuit fra arktisk Canada og befolkningen i Qaanaaq distrikt. De canadiske inuit lider af hungersnød, da de ledet af angakokken Alåte kommer til Nordgrønland, hvor de bliver hjulpet af de grønlandske inuit, som er kristne. Tit- len »Sainak sunai« er den hilsen, som inughuit, polareskimoerne, tidligere be- nyttede. Angakokken og missionæren ser forskelligt på tingene, men nogle af de nyankomne vil gerne døbes. Stykket slutter med, at Ålåte og hans svigerinde gør sig klar til med slæde at forlade ste- det. »sainak sunai« havde premiere i København den 7. januar 1965 i peicati- git kalåtdlit, hvor Hans Lynge, før tæp- pet gik op, fortalte de danske tilskuere om handlingen (kalåtdlit, januar 1965:20). MåliåraK Vebæk sendte en omtale af opførelsen i Danmark til A/G, hvor hun udtrykte håb om, at stykket også ville blive opført i Grønland, og det skete ifølge Hans Lynge året efter i Nuuk (1967:117). I København blev stykket »fortjent modtaget med stor begejstring af publikum«, og MåliåraK Vebæk skrev videre, at Hans Lynge på grund af sit sto- re kendskab til de gamle sagn og fortæl- linger har » kunnet gøre skuespillet så leven- de, at man oplever det, som var det en sandsynlig hændelse. Det er ingen tom underholdning, men et stykke, som giver stof til eftertanke« (1965:22). Det er to livsanskuelser, der i stykket »sainak sunai« bliver sat op over for hin- anden. Inspirationen til stykket er den sidste indvandring til Nordgrønland i 1860erne. Indvandringen foregik i virke- ligheden, før kristendommen blev intro- duceret til denne del af Grønland, men Hans Lynge har benyttet sig af sin digte- 131 [28] Tegning af Hans Lynge fra 1966 der viser, hvordan dragten og masken til kraftens herre i skuespillet Kågssassuk kan udformes. (Trykt i »- taamannak aallartippoq«/» - der, hvor det hele begynder« udgivet af Grønlands Hjemmestyre 1986). riske frihed til at kombinere mødet mel- lem de to inuit folk med nogle af de for- hold, der blev diskuteret i forbindelse med kristendommens indførelse i Vest- grønland i det 18. århundrede: for nogle af de nyomvendte betød de materielle goder, de kunne opnå ved at blive krist- ne, mere end selve troen. I stykket næg- ter angakkokken og hans unge svigerinde at gå på kompromis. De tager konse- kvensen og drager derfor bort. Brydningen mellem det gamle og det nye er et af de helt centrale temaer i Hans Lynges forfatterskab. Motivet med manden, som er noget ud over det sæd- vanlige, storfanger eller angakkok, og som vælger at vende det amerikansk/ europæisk påvirkede samfund ryggen, sammen med en kvinde, havde Hans Lynge tidligere benyttet i sin dramatise- ring af Ejnar Mikkelsens roman Norden for Lov og Ret i skuespillet Sakavakiaq. 132 [29] Skuespillet Kågssagssuk Kågssagssuk blev opført første gang i Nuuk i 1966. I billedteksten til et foto- grafi fra denne opførelse, som blev gen- givet i A/G i forbindelse med et inter- view med Hans Lynge i anledning af hans 60 års fødselsdag, blev der gjort opmærksom på, at det var Hans Lynge selv, der havde komponeret dragterne (Julut 1966). De er ikke strengt natura- listiske. Den øverste del af de halvlange »pelse« er på forskellig måde dekoreret med et påsat materiale, som illuderer langhåret pels. Forrest på scenen sidder en pige på en grønlandsk slæde. Rundt om åbningen på hendes hætte er anbragt en bred rynket bræmme, som minder om pelse fra Alaska, hvor hætteåbningen er kantet med langhåret skind af f.eks. jærv. Kågssagssuk er en dramatisering på vers af det kendte sagn om den forældreløse dreng Kågssagssuk, som bliver mishand- let og drillet, men som ved hjælp fra kraftens herre og fysisk træning opnår en ekstraordinær styrke. Først flytter han i al hemmelighed et stort stykke drivtøm- mer og planter træstammen bag huset, og siden dræber han egenhændigt tre bjørne. Den sidste scene er dog ikke ind- lagt i stykket, og det samme gælder Kågs- sagssuks blodige hævn over sine plageån- der. I stykket kæmper Kågssagssuk til sidst med den stærke Usussårmiarssun- guaK, men ingen af dem kan besejre den anden. Kågssagssuk har fundet sin lige- mand og trækker sig først ud af kampen. Freden og balancen i samfundet er gen- oprettet. Stykkets afsluttende ord fremsi- ges af en mand i moderne tøj: forfædre- nes tid er forbi, alt er ændret nu, »men det er stadig vort land. Lad os huske deres dristighed, som den fremgår af fortællinger- ne. Lad os glæde os over den! Det er vores formål«. Amatørteaterforeningen NAIP Det er vanskeligt at danne sig et overblik over, hvor og hvornår Hans Lynges man- ge skuespil er blevet opført. Problemet med at fremskaffe manuskripter har utvivlsomt medført, at det først og frem- mest er de trykte skuespil, der er blevet blevet spillet. Det indskrænkede udval- get betragteligt, men ligesom det var tilfældet med Karl Heilmanns gamle stykker, var det skuespil, som i hvert fald nogle gerne så igen, selv om de havde set dem før. I 1959 blev der med Kristian Egede som den drivende kraft dannet en for- ening i Nuuk »Issigingnårtitsissartut« 'Skuespillerne', som senere ændrede nav- net til »Nuummi aliikkusersuisartut issi- gingnaartitsissartullo peqatigiit« N.A.LP, hvis medlemmer samledes om at opføre skuespil og grønlandske lege og danse. Denne amatørteaterforening har ved mange lejligheder opført stykker af Hans Lynge. Da Kristian Egede i 1964 i et interview blev spurgt om, hvilke stykker folk var mest glade for se, nævnte han først tigorKårå pissarå (Julut 1964). Sommeren 1971 var N.A.I.P. på tour- ne nordpå, hvor de opførte Kågssagssuk. Sermitsiaq skrev i den anledning: »Alle steder udtrykte man glæde over at opleve en grønlandsksproget tourne og opvisning af folkedanse med violiner som musikinstru- ment«. (Sermitsiaq, nr. 25 1971). N.A.I.P viste det samme stykke instru- eret af Atsa Schmidt på en tourne til Syd- 133 [30] grønland i 1979 med dragter og kulisser lavet af foreningens medlemmer. Ved den lejlighed skrev A/G: »Detpublikum, der overværede generalprøven, var meget begejstrede for forestillingen. Det var san- delig også værd at se, og så er vi jo heller ikke forvænt med grønlandsk skuespil. Det må da være et oplagt emne for de lokale TV-foreningerk (mh 1979). A/G bragte på forsiden en montage af otte fotografi- er fra forestillingen, hvor man bl.a. ser en barfodet Kaasassuk i forreven dragt rejse et stort stykke drivtømmer, som kunne ligne et industrielt fremstillet rør eller evnt. et hult rør af pap eller papir, men det har sikkert kun bidraget til tilskuer- nes fornøjelse. Fotografierne fra opførelsen i Nuuk i 1979 viser også en kvinde danse trom- medans. Særligt i de tidlige opførelser af Kågssagssuk kan det ikke altid have været let at præsentere ægte trommedans. Siden er der flere vestgrønlændere, der på forskellig måde har lært kunsten. Hans Lynge var selv en af initiativtagerne til den første større opvisning af tromme- dans i Vestgrønland i nyere tid. Da man i Nuuk i 1969 hørte, at der til indvielsen af Grønlands første idrætshal i Nuuk var inviteret skuespillere og balletdansere fra Det kongelige Teater, sørgede Kvindefor- eningen og Foreningen Grønlandsk Fol- kekunst, som anmodede Hans Lynge og Jens Kreutzmann om at danne en komi- té, for at den gamle grønlandske kultur blev repræsenteret af seks trommedanse- re fra Ammassalik. De indledte arrange- mentet, hvortil Hans Lynge iøvrigt hav- de skrevet en prolog. Trommedanserne optrådte ved samme lejlighed flere steder i Nuuk, bl.a. i nærheden af museet, hvor der var opstillet et østgrønlandsk skind- telt. Det var, som Hans Lynge skrev i en omtale af begivenhederne, »helt historisk« (1969a), for mange mennesker oplevede her for første gang en trommestrid, om end revet ud af sin historiske og sociale sammenhæng. Ulåjuk Imanerdlo, storfangeren og angakokken På grundlag af historiske traditioner har Hans Lynge skrevet et skuespil om stor- fangeren Ulaajuk og angakokken Ima- neq, som levede, da kristendommen vandt indpas i området omkring Nuuk. Mens Imaneq efter nogen tids forløb lod sig døbe, holdt Ulaajuk fast på sin uaf- hængighed. Hans Lynge har også brugt motivet med den selvstændige grønland- ske fanger i et langt digt med titlen Ulåjuk trykt i 1969. Digtet indgik sene- re i en dobbeltsproget digtsamling, hvor det er forsynet med overskriften »Prolog til skuespillet Ulåjuk og ImaneK«. Ifølge forordet synes det at være udgiverne, Jakob Janussen og AidgssiaK Møller, der er ansvarlige for den usædvanligt frie oversættelse. Digtet indledes med, at for- fatteren fortæller, at han som barn havde set en gammel grav, som havet siden hav- de slettet, hvor der engang var blevet begravet en mand, Ulåjuk, som ikke vil- le døbes, og som derfor heller ikke skul- le genopstå. Ulåjuk var en mand, der hel- ler ikke som fanger kendte til frygt. Dig- tet slutter med at sige om Ulåjuk, at »han hørte til de virkeligt betydningsfulde bebo- ere fra Nuuk, som lever videre, selv om de er døde<( (her oversat efter den grønland- ske tekst). Den danske gengivelse af dig- tet lader det slutte med ordene: »Men 134 [31] 15)0 3*et **/ -X — i.'t-"H * l/T A y^ /^'**> /I^iSA ;-' '' vJ^- j^l""' '• X \-'x <^:^^f%- • '' •- ffv\ ^J^^^ ^s ^^^y -r - ^\V^VK Tegninger af Hans Lynge fra 1974 med sceneanvisninger til skuespillet Ulåjuk Imanerdlo. (Trykt i »- taamannak allartippoq«/ »- der, hvor det hele begynder« udgivet af Grønlands Hjemmestyre 1986). drømmelandet er der stadig og gemmer på I anden sammenhæng, i en fremstil- æventyret i knugende stilhed« (Lynge lingaf hvad der huskes om Nuuks fortid, 1974c:17; 20). fortæller Hans Lynge om det indtryk, 135 [32] H' A •A / *c _ "> / 1; .f •. Fortsatte sceneanvisninger til »Ulåjuk«, tegnet med kuglepen. som beretningen om Ulåjuk gjorde på dengang anet storheden ved hans stolte ham som barn: » Uden at være i stand til holdning« (Lynge 1978:10). Her har han at forme det i tanker havde jeg allerede lagt følgende replik i munden på Ulåjuk: 136 [33] »Når de sølle døbte engang skal stedes for den store trommestrid for at høre deres handlinger offentligt udråbt, vil jeg klatre op på Kingigtorssuaqs top og glade mig over deres forsmædelighed over et bundt tørrede angmagssætter og en beholder med sæltran« (Lynge 1978:8). Det er et spørgsmål, om denne replik ikke snarere er et udtryk for Hans Lynges digteriske skaberevne end en direkte gen- givelse af den mundtlige tradition. I 1934 blev der i atuagagdliutit trykt en artikel af Salomon Tobiassen, som kan danne et vist sammenligningsgrundlag. Salomon Tobiassen fortæller her om Ulåjuk, som hverken ville flytte til Nuuk eller til brødremissionens Noorlliit/Ny Herrnhut, og han gengiver de ord, som Ulåjuk huskes for, således: »kuisimassu- kasit ajorssartartukasiuput« 'De sølle døb- te er nogle, der lider ynkeligt nød'. I en parentes forklarer Salomon Tobiassen, at det skyldtes, at missionærerne samlede for mange mennesker om sig, og at den materielle levestandard derfor faldt, selv om der tidligere havde været god fangst (1934:124). Hans Lynge har sandsynlig- vis både hørt om Ulåjuk og læst Salomon Tobiassens artikel, og på dette grundlag selv skabt billedet af den stolte storfan- ger, som forestiller sig, at han til sin tid, velforsynet med mad og højt til tops, i ro og mag vil betragte sine døbte lands- mænd, der er prisgivet en fremmeds dom. Hans Lynges teatersamarbejde med Knud Rasmussens højskole I midten af 1970erne indledte Hans Lynge et frugtbart samarbejde med Knud Rasmussens højskole i Sisimiut, og i 1976 opførte eleverne Ulåjuk Imaner- dlo. Et fotografi fra første scene viser kvinder med store hårtoppe og et enkelt barn i en »konebåd«, hvor træværket tydeligt skinner igennem »skindet«, led- saget af en kajakmand med langt hår (A/G 1976, nr. 10:23). Det skuespil, som Hans Lynge instu- derede på højskolen i 1977, omtales som »et kras stykke om forholdene i dagens Grønland*. A/G oplyste endvidere, at stykket ville blive vist i Nuuk i april sam- me år (A/G 1977, nr. 11:28). På et kur- sus i dramatik og teatervirksomhed på højskolen sommeren 1978 stod Hans Lynge for instruktionen af stykket Jorssu- at, som handlede om fangersamfundets overgang til industrisamfund og de mis- forståelser, der kunne opstå mellem grønlændere og danskere. Ifølge omtalen i A/G viste Hans Lynge i slutningen af sit skuespil »at stabilisering kun kan ske, hvis udviklingen støttes og har rod i den oprin- delige befolknings livsform« (A/G 1978, nr. 32:20). Højskoleeleverne, der fik mulighed for at lære Hans Lynges dramatik at kende ved at opføre stykker med instruktion af forfatteren selv, kom fra mange lokalite- ter i Grønland og blev siden spredt ud i landet igen. Den erfaring og inspiration, som eleverne indhøstede gennem Hans Lynges dramatikundervisning i Sisimiut, må have afspejlet sig flere steder i Grøn- land. piårKugssiaK og det sidste skuespil: Ernivoq arnamik Hans Lynges seneste skuespil, Ernivoq arnamik 'Hun har født et pigebarn', blev opført i Nuuk i november 1985 i forbin- 137 [34] Tegning af Hans Lynge af en stående præst med en flok grønlændere, der knæler foran Gud, som med svævende engle bag sig er igang med sin trommesang. Fra Kingittorsuaqs top iagttager fangeren Ulaajuk dommedagscenen. (Trykt i Tidsskriftet Grønland 1962:267). delse med Grønlands Forfatterforenings 10 års jubilæum. Hans Lynge var blevet udnævnt til æresmedlem af foreningen i forbindelse med sin 75 års fødselsdag og kom nu til Nuuk for at deltage i festlig- hederne. Ernivoq arnamik har samme motiv som et stykke, som Hans Lynge skrev mange år tidligere med titlen piår- KugssiaK, og det nye stykke kan formo- dentlig betragtes som en bearbejdelse af dette. Begge handler om en pige, der bli- ver opdraget som en dreng, fordi famili- en ingen sønner har. I Thalbitzers littera- turhistorie betegnes piårmgssiaKsom »et underfundigt lystspil« (1950: 249). Det vil næppe være en dækkende måde at karakterisere Ernivoq arnamik på. Da dette stykke kom frem, var hverken for- fatter, skuespillere eller publikum ube- rørt af ligestillingsproblematikken og 138 [35] den stadig større rolle, som kvinder var kommet til at spille i det grønlandske samfund, siden Hans Lynge skrev piår- KugssiaK. Instruktøren Naja Rosing Olsen udtalte da også, at skuespillet var et led i kønsrolledebatten, og at det viste, at kvinder har samme evner som mænd. På et fotografi fra opførelsen af Ernivoq arnamik i 1985 ses en pige i kajak på sce- nen (SermitsiaK 1985). Redaktøren af A/G, Jørgen Fleischer, kaldte det et styk- ke om »en pige, der var ligestillet i det gamle mandsdominerede fangersamfund«. (J.F. 1985). Opførelsen af Hans Lynges stykke gav Jørgen Fleischer anledning til nogle reflektioner over dagens kulturliv i en leder med overskriften »Hvad med kultu- ren?« hvor han betegnede det som et frisk pust, når man i »grønlandiseringens tidsal- der«, en sjælden gang blev præsenteret for et grønlandsk teaterstykke. »Den eneste form for teater er TV og video med krimi og popmusik med røg fra den amerikanske underholdningsindustri. I denne under- holdning er mord den vigtigste ingrediens og grønlandske børn stirrer sig skeløjet for- an dette husalter, som i dag er det fornem- ste aktiv i det grønlandske kulturliv«. Han beklagede de manglende mulig- heder for kulturel udfoldelse: »Vi har jo ikke et eneste teater i Grønland. Kulturhu- sene, som der blev bebudet om ved hjem- mestyrets indførelse er stadig på tegnebræt- stadiet ... Et rigt kulturliv betinger i høj grad et sundt og virksomt samfund. Under de nuvmrende forhold er det ikke så mærke- ligt, at vi giver os fanden i vold og drikker os fra sans og samling, begår uhyrlige ting eller flaber foran kassen i afmagt« (J.F. 1985). Andre skuespil trykt på grønlandsk Siden slutningen af 1960erne er der trykt en række mindre skuespil skrevet af grønlændere. Ole Reimer har dramatise- ret to velkendte grønlandske sagn: An- gdngujuk og IgimarusugssugssuaK (1968), mens Villads Villadsen har udgivet tre små skuespil, deriblandt dramatiseringer af de ligeledes velkendte sagn om Man- guaraq Qaammassuarlu 'Manguaraq og den store måne' og Kaassassuk (1977), som Hans Lynge tidligere havde drama- tiseret. De er alle primært til skolebrug. Villads Villadsen har også dramatiseret et historisk stof fra slutningen af det 18. århundrede i skuespillet Habakuk nu- lialu Marie Magdalene 'Habakuk og hans kone Marie Magdalene (1987). Knud Hertlings stykke Aamma uanga mamaraara 'Jeg kan også lide det' er af en helt anden karakter, idet det er et diskus- sionsindlæg om spiritusmisbrug i det moderne Grønland. Teksten er først og fremmest ment som et læsedrama, men vil også kunne opføres som debatteater. Hertling valgte i sin tid skuespilformen, fordi han på denne måde kunne lade for- skellige personerne være talerør for for- skellige opfattelser af alkoholsituationen (Hertling 1956). Han skrev stykket alle- rede i 1954, mens han studerede i København, men det blev først trykt i 1980. Antologierne Suluit I-IV indeholder foruden digte, noveller, erindringer og artikler om forskellige emner også en række mindre skuespil. Blandt dem SOK- una taimåitut 'Hvorfor er de sådan?' af Siva Lange (Suluit I, 1978:59-74), som også sætter fokus på spiritusproblemer- ne. Det er oversat til dansk under titlen 139 [36] En historie om en mor, en far og deres børn (Berthelsen 1983:269-280), hvilket er undertitlen i den grønlandske udgave. Stykket er senere blevet tilrettelagt for TV af Hans Hansen og opført som det første egentlige grønlandske TV-spil i Kalaallit Nunaata Radio, KNR's TV (Nielsen & Kleivan 1987). uvagut pigi- vigpavtigit af Henriette Lynge Kristian- sen (Suluit II, 1981:45-61), Alungmio (Suluitll, 1981:160-191) ogManguarax (Suluit W, 1985:87-125) af Otto Sand- green, har alle indlagte sange ligesom mange af Hans Lynges stykker. Otto Sandgreen har også skrevet stykket ukioK nunavtine kupernersuaKarfiussoK 1733-34 '1733-34, året for den store koppeepide- mi i Grønland' (Suluit V, 1989:43-74), hvor der foruden fortælleren medvirker 18 navngivne personer, deriblandt Hans Egede og Gertrud Rask. Endelig skal nævnes en dramatisering af Niels Platou af Otto Rosings bog Tasemlik (1955), som bygger på mundtlige traditioner, og hvis handling er henlagt til 1845-50 (Suluit VI, 1994:45-66), og »Malissuit ataanni iliveqartutit« 'Du som har din grav under de store bølger' af Lars Berthelsen (Suluit VI, 1994:125-142). Det er næppe alle disse skuespil, der er blevet opført, men de er utvivlsomt alle blevet læst. De skuespil, der i tidens løb er oversat til grønlandsk, og som der tidligere er nævnt eksempler på, er udvalgt blandt skuespil, som der er erfaring for, at folk har været glade for at spille og se i Dan- mark. Et af dem er klassikeren Et duk- kehjem (1879) af Henrik Ibsen, som er oversat til grønlandsk af Frederik Nielsen: Inigisaminni inuusaataannaq (1990). Det synes dog ikke at være blevet opført på grønlandsk. En anden tekst, skrevet 100 år senere, som også proble- matiserer kvindens rolle i et mandsdo- mineret samfund, Martha Tikkanens Århundredets kærlighedseventyr (1978) er oversat til grønlandsk af Mariane Peter- sen: Asanninneq naliitsoq (1989). Den lange monolog er ikke primært skrevet som et teaterstykke, men er blevet opført som sådan, også i Grønland, hvor den er blevet spillet af Jessie Kleemann, første gang i Nuuk i 1989, instrueret af Peter Steen. Dansksproget teatervirksomhed i Grønland Fra tid til anden er der blevet dannet danske amatørteatergrupper i Grønland, ikke bare i Nuuk, men også i flere andre byer, og i perioder har de været meget aktive. En repræsentant for Godthåb Amatørteaterforening GAF, der blev startet i slutningen af 1960erne, udtalte i 1970 til A/G, at den afgørende grund til at foreningen ikke slog sig sammen med den grønlandske forening i byen, N.A.I.P, var sproget: »Danske kan ikke medvirke i grønlandske forestillinger, og grønlandsksprogede skal kunne tale dansk usædvanligt godt for at kunne deltage i danske forestillinger«, (-den 1970). løvrigt har der også været forskel på, hvilket repertoire de to grupper har været inter- esserede i at opføre. I takt med at flere grønlændere har fået særdeles gode danskkundskaber, er det blevet muligt for grønlændere at optræde i danskspro- gede stykker. Det er straks sværere at forestille sig en dansker optræde i et grønlandsksproget stykke, med mindre han spiller dansker. 140 [37] Danske skuespillere har også været på tourne til Grønland. Reks. optrådte Niels Borksand i Grønland første gang i 1969 og har med undtagelse af enkelte år været på teatertourne i Grønland hvert år lige siden. I begyndelsen talte skuespil- lerne dansk, men for at få bedre kontakt med publikum, gik de senere over til at bruge ganske få replikker på grønlandsk og ellers benytte kropssprog. I enkelte tilfælde har grønlændere også medvirket i dansksprogede stykker i Danmark, der omhandler kontakten grønlændere-danskere. Hans-Pavia Ro- sing var således medforfatter og skuespil- ler i Fiasko '65 (1965) og medforfatter og hovedrolleindehaver i TV-stykket Den blåøjede satan (1976) af Charlotte Strandgaard. Det er kun undtagelsesvis, at en grønlænder har optrådt i en dansk teaterforestilling uden at spille grønlæn- der, men sangeren Rasmus Lyberth med- virkede i 1991 i Riddersalen i Køben- havn i forestillingen Fruen vil Flyve — Amor og Psyke af Signe Birkbøll efter Apuleius, hvor han spillede Amor og sang på dansk. Rasmus Lyberth er uddannet som skuespiller på Tuukkaq teatret i Fjaltring i Vestjylland. Professionelt grønlandsk teater De første professionelle grønlandske skuespillere blev uddannet i Danmark på Tuukkaq teatret af Reidar Nilsson, som tidligere bl.a. havde arbejdet på Odin teatret i Holstebro. Sammen med fire grønlændere fra Grønlænderhuset i Hol- stebro dramatiserede han i 1975 Festens gave, et sagn fra Alaska, optegnet af Knud Rasmussen på den Femte Thule- ekspedition i 1924. Det var begyndelsen til Tuukkaq teatret, som også blev aner- kendt som en professional teaterskole med støtte fra Grønlands Hjemmestyre. Tuukkaqs mest kendte stykke Inuit fra!976 har med stor succes været vist på utallige tourneer i mange lande for et publikum, som nok har opfattet det som mere oprindeligt grønlandsk, end der var dækning for. I 1980 åbnede Tuukkaq teatret også for repræsentanter for andre af den fjerde verdens folk, bl.a. samer og indianere. Tuukkaq teatret har forankring i en moderne teatertradition, hvor den scene- riske dramatik med vægt på kropsbe- vægelser og mimik er fremtrædende, og som bl.a. er inspireret af teater i forskel- lige asiatiske lande. Tuukkaq teatret er også kendt for at have videreudviklet de østgrønlandske maskedanse, uaajerneq. På baggrund af Tuukkaq teatret kom den teaterform, som Hans Lynge repræsente- rede, til at stå som det traditionelle, eller om man vil, gammeldags grønlandske teater. Kristian Egede fra teaterforeningen N.A.I.P. i Nuuk har karakteriseret for- skellen mellem hans gruppe og Tuukkaq teatret således: »Efter min mening er TukaK teatrets fremtrædelsesform en hel anden end vores fremtrædelsesform, idet de specielt bruger deres krop og ånd. Vi bruger sproget. De to former kan ikke sammenlig- nes, men man kan afgjort supplere hinan- den, løvrigt mener jeg, at TukaK Teatrets fremtrædelsesform er enkel, og kan stables på benene uden altfor mange dekorationer og kostumer« (SermitsiaK 1979). I Hans Lynges stykker, som N.A.I.P. har opført mange gange, er vægten pri- mært på replikkerne, men der gøres også 141 [38] meget ud af dragterne og dekorationer- ne, som er uundværlige dele af helheds- billedet. De to teaterformer, der begge har deres udspring uden for Grønland, havde lejlighed til at mødes på et kursus i dramatik og teatervirksomhed, som Knud Rasmussens højskole i Sisimiut afholdt sommeren 1978, hvor ikke bare Hans Lynge var inviteret, men også Rei- dar Nilsson og Tuukkaq skuespillere fra Danmark. I 1984 dannede nogle skuespillere uddannet på Tuukkaq teatret Silamiut teatret i Nuuk. Silamiut har bl.a. opført Tupilak om det menneskeskabte ulykkes- dyr, et stykke som spilles uden ord, og Arferup tarninga uummataalu ikumasoq 'Hvalens sjæl og dens brændende hjerte', der ligesom Festens gave er baseret på et sagn fra Alaska optegnet af Knud Rasmussen. Silamiut overtog i 1993 den hjemmestyrestøttede skuespilleruddan- nelse fra Tuukkaq teatret, og Tuukkaq teatret, som derefter kun skulle fungere som egnsteater, gik fallit i begyndelsen 1994. Også N.A.I.P.S teateraktiviteter er gået i stå. Kajistaat, Kristian Egede, optræder nu alene og har ry for at være Grønlands eneste komiker. I oktober 1995 fejrede han sit 45 års jubiliæum bl.a. med en tur til Uummannaq by og otte bygder, og det forlyder, at hans optræden alle steder var en kæmpesucces. I den forbindelse udtalte Kristian Egede i Sermitsiaq, som havde været med til at støtte hans rejse, om betydningen af at få folk til at le: »Det giver nye kræfter og styrke til livet« (SermitsiaK 1995, nr. 45:6). Silamiut har til huse i beboerhuset i Nuussuaq, en forstad til Nuuk, og mod- tager en beskeden driftstøtte fra Hjem- mestyret, der kun tillader, at der er en enkelt fastansat, Simon Løvstrøm, som har været med fra starten. Også Silamiut har hidtil lagt stor vægt på maskedans og trommedans: »Det er det publikum vil opleve, når vi rejser rundt i Skandinavien, Canada og USA som gesandter for Grøn- land« (Qatanngut 1994). Silamiut er således i det dilemma, at det giver uden- landsrejser og bedre økonomi at opføre, hvad man uden for Grønland opfatter som rigtigt grønlandsk teater, mens man i Grønland har en forventning om, at teater også er replikker, dramatik, som evnt. vil kunne læses, en indstilling som Hans Lynge med sine stykker har været stærkt medvirkende til at opbygge. En af de først uddannede grønland- ske skuespillere, Bendo (Benedikte) Schmidt, har givet følgende forsvar for den moderne maskedans: »Det er vigtigt, at styrken i kulturen ikke bliver dræbt og begravet. Det kan ikke nytte, man ikke må videreudvikle den. Vi har energier fra kul- turen, fra landet, som vi ikke skal være bange for at se i forskelige nye former. Vi skal danse maskedans for at give energier, ikke kun for turisterne«. Bendo Schmidt spænder vidt som skuespiller. Således fik hun Aaju (Kri- stian Olsen) til at skrive en kvindemono- log til sig, Anersaap qarmarnga aalangu- sertoq 'Sjælens flagrende lys' som havde premiere på Nuuk Nordisk Teaterfestival 94. Skuespilleren Rassi Thygesen var instruktør og billedkunstneren Anne Birthe Hove havde lavet scenografien. Under uddannelsen på Tuukkaq teatret arbejdede hun meget med at fokusere på og få kontrol over sit eget følelseskaos: 142 [39] »Det svære er at kombinere kroppen og følelsernes spændingsfelt — det er dét, der stiller krav til intellektet!« De traditionelle grønlandske skuespil, og det vil først og fremmest sige Hans Lynges og Karl Heilmanns, omtaler Ben- do Schmidt, dog uden at nævne forfat- terne ved navn, på denne måde: »Der er jo ikke nogen egentlig 'teatertradition' her i Grønland. Der var de 'dramatiserede histo- rier', en slags rollespil, i ægte kostumer, men de forsvandt pludselig, blev ikke udviklet videre, blev gammeldags 'kukkasseteater'; ikke farligt, ikke noget der skaber kaos i mennesket. Professionelt teater indeholder et klimaks, et kaos hos hovedpersonen«. (AJ 1994:10-11). I betragtning af at der har været spillet teater af og for grønlændere gennem næsten 100 år, og at et stort antal men- nesker gennem flere generationer har haft glæde af at overvære disse stykker, forekommer det mig, at det er en lidt for let måde at affærdige fortiden på. De moderne professionelle grønlandske skuespillere benytter sig af andre virke- midler end fortidens amatører, men også de gamle skuespil søgte både at under- holde og at formidle et budskab til til- skuerne. Flere af de gamle stykker kan også betegnes som debatteater. Enkelte af de temaer, som Hans Lynge arbejdede med, har også inspireret sene- re kunstnere. Hans Lynge var således den første grønlandske forfatter, som tog nordbomotiver op i sin digtning. Adskil- lige andre har fulgt efter med romaner og digte og har givet deres tolkninger af for- holdet mellem nordboer og grønlændere. Mange år senere blev Navaranaaq igen hovedpersonen i et grønlandsk skuespil. Sagnskikkelsen havde fascineret en grup- pe kvinder til en monolog, hvor Navara- naaq fortæller, hvorfor hun gjorde, som hun gjorde. Navaranaaq, var dramati- seret af Naja Rosing Helms i samarbejde med Anna Fencker Lynge, Makka Karl- sen og Aka Høegh og blev opført på Grønlands første teaterfestval i Nuuk i 1988 (Sermitsiaq 1988, nr. 34:12). Nogle år senere lavede andre kvindeli- ge grønlandske skuespillere et nyt stykke: Navaranaaq sinnattumini 'Navaranaaq i en drømmetid', som blev vist på Nuuk Nordisk Teaterfestival i 1994. Elisabeth Heilmann og Jessie Kleemann ønskede med deres stykkes form og indhold at provokere tilskuerne: »folk skal være ærlige over for sig selv og ikke længere svøbe kul- turen ind i et nationalromantisk sjal. Det er virkelig på tide, at der sker noget. Både politisk og psykisk. Vi kommer ikke videre med nationalromantikken« (SG 1994). Året efter opførte de en ny udgave af stykket, Navaranaaq II - En Drømmetid, som de betegnede som »et performance- stykke«. Kuupik Kleist skrev i en anmel- delse af stykket bl.a.: » dualitetsprincip- pet, altings dobbelthed, er det bærende ele- ment. Navaranaaq er toenigheden — Nava- ranaaq l & 2. Mellem det gamle og det ny, det grønlandske og danske, glæden og sor- gen, mørket og lyset, barndom og alder- dom, virkeligheden og drømmen, mellem disse poler hives der konstant i kvinden — til hun sprækker! Stykkets lydside består, ved stykkets åbning, af en grædende dukke og senere af et mix af ældgammel østgrøn- landsk trommesang (formodentlig fra 1920'erne) og kristlig korsang, ny rock (Marina) samt en levende violinist på sce- nen... Kravet til tilskueren er, igennem 143 [40] stykkets scener, at fa sammenhæng i årsag og konsekvens. F.eks. da Navaranaaq efter sin død, af den anden Navaranaaq »kors- fastes« i ligklædet. Er hun så den kvindeli- ge Jerns, som derefter befrier sig for kristen- dommens lænker? Og hvorfor er den scene dferMKleist 1995). Teaterkunstens muligheder prøves fortsat af i Grønland. Påskønnelse af Hans Lynges indsats I sine senere år oplevede Hans Lynge, at hans indsats både som sprog- og billed- kunstner, blev offentlig anerkendt. Bl.a. skrev digteren aaju (Kristian Olsen: »Det er min oprigtige overbevisning, at Hans Lynge gennem sine digte samt sit episke skuespil Kågssagssuk fra 30'erne har banet vejen for de rytmiske lyddigte og billed- sprogsmalerier langt ind i firserne... Med sproget som værktøj og med sin pragtbilled- lige fortælling skaber Ham Lynge glæde. I sin sproglige behændighed giver han ligele- des udtryk for sin stolthed over sit moders- mål. Derved manifesterer han forfædrenes åndelige udødelighed, som bliver ved med at give inspiration« (aaju 1981). De professionelle teatre, Tuukkaq og Silamiut, anerkendte også på forskellig måde Hans Lynges betydning for grøn- landsk teaterliv. Tuukkaq teatret lavede en festforestilling for ham, da han i 1981 fyldte 75 år, hvor de opførte stykket Kat- tutta 'Lad os forenes' på teatret Ved Sor- te Hest i København, og Silamiut gav i 1990 i forbindelse med den retrospekti- ve mindeudstilling af Hans Lynges male- rier, tegninger og skulpturer i Nikolai i København prøver på forestillingen Nui- lersoq 'Den der er ved komme til syne', som de var ved at udarbejde, og hvori de havde indlagt et par af Hans Lynges san- ge. Hensigten var at give en række stem- ningsbilleder fra den grønlandske natur og sagnverden. »Den røde tråd er digteren og maleren Hans Lynges liv og virke«. Ber- lingske Tidende skrev i den forbindelse om Hans Lynges tekster: »De er kendt af næsten alle grønlændere. Det varede heller ikke længe, før de grønlændere, der var kommet til Nikolaj Kirke for at fa en for- smag på forestillingen, sang og klappede, så det lidt stive og nypudsede i de københavn- ske udstillingslokaler krakelerede« (gengi- vet i SermitsiaK 1990, nr. 30:21). I 1992 udgav Silamiut en CD/MC: Eqqaamajuassavatsigit (Hans Lynge-mut eqqaaniut) 'Vi vil altid huske dig (til minde om Hans Lynge)' (Ulo MC-72). Forsiden viser en farvekridtstegning af Hans Lynge af en kajakmand på oprørt hav, og på indersiden af omslaget er der et fotografi af Hans Lynge. 12 af tekster- ne og melodierne er af Silamiuts med- lemmer, men desuden indgår der tre tek- ster af Hans Lynge, deriblandt Niulersup qilaap seqinersuata, der synges på den gamle melodi af Niels Egede. I 1983 fik Hans Lynge tildelt Grøn- lands Hjemmestyres kulturpris, og i 1986 hædrede Hjemmestyret ham ved til hans 80 års fødselsdag at udgive et bog- værk med gengivelser af et udvalg af Hans Lynges billeder udført i forskellige teknikker og med motiver fra forskellige lande. Desuden indgik der hilsener af repræsentanter for både grønlandske politikere og forfattere. Forfatteren Hans A. Lynge skrev om »Frihedens digter« på grundlag af en analyse af Nuilersup qi- laap seqinersuata 'Himlens store sol er ved at stige op'. Det er ikke så mærkeligt, 144 [41] siger han, at det er en af de mest yndede sange, når grønlændere kommer sam- men, for i sangen forekommer der begre- ber, som de fleste mennesker finder betydningsfulde. Han fremhæver særligt budskabet om kærlighed, som det ud- trykkes i det 5. vers: »Lad vinterkulden blot få bugt med de små blomster, som er så søde i deres pragt, Det gør ikke spor! For nye friske blomster springer ud lige tæt ved på dine kinder, i dine øjne og i dit hån På den måde sætter digteren os ind i, hvad vi bør vide om livets vej, siger Hans A. Lynge. »Dér hvor livet før har varet, kommer der igen et liv; og dette liv er til Uge så megen glæde, som det forrige har været. Det er som om digteren på denne måde vil fortælle os, at mennesket har lov til at leve og fordes i fuld frihed uden at være bundet af det, der allerede er forbi. Mennesket bør tage del i aktiviteterne omkring sig uden at blive stående ved det, som allerede er blevet fortid«. Hans Lynge er som forfatter både i Danmark og i Grønland først og frem- mest kendt som grønlandskhedens dig- ter, dels ved sin fascination af den eski- moiske fortid og den grønlandske natur, og dels ved at bruge sine digteriske evner i den politiske kamp for ligestilling. Hans A. Lynges smukke tolkning åbner for en forståelse af, at Hans Lynge i sin digtning også så længere uden at føle sig bundet af hverken tid eller sted. Helt igennem grønlandske skuespil? Da Hans Lynge var midt i sit produktive liv, lovpriste Thalbitzer ham som den, der havde »udfoldet sine evner frodigere, fyldigere, mere frigjort og med større vinge- fang end nogen anden af sine samtidige landsmænd«. Og på baggrund af sin gen- nemgang af Hans Lynges skuespil afslut- tede Thalbitzer den grønlandske littera- turhistorie med ordene: »Mon det ikke skulle blive gennem dramatiken, at nuti- dens Grønland er nærmest ved at finde sig selv - som nation? Opera og ballet har måske en stor fremtid i Grønland, dette sang- og danseglade land med gammelasia- tisk blod i folkets årer« (1950:249-250). Hans Lynge havde lige siden sin ung- dom set, at teatret rummede muligheder for at bekræfte og udbygge den grøn- landske identitetsfølelse, men hans visio- ner for fremtiden var alligevel lidt mere nøgterne end Thalbitzers. I 1965 udtalte hans således i et interview til en dansk journalist: »Jeg tror meget på et grønlandsk nationalteater. Interessen for teater, og navnlig for grønlandsk teater, er enorm, og et nationalteater ville være det bedste sted til bevarelse af den gamle kultur. Desuden har Grønland jo påkaldt sig et stadigt sti- gende antal turisters interesse, og for dem ville et nationalteater kunne vise noget af den kultur, som ikke længere er så levende i den grønlandske dagligdag, som de ellers møder« (Mørk 1965:29). Hans Lynge forestillede sig åbenbart, at også ikke-grønlændere ville finde det interessant at se grønlandske stykker og vel især dem med indlagte sange, som reducerede sprogvanskelighederne, styk- ker med dragter, dekorationer og andet udstyr, der viste livet i en svunden tid. Det må være det, som en senere kritisk grønlandsk skuespiller kaldte »kukkasse- teater«, og en anden -»at svøbe kulturen ind i et nationalromantisk sjal«. 145 [42] Da Hans Lynge i 1986 i anledning af sin 80 års dag blev interviewet til A/G og blev bedt om en kommentar om skue- spilkunsten, lød han ikke særligt optimi- stisk: »V? startede meget lovende i min ungdom, men vort initiativ blev ikke fulgt op... Det er min mening, at skuespil i Grønland helt igennem skal vare grønland- ske. Det mangler i høj grad i dag« (A/G 1986:4). Udtalelsen skal ses på baggrund af den stadigt stærkere kulturelle påvirk- ning udefra, bl.a. gennem tv og video, men den kan også tolkes som en reaktion mod oversatte stykker, og vel især mod at ikke-grønlændere satte deres tydelige præg på stykker, som blev præsenteret som grønlandske. Dermed udtrykte Hans Lynge et ønske om at samle kræf- terne om selvstændige grønlandske skue- spilproduktioner. Der kan være delte meninger om, hvorvidt skuespil i Grønland helt igen- nem skal være grønlandske. Lederen af Silamiut teatret, Simon Løvstrøm, støt- tede fornylig tilsyneladende dette syns- punkt med følgende udtalelse til en dansk journalist: »Kan du forestille dig en lille kortbenet sorthåret grønlænder spille Shakespeare? Nej, vel! Det ville aldrig gå godt. Grønlandsk teater skal derfor beskæf- tige sig med noget vi er alene om. Noget unikt, og det har vi masser af i vores rige sammensatte kulturarv«. Hans argument for at grønlandsk teater i Grønland ikke kan spille Shakespeare, hviler på en fore- stilling om, hvordan andre vil opfatte det, ikke hvordan et grønlandsk publi- kum vil forholde sig til det. Noget helt andet er, at der kan være andre grunde til ikke at give sig i kast med så stor en mundfuld som Shakespeare. I samme interview fortæller Simon Løvstrøm om Silamiuts 10 års jubilæumsforestilling, Nigalik 'Cirklen', som er bygget op om trommedansen, og »af mange betegnet som det fineste stykke grønlandsk teater endnu skabt« (Qatanngut 1994). Han finder det åbenbart ikke selvmodsigende, at Nigalik er instrueret af den norske solodanser Indra Lorentzen. Professionelt teater — amatørteater — rollespil I 1988, samme år som Hans Lynge døde, afholdt kultur- og undervisningsforvalt- ningen i Nuuk Grønlands første teater- festival med deltagelse af 48 grønlandske skuespillere fra Grønland og Danmark. Her blev der også vist teater, hvor replik- kerne var det centrale. F. eks. optrådte Vivi Nielsen med monologen Maria Magdalene kinaana? 'Hvem var Maria Magdalene?' om den grønlandske profets hustru, et stykke om kvindeundertryk- kelse. Også det ikke-professionelle teater var repræsenteret. Bl.a. viste tidligere højskoleelever fra Sisimiut et stykke om en moderne grønlandsk families proble- mer, som de havde arbejdet med i vinte- rens løb. I forbindelse med teaterfestiva- len blev teatrenes og skuespillernes van- skelige vilkår i Grønland diskuteret på et seminar. Grønlandsksprogede teaterstykker skrevet af grønlandske forfattere er kun en enkelt brik i det store medielandskab, som i stadig højere grad har præget Grønland det sidste halve århundrede. Interessen for at deltage i amatørteater i Grønland eksisterer dog stadig, og de forskellige amatørteatre organiserede sig i 146 [43] sommeren 1994 i en sammenslutning. I en stor spørgeskemaundersøgelse om levevilkår i Grønland, der blev udført af Grønlands Statistiske Kontor i foråret 1994, blev folk bl.a. spurgt, om de i fri- tiden beskæftigede sig med forskellige aktiviter, bl.a. »sangkor/amatørteater«, og det svarede 15 procent ja til (Bohmert & Poppel 1994:21), men da sangkor og amatørteater er slået sammen, giver det ikke noget præcist indtryk af teatervirk- somheden i de udvalgte lokaliteter, der- iblandt Nuuk, ligesom man heller ikke får at vide, på hvilket sprog aktiviteterne foregår. Interessen for amatørteatervirksom- hed afspejles nogle steder i aftenskolernes programmer, f.eks. blev der på både grønlandsk og dansk annonceret et hold i dramatik vinteren 1994/1995 i aften- skolen i Sisimiut med Otto Ignatiussen som lærer: »Lær at optræde — Vær med til at underholde andre - V&r med til at rev- se eller rose samfundet. Der er mange muligheder i dramatik« (SivdleK 1994). Også i skolerne og på Illiniarfissuaq, Grønlands Seminarium, gives der dra- maundervisning og opføres skuespil. Der laves også rollespil i forskellige sammen- hænge. F.eks. stod Sorlak, Grønlands Ungdoms Fællesråd, i januar-februar 1995 bag en høring i alle grønlandske kommuner, som havde til formål af få børn til at komme frem med deres hold- ninger og oplevelser omkring deres egen situation. Foruden at blive bedt om at fortælle om deres liv mundtligt eller skriftligt, udfylde spørgeskemaer, digte og tegne, blev der også udleveret oplæg til rollespil. Hans Lynges skuespil i det nye kulturhus i Nuuk De ydre rammer for teatervirksomhed i Nuuk vil blive stærkt forbedret, når det store kulturhus står færdigt. Allerede på det nordiske teaterserninar, som blev afholdt på Knud Rasmussens højskole i Sisimiut i 1992, gav det daværende landsstyremedlem for kultur, Marianne Jensen, udtryk for, at Grønland havde behov for et nationalteater, som måske ville kunne blive en realitet i forbindelse med det kommende kulturhus, men hun erkendte samtidig, at det godt kunne have lange udsigter, for det ville blive dyrt at ansætte og lønne professionelle skuespillere. Det blev understreget, at et sådant teater ikke bare ville være til glæ- de for borgerne i Nuuk, for der ville også være mulighed for direkte radio- og tv- transmissioner (Grønlands radioavis 1992). Senere er der nedsat en arbejdsgruppe om teatervirksomhed i Grønland, som analyserer behovet for et nationalteater/ mobilteater i forbindelse med Kulturhu- set. Ifølge det nuværende landstyremed- lem for kultur, Konrad Steenholdt, vil arbejdsgruppen vurdere de økonomiske konsekvenser og behovet for en egentlig teaterlovgivning i Grønland. Det forven- tes, at arbejdsgruppen vil være færdig med sit arbejde i første halvdel af 1996 (A/G 1995, nr. 81:9). Det kunne være en udfordring for grønlandske skuespillere med en profes- sionel teateruddannelse bag sig at prøve at opføre nogle af Hans Lynges gamle stykker i det nye kulturhus. I andre lan- de med en teatertradition genopføres der 147 [44] jo også fra tid til anden udvalgte stykker fra tidligere tiders repertoire. Hans Lynge afsluttede engang en arti- kel om kulturelt særpræg og ligestilling med at citere den danske skuespiller Poul Reumert for ordene » Vi står på skuldrene af hinanden« (1969:8), og han erkendte dermed sin gæld både til den grønland- ske og til den danske kultur. I kraft af den rolle, Hans Lynge selv har spillet i det 20. århundredes grønlandske kultur- historie, herunder teaterhistorie, som en foregangsmand, kendetegnet ved idérig- dom og begejstring, udgør han selv en væsentlig del af fundamentet for fremti- dens teatervirksomhed i Grønland. Noter * Oversættelsen her svarer til »KerrorneKassoK time« i den grønlandske tekst, mens Frederiksens danske oversættelse ovenfor: »Legemet, der skal fryse til« synes at bero på en fejllæsning af det grønlandske manuskript. Benyttet litteratur aaju (= Kristian Olsen) (1981) KilanerneK-una nalugit KanoK ftoK?/ Ved du virkelig ikke hvad tørst er for noget? SermitsiaK, nr. 36:24-25. A/G (= Atuagagdliutit/Grønlandsposten) (1978) Kur- sus i dramatik og teatervirksomhed. A/G, nr. 32:20. — (1986) Jeg føler mig som ung, når jeg er blandt de unge/inusugtut akornåne uvanga inusugtutut misi- gissarpunga. A/G, nr. 36:4. — (1995) Isiginnaartitsisartut inatsisiliuunnissaat sulis- sutigineqartoq/Ny lov om teatervirksomhed. A/G, nr. 81:9). AJ (1994) Hun fik en idé-. Neriusaaq nr.5:10-ll. Berlingske Tidende (1937) Thule-Overtagelse i Radio- en. Berlingske Tidende, 1. august . - (1990) Grønlandsk musical på vej. Berlingske Tidende, 19. juli. (gengivet i Semitsiaq 1990, nr. 30:21). Berthelsen, Christian (1957) Kalåtdlit-nunåne naidte- risitsissarfiup atulernerane/Det grønlandske Forlag. A/G, nr. 11:10-11, 23; nr.l6:4-5. - (1983) Grønlandsk litteratur. En kommenteret antologi. Redaktion og oversættelse: Chr. Berthelsen og Per Langgård. Viby: Centrum. - (1994) Kalaallit atuakkiaat 1990 ilanngullugu. Nuuk: Atuakkiorfik. Brandt, K. (1937) »Ej blot til lyst«. Sujumut, nr. 7:39- 41. B.R.N. (= Rosenkilde Nielsen, B.) (1956) Grønlandsk skuespil på Grønlænderhjemmet. Politiken, 15. februar. Bugge, G.N. (1970) Koloniliv i Godthåb I. 1903-14. Tidsskriftet Grønland, s. 239-256. Bohmert, Ane & Birger Poppel (1994) Kalaallit Nuna- anni Inoriaaseq/Levevilkår i Grønland. Innuttaasu- nut aningaasaqarnikkut atortutigullu atugassarititaa- sut pillugit misissuinerup nalunaarusiornera, uper- naaq 1994/Rapport fra undersøgelse af befolknin- gens økonomiske og materielle levevilkår, foråret 1994. Nuuk: Atuagassiivik/Eskimo Press. — den (1970) Dygtigt amatørteater/issigingnårtitsis- sartut pikorigsut. A/G, nr. 9:10-11. Det grønlandske Selskabs Aarsskrift (1938), s. 170. Foreningen for folkehøjskoler i Danmark (1989) Fol- kehøjskolens Sangbog. 17. udg. andet oplag. Oden- se: Foreningens forlag. Frederiksen, Svend (1937) Grønlændernes mundtlige Overlevering og egen Litteratur. Berlingske Tidende, 7. Marts. Gad, Finn (1946) Grønlands Historie. En oversigt fra ca. 1500 til 1945. Det grønlandske Selskabs Skrifter XIV. Godthaab seminarium (1925-1931) Aarsberetninger. Godthaab: Sydgrønlands Bogtrykkeri. - (1937) Beretning fra Efterskolen i Julianehaab. Nuk. Grønlands radioavis (1992) Afskrift fra den 7. dec. 1992. Grønlands Hjemmestyre (1986) » - taamannak aallar- tippoq«/« — der, hvor det hele begynder«. Illustra- tionstekster: Bodil Kaalund. Oversættelser: Christian Berthelsen. Nuuk: Pilersuiffik. Grønlandsposten (1942) Foraarsnyt fra Julianehaab. Grønlandsposten, nr. 8:90-91. - (1946) Den grønlandske scene og dens skaber. Grønlandsposten, nr. 3:65-67. Heilmann, Karl (1936) issigingnårtitsissut mardluk pingasunik ingmfkortortaicartut. K'eKertarssuaK: sinerissap avangnardliup landskassianit naidtertitat. Hertling, Knud (1956) »Åma Uvanga Mamaråra«/»Jeg kan også lide det«, kalåtdlit, april:3-6. — (1980) ama uvanga mamaråra. issigingnårtitsissut pingasunik ingmfkortalik uvdluvtine OKatdlisaussu- mut tapersiut. Nuuk: Kalaallit Nunaanni Naqiteri- sitsisarfik. 148 [45] Holberg, Ludvig (1969) Japat KaKarmio. nugt. Lars Peter Olsen. (Nuk): Oplysningsafdelingen. Holm, Gustav (1887) Ethnologisk Skizze af Angmag- salikerne. I: Den østgrønlandske Expedition udført i Aarene 1883-85. Meddelelser om Grønland, vol. 10. Ibsen, Henrik (1990) Inigisaminni inuusaataannaq. Isi- ginaartitsissut pingasut aktilik. Kalaallisuunngortit- sisoq nassuiaasiortorlu Frederik Nielsen. Nuuk: Atu- akkiorfik. Ingemann, B.S. (1874) Johannesib koisirsub nipå innukajui'tsome: okauze'innut bibelimit pirsok. Oversat af P. Kragh. Haderslev: Hiort-Lorenzen. J.F. (=Jørgen Fleischer) (1985) Kulturi sumiipa?/Hvad med kulturen? A/G, nr. 45:9. JenséraK (= Poulsen, Jens) (1956) Påskefesten, kalåtdlit, maj:ll. Julut (=Fleischer, Jørgen). — (1964) Katcutigårtumik nagdliiitorsiortoK. A/G, nr. 9:13. — (1966) erKumitsuliortup nunavtinik isumå/En kunstners syn på Grønland. A/G, nr. 18:6-7. — (1981) Hans Lyngemut inuvdluarKussut/En hilsen til Hans Lynge. A/G, nr. 35:22. Kalåtdlit-nunåta radioa/Grønlands radio (1961) Beret- ning om radiofoniens virksomhed 1960-61. Godt- håb. Kisbye Møller, J. (1953) Kulturelt oplysningsarbejde i Grønland. Tidsskriftet Grønland, s. 321-330. Kleist, Kuupik (1995) Kvinden som udløser og offer. Neriusaaq, nr. 4:21. Kleivan, Inge (1961) Digteren B.S. Ingemann og Grønland. Tidsskriftet Grønland, s. 241-269. — (1993) Hans Lynges »små, ubehælpsomme tegnin- ger« til de første danske læsebøger for grønlandske børn. Tidsskriftet Grønland, s. 266-280. Larsen, Hans L. (1992) Erinarsuutit. Erinnat taallar- taalu. Nuuk: Atuakkiorfik. -lip (= Philip Lauritzen) (1980) Et maleri, hvor det usynlige bliver synligt/erssingitsunik sarKumissoK. A/G, nr. 7:18. Lyberth, Elisabeth (ed.) (1993) Greenlandic songs and poems/Erinarsuutit taalliallu. Nutserisoq/transla- tions: Nuka Møller, Jim Milne. Nuuk: Atuakkiorfik. Lyberth, Juaakka (1988) Nunarput erneriluakkami ilaannik annaasaqarpoq/Ved Hans Lynges død. A/G, nr. 56:5-7. Lynge, Augo (1957) seminariåme iliniartusimaneK ilmiartitsisusimanerdlo/Min tid som elev og lærer ved seminariet. I: K. Binzer, K. Heilmann, Nik. Ro- sing (red.): iliniarfigssuaK 1907-1957 nagdliiitorsior- nerme atuagkiaK/Godthåb seminarium 1907-1957 jubilæumsskrift. Godthåb: Det grønlandske For- lag/Kalåtdlit-nunåne naidterisitsissarfik. Lynge, Hans (1934) tigoricårå pissarå. Ammassivik: Frederik Høegh. - (1937a) »Ej blot til lyst« (Nr. 2). Sujumut, nr. 12:76-77. — (1937b) Grønlandsk Kunst og Digtning. Berlingske Tidende, 22. November. — (1938) erssingitsup piumasså. I-II. K'aKortoK: (eget forlag). - (1948) Et digt oplæst (på dansk og grønlandsk) ved en fest arrangeret af Danske Kvinders Nationalraad og Det Grønlandske Selskab 15. April, kalåtdlit, nr. 2:5-6, nr. 3:20-22. — (1955) Inegpait eller fornemme mennesker, som Melville Bugtens eskimoer kalder sig selv: Upernav- ik Norddistrikts ældre historie. Meddelelser om Grønland, vol. 90 (2). - (1958) At skrive for radio - radiume suleKatauneK. I: Peer Møller og Karl Kruse (red.): Et tiår — ukiut Kulit. Nuk: Grønlands Radio/Kalåtdlit-nunåne naKi- tertitå. — (1964a) Nunavtfne issigingnårtitsissarneK/Amatør- teater på Grønland. Kalåtdlit, november: 5-9. - (1964b) Lidt om seminariets historie tilegnet Aage Bugge/ih'niarfigssup ingerdlausiata ilamerna Aage Buggemut pigititaK. atuarfit ilagitdlo/skole og kirke, nr. 7-8:13-18. - (1967a) inugpåt imaltinit inuit imåinaungitsut. Godthåb: Det grønlandske Forlag/Kalåtdlit-nunåne NaKiterisitsisarfik. (Genoptrykt med ny retskrivning 1991). - (1967b) erssingitsup piumasså, issigingnårtitsissutit taigdlatdlo. Godthåb: Det Grønlandske Forlag/ Kalåt- dlit-nunåne Naidterisitsissarfik. (genoptrykt 1976). - (1968) Brev til Robert Petersen dateret Holte 8. april 1968. - (1969a) tivassartut tunumiut/Østgrønlandske trom- meslagere, kalåtdlit, nr. 4:13. - (1969b) Kulturelt særpræg og ligestilling. I: Sam- fund og Politik. Problemer og perspektiver. Mental- hygiejne, nr. 7-8:164-166. - (1969c) Ulåjuk. I: Jens Poulsen (red.): agdlagarsiaK s. 154-156. Nuk: Det Grønlandske Forlag/Kalårdlit- nunåne NaKiterisitsissarfik. - (1969d) Brev til Inge Kleivan dateret Holte 29/10- 1969. — (1974a) sainak sunai. issigingnårtitsissut mardlung- nik ingmikortalik. Godthåb: K'åumarsainerme Kåtuvfik/Grønlands Oplysnings Forbund. - (1974b) Introduktion/autdlarKausiut. I: Grønlandsk kunst idag/nalivtine kalåtdlit erKumitsuliait. Skjern: Gullander. — (1974c) issigingnårtitsissumut Ulåjuk og ImaneK - mutdlo autdlarniut/Prolog til skuespillet Ulåjuk og 149 [46] ImaneK. I: Jakob Janussen og AicigssiaK Møller (red.): taigdlat/Grønlandske digte. Skjern: Gullan- der. s. 15-20. - (1975a) UvangåungilaK/Det var ikke mig. Sujumut, nr. 7:15. - (1975b) Et åbent brev til Frederik Nielsen. A/G, nr. 42:17. — (1978) Hvad der i vore dage huskes fra Godthåbs fortid. Godthåb: Det Grønlandske Forlag. - (1981) Grønlands indre liv I. Erindringer fra barn- domsårene. Godthåb: Det Grønlandske Forlag. - (1985) Frederik Nielsen (Fare) fylder snart 80 år. A/G, nr. 37:21. - (1988) Grønlands indre Liv II. Erindringer fra semi- narietiden. Nuuk: Atuakkiorfik. — (1990) Den usynliges vilje. Illustreret af forfatteren. På dansk og med efterord af Kirsten Thisted. Nuuk: Atuakkiorfik. - (1991) Ersinngitsup piumasaa. Atuakkiortuata titar- tagartalersugaa. Nuuk: Atuakkiorfik. mh (1979) Sydgrønland skal opleve »Kåssassuk«/ku- jatåmiut »Kagssagssuk«-mik issigingnasaput. A/G, nr. 30:2. Mikkelsen, Ejnar (1934-36) inatsisaitsune. Alaskamit oKalugpalaK. nugt. Kr.L. (= Kristoffer Lynge) Atua- gagdliutit 1934-35, nr. 1-24; 1935-36, nr. 1-24. (Ministeriet for Grønland) (1969) Betænkning for Udvalget vedrørende Folkeoplysningen i Grønland. Mørk, Ebbe (1965) Jeppe på bjerget med høj hat og diplomatfrakke/Kalåtdlit-nunane issigingnårtitsivik. A/G, nr. 6:2, 29. Nielsen Frederik (1948) ArnajaraK. København : Ejnar Munksgaards Forlag. Nielsen, Ulla Hjorth & Birna Marianne Kleivan (1987) TV-spil med vide grænser. Tidsskriftet Grøn- land, s. 58-64. Nielsen, Karl J. & John Egede (1980) Erinarsuutit. Nuuk: Kalaallit Nunaanni Naqiterisitsisarfik. Norman-Hansen, C.M. (1921) Kaddara. Folkelivsbil- leder fra Grønland. København & Leipzig: Wilhelm Hansen, Musik-Forlag. - (1921) Issigingnårtitsi'ssutigssaK Kaddara. atuagag- dliutit, no 9:129-134. - (1932) Fra Volga til Umanak. København & Oslo: Martins Forlag. Petersen, Påvia (1939) iki'ngutigit: issigingnågagssiaK. atuagåraK 13. Nuk: »kalåtdline Kaumarsautigsstnia- Katigit« naidtertitåt sinerissap kujatdliup naidterivi- ane. Petersen, Robert (u.å.) Den grønlandske litteratur fra Hans Egede til 1970erne. (Manuskript) Institut for Eskimologi, Københavns Universitet. Qatanngut (1994) Trommedansen er Grønlands puls- slag. Qatanngut, nr. 138:8-10. (Først trykt i Mor- genavisen Jyllands-Posten, 6. september 1994). Reimer, Ole (1968) Angangujuk. IgimarasugssugssuaK. issigingnårtitsissutigssiat. (Nuk: K'aumarsainerme Katuvfik/Grønlands Oplysnings Forbund). Red. (= Jens Kleist) (1942) peKatigit nuanårsarnerat/ Foreningsfesten. kalåtdlit, nr. 1:5-6. Rosenkilde Nielsen, B. (1956) »Kakalit« i Grønlænder- hjemmet/ »Kakalit« kalåtdlit igdluane. A/G, nr. 8:12. Rosing, Nikolaj (1987) inunivne erKaimassat misigis- satdlo. Nuuk: Atuakkiorfik. Schultz-Lorentzen, Helge og Søren Vadstrup (1993) Julianes=Haab. Qaqortoq's bebyggelseshistorie 1775-1950. Nuuk: Atuakkiorfik. SermitsiaK (1979) 50 år - deraf 35 som komiker/Kri- stian Egede 50-ilisaoK majip autdlarKautåne. Sermit- siaK, nr. 17:22-23. — (1985) Frederik Nielsen, Fare, nyt æresmedlem af Grønlands Forfatterforening/Frederik Nielsen, Fare, nunatsinni atuakkiortut peqatigiiffianut ataqqina- ammik ilaasortanngortinneqartoq. SermitsiaK, nr. 46:22-23. — (1988) Grønlands første teaterfestival: — Så er der teater på plakaten i Nuuk. SermitsiaK, nr 34:12. - (1995) Grønlands store komiker Kristian Egede fej- rer 45 års jubilæum/Nunatta quiasaarisartorsua Kri- stian Egede ukiunik 45-unngortorsiorluni nalliuttor- siorpoq. SermitsiaK, nr. 46:6). SivdleK (1994) Ukioq 1994/95 inersimasunik atuartit- sinermi pilersaarutit/Aftenskolens program vinteren 1994/1995. SivdleK, nr. 19. SG (1994) Slut med nationalromantik/Immitsinnut naliitsuusoriunnaarta. SermitsiaK nr. 28:12-13. Stigø, Sven (1988) Eventyret om Kryolit. København: Kryolitselskabet Øresund A/S. Thalbitzer, William (1950) Grønlandsk litteraturhisto- rie. I: Kaj Birket-Smith (red.): Grønlandsbogen II. København: Schultz. s. 225-250. Tikkanen, Martha (1989) Asanninneq naliitsoq. Kalaal- lisuunngortitsisoq Mariane Petersen. Nuuk: Atuak- kiorfik. Tobiassen, Salomon (1934) uk. 1733-1933. atuagag- dliutit, nr. 16-18. Tverskov (1937) Den 1. august 1937 overtog Staten Knud Rasmussens Koloni Thule. Tidsskrift for Den grønlandske Tjenestemandsforening, August:l-10. Vebæk, MåliåraK (1965) »Sainak sunai« issigingnårtit- sissut Hans Lyngep agdlagå/ »Sainak sunai« - et skuespil af Hans Lynge. A/G, nr. 11:22. Villadsen, Villads (1977) Isiginnaartitsissutit pingasut. København: Ministeriet for Grønland. - (1987) Habakuk nulialu Marie Magdalene. Isigin- naartitsissut. Maniitsoq: Maniitsoq kommune. 150 [47]