[1] Udvikling, oplysning, kultur En skitse til Hans Lynges politiske liv Af Einar Lund Jensen »Du har sikkert prøvet at sidde og fiske med en snøre, der var for kort, og samti- dig følt et ønske om at gøre noget ved det. Mens du så andre omkring dig hale fisk inden bords. Sådan er situationen næsten i dag: vi prøver at hale ind på den civiliserede ver- dens folk, men kan ikke. Men målet er dette: at få en snøre, der er tilstrækkelig lang til, at vi kan komme op på de oply- ste folkeslags niveau. Vi forestiller os, hvor dejligt det ville være at kunne tæn- ke på vores liv som en naturlig del af ver- den og blive betragtet som ligeværdige mennesker, der er kommet på højde med andre folk. Men det er foreløbig kun en drøm. Det er som drengen, der forun- dret og misundelig taler rosende om sin storebror. Men vejen til at virkeliggøre dette går gennem arbejde. Jo mere man yder, jo større resultat får man. Og jo mindre ydelse, jo mindre resultat. Det skal vi huske, så vi ikke i uforstandighed fremsætter store ønsker, og kun gør lidt for at realisere dem. Det må ikke blive som drengen, der gik i butikken med sin 5-Øre og først købte figner og bagefter troede, at han også kunne købe gummistøvler og hue for resten, for det viser et menneske, som ganske vist havde sat sig nogle gode og store mål, men som kun ville betale lidt for dem.«1 Dette citat er karakteristisk for Hans Lynge. For det første det billedrige sprog og for det andet temaerne udvikling, oplysning og arbejde. Citatet er fra 1934 og indleder hans første skriftlige bidrag til den grønlandske samfundsdebat. Og det er en passende indledning til denne artikel, hvis emne er Hans Lynges egen indsats og hans eget samfundsmæssige engagement som det kommer til udtryk dels i hans politiske arbejde, dels i hans deltagelse i den løbende debat. Materialet er først og fremmest Hans Lynges egne artikler og interviews med ham i en periode på 50 år, i hvilken det grønlandske samfund gennemgik store forandringer. Der vil blive gjort rede for Hans Lynges synspunkter i nogle helt centrale spørgsmål for denne periode, og disse synspunkter vil blive sat ind i en sammenhæng. 151 [2] Foto: Torben Cordtz, efteråret 1983. Hans Lynges baggrund Hans Lynge voksede op i Nuuk i en tid, hvor det grønlandske samfund på afgø- rende punkter var ved at ændre sig, og hvor Nuuk med bl. a. placeringen af Syd- grønlands Landsråd, Grønlands Semi- narium samt trykkeri stadigt tydeligere fremstod som landets politiske og kultu- relle centrum. Hans Lynges forældre var Theodora og Niels Lynge, der var over- kateket og senere blev præsteviet. Niels Lynge var en fremtrædende person i dati- dens Grønland, og han var på mange måder et mellemled mellem den grøn- landske og danske befolkningsgruppe. Sælfangsten var i århundredets begyn- delse faldende, hvorimod fiskeriet var sti- gende, og stadig flere ernærede sig som fiskere eller ved arbejde ved fiskean- læggene. Desuden steg antallet af grøn- lændere beskæftiget ved øvrige erhverv, f. eks. handel og administration, skole og kirke. Naturalieøkonomien var på vej ud, og Grønland var ved at blive et pen- gesamfund. I forlængelse af de økonomiske og befolkningsmæssige ændringer fandt der en stærk og afgørende udvikling sted på det ideologiske område. Der havde tidli- gere, f. eks. i forstanderskaberne, til tider været kritik af og diskussion om forhol- dene i Grønland. Men der opstod nu en løbende debat om samfundsforholdene i Grønland, hvor der blev taget stilling til landets situation som helhed og fremsat krav og ønsker om en udvikling og for- bedring af de økonomiske og politiske vilkår. Som noget nyt blev den skriftlige debat mere og mere udbredt, så den via aviser og blade blev spredt til hele befolk- 152 [3] Foto: Torben Cordtz, efteråret 1983. ningen. På samme tid opstod også den moderne grønlandske litteratur, og den var stærkt påvirket af tidens samfundsde- bat, ja forfattere og digtere som Mathias Storch, Henrik Lund og Jonathan Peter- sen gik ved deres digtning direkte ind og deltog i debatten. En central placering havde foreninger- ne »Peqatigingniat«, som bl. a. Niels Lyn- ge var en drivende kraft i. Udgangspunk- tet for foreningernes arbejde var en reli- giøs vækkelse, men i sammenhæng med denne opstod der også en samfundsmæs- sig, national vækkelse. Via foreningsar- bejdet skabtes en ny måde at være sam- men på og et brud i forhold til den tidli- gere passive holdning til samfundsudvik- lingen. Foreningernes aktiviteter var des- uden med til at skabe en nationalfølelse, en følelse af samhørighed og en følelse af, at Grønland var ét land med ét folk.2 I 1907 indviedes det nye seminarium i Nuuk, og det skete helt i tidens ånd under mottoet »Qummut - Siumut« (Opad — Fremad). Hans Lynge startede på seminariet i 1921, og han beskriver i sine erindringer disse år som en periode, der fik stor indflydelse på mange af semi- naristerne. Og der var — skriver han — blandt nogle af disse en klar fornemmel- se af, at de ville komme til at spille en rolle i det nye og opvågnende Grønland.3 Hans Lynge voksede således op i en tid med kraftige forandringer og i et miljø, hvor man var engageret i samfundsfor- holdene, og hvor der blev stillet krav om fremskridt, oplysning og indflydelse til den grønlandske befolkning. De n politiske karriere I 1927 blev Hans Lynge ansat som kate- ket i Qaqortoq og blev efter få år indstil- 153 [4] let til præstevielse. Men før der forelå en godkendelse fra myndighederne, fik han konstateret tuberkulose og blev efter da- tidens sædvane i stedet afskediget. Det fik afgørende betydning for Hans Lynges liv . Mens det på den ene side skabte en latent usikker økonomisk situation, gav det på den anden side større mulighed for engagement i andre sider af tilværel- sen, herunder hans aktiviteter som poli- tiker, forfatter og kunstner. Han arbejde- de målbevidst på at forbedre sine sprog- kundskaber, først og fremmest dansk, men også engelsk, som han påbegyndte som selvstudium, og han begyndte at læse udenlandske forfattere bl. a. for at få øget viden og inspiration.4 Han kom i kontakt med mange meningsfæller, blandt disse Fr. Høegh, der var udstedsbestyrer først i Ammassi- vik og senere i Narsaq. Denne havde på privat basis og med private midler startet et trykkeri og udgav 1933-47 bladet »Sujumut« (Fremad). Målet med bladet var at skabe forståelse i befolkningen for nødvendigheden af at være aktiv og selv skabe fremskridt.5 Hans Lynge skrev fra starten i »Sujumut« og var i en periode med til at redigere bladet. Under krigen skrev han bl. a. artikler om den udenrigs- politiske situation og oversatte ameri- kanske artikler. Det samfundsmæssige engagement blev til et egentligt politisk arbejde. I 1937 blev han således valgt ind i Qaqor- toq Kommuneråd, og i 1939 blev han valgt til at repræsentere Qaqortoq i Syd- grønlands Landsråd. Valgene til landsrå- det gjaldt for en seksårsperiode, og han blev genvalgt i 1945. Under 2. Verdenskrig var forbindelsen mellem Grønland og Danmark afbrudt, og et planlagt reformarbejde gik i stå. Men i Grønland understregede Hans Lynge, at arbejdet ikke måtte standse af den grund. »Vi skal ikke bare vente med hænderne i lommen«, skrev han, og un- derstregede endnu en gang nødvendig- heden af egen indsats.6 Efter 2. Verdenskrig nedsatte regerin- gen og Rigsdagen et udvalg til at se på en fornyelse af grønlandspolitikken. I dette arbejde deltog en delegation fra Grøn- land bestående af 6 landsrådsmedlem- mer, og blandt disse var Hans Lynge. Endnu en gang blev der imidlertid vendt op og ned på Hans Lynges liv, denne gang dog efter hans eget valg. Under opholdet i København fornemmede han, at der i Danmark var større mulighed for ham til at bryde ud af de snævre rammer, han følte, han levede under i Grønland, og dermed bedre muligheder for at udvikle sig som forfatter og kunstner. Han besluttede derfor at stoppe sit poli- tiske arbejde, trådte ud af kommuneråd og landsråd og startede på Kunstakade- miet i København.7 Stadig samfundsengageret Selv om Hans Lynge på denne måde så at sige meldte sig ud af aktiv politik, be- holdt han til stadighed sit samfundsmæs- sige engagement. Som det fremgår af det indledende citat, og som han også un- derstregede i mange andre sammenhæn- ge, var det Hans Lynges holdning, at engagement og oplysning var nødven- digt for at samfundet kunne udvikles. Det krævede en indsats ef den enkelte, for kun gennem et højere oplysningsni- veau og gennem den enkeltes indsats for 154 [5] K'aKortup niuvertoKarfiane avise inuiaKatigigtut inerikiartornigseafc pivdlugo kalåtdlit Kavdlunåtdlo suleitatiglgflat ukiumut: l Kr. 20 Øre. Nr. atausex: 10 Øre. Nr. 7 Juli 1937 ukiut 4>at at oplyse og selv blive oplyst, ville man kunne nå de mål, man satte sig.8 Hans Lynge havde allerede i 1930'erne i Qaqortoq skrevet og fået opført en ræk- ke skuespil, der omhandlede datidens problemer. Og han fortsatte med at skri- ve ikke alene skuespil, men også hørespil til det nye medie radioen. Miljøerne og personerne i disse var oftest taget fra den eskimoiske verden eller dens sagnverden, men indholdet sigtede på nutiden. På samme måde skrev han en række digte inspireret af konkrete begivenhe- der, f.eks. indførelsen afstemmeret til de grønlandske kvinder i 1948, indsættelsen af landsrådets første grønlandske for- mand i 1967, og indvielsen af hallen i Nuuk i 1969. Det var ikke blot digte i gængs forstand, men personlige kom- mentarer til den politiske og samfunds- mæssige udvikling i Grønland. I de perioder, hvor Hans Lynge boede i Danmark var han med i grønlænderfor- eningen »Peqatigit Kalåtdlit«, der i peri- oder var meget aktiv i grønlandsdebat- ten. Og han var i flere perioder medlem af bestyrelsen og redaktør for forenin- gens blad »Kalåtdlit«, ligesom han blev medlem af en »aktualitetskomité«, der på et tidspunkt blev nedsat af Peqatigit Kalåtdlit og de studerendes organisation Unge Grønlænderes Råd. Samarbejdet med Unge Grønlænderes Råd udstrakte sig i øvrigt også til at skrive i deres blad »Avataq«.9 Hans Lynge var flere gange redaktør eller medredaktør af forskellige blade, han skrev i perioder en del artikler om 155 [6] aktuelle problemstillinger og han illu- strerede, ofte med satiriske tegninger. Han tegnede desuden plakater, f.eks. partiet Siumut's første valgplakat og en plakat for ANISA i forbindelsen med kampagnen for at komme ud af EF. Hans Lynge var på mange måder en eksponent for de udviklende og progres- sive kræfter i sin tid, og man kan i hans artikler få et indblik i samtidens centrale holdninger. Og han var, specielt i 1960'erne og derefter, ofte en inspirator for de unge kræfter, der gik forrest i kam- pen for »et mere grønlandsk Grønland«. Grønlandsk rebel? Atypisk for debatten i Grønland kunne Hans Lynge være skarp og satirisk i sin kritik af forholdene, og der er flere eksempler på, at dele i befolkningen har følt sig provokeret af ham. I 1937 vistes i Qaqortoq skuespillet »Juulleruttulersut« (»Juletravlhed), skre- vet og instrueret af Hans Lynge og inde- holdende kritiske kommentarer til både den grønlandske befolkning og de dan- ske embedsmænd. Stykket blev i »Suju- mut« stærkt kritiseret af en af de danske embedsmænd.10 Men ikke nok med det, — de ledende embedsmænd kolonibesty- reren og præsten advarede ved opslag be- folkningen mod at lytte til Hans Lynge, idet de stemplede ham som en oprører, hvis synspunkter var til fare for den dansk-grønlandske forståelse. Desuden blev han fyret fra sit job som oversætter i administrationen. Dette satte selvfølgelig Hans Lynge i en økonomisk forlegenhed, men det var samtidig anledningen til, at han lod sig vælge ind i kommunerådet og senere blev valgt til at repræsentere Qaqortoq i Sydgrønlands Landsråd." I 1958 deltog Hans Lynge i en jule- sammenkomst i Politikens Hus arran- geret af Unge Grønlænderes Råd. Han fremsatte her en prolog, hvori han kritisk gjorde status over resultaterne i Grøn- land i de forløbne ti år set med grøn- landske øjne. Han kunne bl. a. konstate- re, at de meget store forventninger, som man fra grønlandsk side havde stillet til udviklingen efter landets nye status som en formelt ligestillet del af riget, ikke var indfriet, og at den ønskede ligestilling med danskerne ikke var nået. Dette gav anledning til en del polemik, både for og imod Hans Lynge. Bl. a. bebrejdede redaktør Jørgen Felbo i et »Svarkvad« i AG Hans Lynge for at virke splittende og opfordrede i stedet til samarbejde.12 Og bl. a. i kredse i Nuuk fik Hans Lynge et lidet flatterende ry for at være rebelsk. Disse reaktioner kom meget bag på Hans Lynge, der nærmest havde skrevet digtet som et muntert, satirisk indslag til en julefrokost, og som derfor følte, at ironien i digtet var blevet overfortolket.13 Denne forskrækkelse skal også ses på baggrund af, at det slet ikke svarede til hans holdning til det dansk-grønlandske forhold. Skønt kritisk over for det dan- ske kolonistyre og dets følger, var det fra starten Hans Lynges holdning, at udvik- lingen skulle ske i samarbejde med Dan- mark og i forståelse med de danske myn- digheder. Og ved en senere begivenhed tog han afstand fra angiveligt »separati- stiske udtalelser«.14 Hans Lynge stod altså på ingen måde for en danskfjendtlig holdning, tvært- imod. Den danske reaktion i de nævnte 156 [7] KALATDLIT NOVEMBER eksempler må derfor i højere grad ses som udtryk for en generel sårbarhed over for kritik hos de danske myndigheder og dele af især den danske befolkningsgrup- pe i Grønland. Ligestilling Et af tidens hovedkrav var ligestilling. Grønlands kolonistatus og dermed ulig- heden mellem befolkningsgrupperne fremgik helt formelt af eksistensen af to sæt retsregler i landet, ét for grønlændere og ét for danskere. Uligheden mærkedes også i dagligdagen, og Hans Lynge næv- ner i sine erindringer eksempler på, hvordan det kunne føre til ydmygende situationer for den enkelte. Han beretter f.eks. om, at broderen Klaus Lynge som udstedsbestyrer i Kangeq fik besøg af en dansk embedsmand, der var fuld, og som beordrede ham ud for at finde en pige til sig. Da Klaus Lynge nægtede dette, er- klærede den berusede dansker ham for fyret, og Klaus Lynge måtte tilbringe resten af natten i embedsboligens køk- ken. Næste morgen blev Klaus Lynge »taget til nåde« igen, men først flere år senere modtog han en undskyldning for det passerede.15 I den stadige sammenligning med danske forhold, og i kravene om politisk, økonomisk og kulturel udvikling lå bl. a. ønsket om at opnå ligestilling, hvilket ansås som en betingelse for, at grønlæn- dere og danskere kunne leve sammen i Grønland under gensidig forståelse.16 Og Hans Lynge stod sammen med samti- dens andre progressive grønlandske poli- tikere bag kravet om udvikling henimod ligestilling. Store var derfor forventningerne, da den danske grønlandspolitik efter 2. Ver- denskrig ændredes og grundlovsændrin- gen i 1953 - ganske vist indirekte - aner- kendte Grønland som en ligeberettiget del af det danske rige. Men man skuffe- des, den ønskede ligestilling og medind- flydelse lod vente på sig. Med nedsættel- sen af endnu en kommission i 1960 (G- 60) næredes endnu en gang håbet om at opnå den reelle ligestilling, men igen skuffedes man, og specielt indførelsen af fødestedskriteriet blev i virkeligheden en cementering af, at det ikke var muligt at indføre danske tilstande i Grønland. Den grønlandske elite reagerede kraftigt imod dette, og et af resultaterne blev 157 [8] dannelsen af Inuit Partiat. Hans Lynge var fra starten med i det nye parti og var aktiv i debatten i partiets avis Inuit Avi- siat. Om baggrunden for at danne Inuit Partiat skrev Hans Lynge bl.a., at partiet blev til som udtryk for utilfredshed med forskelsbehandling, og at man måtte stå sammen over for dem, såvel danskere som grønlændere, for hvem det at være grønlænder havde mistet sin betydning. Samtidig understregede han, at ligestil- lingen ikke ville komme automatisk, men at der må ydes en indsats for at opnå den. »Vi skal gennem undervis- ning, oplysning og nær tilknytning til Danmark blive stærke og afkaste følelsen af at være ringere og anden klasses. Vi arbejder for, at forskelsbehandling ikke skal præge livet i Grønland«.17 På dette tidspunkt, nemlig midt i 1960'erne, var der imidlertid ved at ske en ændring i holdningen til ligestillings- begrebet. Det blev stadig mere klart, at den førte politik havde medført store menneskelige omkostninger og samtidig truedes den grønlandske kultur, herun- der sproget. Den nye generation, som var vokset op under den nye politik og nu var ved at tage en uddannelse - for man- ges vedkommende i Danmark - omdefi- nerede begrebet, således at ligestilling skulle forstås som retten til på lige fod med andre folk at kunne bevare sit eget kulturelle særpræg. Dermed opstod ønsket om »et mere grønlandsk Grøn- land«, en af de grundlæggende holdnin- ger for den senere hjemmestyreide. Hans Lynge var enig i denne nye vur- dering af udviklingen, som han i sin tid selv havde presset på for at skulle gå i gang, men som altså havde fået uønske- de konsekvenser, og han var med til at sprede forståelsen for de nye tanker. Som en slags selverkendelse skriver han bl. a.:« Hvem skulle vel dengang forestille sig, at det skulle komme til at gælde os selv! At vi i udviklingen skulle komme til at stå i fare for at miste noget meget væsentligt i måden at være på over for hinanden og omend ikke fuldt bevidst komme til at fornægte slægtskabet med vore for- fædre«. Det giver ifølge Hans Lynge ikke ligestilling blindt at underkaste sig an- dres normer. Man skal være åben over for andre kulturers blivende værdier, men man skal hele tiden bevare forbindelsen bagud til sin egen fortid.18 Sprog og kultur I den første tid efter at være trådt ud af politik, koncentrerede Hans Lynge sig om sin kunstneriske udvikling. Men der- udover blev der også lejlighed til studier af den grønlandske kultur. Han var såle- des på flere rejser til Nordgrønland, hvis befolkning han fandt på mange måder var meget dårligt oplyste og mere for- ankret i en gammeldags tankegang sam- menlignet med befolkningen i Sydgrøn- land, men som samtidig havde bevaret flere gamle kulturelle træk og overleve- ringer. På grundlag af sprogstudier og indsamling af sagn i Upernavik-distriktet udgav han bogen »Inegpait«.19 Det var Hans Lynges holdning, at det uden kendskab til historien ikke er muligt at bevare identiteten i nutiden.20 Og det blev da også i tidens løb til adskillige artikler og artikelserier om historiske og kulturelle emner fra Hans Lynges hånd. 158 [9] '-i'®, C/^"";'^r^ ^^3^^' l hele perioden efter 2. Verdenskrig har en af de vigtigste problemstillinger været, hvorvidt den grønlandske kultur ville kunne overleve den massive påvirk- ning, der er kommet udefra, — eller om det i det hele taget var ønskeligt. Som politisk engageret forfatter og kunstner optog denne problematik naturligt nok Hans Lynge meget, og han gav i artikler og interviews udtryk for sin holdning. Et af de centrale temaer i hele Hans Lynges politiske arbejde og hans hold- ning til kunst og kultur kan samles i begrebet udvikling. I et interview i Grønlandsposten i 1946 blev han spurgt om sit syn på grønlændernes fremtid, og han svarede, at han så en nødvendighed i større adgang til omverdenen, da det vil- le give en videre horisont og dermed styrke den enkeltes mulighed for at udvikle sig. Han mente, at det var for- kert, når nogle troede, at grønlænderne ved at lære dansk ville glemme deres eget sprog og deres egen kultur. Tværtimod, »interessen for deres egen kultur og udvikling vil komme til at gro frem inde- fra på en sund og gavnlig måde«.21 Og senere, i 1967, udtalte han i et interview i Paortoq bl. a.:«Jeg har været meget glad for at se, at unge, der studerer i Danmark, ofte reagerer på den måde, at de netop dér begynder at sætte deres sprog og kultur højt. - Jeg tror, at den sande oplysning normalt resulterer i en 159 [10] tilbagevenden til ens egen klippe- grund«.22 Et uhyre væsentligt element i hele de- batten var sprogproblematikken. I de første år var spørgsmålet, om dansk skul- le indføres som almindeligt sprog i Grønland, og hvilke følger det i så fald ville få for det grønlandske sprog. Hans Lynge var, sammen med de fleste på den tid, af den opfattelse, at grønlænderne måtte lære dansk for at kunne udvikle samfundet i den ønskede retning. Han giver i tiden lige efter 2. Verdenskrig udtryk for divergerende holdninger til, hvilke konsekvenser indførelsen af det danske sprog kunne få, spændende fra at grønlandsk vil blive et sekundært sprog, til at det skal være det bærende, mens danskkundskaberne skal være et middel til at skabe den horisont, der var nød- vendig for at nå målet. Senere er holdningen dog mere enty- dig. Specielt i midten af 1960'erne blus- sede sprogdebatten op, og her gik Hans Lynge imod udtalelser om, at det grøn- landske sprog ikke kan bruges i det moderne samfund. Han mente tværti- mod, at sproget var levedygtigt, og at det f. eks. var en forudsætning for oplys- ningsarbejdet i Grønland.23 Ind imellem spores dog en vis usikker- hed om sprogets fremtid og en frygt for, at det vil udvikle sig til et »køkkensprog«, der kun »tales i afsides kroge af vort land, og studeres mest af kuriositet«. Og han efterlyste samtidig bedre offentlig støtte til forfattere og andre, der arbejder med sproget, ligesom han appellerede til den enkelte om at forstå værdien af sproget og værne om det.24 Selv gik han aktivt ind i dette arbejde i forbindelse med dannelsen af »Kalåtdlisut Oqautsivut« (Det grønlandske Sprog) i 1977, hvis formål var at arbejde for styrkelsen af det grønlandske sprog, og han redigerede - og skrev - det første nummer af forenin- gens blad.25 I 1969 skrev økonomen Mogens Boserup, der bl. a. havde udarbejdet en økonomisk rapport, der lå til grund for G-60, i en artikel i et dansk dagblad, at han anså en effektiv tosprogethed i Grønland for umulig. Dertil svarede Hans Lynge sammen med Stephen Heil- mann i en leder i Kalåtdlit, hvis konklu- sion lyder således: »Boserup mener, at den eneste vej til opnåelse af økonomisk og kulturel ligestilling med danskerne er, at vi opgiver vort sprog og taler dansk i stedet for. Men hvilken ligestilling skal vi da virkelig opnå: økonomisk eller kultu- rel eller begge dele? Efter artiklen kan man kun komme til det resultat, at Boserup mener kun den økonomiske ligestilling. Men kan den økonomiske ligestilling være det eneste mål? Ved Boserup, at man kan være uendelig lyk- kelig i fattigdom og omvendt kan være så ynkelig i velstand? Hvis man vil opnå økonomisk velstand på bekostning af kulturel baggrund, vil det være det sam- me som at lave robotter, godt arbejden- de, uden mangler - men åndeligt tom- me. Hvis man vil gøre grønlændere til robotter, har man vel ikke brug for det grønlandske sprog. Men hvis alt for mange robotter mister en lille møtrik (se bare, hvad der sker i dag), kan de ikke udnytte deres økonomiske fordele. For på det følelsesmæssige område kan man slet ikke anvende økonomien og andre målestokke, som man ellers benytter i 160 [11] samfundet. Derfor må vi benytte vores kulturelle baggrund for at opnå ligestil- ling med danskerne. Noget andet kan ikke hjælpe os.26 Her er holdningen helt klar, og igen kædes spørgsmålet om sprog og kultur sammen med ligestil- lingsproblematikken. Status I 1984, 50 år efter sin første artikel i »Sujumut«, blev Hans Lynge i et inter- view bl. a. spurgt om sin vurdering af situationen i Grønland. I sit svar giver han på een gang en slags sammenfatning af sit kultursyn og en status af den udvik- ling, som han selv havde været med til at sætte i gang. Det var hans opfattelse, at kunst og kultur næres af sammenstød, men at det samtidig er nødvendigt med et kendskab til historien. Hvis den enkel- te ikke i det kultursammenstød, der fin- der sted, kan trække tråde bagud til for- tiden, vil han ikke kunne bevare identi- teten i nutiden. Hans Lynge erkendte, at det grønlandske samfund i flere årtier havde undergået store og menneskeligt ofte barske omvæltninger, og at der hav- de fundet en stærk påvirkning af dansk og europæisk kultur sted. Men han var ikke i tvivl om, at den grønlandske kul- tur har overlevet.27 Litteratur og noter Til beskrivelse af udviklingen i Grønland henvises til flg. litteratur: Lidegård, Mads: Grønlands Historie. (Nyt Nordisk Forlag 1991.) Lynge, Hans: Grønlands Indre Liv. Erindringer fra barndomsårene. (Det grønlandske Forlag 1981.) Lynge, Hans: Grønlands Indre Liv, II. Erindringer fra seminarietiden. (Atuakkiorfik 1988.) Petersen, H.C. (red.): Grønlændernes historie før 1925. (Atuakkiorfik 1991.) Sørensen, Axel Kjær: Danmark-Grønland i det 20. århundrede — en historisk oversigt. (Nyt Nordisk Forlag 1983.) Som materiale til fremstillingen af Hans Lynges poli- tiske liv og holdninger henvises generelt til den liste over artikler af og interviews med Hans Lynge, der er trykt andet steds i dette temanummer. Hvor der direk- 161 [12] te citeres fra en artikel, eller hvor der på anden vis kan henvises til en konkret artikel, fremgår det af de følgen- de noter. I de tilfælde, hvor en artikel er skrevet både på grønlandsk og dansk, henvises til den danske version. Grønlandske navne på artikler m.m. er skrevet i ny retsskrivning, mens navne på aviser o.l. er bevaret i gammel retsskrivning. 1. Hans Lynge: »Aalisaatissaq tanneq akisuneruvoq«. (Sujumut, nr. 3, marts 1934.) (Min oversættelse.) 2. En grundig behandling af »Peqatigtngniat« findes i: Søren Thuesen: »Fremad, opad. Kampen for en moderne grønlandsk identitet«. (Rhodos 1988.) 3. Grønlands Indre Liv, II, (1988). s. 87. 4. »En kunstners syn på Grønland«. (Interview i Atu- agagdliutit/Grønlandsposten, nr. 18, 1966.) 5. Fr. Høegh: »Siumut!« (Sujumut, 13. nov. 1933.) Det er første nummer af Sujumut. Det følgende nummer kom i begyndelsen af 1934 og blev kaldt l. årgang, nr. l. På forsiden og under bladets navn og faste forsidetegning (tegnet af Hans Lynge) stod: »Qaqortup niivertarfiani aviisi inuiaqatigiittut ine- riartornissaq pillugu kalaallit qallunaallu suleqati- giiffiat.« På dansk: »Avis for Julianehåb kolonidi- strikt og grønlænderes og danskeres samarbejdsor- gan vedrørende samfundsudviklingen«. (Min over- sættelse). 6. Hans Lynge: »Ukiortaaq 1943«. (Sujumut, nr. 1-3, 1943.) 7. »En kunstners syn på Grønland«. (Interview i Atua- gagdliutit/Grønlandsposten, nr. 18, 1966.) »Glimt fra det gamle Grønland«. Radioudsendelse i KNR maj 1971, genudsendt 19-23. april 1980. 8. Hans Lynge:«Lysskæret fra Dødningehøjen« og »Karakterfasthed og mugne cigaretter«. (Illustreret Familiejournal, nr. 17 og 20, 1948.) 9. Mødeprotokol fra Peqatigit Kalåtdlit, 24. sept. 1968. (Utrykt). Avataq, f.eks. nr. l og 2 1969: »Kunstsiden«. 10. Overassistent K. Brandt: »Ej blot til lyst.« (Suju- mut, nr. 7, 1937.) 11. Philip Lauritzen: »Han tror på sin kulturs styrke«. (Samvirke, nr. 12, 1984.) »Den grønlandske scene og dens skaber«. (Grøn- landsposten, nr. 3 1946.) 12. Digtet blev trykt i Atuagagdliutit/Grønlandsposten 1959, på grønlandsk i nr. 6 og på dansk i nr. 8. Den danske udgave var oversat af Frederik Nielsen og trykt sammen med Felbos svar under overskrif- ten: »Hans Lynges Grønlands-kvad og et Svar- kvad.« 13. Oplyst af Inge Lynge. 14. Hans Lynge: »Ukiortaaq 1943«. (Sujumut, nr. 1-3, 1943.) Hans Lynge: »Suliaq nangitaq«. (Kalåtdlit, nr. 10- 12 1947). Mødeprotokol fra Peqatigtt Kalåtdlit, 19. marts 1968. (Utrykt.) 15. Hans Lynge: Grønlands Indre Liv (1981), s. 52 og 102-03. Hans Lynge: Grønlands Indre Liv, II (1988), s. 12- 15, 84, og 107. Philip Lauritzen: »Han tror på sin kulturs styrke«. (Samvirke, nr. 12, 1984) 16. Dette fremgår bl.a. meget klart i Augo Lynges roman »Ukiut 300-nngornerat« fra 1931. Dansk oversættelse »Tre hundrede år efter« udgivet i 1989. Romanen er en fremtidsvision og beskriver det grønlandske samfund år 2021, tre hundrede år efter Hans Egedes ankomst til Grønland og starten på landets kolonisering. 17. Hans Lynge: »Retten til at tænke frit«. (Inuit Avi- siat, særnummer august 1964. Senere også trykt i Qaqaliaq nr. 9 og 10, 1964.) 18. Hans Lynge: »Kulturelt særpræg og ligestilling«. (Mentalhygiejne nr. 7-8, 1969. Artiklen blev sene- re trykt i de grønlandske lokalaviser Majoriaq nr. l, 1970 og Qaqaliaq nr. 9, 1969.) 19. Udgivet 1956 som nr. 90 i serien »Meddelelser om Grønland«. Udkom 1967 på grønlandsk. 20. Philip Lauritzen: »Han tror på sin kulturs styrke«. (Samvirke, nr. 12, 1984.) 21. »Den grønlandske scene og dens skaber«. (Grøn- landsposten, nr. 3 1946. 22. K. P. Andersen:«Samtale med Hans Lynge«. (Paor- toq, 22. marts 1967.) 23. Hans Lynge: »Bidrag til debatten om det grønland- ske sprog«. (Inuit Avisiat, nr 3, 1965.) 24. »Går det grønlandske sprog sin undergang i møde«. (Interview med Hans Lynge, Nungmio, nr. 35, 1966. Samme år trykt i Qaqarssuaq, nr. 21, og Narssaq Avis, nr. 10.) 25. Kalåtdlisut Oqautsivut. (Nr. l, 1977.) 26. Hans Lynge og Stephen Heilmann: »En fremtid for grønlandsk?« (Kalåtdlit, nr. 3, 1969) 27. Philip Lauritzen: »Han tror på sin kulturs styrke«. (Samvirke, nr. 12, 1984.) 162 [13]