[1] »Gravøl« Af K. Ellitsgaard-Rasmussen Folketinget vedtog den 19. maj 1995, Bekendtgørelse 14/6, Lov 408, at ophæve Lov om Grønlands Geologiske Under- søgelse (GGU). Den GGU, som man i Grønland igennem mange år har lært at kende som en del af Grønland, er altså ikke mere i den gamle skikkelse. Der kan derfor være al mulig grund til at drikke »Gravøl«. Igennem en menneskealder var GGU skjold og værn for utallige medarbejdere - geologer og ikke-geologer, danske og ikke-danske - der hver på sin måde bidrog til at samle viden ind om Grøn- lands geologi og på den måde skabe en skat af viden, som der gik ry af uden for landets grænser. Arbejdet fortjente et internationalt renommé, og det kom. Man kunne høre om GGUs navn og vir- ke i flere verdensdele, og det blev en institution, som havde geologivenner ved mange lærdomssæder i Europa. Den ballast, som erhvervedes, vil kunne bære meget i fremtiden. Nu er vedtagelse eller ophævelse af en lov en så almindelig begivenhed på Chri- stiansborg, at det vel næppe i de fleste tilfælde bemærkes. Men her er der tale om en vigtig og interessant beslutning, der griber ind i Grønlands historie, fordi selve beslutningen er kædet sammen med en fortid og peger på en eftertid, som det kan være ønskeligt og værdifuldt at holde øje med. Hovedpersonen er/var Grønlands Geologiske Undersøgelse. Geologiske undersøgelser foretages primært for at registrere »hvad der er i butikken«. Såvel almindelige grå bjergarter som mineraler, der kan være af værdi med henblik på udnyttelse. Men alle undersøgelser, såvel de videnskabelige som de praktisk geolo- giske er lige vigtige, hvilket ofte glem- mes. Til varetagelse af dette arbejde har det vist sig værdifuldt og nødvendigt at oprette institutioner, der netop gennem ansættelse af geologer kan tage vare på de geologiske problemer. Den slags institu- tioner kendes fra alle lande og kaldes Geologiske Undersøgelser*. Deres for- * En Geologisk Undersøgelse (f.eks. Grønlands Geolo- giske Undersøgelse) er et egennavn og skrives derfor med stort. En Geologisk Undersøgelse kan foretage en geologisk undersøgelse, der skrives med små bogstaver. K. Ellitsgaard-Rasmussen, geolog, leder af Grøn- lands Geologiske Undersøgelse 1956-83. 193 [2] nemste opgave er at udarbejde kort, der rummer en lang række informationer. Disse geologiske kort bliver altså en meget central del af en undersøgelses arbejde. Interessen for såvel de almene geologi- ske forhold i Grønland som for udnytte- bare forekomster har altid i mere end 200 år været stor. Men dette tiltrods skulle Grønland sent få en Geologisk Undersøgelse. En Undersøgelse for Dan- mark blev etableret i 1888. Den har arbejdet støt og godt lige siden, men viste aldrig initiativ eller interesse for at belyse Grønlands geologiske forhold. Der blev også taget initiativ til at oprette et organ, der skulle beskæftige sig med Grønland. Der blev i 1876 nedsat en kommission med det hovedsigte at fore- stå geologiske undersøgelser af landet. Og de nærmest følgende år udsendtes nogle få geologer til Grønland. Der blev udført et udmærket og grundlæggende arbejde, der viste sig værdifuldt 65-70 år senere. Men det lykkedes desværre ikke at holde kontinuitet i arbejdet. I en meget lang årrække blev geologisk viden om Grønland indhentet af forskellige ekspeditioner, der alle hver for sig kun arbejdede en enkelt sommer eller nogle få år. I første del af dette århundrede sås også flere private ekspeditioner, der kon- centrerede sig om opnåelse af praktiske resultater. Der var interesse for mineraler, der kunne brydes og udnyttes. I trediverne genopblussede interessen for at søsætte en Geologisk Undersøgel- se. Flere ganske betydelige ekspeditioner under Lauge Kochs ledelse blev kends- gerninger. Lauge Koch var som ganske ung deltager i Knud Rasmussens ekspe- ditionsaktivitet. Bl.a. var han geolog på 2. Thuleekspedition i 1916, der gik til det nordlige Grønland. De to polarrej- sende gik dog bagefter hver sine veje, og Lauge Koch påbegyndte egen opmå- lings- og kortlægningsaktivitet med den af ham selv ledede Jubilæumsekspedition i 1921 nord om Grønland. Dette blev forløberen for en række Kochekspeditio- ner til Østgrønland med kulmination i den store Treårsekspedition 1931-33 med et stort antal deltagere og med man- ge geologiske resultater. Denne aktivitet skulle bl. a. også vise sig at indgå i afgørel- sen ved den internationale domstol i Haag, hvor Norges okkupation af dele af Østgrønland blev kendt retsstridig. Tiden begyndte nu påny som i 1876 at modnes i Danmark til at tale om etab- lering af en Geologiske Undersøgelse for Grønland (en GGU). Men det overveje- des også, at lade arbejdet glide ind under Danmarks Geologiske Undersøgelse (DGU). Efter forlydende var der i visse kredse ønske om at lade grønlandsgeolo- gen Lauge Koch overtage direktørstolen ved DGU, hvor der netop skulle ske et direktørskifte. GGU ville da være blevet en del af DGU, som det senere skal ses skete i 1995. Men det gik anderledes. Stillingen ved DGU blev besat med Hil- mår Ødum. Tankerne om at søge en GGU rodfæstet fik altså heller ikke den- ne gang en heldig udgang, og udbruddet af 2. Verdenskrig i 1940 betød en yder- ligere pause, der varede til 1946. Men også geologen Alfred Rosen- krantz var interesseret i Grønlands geolo- gi og gennemførte i 1938 og 1939 vel- lykkede ekspeditioner til Nuussauq. Også bag dette initiativ lå spirende tan- 194 [3] To korslagte geologhamre over GGU var i mange år et bomærke for Grønlands Geologiske Undersøgelse. Igennem en lang årrække gennemførtes omfattende kortlægningsopgaver i Sydvestgrønland. Arbejdet ud- førtes fra støttebaser som f.eks. »Mellembygd« nær Frederikshaab. Tilbage er kun hamrene, der har evig gyldighed for geologer. Foto: Povel Povelsen. ker om en Geologisk Undersøgelse for Grønland. Tanker, der nu havde været levende, siden 1876. Straks da krigen var afsluttet fortsatte Rosenkrantz sit grøn- landsarbejde med en rejse til Østgrøn- land, og tankerne om at etablere et per- manent arbejde omkring Grønlands geologi tog endnu mere form. Tankerne udmøntedes denne gang i nedsættelsen af et udvalg bestående af de tre geologer: professor Arne Noe-Nygaard, professor Alfred Rosenkrantz og direktør Hilmar Ødum. Udvalget udvidedes med direk- tør Knud Oldendow, hvilket blev en værdifuld konstellation. Udvalget blev nedsat for en 5-års periode, og der blev allerede i 1946 udsendt geologer på felt- arbejde i såvel Vest- som Østgrønland. Men det er her interessant, at Lauge Koch påny i 1948 kunne udsende en ekspedition til Østgrønland. Begge syste- mer arbejdede nu for og under Grøn- lands Styrelse og begge for midler opta- get på finansloven. Igennem 70 år havde geologer kæmpet for at få etableret et permanent arbejde i Grønland uden held, men så pludselig så man to grupper - adskilte og uafhængige af hinanden. Udvalget for Grønlands Geologiske Undersøgelse tilstræbte at bygge geolo- gisk viden og »know-how« op i Dan- mark, mens Koch isolerede sig helt med udenlandske geologer i grønlandsarbej- det og tolkning af resultater ved univer- siteter i udlandet. Lauge Kochs bevillin- ger blev dog af finansministeriet bragt til ophør i 1958. Det geologiske udvalg fik i 1951 sin eksistens forlænget og i 1956 blev en leder ansat, hvorefter udvalgets hovedop- gave bl.a. skulle være at arbejde for at få en lov om en Geologisk Undersøgelse vedtaget i Folketinget, således at en per- manent institution kunne realiseres. Dette lykkedes den 2. juni 1965, og som det fremgik af indledningen, blev samme lov ophævet den 19. maj 1995, således at der nu kunne ske en sammenlægning af DGU og GGU, hvilket var den egentli- ge baggrund for Folketingets beslutning, som det skal ses i det følgende. Loven blev ophævet med megen enig- hed i Folketinget, mens vedtagelsen i 1965 til gengæld kostede megen uenig- hed og turbulens blandt partierne. Den blev kun vedtaget takket være en meget handlekraftig socialdemokratisk minister Carl P. Jensen. Ophævelsen blev altså for Svend Auken lettere end vedtagelsen. Mange beslutninger - også store be- 195 [4] slutninger - træffes ofte alene med hjer- tet. Udadtil gives der ofte udtryk for, at der er tale om resultatet af en rationel hjerneproces, hvor alt er nøje overvejet og planlagt, således som det burde være. Men planlægningen ses mange gange efterfølgende, og der dukker da ofte overraskelser op. Men alene i beslutnin- gen findes en styrke, når den straks føres ud i livet. Uanset hvad der måtte kom- me, er det umuligt at vende om. Projek- tet må og vil blive gennemført — ofte på godt og ondt, og det vil altid være muligt at finde nogen, der må betale. Gamle Grundtvig sang allerede i 1836: »Har haand du lagt paa herrens plov, da se dig ej tilbage.« Nu er spørgsmålet om beslutningen om at ophæve Lov om Grønlands Geo- logiske Undersøgelse var en beslutning truffet med hjertet alene, eller om det var grundigt planlagt efter mange og lange overvejelser. Det kan være svært at træn- ge ind i motivationskilder. Den berømte engelske sprogforsker og forfatter J. J. R. Tolkien sagde: »En forfatter kan natur- ligvis ikke være fuldstændig upåvirket af sine egne oplevelser, men den måde, hvorpå en fortællings kim drager nytte af disse oplevelsers jordbund, er så indvik- let, og forsøg på at forklare denne proces ville i bedste fald blive gisninger ud fra vidnesbyrd som er mangelfulde og ukla- re«. Overfører man indholdet af disse ord på en politisk beslutning, kan man der- for nok have nogen tøven i at søge en skildring og tolkning af hovedtrækkene i den politiske baggrund for den aktuelle beslutning. Da miljø- og energiminister Svend Auken forelagde sit lovophævelsesforslag for Folketinget fandtes allerede en forhi- storie. Der har gennem flere år mellem Grønland og Danmark eksisteret en afta- le om en råstofordning, hvor bl. a. en delingskvote for eventuelle grønlandske mineralske råstoffer er aftalt. Som en sty- ringsmekanisme nedsattes i 1979 et poli- tisk sammensat udvalg, det såkaldte Fæl- lesråd vedrørende mineralske Råstoffer med en af dronningen udnævnt formand og et ens antal grønlandske og danske politikere som medlemmer. Også et administrativt organ, Råstofforvaltnin- gen for Grønland, blev oprettet samme år. Den grønlandske interesse for økono- misk interessante mineraler i Grønland udvikledes gradvist gennem de seneste decennier, og det tog altså form i 1979. Interessen blev så stærk, at den affødte et ønske i Grønland om at etablere et råstofkontor lokalt i Grønland, selvom de grønlandske politikere var fifty-fifty repræsenteret i det nævnte Fællesråd, hvis kontor dog havde sæde i Køben- havn. Også et ønske om at råde over lokal geologisk ekspertise kom til udtryk op gennem firserne. Men det vandt dog ikke gehør og nød ikke fremme. Alle øvrige direktorater for Grønland (GTO, KGH m.fl.) var jo som en konsekvens af hjemmestyret flyttet til Grønland fra Danmark. Grønlands ønske om at over- flytte GGU til Grønland kunne på den- ne baggrund også virke meget forståelig. Men GGU blev alligevel ikke flyttet over til hjemmestyret. Grønlands ønske var altså markeret og blev det vedholdende siden. Da Poul Nyrup Rasmussen dan- nede sin første regering har han uden tvivl faet kendskab til Grønlands ønske 196 [5] og hans miljøminister Svend Auken kan også have været vidende om det - om ikke tidligere for begges vedkommende. Ønsket om at finde en løsning på pro- blemet med at have et direktorat for et grønlandsk anliggende i Danmark har vel trængt sig på - administrativt og poli- tisk har det måske været følt som en belastning. Da statsminister Poul Nyrup Rasmus- sen så i 1994 dannede sit andet ministe- rium, skete en sammenlægning af to hid- til selvstændige ministerier: miljømini- steriet og energiministeriet, til et nyt dobbeltministerium: miljø- og energimi- nisteriet med Svend Auken som minister. Det er svært at se det saglige ved sam- menlægningen af de to ministerier, hvis funktioner er helt modsat rettede - næ- sten som kirkeministeriet og forsvarsmi- nisteriet. Samfundsudviklingen kræver, at energiministeren tilvejebringer en øget energikonvertering, der altid er miljø- påvirkende, mens miljøministeren skal søge at minimere en negativ miljøpå- virkning så meget som muligt. Det er næppe muligt for en og samme person at håndtere disse to modsat rettede proces- ser for en for samfundet tilfredsstillende måde. En mand kan som bekendt nok elske to kvinder, men ikke lige meget. Det må formodes, at statsministeren meget vel har erkendt dette dilemma - ellers er det da trist. På den anden side har det åbenbart også været ønskeligt for ham at løse problemet med en Geologisk Undersøgelse for Grønland, når den ikke ønskedes afgivet til Grønland. En fusion mellem Danmarks Geologiske Under- søgelse og Grønlands Geologiske Under- søgelse må åbenbart have stået som en løsningsmodel. Da DGU havde miljø- ministeriet som ressortministerium og GGU energiministeriet, har det være fri- stende at slå netop disse to ministerier sammen til et stort ministerium under en og samme minister. At tænke sig en sammenlægning af to Undersøgelser under to ministre kunne let have bragt kompetanceuro ind i billedet, for hvil- ken minister skulle fire? Med en og sam- me minister for begge områder ville man se en eventuel kompetanceuro konverte- ret til en prestigetilfredsstillelse. Det kan måske også have spillet en rolle for stats- ministeren, at det store ministerium kunne gives til Svend Auken — der jo i forvejen var fortrolig med miljøproble- matikken. Ser man på en Geologisk Undersøgel- ses primære funktion og opgave vil den naturligt henhøre under f.eks. et energi- ministerium, mens den ikke på naturlig måde kan placeres under et miljømini- sterium. En Geologisk Undersøgelse må gennem sin helt primære og fundamen- tale opgave kortlægge og klarlægge geo- logien og herunder også redegøre for anvendelige mineralforekomsters tilstede- værelse i det geografiske område den skal tjene. Ved udnyttelse af mineralforekom- ster kan der ofte ses risiko for miljøpå- virkning, der i en del tilfælde kan være miljøbelastende i en uheldig retning. Det er væsentligt at skelne mellem miljø- påvirkning og miljøbelastning - også kaldet forurening. Alt for ofte glemmes det at adskille disse to processer. Den geologiske Undersøgelse kan være med til at påvise og redegøre for en miljø- påvirkning, men den bør af naturlige grunde ikke tage stilling til karakteren af 197 [6] en forurening. Det er en klar opgave for en miljøinstitution. Pålægges det den Geologiske Undersøgelse vil det let med- føre en undergravning af Undersøgelsens primære opgave, hvilket ikke kan være ønskeligt. Af disse grunde finder en Geo- logisk Undersøgelse aldrig et sandt hjem- sted under et miljøministerium. Et rent energiministerium eller måske et indu- striministerium ville være korrekt af hen- syn til samfundets tarv, og det ville sikre og fremme en debat mellem to forskel- lige ministre til gavn for beslutningspro- cessen. Hele forløbet efterlader det indtryk, at statsministeren har ønsket en afklaring af situationen med GGU uden at efter- komme Grønlands ønske. På et møde den 14/11/94 med formanden for Grøn- lands hjemmestyre meddelte statsmini- steren om planerne om at lægge de to Undersøgelser sammen. Derimod blev hjemmestyrets ønske om oprettelse af et grønlandsk råstofkontor lokalt i Grøn- land støttet, og der blev givet tilsagn om en årlig støtte på 4-5 millioner kroner. Man kan her fristes til at spørge, om der var tale om en aflad? Det grønlandske råstofkontor skulle efter aftalen veder- lagsfrit have mulighed for at trække på oplysninger og data fra den Geologiske Undersøgelse. Dette forhold understre- gedes af, at det af de årlige finanslove vil- le fremgå, hvilke ressourcer, der i den sammenlagte institution ville blive afsat til arbejde vedrørende Grønland, med- mindre der aftaltes ændringer af den gæl- dende råstofordning i forhold til Grøn- lands hjemmestyre. Det kan være van- skeligt at overse, hvad dette vil indebære i en given situation, hvor der fra grøn- landsk side måtte fremsættes ønske om en større andel af en mineralforekomst, end den nugældende aftale tilsiger. Det må nok ses som en konsekvens af denne ordning, at miljø- og energimini- steren traf foranstaltninger til at fjerne GGU fra den hidtidige direkte relation til Grønland og underlægge den Dan- marks Geologiske Undersøgelse. Der blev tale om at fastlægge en overordnet struktur for det nye store dobbeltmini- sterium. Herigennem fulgte ministeren også tidens tro på, at alt bliver bedre, jo større det gøres. Det blev meddelt de to Undersøgelser i december 1994 og em- bedsmændene blev pålagt at bringe alle praktiske forhold til afslutning senest 1. februar 1995. Det var en stor beslutning — en politisk beslutning og vel dermed også en beslutning med hjertet - måske alene med hjertet. Den praktiske og rea- listiske planlægning måtte så komme. Huskes må det dog, at såvel GGUs direktør som medarbejdere nærede en ængstelse for ikke at kunne opretholde en høj kvalitet i det geologiske arbejde ved en overflytning til Grønland. Der kan dog måske ved en sådan holdning også skjule sig nogle problemer og følel- ser hos medarbejderne ved at bryde op fra hus, hjem og omgangskreds i Dan- mark. Alt blev dog ikke afsluttet inden 1/2/95, idet det viste sig, at sammenlæg- ningen ikke kunne fuldbyrdes før Lov om Grønlands Geologiske Undersøgelse blev ophævet. Det skete så den 19/5/95 i trediveåret for lovens vedtagelse. Ved forelæggelsen i folketinget fremførte mil- jø- og energiministeren om de to Under- søgelser: »at de tilsammen kunne opnå 198 [7] et højere forskningsniveau og en større faglig bredde og ekspertise«. Det kan være vanskeligt at forstå ministerens syn på det højere forskningsniveau, idet det ikke vil være muligt at konstatere om forskningsniveauet vil stige, med mindre det er fastlagt kvalitativt før en sammen- lægning. Måske er det allerede optimalt. Til dette kan føjes, at det ingenlunde er godtgjort, at en større geologisk Under- søgelse har en højere forskningsniveau end en mindre. Der kan naturligvis meget vel opnås en større faglig bredde, men det må i så fald klarlægges, om det er påkrævet under de givne forhold. Det bør også erindres, at et forsk- ningsniveau til stadighed er mere afhæn- gig af de forskenes hjerner end af antallet alene af forskere. Stor forskning ses ofte centreret om en enkeltperson, der kan være centrum i en gruppe af hjælpefor- skere og andre medarbejdere. Hyppigt er der tale om en gruppe på 6-8. Men det vil være en selvfølge, at jo flere grupper af denne art, jo større bredde kan der opnås i forskningen. Men antallet er altså ikke afgørende for denne kvalitet, men der- imod kvaliteten hos de enkelte forskere, og den kan lige såvel være til stede i en mindre gruppe som i en større. Sammenlægningsprocessen blev af- sluttet den 1/6/95, men forinden var det blevet klart, at de to Undersøgelser hav- de til huse i hver sin bydel af København, hvilket var uhensigtsmæssigt. Et udvalg blev derfor nedsat i maj måned for at undersøge muligheden for oprettelse af et geocenter, hvor de to Undersøgelser kunne huses under samme tag sammen med Københavns Universitets geoinsti- tutter. I skrivende stund høres det, at udvalget har peget på et geocenter i den gamle-nye Polytekniske Læreanstalt på Østervoldgade i København. En ombyg- ning anslås at ville koste 190 millioner kroner. Ved sammenlægningen blev også et nyt navn, GEUS, for den Geologiske Undersøgelse præsenteret. Vel et navn uden større æstetiske kvaliteter. Navnet: Grønland, der har så stor international vægt savnes, og de to midterbogstaver EU kan virke misvisende, mens de to sidste bogstaver US kan henlede tanken på et andet område. Mistolkninger og usikkerhed er da også allerede oplevet. Tiden vil verificere navnet eller det mod- satte. Som et sidste eksempel på ad hoc planlægning oplevede man, da ekspedi- tionshold udsendtes på feltarbejde i Grønland i sommeren 1995 i lighed med tidligere år. Men egentlig fandtes der jo ingen institution, der kunne forvalte finanslovbevillingen, der var givet til institutionen GGU, som dog var ophæ- vet af folketinget den 19. maj 1995. At GGU pr. 1. juni var henlagt under DGU gjorde ikke sagen bedre, da Grønland netop var undtaget i lov om DGU (den blev først ophævet i december 1995). Man ledte derfor forgæves efter en egent- lig lovhjemmel for grønlandsarbejdet i 1995. Kun indgik sammenlægningen i ministerens forelæggelse i folketinget, men ikke de specielle lovforhold for DGU. Ved lovforslagets gennemførelse i fol- ketinget var der stor enighed blandt ord- førerne og debatten var kort. Eva Møller (KF) lagde i sit indlæg vægt på at sam- menlægningen »ikke forventes at inde- 199 [8] bære udgiftsmæssige konsekvenser«. Hvorledes dette skal bringes i harmoni med tanken om at indrette et geocenter til mange millioner, kan være svært at se. Tidligere grønlandsminister Tove Lind- bo Larsen (S) fremhævede, at det var vig- tigt man med forslaget: »ikke på nogen måde generede Grønland«. Men er det nu også tilfældet? Som nævnt har hjem- mestyret igennem en årrække været in- teresseret lokalt i Grønland at opbygge en styringsmulighed af det mineralske råstofområde som et supplement eller udbygning til Råstofforvaltningen i Kø- benhavn. Når det har været tilfældet, er det vel fordi man har fundet det ønske- ligt — eller påkrævet. Ved miljø- og energiministerens fore- læggelse for Folketinget blev det oplyst, at Grønland havde givet sin »tilslutning«. Ved debatten under 1. behandling æn- drede et par af ordførerne ordet tilslut- ning til »støtte«. En konvertering som der måske ikke er basis for. Der findes nu et dansk grønlandsk Fællesråd for mineralske Råstoffer og med hovedsæde i København en Råstofforvaltning og en Geologisk Undersøgelse. Grønland har et nyetableret råstofkontor og intet lokalt GGU men må modtage »good-will« bistand fra Danmark på det geologiske område. Om ordningen ikke generer Grønland, som Tove Lindbo Larsen fremhævede, kan vel kun afgøres af Grønland. I hvert fald kan det undre, at man til trods for eksistensen af en fælles Råstofforvaltning opretter et ekstra kon- tor i Grønland, men hvad angår geolo- gisk sagkundskab favoriserer Danmark. En Geologisk Undersøgelse kan drives uden et råstofkontor, men ikke omvendt. Eftertanker Lov om GGU blev ophævet 119 år efter, at det første initiativ blev taget i 1876 for at skabe en Geologisk Undersøgelse for Grønland. Kun 30 år blev lovens levetid. GGU blev aldrig direkte en del af Grøn- lands ejendom. Når man skuer tilbage til 1878, hen over en mærkelig tilstand i tredivernes geopolitiske verden, en lang sejg kamp med administrationen fra 1946 til 1965 for GGU-lovens skabelse, en politisk uenighed i Folketinget, der oplevedes ved lovens vedtagelse i 1965, og nu en kolbøtte i 1995, føler man, at det er mærkeligt, beklageligt og trist. Det har hele tiden drejet sig om noget, der skulle være til gavn for Grønland, men al usik- kerheden er skabt fra dansk side. Den senest trufne beslutning efterla- der klart det indtryk, at der er tale om en politisk beslutning, måske iklædt et skørt af hastværk. En analytisk gennemgang af alle problemer, fordele og ulemper i et kvantitativt sprog savnes helt. Man kan dog ikke føle sig trygt over- bevist om, at der ikke har været andre løsninger på GGUs fremtid i relation til Grønland. Det står uklart hen, hvilke ekstra opgaver man kan forvente løst ved en fusion. Det står ubelyst hen hvilke fordele og ulemper der kan være ved en selvstændig Undersøgelse for et afgræn- set område en sammenlægning med en anden Geologisk Undersøgelse. Det står uklart og ubelyst hen, hvor meget en tungere administration og tidforbrug efter en fusion vil få indflydelse på kvan- titet og kvalitet af opnåede geologiske resultater. Dette blot for at nævne nogle eksempler. Har det nu taget 119 år siden 200 [9] 1876 kunne løsningen måske have vun- det for Grønland ved at arbejde et år mere med de nævnte problemer, før man traf en ny beslutning. Embedsmændene ved de to Under- søgelser har mødt en række problemer. De er på kort tid blevet pålagt at finde løsninger, og der skal ikke være tvivl om, at de har gjort deres bedste inden for de givne rammer. Det kan dog også være af værdi at væg- te den opnåede løsning på den anden vægtskål. De to sammenlagte Under- søgelser udgør et nationalgeologisk forskningsinstitut (måske ikke helt det samme som en Geologisk Undersøgelse) med en stor spændvidde. GGU groede ud af Geologisk Museum i København, og der eksisterede igennem årene et sym- biotisk samarbejde, hvor begge parter havde gensidig gavn og fordel af hinan- den. Dette vil naturligvis kunne fortsæt- te og måske i udbygget form. Der kan ej heller herske tvivl om, at der med den opnåede ordning kan ydes Grønland geologisk bistand, støtte og hjælp i geo- logiske spørgsmål. Men her er spørgsmå- let fortsat om ikke Grønland nu med eget råstofkontor vil føle savn af egen geologisk ekspertise. En Geologisk Undersøgelse er af- hængig af institutmæssige rammer, bibli- otek og laboratorier. Kommunikation og forbindelse med omverdenen er helt afgørende. Rejsekontoen vil stige enormt, da geologerne tit vil have behov for at rejse til København. Nye medar- bejdere for hver sommer skal findes, udstyr skal anskaffes o.s.v. En afdeling i København vil være en uomgængelig nødvendighed. Også boliger til medar- bejdere og deres familie må kunne tilby- des. Til alt dette kommer det centrale spørgsmål om at finde medarbejdere, der vil og kan bosætte sig permanent i Grøn- land. Ved den opnåede ordning kan Grønland spare mange millioner kroner om året. Et ikke helt uvæsentligt gode. Det kan kun håbes, at rammen om Danmarks og Grønlands Geologiske Undersøgelser (GEUS) med den trufne ordning kan være så stærk og god i hjør- nerne, at billedet bliver i rammen til glæ- de for alle såvel i Danmark som i Grøn- land. Februar 1996. 201 [10]