[1]
Grønlandske fangere taler ud
Af Claus Oreskov og Frank Sejersen
Under fangerseminaret i Ilulissat, febru-
ar 1995, interviewede vi enkelte fangere
fra forskellige egne af Grønland for at få
en så omfattende regional dækning af
fangererhvervet som muligt. For at vise
bredden i fangererhvervet inddrog vi
repræsentanter for: erhvervsfanger/fisker,
fisker/fanger og fritidsjægere. Først kom-
mer et gruppeinterview med 3 erhvervs-
fangere, derefter individuelle interviews
med 2 fra samme gruppe, (p.g.a. tidspres
nåede vi ikke et individuelt interview
med den tredie fra gruppen) og til slut et
gruppeinterview med en fisker/fanger og
en fri tids jæger.
Vi ønsker at bringe en særlig tak til
Hansi Kreutzmann fra KNAPKs kontor
i Nuuk for hjælp med at finde frem til
interview-personerne, for tolkning og for
gode råd og inspiration. Ligeledes en stor
tak til Gert Davidsen fra Sisimiuts fri-
tidsjæger- og fiskerforening, for hjælp
med tolkning.
Erhvervsfanger Jens Danielsen, Qaanaaq
(Nordgrønland)
Erhvervsfanger/fisker Angutéraq Simon-
sen, Narnortalik (Sydgrønland)
Erhvervsfanger Tobias Ignatiussen,
Tasiilaq (Østgrønland)
Tobias Ignatiussen: Jeg vil begynde med
at fortælle om vores barndom, og om
hvordan vi har haft det som børn. Min
far var en driftig fanger og min mor en
dygtig fangerkone. Vi har aldrig manglet
noget. Hvad vi skulle bruge af tøj, kun-
ne vores mor sy. I begyndelsen af 70'erne
begyndte det at blive svært at klare sig
som fanger, p.g.a. de kampagner som
man lavede ude omkring i verden vendt
imod fangererhvervet. Mange blev ramt
på deres indtjeningsmuligheder, vi kun-
ne ikke længere klare os på de mindre
steder hvor vi boede, og mange måtte
flytte ind til byerne. I byen skulle vi
pludselig til at tænke på forskellige øko-
nomiske forpligtelser, som vi ikke havde
kendt til før. Det er ligesom to forskellige
kapitler i vores liv. Efter at vores liv er
blevet forandret, p.g.a. antifangst-kam-
pagnerne, har jeg tit tænkt på, at det vil-
le være vigtigt, at de mennesker, der står
bag disse kampagner, kunne høre vores
egen stemme. Jeg er derfor vældig glad
Claus Oreskov (IWGIA) og Frank Sejersen (Insti-
tut for Eskimologi) deltog i 1995 i et fangersemi-
nar (se tidsskriftet Grønland nr. 2 - 1996, side 64).
202
[2]
En vågehval harpunere« og er efter kort tid aflivet. Den effektive fangst skyldes fangernes erfarenhed og samarbejde.
Foto: Frank Sejersen.
for, at vi nu kan fa mulighed for at blive
hørt.
SP til Angutéraq Simonsen: Er det en
historie, du kan nikke genkendende til?
Angutéraq Simonsen: Jeg er fuldstæn-
dig enig med ham. Det er den samme
historie, selvom områderne vi kommer
fra og fangstforholdene er meget forskel-
lige. Østgrønland og hundedistrikterne i
Nordgrønland er måske mere ens i deres
fangstmetoder. Vi bor helt nede i Syd-
grønland, hvor der er åbent vand året
rundt. Det er selvfølgelig nogle andre
forhold, der gør sig gældende. Men jeg er
helt enig i, hvad Tobias sagde før, især
det han sagde om, at de der bliver ramt
ikke har haft mulighed for selv at sige
noget. Mange millioner mennesker hører
på, hvad de andre (antifangst-grupperne)
siger. Vi skulle på et tidligere tidspunkt
have ofret noget på at modsige anti-
fangstgrupperne, så var vi måske ikke
blevet ramt så hårdt på vores erhverv.
SP til Jens Danielsen: De økonomiske
forandringer, som indtrådte i 70erne og
som har været der siden, er det noget
som I også har mærket oppe hos jer?
Jens Danielsen: Jeg tilslutter mig også,
hvad de forrige har sagt i den sammen-
hæng. Vi ligner nok meget Østgrønland
m.h.t. fangstmetoder, hvor man før i
tiden tog afsted hele familien på fangst-
rejser og kom hjem og indhandlede skin-
dene til bedre priser end i dag, og senere,
når skindene blev solgt igen, så kunne
man fa bonus oven i den pris, man
engang havde fået. Det gav en sikkerhed.
Lige pludselig begyndte priserne at gå
ned, og det kunne ikke længere betale sig
at tage afsted som en familie. I mange
tilfælde var det nødvendigt, at konen
havde et lønarbejde, så familien kunne
overkomme sine økonomiske forpligtel-
ser. Ellers kunne man jo risikere at blive
sat ud af sin bolig, eller at lyset blev sluk-
ket. Den måde fangerne nu må indrette
sig på er helt anderledes end før i tiden.
Der er mere usikkerhed, og meget af glæ-
den ved arbejdet er væk.
SP: Hvor store er mulighederne for at
konen kan få et arbejde?
Jens Danielsen: Mulighederne er ikke
mange, for det meste er det kun ufaglært
arbejde de kan fa, så som hjemmehjælp
og rengøring.
SP: Mange antifangst-grupper siger, at
fangererhvervet vil være uddødt om 20
år, hvad siger I til det?
Tobias Ignatiussen: Jeg kan ikke fore-
stille mig det. Når jeg tager afsted som
203
[3]
fanger, så har jeg en stor frihed, jeg er
min egen herre, og den frihed vil jeg ikke
miste.
Angutéraq Simonsen: Vi kan forstå, at
formålet med de kampagner, der har
været ført rundt omkring i verden er, at
fangererhvervet skal uddø, men de skal
ikke tro, at det vil gå så let. Der er tale
om noget, der har meget dybe rødder;
det er rødderne, der bestemmer, om en
blomst falder af.
Jens Danielsen: Fangererhvervet er en
arv vi har fra vores forfædre. Det ligger
dybt i os; det er en gave at leve i et land,
hvor vores forfædre har levet og videregi-
vet mange traditioner til os. Og især efter
hjemmestyrets indførelse er det blevet
muligt for os at stå sammen og sørge for
at videreføre den arv, vi har fået. De
kampagner, der har været imod os, i an-
dre lande, har været løgnagtige. De har
fortalt, at vi driver rovdrift, og at vi af-
liver babysæler, og hvad ved jeg. Men jeg
tror ikke, at sådanne løgne kan vinde.
SP: Er det rigtigt, som mange anti-
fangst-organisationer påstår, at fangerne
driver rovdrift på dyrene?
Tobias Ignatiussen: I Thule foregår
meget fangst fra kajak, og vi driver ikke
rovdrift som antifangst-organisationerne
påstår det. Hvis bare vi kunne komme til
orde og forklare, hvordan det er vi lever
heroppe, fortælle dem hvad vi gør i for-
hold til, hvad de selv gør, de der påstår,
at vi er onde ved dyr. I andre lande hol-
der de dyrene fangne som slaver. De er
lukket inde, og de er lænkede. For os at
se er det dyrplageri. Heroppe har vi hun-
de; hunde og mennesker kan ikke und-
være hinanden. Vi deler den store natur,
de (hundene) er ikke vores slaver, vi
hjælper hinanden (hundene og menne-
skene) . De dyr, vi lever af, lever frit i sto-
re områder, hvor de kan bevæge sig ube-
grænset. Der er altså tale om to vidt for-
skellige forhold til dyr.
Angutéraq Simonsen: Det seminar vi
afholder nu, er netop for at vi kan se på
hvilke muligheder, der findes ude i ver-
den for at afsætte vores produkter. Pro-
blemet er nok, at andre lande ved for lidt
om Grønland, om hvor store mængder
kød vi har, som vi ikke kan komme af
med. Og at vi ligesom andre lande kan
være med til at forsyne verden med kød.
Kød som ikke er forurenet, og som har
en virkelig god kvalitet. Det er noget vi
under andre mennesker her på jorden
også at smage.
Det er måske barsk at sige, men vi
føler, at de lande og organisationer, der
modarbejder os så hårdt, ikke værner om
dyrene, men de myrder mennesker, for
det er mennesket de rammer i sidste
ende. Det kan som sagt lyde hårdt, men
det er fordi, vi selv er blevet ramt så dybt
af den uvidenhed om os, der hersker i
verden.
Jens Danielsen: Vi kan klare os selv og
leve af fangst heroppe, hvis vi ikke hele
tiden bliver forstyrret af antifangst-orga-
nisationerne. Fortsætter de med at øde-
lægge forholdene for os, så må de også
erstatte, hvad vi mister. Det vil jeg meget
gerne have, at I siger videre.
Tobias Ignatiussen: England, Holland
og andre nationer har gennem århundre-
der drevet hvalfangst heroppe i Grøn-
land. Det er de samme der nu siger, at vi
ikke må fange hvaler, fordi de mener at
der ikke er så mange tilbage. Jeg kan kun
fortolke det på den måde, at de mener, at
204
[4]
•V'Kwd, t > • 4 •• e * Si flt •«**.',"
rø?»/W -.;
^k-TV.c. //•• */ ,f->\sX^
Fra venstre erhvervsfanger Angutéraq Simonsen og Hansi Kreutzmann, KNAPK. Foto: Claus Oreskov.
det er deres ressource, siden det kun er
dem, der skal bestemme, hvornår der må
drives fangst.
SP: Der er blevet talt meget om bære-
dygtig udnyttelse af naturen her på semi-
naret - hvordan gøres det i praksis?
Tobias Ignatiussen: M.h.t sæler så er
der så mange sæler heroppe, at de ofte
er til gene for fiskebestanden og fiskeri-
erhvervet. Vi må simpelthen begrænse
sælernes antal for ikke at få ødelagt fiske-
net.
SP: Hvad med fangst af hvidhvaler og
narhvaler i Thule?
Jens Danielsen: De er sikrede i form af
kommunale vedtægter. Der må kun fan-
ges hvaler fra kajak i Thule ligesom i
gamle dage.
Samtale med erhvervsfanger Tobias Igna-
tussen, Tasiilaq, Østgrønland.
SP: Hvordan er vilkårene i dag for fan-
gererhvervet?
TI: En fangers hverdag kan ikke sam-
menlignes med en 7 timers arbejdsdag.
F.eks. i sommer, hvor jeg var på en 4
dages tur, sov jeg kun i 8 timer; det er
meget almindeligt. Spørgsmålet er, om
der er fangstdyr, det er det, man går efter.
SP: Hvilke fangstdyr går du efter?
TI: Der er forskellige fangstdyr. De
forskellige arters forekomster bestemmer
en fangers liv. Mange udlændinge anser
Grønland for et ikke industrialiseret
land, hvor man bor i snehytter om vinte-
ren og tørvehytter om sommeren. I dag
bor vi i moderne træhuse, hvilket er for-
bundet med mange forskellige udgifter.
Disse økonomiske forpligtelser driver
fangeren til at yde mere end tidligere.
SP: Hvilke fangst-aktiviteter har du i
løbet af året?
TI: Jeg kommer fra Tasiilaq/Amassalik
kommune, og dér driver vi sælfangst fra
oktober til juli, sålænge storisen stadig er
tilstede. Sælerne forsvinder sammen med
205
[5]
storisen, og det er nødvendigt at gå over
til fiskeri i kortere perioder resten af året.
Hvis ikke der kan suppleres med fiskeri,
er der mulighed for sælfangst i Sermilik
fjorden.
Vi kan være heldige at møde isbjørne.
For at kunne fange narhvaler skal vi 300
kilometer nordpå. Det er meget hårdere
at leve som fanger på østkysten end i
Vestgrønland. Vi driver f.eks. ikke sassat-
fangst ligesom i Vestgrønland (sassat =
fangst af hvaler, der er lukket inde i en
åbning i isen. Hvalerne er for langt fra
åbent hav til at komme derud og vil al-
ligevel dø).
Sp: Hvor længe varer sådanne fangst-
rejser efter narhvaler?
TI: Når storisen er drevet til havs, så
bliver det muligt at sejle. På det tids-
punkt kan man med motorbåde og joller
tage ud til fangststederne.
Sp: Kan man overhovedet leve som
fanger i vore dage? - Der er noget sæl-
fangst og fiskeri og en sjældent gang en
bjørn eller hval, men er det nok til, at en
familie kan leve af det?
TI: Det er kun sælskindene, der giver
økonomisk udbytte, men i byen er der
også mulighed for at sælge kødet.
Sp: Hvordan er dine familieforhold —
har du børn?
Kone og 3 børn og det er hårdt at
skulle forsørge en familie som fanger.
Der skal arbejdes meget, for at ens børn
kan have samme muligheder som lønar-
bejdernes børn. Min kone er i gang med
en ny uddannelse, men ligesom andre
fangerkoner er hun nødt til at gå i gang
med skindbehandling, når hun kommer
hjem fra skolen. Det er også hårdt for
hende at klare alle disse pligter.
Jeg er 34 år og min kone er 8 år yngre.
Sp: Hvordan ser børnenes fremtid ud?
TI: I forbindelse med opdragelsen af
børn, så skal man ikke pålægge dem
noget eller tvinge dem til at blive fangere
eller fangerkoner.
Sp: Kan man integrere biologernes og
fangernes viden?
TI: Afstanden imellem biologer og
fangere siges at være stor, men i virkelig-
heden arbejder de nok for det samme.
Nogle påstår, at biologerne udelukkende
arbejder for at beskytte naturen og
fangstdyrene. Hvis man ser på fangerens
livsform, arbejder han også, ud fra sin
fornuft, på at bevare naturen og fangst-
dyrene, idet det er hans levevej. Vi har
brug for biologerne, hvis vi skal drive en
fornuftig fangstpolitik.
Sp: Kan biologerne bruge fangerne til
noget?
TI: Selvfølgelig skal vi arbejde sam-
men, så biologens viden kan integreres
med fangerens praktiske erfaringer.
Sp: Tager I ud flere ad gangen på
fangstrejser?
TI: For det meste med en anden, så vi
kan hjælpe hinanden i faresituationer.
Det er altid bedst ikke at være alene.
Hvis en kajakmand har harpuneret et
dyr, er det altid godt at have en jolle i
nærheden. Er man to i en jolle, kan den
ene styre og den anden skyde fangstdyre-
ne. Ud af 30 dage på en måned er jeg
væk de 20 på fangstrejser, og de sidste 10
tilbringer jeg med familien.
Sp: Er det stadig en forpligtelse at give
kødgaver?
TI: Den tradition eksisterer i dag kun
inden for familien. Hvis man ellers skal
have noget kød, så koster det penge.
206
[6]
Sp: Kunne du tænke dig at bytte fan-
gertilværelsen ud med et andet erhverv.
TI: Aldrig - når jeg tager ud på fangst,
med hundeslæde eller jolle, føler jeg mig
som en præsident; jeg er den eneste der
bestemmer.
Interview med erhvervsfangerlfisker Angu-
téraq Simonsen, Nanortalik, Sydgrønland.
Inden interviewet startede gjorde Angu-
téraq opmærksom på, at alt hvad han
måtte sige udelukkende er hans egne
vurderinger, og at der ikke ligger nogen
speciel politisk holdning bag hans ord.
Sp: Hvordan foregår en fangers hver-
dag - og vil du fortælle noget om årets
rytme inden for fanger-erhvervet?
AS: Det er virkeligt et sjovt spørgsmål,
for I skal vide, at vores herre det er vejret
— vejret bestemmer vores vilkår. Vi kan
starte med foråret. I maj/juni måned
plejer vi at tage ud til de yderste øer Kit-
sigssut udfor Narnortalik. Denne aktivi-
tet kaldes »kipparneq«, at drage vest på
ud til de yderste øer for at fange klap-
mydser. Klapmydsfangsten foregår med
henblik på at samle forråd til vinteren.
Før i tiden blev man derude på øerne i
samtlige 2 måneder, så dengang var det
nødvendigt med en butik på stedet. I dag
hvor de fleste har motorbåde, kan man
dagligt tage ind på fastlandet for at
handle.
Sp: Hvordan bor I ude på øerne?
AS: I tidligere tider boede man i jord-
hytter. Når man så skulle forlade stedet
igen, fjernede man taget på hytten. Det
var en måde, hvorpå man bevarede hyt-
ten, når man var væk i længere tid, fordi
man forhindrede, at vind og vejr fik taget
til at styrte ned og dermed også hytten til
at skride sammen. Idag bor man i
træhytter, som fangerne selv har bygget.
Fangsten bestemmes i høj grad af stor-
isen. Hvis der ikke er ret meget storis, så
er der heller ikke ret mange klapmydser.
Jeg begyndte første gang at jage derude
for 30 år siden, og dengang var der ikke
nær så mange klapmydser, som der er i
dag. Bestanden er vokset betydeligt. De
mindre forekomster af sæler dengang
skyldtes den norske og den canadiske
jagt, som begrænsede bestanden. At der i
dag er flere sæler er både godt og ondt. I
dag er der mængder af sæler, og det går
ud over andre dyrebestande. Jeg vil blive
ved med at samle forråd ude på Kitsigs-
sut i forårsmånederne, så længe jeg lever,
og jeg er overbevist om, at mine efter-
kommere vil videreføre denne tradition.
Sp: Hvilken slags proviant er det, I
fremstiller derude på øerne?
AS: Nogle gange fanger jeg ude i stor-
isen, andre gange kan man stå inde på
land og skyde klapmydserne. Så snart
byttet er fanget, begynder vi fangst-
behandlingen, fordi vi når det bedste
resultat med friskfangede sæler. Spækket
renses omhyggeligt for blod og skæres ud
i lange tynde strimler, som lægges på
klippen til tørring. Under tørringen er
det vigtigt at vende dem kontinuerligt.
De må ikke tørre for meget ud, for det
går ud over smagen, på den anden side
må de heller ikke tørre for lidt, for de
skal gemmes længe, og det vil også øde-
lægge smagen. Senere bliver det gemt i
sække syet af sælskind, disse produkter
kaldes »pooruseq«.
Kød renses for blod og tørres ligesom
spækket. Blodet tørrer for sig og anven-
des som en slags karamel. De produkter
207
[7]
er meget efterspurgte, ikke kun af fami-
lier, der er flyttet fra Narnortalik, men
også af andre langs med kysten. Når de
har overskud, kan fangerfamilierne der-
for sælge disse produkter både i Grøn-
land og til familiemedlemmer, der bor i
Danmark.
Sædvanligvis når man flænser en sæl,
så skærer man langs hele bugen, men
man anvender en anden metode, når
man skal lave »pooruseq«. Man plejer at
flænse fra forlufferne og ned til tarm-
åbningen, hvorefter alt kød og spæk fjer-
nes. Hovedet trækkes ud, så kun skindet
er tilbage. Herefter fjernes det spæk, der
sidder på skindet, og det får så lov til at
ligge et par dages tid. Man er nu parat til
at sy det sammen igen. Syningen bør
være meget omhyggelig. Den skal være
lige så tæt som på en fodbold. Både
indersiden og ydersiden sys, ligesom når
man syr skind til kajakker og tøj. Efter
sy-processen pustes skindet op, og man
venter endnu et par dage, inden man fyl-
der det tørrede spæk i.
Sp: Hvor mange klapmydser fanger I?
AS: Hvor mange vi fanger afhænger i
høj grad af vejret. Hvis der f.eks. er fugt
i luften, vil det være vanskeligt at tørre
spæk og kød. Vejret er også en joker på
den måde, at når der er nordenvind, er
der godt med sæler. Klapmydserne træk-
ker mod syd. Når det er søndenvind, er
det vanskeligt at få sæler. Vi siger, at
klapmydsen ikke kan lide at gå imod vin-
den.
Under gode vejrforhold kan man fan-
ge op til 20-30 klapmydser og andre gan-
ge bare 2 til 3. Vi kunne fange mange fle-
re end vi gør, men tørringsprocessen, der
er meget tidskrævende, lægger et loft
over, hvor mange vi egentlig fanger. Den
måde tilberedningen foregår på er tids-
krævende, men det er den eneste måde,
hvorpå vi kan udnytte hele sælen: spæk,
kød og blod uden at noget går til spilde.
Fangsten foregår på en bæredygtig
basis. Hvis vi bare tog af sælbestanden
som vi havde lyst til, så var der jo ingen
sæler til de kommende generationer!
Når vi kommer tilbage fra Kitsigssut,
er det første vi begynder på at deponere
vores forråd. Før i tiden kom provianten
i køddepoter, hvor det kunne holde sig,
idag har vi dybfryser. Det er også vigtigt
at huske at sende forråd til bekendte og
familie.
Sp: Er det gaver, som man giver?
AS: Vi grønlændere har den vane at
give kød gratis til venner og bekendte.
Men for at opretholde en økonomisk
indkomst, må vi sælge en del af det over-
skydende kød.
Efter klapmydsjagten ude på Kitsigs-
sut begynder ørred-sæsonen. Ude ved
ørredstederne saltes eller ryges fisken,
eller den sælges fersk inde i byen.
Der findes kommunale vedtægter, der
forbyder ørredfangst i elvene, så først når
ørrederne er trukket ud i havet, begynder
vi med netfangst.
Dengang jeg var ung, var der masser af
fisk, og vi fangede også torsk og havkat.
Idag er der så få af disse fisk, at vi kun
fanger dem lejlighedsvis. Den eneste fisk
man kan fange i rigelige mængder i syd-
grønland er uuvak (fiordtorsk). Den kan
ikke indhandles, når den lige har gydet,
da kødet ikke er så godt. Så der er også
sådanne begrænsninger!
Sp: Praktiserer man fangst med liner?
I dag bruger man sænkegarn, det kan
208
[8]
ikke betale sig at fiske med liner efter
uuvak.
Ammasat fanger vi i maj, juni og juli.
Ammasatten er blevet hyppigere, vi
mener, at det skyldes, at torsken er gået
tilbage. Selvom sælen spiser en mængde
ammasatter, så er den blevet hyppigere.
Desværre er alle andre fiskearter gået til-
bage.
(Hansii: det er min tilføjelse, men vi
ved, at oppe ved Uummannaq og Uper-
navik har der forekommet en mængde
torsk de seneste par år og ligeledes hav-
kat. Det synes vi er mærkeligt, mens tor-
sken og havkatten er væk fra Diskobug-
ten og sydover).
Sp: Disse op- og nedgange i fiskebe-
standen er det noget, som man diskute-
rer internt blandt fangerne?
AS: (storgriner) Ja i høj grad, vi har
ikke andet at snakke om, og hvis I kun-
ne høre os, ville det hænge jer langt ud af
halsen.
Med hensyn til landdyr: Ryper og
harer jager vi også sommetider. Det er
proviant, der specielt er beregnet til høj-
tiderne. Op til højtiderne sker det, vi går
ud på rypejagt i flere dage, så der kan
være kød nok på bordet.
Sp: Hvilke højtider drejer det sig om?
AS: Hovedsagelig juledagene. Påsken
falder for det meste på et tidspunkt, hvor
det er forbudt at jage ryper og harer.
Sp: Hvad med konfirmation og fød-
selsdage?
AS: Vi samler forråd til festdage og
fryser det ned, vi bestræber os på at fa
mest muligt ud af fangstdyrene.
Sp: Har i rævefangst?
AS: Vi har ræve, men det er i begræn-
set målestok. Tidligere i min barndom,
tog man ud på rævefangst op til højti-
derne for på den måde at tjene nogle
penge, men i dag er man holdt op med
rævefangst.
Sp: Har du andre indtægter end at sæl-
ge proviant?
AS: Jeg vil udtrykke det på den måde:
Havet er vores bank, og vejret spiller en
stor rolle. Salg på brættet og noget
uuvak, som kan sælges til Royal Green-
land, kan vi tjene nogle penge på.
Sp: Kan man leve af at sælge på bræt-
tet?
AS: Vi bestræber os på at tjene så
meget som muligt, fordi vi jo skal betale
husleje og elektricitet, men det kan være
vanskeligt for os at tjene den smule pen-
ge, der skal til.
Sp: Har du eller din kone lønarbejde
ved siden af fangsten?
AS: Jeg har ernæret mig ved fangst og
fiskeri i 30 år. I al den tid har jeg aldrig
haft et arbejde på land. Jeg savner mit
erhverv så meget, at jeg her ved semina-
ret allerede længes hjem. Jeg længes efter
at kunne tage ud på havet.
Min kone er fangerkone, vi har ingen
børn at forsørge. Havde vi haft det, ville
vi have befundet os i en meget værre si-
tuation.
Heldigvis er min kone født fangerko-
ne. Det er jeg meget glad for. Hun er
fantastisk dygtig til at behandle min
fangst. På den måde er jeg meget lykke-
lig. Var hun ikke født fangerkone, så var
vi måske skilt for længst (griner). Jeg
kunne ikke overleve uden min kones
indsats.
Sp: Sælger i sælskind?
AS: Ja, min kone er dygtig til at
behandle skindene, men som sagt al den
209
[9]
fangst, vi tager hjem anvendes. Der er
ikke noget, der går til spilde.
Sp: Fangererhvervet forekommer os at
være et utroligt hårdt erhverv. Hvad er
det for værdier, du prioriterer? Hvad er
det, der gør, at du stadig er fanger?
AS: Jeg er nok født fanger, ligesom
min kone er født fangerkone. Nu skal jeg
fortælle jer en historie. Dengang vi var
unge, skulle vi op til nogle prøver for at
komme på efterskole. Før i tiden lavede
man sådanne prøver for at se, om de
unge var egnede. Min far var kateket,
men jeg var opsat på at blive fanger, så
jeg lavede fejl med vilje for at undgå at
komme på efterskole. Livet på havet er
en frihed i sig selv, som jeg i høj grad
værdsætter. Det at være fanger er i høj-
sædet for mig.
Jeg er ikke den eneste, der tænker på
den måde, der er mange andre menne-
sker der har det på lignende måde.
SP: Nanut - isbjørne ?
AS: Vi fra Sydgrønland, hvor der
ikke forekommer vinteris, vi har ikke
den tradition at tage på bjørnejagt, lige-
som man gør i nord ved Thule og i Øst-
grønland.
Jeg har tilfældigvis skudt 4 isbjørne
nede i Sydgrønland, men det er et lyk-
ketræf, når man møder dem der. I vinte-
ren 1984-85 boede jeg i Scoresbysund,
og engang var jeg med en ven på bjør-
nejagt. På den måde fik jeg også en bjørn
derovre. Jeg har tilsammen .nedlagt 5
bjørne.
Dengang da jeg rigtigt drog ud på
bjørnejagt i Scoresbysund, var vi tre slæ-
der ialt, og vi var derude i YA måned. Det
var ikke særlig sjovt, når vejret var hårdt
ved os. Men når vejret og naturen var det
fineste, så var det simpelthen en oplevel-
se for sjælen.
SP: Hvad er fremtidsperspektiverne
for fangererhvervet?
AS: Hvis tilfældet skulle være, at fan-
ger- og jægerkulturen uddør, så er det
også sket med Grønland. (Ordret: Så bli-
ver Grønland helt skævt)!
Til slut er der et par ting jeg lige vil
tilføje. Jeg håber virkelig, at I vil påvirke
europæerne til at spise sælkød. Så kan vi
få nye indtægter på den måde. Det som
jeg har fortalt om i dette interview er rea-
liteter, det er noget, som jeg selv har
oplevet. De realiteter gælder også for
mange andre fangere. Jeg ønsker også at
takke jer, fordi I ville lave dette interview.
Interview  med erhvervsfiskerifanger Per
Andersen fra Arsuk ved Paamiut.
Fritidsjæger Gert Davidsen fra Sisimiut:
Sisimiuts fritidsj&ger- og fiskerforening.
Per Andersen: Jeg er for det meste fisker
og fanger ved siden  af mit egentlige
erhverv. Fangsten er kun en lille del af
erhvervet.
Sp: Har du kutter?
Per Andersen: Ja, på 33 fod.
Sp: Har du harpunkanon på den?
Per Andersen: Nej.
Sp: Hvor stor en del af din indkomst
kommer fra fangst, og hvad er det for
nogle dyr du fanger?
Per Andersen: Jeg vil lige pointere, at
jeg kommer fra en by med fiskeri som
hovederhverv. Som følge deraf har jeg
kun haft 2 procent af årsindtægten fra
fangst, dengang der var indhandling af
saltede sælskind. Nu i år regner jeg det
for O procent. Der er ingen skind-ind-
handling, der er ingen lomvie-indhand-
210
[10]
Fra venstre erhvervsfisker/fanger Per Andersen, fritidsjæger Gert Davidsen og Frank Sejersen, Institut for Eskimo-
logi. Foto: Claus Oreskov.
Ung, og man kan ikke sælge kødet. Her-
udover har der ikke været mulighed for
afsætning af produkterne fra fangstdy-
rene.
Sp: Sælger du på brættet? (det uden-
dørs marked med fangstprodukter som
findes i adskillige grønlandske byer).
Per Andersen: Som sagt så udgør
fangst kun en lille del af den samlede
indtægt, så det er kun lidt, der tjenes ad
den vej. På den anden side, så er et byg-
desamfund et samfund, hvor alle hjælper
hinanden med fødevarer.
Sp: Hvis du skulle sammenligne din
hverdag med Pers, hvordan er der så for-
skelle og ligheder?
Gert Davidsen: Per er ude på havet det
meste af tiden. Hvorimod mit arbejde er
et 8 til halv 6 arbejde inklusive lørdag til
middag. Jeg har fritid fra lørdag middag
til søndag aften. Den bruger jeg på lidt
jagt og lidt fiskeri.
Sp: Er det en situation, der er almin-
delig for mange mennesker, eller er det
unikt?
Gert Davidsen: Nej, det må siges at
være ret almindeligt for mange byboere.
Sp: Hvordan opfatter I bæredygtig
fangst?
Per Andersen: Fangerne har jo forud-
sætninger for at vurdere deres fangstdyr.
Vi må derfor tro på deres evner til selv at
forvalte fangsten på en sådan måde, at
ressourcen ikke overbelastes.
Sp: Bygger den bæredygtige forvalt-
ning på gamle traditioner? I Europa er
det jo et ret nyt begreb.
Per Andersen: Det må siges, at være
en grønlandsk tankegang, fordi det er
noget, der er indpodet i grønlændernes
tankegang at forvalte og passe på naturen
og ikke belaste den med for meget
fangst. Det er så at sige hele fangerlivets
grundvold.
Sp: Hvordan fordeler man så ressour-
cerne imellem de forskellige grupper i
samfundet?
Per Andersen: Min helt personlige
mening ( og ikke KNAPKs) er, at selv-
følgelig har fiskere og fangere førsteret til
211
[11]
den kvote-belagte fangst. Så er der dem,
der altid har haft supplerende jagt og
fiskeri som en del af husholdningen, og
som ikke kan undvære dette supplement;
de må have del i kvoten. Tilsidst må man
udelukke dem, der ikke har et dagligt
behov for de grønlandske fødevarer.
Gert Davidsen: Jeg vil dele ressource-
forvaltningen i 3 grupper:
1.  De, der har fangst og fiskeri som
økonomisk grundlag, har selvfølgelig ret
til at fange og fiske.
2.  De, der har jagt og fiskeri som sup-
plerende indtægt, har lige så stor ret til at
få del i kvoten på de mindre pattedyr:
rensdyr, moskusokse, marsvin.
3.  De der ikke har det som levevej.
Sp: Nogle hævder, at fangererhvervet
vil være forsvundet om 20 år?
Per Andersen: Det kan jeg slet ikke
være enig i. Jeg tror ikke fangererhvervet
vil forsvinde. Nogle steder, hvor man
lever udelukkende af fiskeri, er fisken ved
at forsvinde, her vil man naturligt gå
over til fangst. Ligeledes må vi regne med
en produktudvikling inden for fanger-
erhvervet, som vil stimulere og motivere
fremtidens fangere til at blive i erhver-
vet.
Gert Davidsen: Hvis vi forvalter og
bruger naturen fornuftigt, så har vi gode
chancer for, at en 3., 4. og 5. generation
kan have samme gavn af jagt og fiskeri,
som vi har.
Per Andersen: Vi er alle født frie, og
derfor vil det frie fisker- og fangererhverv
altid tiltrække folk.
Sp: Gert, vil du opdrage din søn til at
gå på jagt og bruge naturen, lige som du
selv gør?
Gert Davidsen: Ja, den største gave jeg
kan give min søn er at lære ham, hvordan
han kan bruge naturens levende ressour-
cer. Ligesom jeg selv har faet den gave af
min far. Jeg er opvokset i en bygd.
Sp: Hvori består de største udfordrin-
ger og forhindringer?
Gert Davidsen: Et eksempel er, at fan-
gererhvervets indtægtsmuligheder er me-
get ringe i forhold til ydelsen. Hvis der
kan rettes op på den skævhed, så vil fan-
gererhvervet blomstre op igen.
Sp: Hvordan forholder familien sig til
fremtiden?
Per Andersen: Jeg vil ikke pådutte bør-
nene noget. Jeg har 2 piger og en dreng.
Pigerne vil nok tage en eller anden
uddannelse. Drengen vil jeg ikke tvinge
til noget, han skal nok selv vælge sin
fremtid.
Sp: Kan folk i bygderne opfylde de
økonomiske forpligtelser, de har, eller må
de flytte ind til byerne?
Per Andersen: Tidligere, da fiskeriet
var godt, var det sådan i Paamiut kom-
mune, at bygdebørnene kunne gå i skole
helt op til 11. klasse. Nu er det blevet
skåret ned til 9. klasse. Det indebærer, at
alle unge på omkring 15 år er nødt til at
flytte ind til byen for at kunne fortsætte
skolegangen. Om de så bliver i byen,
eller de vil tilbage til bygden, det skal vi
nok ikke blande os så meget i.
Sp: Gert, har du noget du vil tilføje?
Gert Davidsen: Nu da den grønland-
ske befolkning efterhånden er kommet
til at bestå af både arbejdere og fangere,
håber jeg, at de to befolkningsgrupper vil
føre en løbende og meget tæt dialog med
hinanden om brugen af vores natur til
fælles glæde for alle. Det er mit største
håb.
212[12]