[1] Landsstyreformandens nytårstale 1997 Af Lars Emil Johansen Kære medborgere! Godt nytår, og tak for tiden der gik. På vegne af Grønlands Landsstyre vil jeg især lykønske og takke alle, som har opnået gode resultater, og samtidig dele min medfølelse med alle, som har haft det svært eller oplevet sorg i det forgangne år. Kære børn og unge. Jeg vil ikke undla- de også at takke jer, for alle de dejlige og gode oplevelser, I har beriget os alle med i det forgangne år. For I er vort lands lys- kilder. Det er Jer, som oplyser vores fremtid. Vore forventninger og håb til Jer er ikke kun for fremtiden, det gælder også vores tilværelse netop nu. Jeg henvender mig særligt til Jer, for at anmode Jer om at værne om det sunde og glade liv, som I lever, og gøre Jeres til at fastholde det liv. Hvis I kan gøre det, vil I forløse og hjælpe samfundet med at overkomme mange af dets problemer. I, som stadig ikke er brugere af det, som populært kaldes livsglæder, som se- nere viser sig at være livskvælere, er et godt og levende eksempel på gavnen af at afholde sig fra disse. Derfor ønsker jeg af hele mit hjerte, at I vil gøre en sund livs- førelse til et godt eksempel for alle os andre. Jeg ønsker, at alt det bedste måtte til- komme Jer, og vil opfordre Jer til, at I passer godt på Jer selv og er artige over- for andre. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til inderligt at takke for alle de gaver og lykønskninger, som jeg modtog i anled- ning af min 50 års fødselsdag sidste efter- år. Jeg vil ikke mindst udtrykke min glæ- de og taknemmelighed for alle de breve og tegninger, som jeg modtog fra børn fra hele landet. Som vi ved, fylder Hjemmestyret 18 år i år. Ved overgangen til voksenlivet er det vigtigt at have en målsætning. Det samme gør sig gældende for vort Hjem- mestyre. Derfor er det vigtigt at fastslå, at vort lands fremtid er politisk selvstæn- dighed. Hvis vi skal debattere vort lands kom- mende selvstændighed på realistiske for- udsætninger, så bør vi huske på, at selv- stændighed udspringer fra et samlet folk og på baggrund af økonomisk uafhæn- gighed. Om Lars Emil Johansen, landsstyreformand fra 1991, se tidsskriftet Grønland nr. l, 1994. [2] Landsstyreformand Lars Emil Johansen på talerstolen ved sin 50-års fødselsdag den 24.9.1996. Lilfoto. Da vi som folk realiserede Hjemme- styret, vidste vi, at dette var det første skridt mod selvstyre. Jeg mener, at vi som et folk bør glæde os over, at vi ved indgangen til det nye år kan konstatere, at vi nu har passeret dette første skridt. Vi leder i dag Hjemmestyret med flere beføjelser end dem, som blev aftalt i Hjemmestyreaftalen, og dette har alle- rede udmøntet sig i en stadig bedre og mere stabil udvikling. Selvfølgelig skal der til stadighed sæt- tes spørgsmåltegn ved, om myndighe- dernes embedsførelse er korrekt. Den opmærksomme bevågenhed af den førte politik og de offentlige virksomheders drift er en nødvendig del af alle demo- kratiske samfund. I denne sammenhæng er det lige så vigtigt, at man som alt andet her i livet ikke overdriver og ser ensidigt på alt. En konstant søgen efter det negative har sjældent været til gavn for et samfund. Jeg mener, at vi alle har en forpligtigelse til afbalanceret at delta- ge i debatten og videreførelsen af infor- mationer, og hvis det er muligt gøre det således, at det er til gavn for samfundets videre udvikling. [3] Om nogle fa måneder skal vi til valg- urnerne for at vælge kommunalbestyrel- se, bygdebestyrelser og menighedsre- præsentationer. Det bliver spændende. Ikke mindst fordi det er første gang, vi skal stemme efter den nye valglov. Jeg vil gerne benytte denne lejlighed til at op- fordre alle mine medborgere til at benyt- te sig af, og deltage i, den demokratiske proces for derigennem at fa medindfly- delse. I denne nytårstale vil jeg gerne benyt- te lejligheden til at ønske, at vi bruger vort lands levende og ikke-levende res- sourcer, på en viis og velovervejet måde, »med begge ben på jorden«. På Nuus- suaq halvøen, Disko øen og ved Fyllas Banke vil aktivitetsniveauet i efterforsk- ningen af olie og gas være større end no- gensinde før. I tilfælde af, at disse grun- dige undersøgelser bærer frugt, og at res- sourcen bliver udnyttet, så vil dette for vort kære land ikke alene betyde økono- misk fremgang, men også beskæftigelses- mæssige forbedringer. Der er mennesker, som har en tendens til at blive »blæst væk fra jorden«, når ta- len drejer sig om vores spændende frem- tid og mulige velstand. Der findes utalli- ge, forfærdelige, eksempler på de nega- tive konsekvenser af det, som magt- hungrende og profitsøgende mennesker har skabt verden over. Vi må håbe på, men også kræve, at eventuelle udvindinger bliver gennem- ført så velovervejet og så miljørigtigt som muligt. Hvis vi ikke kræver dette, må vi være klar over, at vi let kan gøre vort lands olie- og gasressourcer til en ulempe for ikke alene os, men også for vore efter- kommere. Vort lands økonomiske situation idag, er heldigvis ikke længere i fare. Dette har vi opnået ved over en årrække at skære ned på omkostningerne. Jeg vil gerne sende en hjertelig tak til alle de mange mennesker, som har været med til at opnå dette resultat. For dette flotte resultat har vi gennem samarbejde og fælles forståelse alle sammen været med til at opnå! Det er derfor glædeligt, at vi i dag med en velorganiseret økonomi bliver involveret i mineral- og olieefter- søgning. Vore levende ressourcer — rejer, fisk og fangstdyr - bliver udnyttet på en forsvarlig måde til glæde for os alle. Den forsvarlige udnyttelse af vore fangstdyr og vort miljø er en af de vigtigste bestanddele, som vi har arvet fra vore forfædre. Denne arv må vi ikke miste, uanset hvor megen aktivitet og spekula- tion der foregår. Vi har stor gavn af at fokusere på en bæredygtig udvikling på alle områder. Dette fokus har ikke alene medført, at vi internationalt er anset for mere end tro- værdige. Der bliver lyttet til os mere end før, men resultatet er også, at fisk og fangstdyr, som bestandsmæssigt ellers har været i tilbagegang, nu igen er på ret- te vej fremad. Uanset hvor megen olie- og mineral- udvinding, der end måtte ske, og uanset hvor mange arbejdspladser og hvor stor økonomisk fremgang, der end måtte bli- ve skabt, så vil vi ikke kunne realisere dis- se potentialer, med mindre at vores eget liv indeholder tryghed, glæde og sund- hed. Når vor krop er sund, så kommer vi nærmere et sundt sind. Derfor vil jeg gerne benytte lejligheden til at lykønske 3 [4] alle iblandt os, som i det forgangne år eller netop nu har besluttet sig for at slip- pe af med dårlige og usunde vaner, og lykønske alle dem, som har haft succes med dette. Jeg vil personligt bruge det nye år, som vi har taget hul på, til at søge efter det positive. Til at skabe positive ting. For at finde de lyse sider af mit liv - ikke alene som landsstyreformand, men også som borger i dette land — vil jeg arbejde for et mere positivt liv og deltage i at skabe en større optimisme her i landet. Ikke bare give andre ansvaret for diverse skævhe- der, men ved at prioritere og stille krav til mig selv om at tage ansvar for de forhold, som jeg selv kan ændre. Til denne opga- ve vil jeg invitere Jer — mine medborgere - til at deltage. Børn, som er opvokset under trygge forhold, er langt sværere at slå ud og opnår som regel bedre resultater i livet. Folk, som man konstant tager modet fra, bliver naturligt nok et bekymret fol- kefærd. Omvendt bliver folk, som op- muntres og føler glæde, et folk, som ser fremtiden i møde med optimisme og arbejdsglæde. VI skal huske på, at det altid er lettest at kritisere andre, og at det altid er lettest at finde fejl hos andre. Men det at kunne stå ved og indrømme egne mangler og fejltagelser, kræver, at man som menne- ske er moden - også åndeligt. Alkohol- forbruget er i de seneste år blevet næsten halveret. Det er glædeligt at konstatere dette, da det viser, at samfundet er på ret- te kurs. Det er ikke mindst vigtigt at fast- holde denne positive udvikling også med hensyn til euforiserende midler, da den- ne udvikling giver vore børn og unge en mulighed for en opvækst under trygge forhold. Vort lands universitet, Ilisimatusarfik, er blevet for lille. Dette forsøger vi selv- følgelig efter evne at gøre noget ved. Det glædelige ved dette forhold er, at der er mærkbart flere unge, som allerede er i gang med eller planlægger at tage en vi- deregående uddannelse her i landet. Vi bør glæde os over, at der aldrig før har været så mange under en eller anden form for uddannelse. Som et samfund bør vi være stolte af dette. JHerj hvor vi nærmer os det næste årtu- sinde, har vi brug for at kunne samarbej- de uden diskrimination, med sigte på det bedst mulige resultat for vort land. Det er derfor lige så vigtigt at kunne glæde os over de gode resultater, som vi opnår - også i medierne. På tærskelen til det nye år vil jeg gerne afslutte med mine personlige ønsker og håb for det kommende år. Mit inderste ønske er, at vi gennem samarbejde, fælles støtte og uden diskri- mination kan arbejde for den bedst mulige fremtid for vort land. Gid vi - som ét samlet folk — vil arbejde dyna- misk, ansvarligt og resultatorienteret i det nye år. Jeg håber, at vi vil opleve os selv som gode og aktive medspillere i udviklingen af vort samfund. Gid vi sammen vil satse på aktivt at skabe de bedste opvækstvilkår for vore børn og unge. Gud bevare Grønland. Godt nytår. 4 [5]