[1] Qallunaatsiaqarfik Et gammelt mysterium opklaret? Af Ole Guldager Ved Qallunaatsiaqarfik i Vatnahverfi, Sydgrønland, ligger en stor nordbogård som siden sin opdagelse i 1948 ikke har været nøjere undersøgt1. Det antages i denne artikel at ruingruppen blev regi- streret allerede i 1778, af Aaron Arctan- der. Yderligere er det sandsynligt at ruin- gruppen i middelalderen var gården Foss, der nævnes i Ivar Bårdarsons Grøn- landsbeskrivelse fra det 14. århundrede. I Sydgrønland lå nordboernes gamle østerbygd, der var befolket i omtrent 500 år, fra landnamet omkring 985 e. Kr. til nordboerne forsvinder, vel i løbet af det 15. århundrede. Ruinerne af deres gamle gårde kan man endnu idag se i landska- bet. Man kender over 400 lokaliteter i Sydgrønland, og der opdages stadig nye. Nogle steder er der bare fa huse, hvor der på andre kan være en snes huse eller mere. ; De fleste af disse lokaliteter er besøgt og optegnet i det 18. til det 20. århun- drede. På museumsarkiverne finder man typisk en oversigtsplan fremstillet i skala 1:2000, samt en nøjere beskrivelse af de enkelte ruiner. Nogle fa mangler dog endnu at blive ordentligt undersøgt. Qallunaatsiaqarfik Mellem de to fjorde, Igalikup kangerlua og Alluitsup kangerlua, findes et stort indlandsområde med mange søer og grønne bakker. Området har et, for Grøjnland, gunstigt klima med frodig vegetation og pile- og birkekrat i op til 3-4 meters højde. I Landnamabok og Erik den Rødes saga nævnes et område ved navn Vatna- hverfi (: sødistriktet) som blev taget i besiddelse af Hafgrim ved landnamet i slutningen af det 10. århundrede. (GHM I 1838, 180 og 206). Man har senere identificeret Vatnahverfi med det- te indlandsområde med de mange søer (Jonsson 1898, 292), hvorfor det idag bærer samme navn. Der findes temmelig mange gårds- ruiner i området, der er vel undersøgt af blandt andre Daniel Bruun og Frode Petersen (Bruun 1896) samt C. L. Vebæk (1952, 1982, 1992). Alligevel er der stå- Ole Guldager, f. 1968, er opvokset i Sydgrøn- land. B.A. i forhistorisk arkæologi, Københavns Universitet 1996. Har desuden arbejdet som tu- ristguide for Grønlands Rejsebureau i en årrække. 122 [2] Vatnahverfi. Foto: Ole Guldager 1994. dig enkelte »hvide pletter« på kortet; ruiner der er kendt men ikke grundigt undersøgt, her iblandt ruingruppe Ø 164, der ligger midt inde i området, lige nord for søen Ukkusiip tasersua. Stedet kaldes af de lokale fåreholdere Qallu- naatsiaqarfik (: der hvor nordboerne har boet). Sommeren 1996 var undertegnede guide for en gruppe vandrere, der gik igennem Vatnahverfi. Vi besluttede at finde stedet for at undersøge det nær- mere. Vi kom frem til ruinerne den 27. juli om aftenen. Det viste sig at være en temmelig stor samling ruiner og meget velbevarede, nogen steder med vægge bevaret op til halvanden meters højde. Ruinerne lå mellem nogle små søer på et plateau ca. 125 meter over havet. Under opholdet blev der udarbejdet en oversigtsplan og en hastig beskrivelse af ruinerne. Denne plan samt ruinernes dimensioner er dog i nogen grad baseret på skøn, på grund af besøgets korte varig- hed. Senere undersøgelser på stedet kan sagtens bringe flere nye ruinfund med sig. Ruin nummer 5 er selve beboelseshu- set. Det er et sammenstyrtet kompleks, der er ca. 25 meter i længden og 11 meter bredt. Udgangen synes at have været i den sydlige ende af komplekset, hvor der svagt kunne skelnes stier, der førte bort i forskellige retninger. Lige syd for huset lå ruinen af en stald (nr. 6), der er ca. 16 x 5 meter. Udover denne var der i området fire andre rui- ner, der tolkes som stalde. De fleste hav- de havde en art rektangulær tilbygning. 123 [3] Oversigt over ruinerne ved Qailunaatsiaqarfik. Ole Guldager 1996. 1. Stald, ca. 14 x 4 meter, med tilbygning, ca 5 x 4 meter. 2. Et dige bygget af store sten. 3. Tørstenshus, ca. 6 x 3. meter med rumdeling. Vægge bevaret i ca. l meters højde. 4. Tørve- og stenbygget hus, ca. 9 x 5 meter, med ind- gangsparti. 5. Beboelseshus, ca. 25 x 11 meter, med udgangs- parti i sydøst og stier udgående herfra. I huset sås en bevaret struktur, der kunne minde om en pejs (?) samt to stendynger, der måske er eskimo- grave. 6. Stald, ca. 16x5 meter med tilbygning. Ved siden af denne ligger måske endnu en ruin (stiplet på pla- nen), denne var dog meget utydelig. 7. Stald, ca. 16x5 meter med tilbygning. 8. To sammenhængende tørstenshuse, hver ca 4 x 5 meter. 9. U tydelig ruin, ca. 7 x 5 meter. 10. Stort tørstenshus bygget af store sten, ca. 14x6 meter, med mure over en meter tykke, temmelig ødelagt. Ligger på en lille bakke. 11. Stald, ca. 14? x 4 meter, den ene ende utydelig. Nedenfor denne sås en lang hulning i terrænet. 12. Tørstenshus, ca. 6 x 4 meter, meget velbevaret med høje mure. Nedenfor sås en firkantet fordybning i terrænet, 6x14 meter. 13. Stald, ca. 15x4 meter, velbevaret. 14. Tørstenshus, ca. 10x6 meter. 15. Tørstenshus med ruminddeling, ca. 8 x 5 meter. 16. Lille stenbygget rektangel, ca. l x 'Å meter, eventuelt en rævefælde. 124 [4] Udover beboelseshuset og staldene fandt vi en del mindre husruiner på ste- det, der muligvis har været forrådshuse og økonomibygninger. En enkelt tiltrak dog ekstra opmærk- somhed, nemlig nummer 10. Den lå på en lille forhøjning lige syd for beboelses- huset og var temmelig sammenstyrtet. Længden bestemtes til at være ca. 14 meter og bredden ca. 6 meter. I den syd- vestlige ende stod endnu to store sten (ca. en meter brede), der muligvis har markeret hjørnerne. Direkte vest for denne ruin lå en næsten udtørret sø (skraveret på over- sigtsplanen). Der var stadig lidt vand til- bage enkelte steder, men den må tidlige- re have været noget større, idet hele om- rådet var mudret. Ruinerne ved Qallunaatsiaqarfik ud- gør, hvad der har været en ret stor nord- bogård, med fem stalde og mange øko- nomibygninger. Der ligger ikke andre gårdsruiner i en radius på 3-4 kilometer fra denne, hvilket antyder, at gården har haft råderet over et temmelig stort om- råde. Bruun ogArctanders rejse Opdagelsen af nordboruinerne er en lang historie. Allerede i 1723 rejste Hans Egede til Sydgrønland og fandt adskillige ruiner (Egede 1738). I de efterfølgende århundreder har en del rejsende og videnskabsmænd været i området, her- iblandt Andreas Bruun og Aaron Arctan- der. De udsendtes i 1777 til Sydgrønland for at registrere steder, der ville egne sig til landbrug og kvægavl. Samtidig skulle de registrere de nordboruiner, de fandt. (Arctander 1793; Ostermann 1944,Vff). Den 16. juli 1778 befandt Bruun og Arctander sig ved Kallumiut (Qallimiut) i Alluitsup kangerlua (Lichtenau fjord). Idet de hørte, at der oppe i landet findes ruiner, besluttede Arctander sig for at gå derop for at finde dem (Arctander 1793, 1192ff; Ostermann 1944, 54f og lOOff). Den dag fandt Arctander to ruingrupper. Den første er identificeret som ruin- gruppen 60 V2 IV 584/077 i Qallimiup itinnera. Den er tidligere beskrevet af kaptajn G. F. Holm i 1880 (Holm 1894, 124). Denne ruingruppe besøgtes også i juli 1996, hvor en ny oversigtsplan udar- bejdedes, da der viste sig at være en del flere ruiner end tidligere antaget. Den anden ruingruppes placering blev senere glemt og har lige siden været efter- søgt på Vatnahverfi. De eneste holde- punkter i eftersøgningen er Arctanders beskrivelse fra 1778 samt hans kort over området, hvor ruingruppen figurerer. Herunder følger Arctanders beskri- velse: »Jeg blev ved at gaae videre hen ad dalen, (fra 077, forf. bem.) og da jeg atter hav- de sat to Mile tilbage, kom jeg til adskil- lige smukke Græslier og Sletter, og da jeg havde overgaaet et anseeligt Stykke af samme, kom jeg til sex Huuslævninger og Tomter. Jeg besaae dem og befandt dem som følger: Paa en liden For- højning, der baade selv var begroet med Græs, saa og havde behagelige store og smukke Ommarke, fandtes en Huusmur, opført af store, flade Stene, der saa kun- stig og net vare lagte paa hinanden og opmurede, ligesom een Muurmester havde gjort Arbeidet. Mellem Stenene paa adskillige Steder fandtes graa, fiin 125 [5] Ruinområdet set fra vest. Foto: C. L. Vebæk 1948. Sand. Murens Tykkelse var halvanden Alen, Husets Længde uden til 21 Alen og Bredden 9 Alen. Huusmuren mesten- deels runden om i Mands Højde fra Jor- den. Indgangen har været paa den sydøstre Side. Huset vendte mod N.O. og S.V. I den sydvestre Ende var ved en Muur afdeelt et Rum, neppe tre Alen langt og Indgangen derfra til det større Rum var neppe halvanden Alen bred. Endskjøndt Muren endnu stoed saa høj, som før er meldt, kunde jeg dog intet Spoer see, at der har været Vindver paa samme, veed derfor ikke, om det har været et Vaaningshuus, hvorledes Bebo- erne af samme have havt deres Lysning, 126 om de ikke, som andre gamle Nord- mænd, have brugt Ljøre paa Taget, et Hul, der gav Lysning i Huset, af somme var overtrukken med Sjaae, og ligner meget Grønlændernes Tarme-Vindver. Begge Hjørnestenene paa den sydøstre Side af Huset vare tre Alen lange, en og trefierdend. brede, og halvanden Alen tykke. Strax neden for dette fandtes Rudera af to store Bygninger, begge ved Siden af hinanden, hvoraf det største have været, saavidt man kunne see, 27 Alen langt og 11 bredt, afdeelt i tre lige store Rum, det andet lidet kortere, af samme Bredde, og afdeelt i to Rum. Muren, der indentil [6] endnu stoed en Alen over Jorden, udviis- de, at Huset har været opført af Tørve og Stene. I N.O. og S.V. have og disse Byg- ninger vendt, og Indgangen, som kjend- tes endnu i det ene, har vendt mod S.O. Neden for disse vare endnu at see tre mindre Huustomter, hvis Forfaldelse til- lader ingen bestemmelse om, hvor store samme have været; saa meget kan med Vished siges, at de have været opførte af Tørve og Stene. Anseelige store Græsmarke ere om- kring disse gamle Huuslævninger ... en stor Elv nedløber nær ved de gamle Huse, og en liden Bæk rinder imellem dem ... efter syv timers hastig Gang, kom jeg om Natten igjen ned til Kallumiut...« (Ostermann 1944, lOlf). Den geografiske placering Arctander nævner, at han går 2 mil vide- re op i dalen fra ruingruppen 077. I Bruuns journal står der dog IX mil (ibid., 53f)- Dette svarer til mellem 11 og 15 kilometer. Dog skal afstanden nok ikke regnes i fugleflugtslinje, men i antal vandrekilometer, der giver en noget min- dre afstand på kortet. Der står desuden, at han klarer turen fra ruinen til Qallimiut på syv timer, hvilket i dette terræn næppe overstiger 15 kilometer. Da der er ca. 5 kilometer (og godt to timers gang) fra Qallimiut til 077, efterlader det omtrent 10 kilome- ter som et angiveligt maksimum, hvilket i fugleflugtslinje svarer til højst 7-8 kilo- meter. Ved at tegne en radius på 8 kilometer om 077, ses det, at kun ruingrupperne 0170, 164, 165 og 166 ligger indenfor denne. 0170 er det næppe, da den ligger ved søen Qprlortorsuup tasia, der også er indtegnet på Arctanders kort (og besøges af ham dagen efter!). Desuden fremgår det af kortet, at ruinerne befinder sig i omtrent nordvestlig retning fra 077. 0170 ligger i nordøst. 0165 og 166 lig- ger begge direkte ud til den meget store sø Tasersuaq. Det virker tvivlsomt, at der kunne være tale om en af disse, da Arctander ville have bemærket søen og indtegnet den på kortet. Tilbage bliver kun 0164 (60 V2 IV 590/0164) som alternativ, med mindre der indenfor den angivne radius skulle befinde sig en hidtil uopdaget ruin- gruppe. Når man befinder sig ved ruingruppe 077, er den mest naturlige vej at fortsæt- te op i dalen (som Arctander gjorde) at gå mod nord nordøst og følge den østli- ge side af fjeldet Ukuusik og gå norden- om fjeldet, hvorefter man vil komme ned til ruingruppe 0164. Denne strækning ville kunne tilbagelægges på omtrent fem timer. Man vil også komme til 0164 ved at gå syd og vest om fjeldet Ukuusik og følge bredden af søen Ukuusip tasersua. Denne rute vil tage ca. fire timer. Arctan- der kan også have fulgt denne rute, blot er det så underligt, at han ikke nævner den relativt store sø eller indtegner den på sit kort. På baggrund af denne vurdering af mulighederne virker det ikke urimeligt at antage, at Arctander er gået nordenom fjeldet Ukuusik fra 077 og fundet og beskrevet ruingruppen 0164. Ruinerne Den første af de ruiner, Arctander beskri- ver, angives at være 21x9 alen (ca. 14 x 127 [7] 6 meter) og have en længderetning mod nordøst. Denne beskrivelse stemmer nøjagtig overens med ruin nummer 10 på oversigtsplanen af Ø 164. Ligeledes befinder den sig på en lille forhøjning i terrænet. Ruinen er desværre idag helt sammenstyrtet (hvor den i Arctanders tid angiveligt stod i mandshøjde), men de nævnte store hjørnesten står endnu. De to andre ruiner, som Arctander nævner, er sandsynligvis identiske med de på oversigtsplanen nævnte ruiner nummer 5 og 6. Den ene angives at være 27 x 11 alen (17x7 rneter) og inddelt i tre rum. Det lyder som en stald, da de ofte er tredelte, sikkert nummer 6. Den anden er lidt vanskeligere. Her er enten tale om en del af boligen, ruin nummer 5 eller det stiplede område vest for num- mer 6. Ruin nummer 5 har desuden et tydeligt indgangsparti i det sydøstlige hjørne, hvilket svarer til Arctanders beskrivelse. Der nævnes desuden tre andre ube- stemmelige ruiner, der må findes blandt de resterende på stedet. I øvrigt løber der en lille bæk ned mellem husene, lige nord fox nummer 5> og en større elv lø- ber ned i søen lige syd for ruinerne, hvil- ket også stemmer overens med Arctan- ders beskrivelse. Arctanders ruinbeskrivelse stemmer på mange måder fint overens med ruinerne i Qallunaatsiaqarfik, særlig ruin nummer 10 rammer helt i plet bortset fra, at den er styrtet sammen. Når dette sammenholdes med argu- mentationen for den geografiske place- ring, synes alt at pege på, at Qallunaat- siaqarfik er stedet, hvor Arctander fandt ruiner i juli 1778. Ivar Bårdarsons Grønlandsbeskrivelse Denne gamle Grønlandsbeskrivelse er en af de bedste kilder til belysning af den gamle østerbygds topografi (Jonsson 1930). Bårdarson var forstander på biskopsæ- det Gardar i en årrække, og oplysninger- ne menes at stamme fra midten af det 14. århundrede. Beskrivelsen kendes kun fra senere oversættelser. Uddraget her stammer fra Grønlands Historiske Min- desmærker, (GHM III 1845, 248ff). »Item der nest ligger Eynerfjord, och emellum hannem och forskreffne Rafns- fjord ligger en stoer Hoffgaard, som høe- rer Konningen till, och den Gaard hed- der Foss; och der stander en kostelig Kierche, vigt til Santum Nicolaum, som Konningen hafrver att forlenne; och der ner ligger en stoer Fischesøe fulld med Fisch, och thaa nar stortt Vand och Regen kommer, och nar det Vand udfall- der och mindsches, daa bliffver der uta- lig meget Fisch liggendis igen paa San- det.« (Fra GHM III 1845, 255). Eynerfjord (Ejnarsfjord) og Rafnsfiord svarer med stor sandsynlighed til hen- holdsvis Igalikup- og Alluitsup kangerlua (Jonsson 1898, Andersen 1982, Berger- sen 1993), hvorimellem Vatnahverfi lig- ger. Ivar Bårdarsons beskrivelse meddeler os, at gården Foss lieeer mellem de to C* \JtJ fjorde, hvilket er en usædvanlig beskri- velse i forhold til stort set alle andre be- skrevne steder, der knyttes til en bestemt fjord. Dette antyder, at gården har ligget temmelig langt fra havet, antagelig et sted midt imellem de to fjorde. På Vatnahverfi kendes idag godt 50 gårdsruiner (Vebæk 1952; 1992), men da Foss skal findes midt mellem fjordene 128 [8] Udsnit af Arctanders kort fra 1779. Cirklerne angiver de to nævnte ruingrupper. Arctander 1793. og yderligere være en af de større gårde (hvilket det formodes, at en kongsgård var), indskrænkes antallet betydeligt. Ruingruppen Ø164 opfylder kriterier- ne temmelig godt, men det bedste indi- cium for, at det er denne gårdsruin, der tidligere bar navnet Foss, er at der ved siden af ruinerne ligger en næsten ud- tørret sø, hvilket fremgår af oversigtspla- nen. Vebæks billede fra 1948 viser dog, at det udtørrede område er fuldstændig oversvømmet ved dette besøg og nok i virkeligheden er en del af den langt større sø, der ligger vest for ruinerne. Denne må så have variabel vandstand. Ivar Bårdarsons beskrivelse nævner også, at der skulle være en kirke på går- den, »vigt til Sanctum Nikolaum«. Fin- nur Jonsson bestrider dog dette (Jonsson 1898, 30If) og mener, at der er tale om en fejl i beskrivelsen på dette sted. Kir- ken der nævnes er, ifølge Jonsson, i vir- keligheden domkirken i Gardar (047). Ruin nummer 10 i Qallunaatsiaqarfik er i denne forbindelse interessant, idet grundplanet (14 x 6 meter) svarer ret 129 [9] godt til andre kendte dimensioner på større kirker fra nordbotiden i Grønland. Desuden er det, som ovenfor beskrevet, temmelig sandsynligt at Arctander ser denne ruin i 1778 og fortæller, at den er bevaret i mandshøjde, og at huset var »..opført af store flade Stene, der saa kunstig og net vare lagte paa hinanden og opffiurede, ligesom en Muurmester havde gjort Arbeidet.« Altsammen tegn på en ganske særlig velbygget og stor ruin. Placeringen af en udtørret eller vari- abel sø lige ved gården samt gårdens størrelse og placering i Vatnahverfi giver stedet en så stor lighed med Ivar Bårdar- sons beskrivelse af gården Foss, at det må regnes for temmelig sandsynligt at rui- nerne ved Qaflunaatsiaqarfik virkelig er resterne af den gamle kongsgård2. Hvor- vidt der også på stedet er en kirkeruin, kan kun fremtidige undersøgelser kaste lys over. Tak til: Sarah Nielsen, samt Kåleraq og Rama Nielsen, Alluitsup Paa. Noter: 1. Stedet er første gang i nyere tid besøgt af arkæologen C. L, Vebæk på en rekognosceringsrejse i Vatna- Hverfl i 1948. Der blev, lavet ruinbeskrivelser, et hastigt oversigtskort, og man tog nogle billeder der- fra, der findes i billedarkivet under Ø 164, Afdeling for Oldtid og Middelalder på Nationalmuseet, Kø- benhavn. Det har ikke været muligt at genfinde oversigtsplanen i arkivet. Beskrivelsen af ruinerne findes i Vebæk (1992, 13). 2. Allerede i 1793 antager Eggers, at Arctanders ruiner er gården Foss (Eggers 1793, se kortet). Rafn (GHM III 1845, 856) mener der et tale om 090 ved Sio- ralik i Alluitsup kangerlua. F. J6nsson placerer Foss ved ruingruppen 091, hvor der er et stort vandfald, Qprlortorsuaq (]6nsson 1898, 287). Vebæk (1952) forestiller sig, at der er tale om en af ruinerne omkring søen Qplortorssup tasia, eller ruingruppen 0167 (Vebæk 1982). Ostermann (1944) mener, som Rafn, at der er tale om 090 (Sioralik), hvilket DJ^S Bergersen tilslutter sig (1993). Litteratur: Andersen, E. L. 1982. De norrøne stednavne i Øster- bygden. Grønland nr. 5-6-7 1982. Arctander,. A. 1793. Udskrivt af en dagbog. Af Aaron Arctander. 1777-1779. Samleren — et ugeskrift, Bd. 6. Nr. 69 (tillæg) med forord af H.P. von Eggers. Ekkard, F. (udg.), 2/8 1793, s. 1105-1242. Kgl. bib. 60-26, 8. Bergersen, R. 1993. Hvor ligger Hrafnsfjord? Grønland 7-8. 1993, s. 28ff. \ Bruun, D. 1896. Arkæologiske Undersøgelser i Juliane- haabs Distrikt. MoG 16,3, Egede, H. 1738. Omstændelig og udførlig Relation angaaende den grønlandske Missions Begyndelse. Kbh. 1738, s. 68ff, særlig 99-119. Kgl. bib. 2-251, 4. Eggers, H. P. von 1793. Om Grønlands Østerbygds sande Beliggenhed. Det Kgl. Landhuusholdningssel- skabs Skrifter 4B. Kbh. 1794, s. 239-320. Kgl. bib. 39-191,8. GHM 1838-45. Grønlands Historiske Mindesmærker, bd. I-III. Kgl. Nordiske Oldskriftsselskab, Kbh. Holm, G. F. 1894. Beskrivelse af Ruiner i Julianehaabs Distrikt. 1880. MoG 6,3. Jonsson, F. 1898. Grønlands gamle Topografi efter Kil- derne. MoG 20,4. Jonsson, F. 1930. Det gamle Grønlands Beskrivelse af Ivar Bårdarson, Kbh. Ostermann, H. 1944. Dagbøker av nordmenn på Grønland før 1814. Norges Svalbard- og Ishavs- undersøgelser, Meddelelser nr. 58. Vebæk, C. L. 1952. Vatnahverfi. Nationalmuseets Ar- bejdsmark 1952, s. 101-114. Vebæk, C. L. 1982. Vatnahverfi. Grønland, nr. 5-6-7 1982, s. 207ff. Vebæk, C. L. 1.992. Vatnahverfi. An inland district of the Eastern Settlement in Greenland. MoG. Man & Sbciety 17, 193)2. 130 [10]