[1] Herrens bord og djævelens Upernavik 1867-68 Af N. H. Frandsen Indbydelse til altergang Nu om dage myldrer menigheden til alters ved hver eneste gudstjeneste. Men sådan var det ikke i gamle dage. Da var altergang noget meget højtideligt noget, som kun foregik en gang imellem, og hvor man ofte skulle tilmelde sig først. Thøger Sørensen kom til Upernavik som missionær i sommeren 1866, og i foråret 1867 fik han problemer med de andre danskere. Anledningen var egent- lig ganske uskyldig. Den 7. april 1867 meddelte han, at der ville blive dansk altergang d. 28. april. Selve meddelelsen fyldte fire linier, men Thøger Sørensen havde tilføjet en efterskrift på en side. Th. Sørensen skrev bl. a., at han for- ventede, at enhver der levede i et hor- agtigt eller andet uterligt og forargeligt forhold, havde så megen takt, at han undlod at gå til alters. Man kunne nem- lig ikke på én gang drikke af Herrens kalk og Djævelens kalk og samtidig del- tage i Herrens bord og Djævelens bord. Han gjorde også opmærksom på, at han som præst havde lovet, at han ikke ville uddele det hellige sakramente til åbenbart uværdige. Så han håbede, de ville holde sig borte. Svar på tiltale Sådan en svada ville danskerne ikke tage stiltiende imod. De følte, at missionæren anklagede dem for usædelighed. Kolonibestyrer Rudolph forfattede et svarbrev. Heri skrev han bl. a. at dansker- ne var vant til at gå til alters, så man vil- le ikke acceptere, at det nu skulle være en gunstbevisning at få lov. Rudolph mente, at danskerne havde taget godt imod den nye missionær, så de var forundrede over tonen i hans efterskrift. Otte af de 16 danskere i kolonien skrev under. Blandt underskriverne var flere af udstedsbesty- rerne. Rudolphs brev var dateret 20. april, og samme dag svarede missionæren. Han kunne ikke se, at der var noget fornær- meligt i hans efterskrift, men hvis de var N. H. Frandsen, arkivar ved Grønlands National- museum og Arkiv fra 1993. Har skrevet Danse- gilde og Mordbrand, DHF 1995, samt adskillige lokalhistoriske bøger og artikler. 131 [2] misfornøjede med ham, kunne de kla- ge til kirkeministeriet eller Sjællands biskop. Årsagen Indbydelsen til altergang var anlednin- gen til striden, men årsagen lå dybere. Der var ikke altid et godt forhold mel- lem missionærer og kolonibestyrere. Kolonibestyreren var meget selvstændig, og selv om missionæren ikke var hans underordnede, var det alligevel ham, der trak det længeste strå i en konflikt. Mis- sionæréns løn blev udbetalt gennem KGH, og det var også derfra, missio- næren fik sine forsyninger. Bestyreren kunne lade sine folk arbejde om sønda- gen ogmåske derved forstyrre gudstjene- sten eller på anden måde chikanere, hvis de to parter blev uvenner. At nogle kolonibestyrere har følt sig som missionærernes overordnede ses også af, at både i Jakobshavn og Uper- navik blev kirkeloftet brugt til opbeva- ring af handelsvarer. I juni 1865 måtte KGHs Direktorat meddele inspektører- ne, at missionslokalerne ikke måtte be- nyttes af handelen, og at missionærerne i deres embedsforhold hørte under kul- tusministeriet. Personerne Hovedpersonerne i konflikten var kolo- nibestyrer Christian Nicolai Rudolph og missionær Thøger Sørensen. Rudolph var født i 1811 og var egent- lig kirurg. Han havde været distriktslæge i Jakobshavn i 15 år og havde derefter været læge et par år i Danmark. I 1856 vendte han tilbage til Grønland som kolonibestyrer, først i Egedesminde og 132 fra 1858 i Upernavik. Han tog sin afsked i 1874. Rudolph var dansk gift. Thøger Sørensen var født i 1835. I årene 1855-57 havde han været elev på seminariet i Jakobshavn og blev lærer på seminariet 1861-63. Th. Sørensen blev ordineret som præst 1866 og fik samme år stilling i Upernavik. Th. Sørensen blev i 1868 forflyttet til Holsteinsborg, fra 1872 seminariefor- stander, først i Jakobshavn og senere i Godthåb. Han forlod Grønland i 1877 af helbredsgrunde. Desuden var der ansat danske og grøn- landske håndværkere og matroser. Otte af danskerne var ugifte, men hvor mange af dem, der havde en grønlandsk sam- lever, vides ikke. Sørensen var meget forarget over, at folk boede sammen uden at være gift. Men man må ikke glemme, at det var en alvorlig sag for danskerne at gifte sig. Det var ikke kun at påtage sig ansvaret for at forsørge en hustru og evt. børn. Hvis en dansker ville gifte sig, måtte han skrive under på, at han ville blive resten af sit liv i Grønland. Der er ikke noget at sige til, at mange danskere nøjedes med mere løse forbindelser. Karakterer Th. Sørensens opfattelse af kolonibesty- rer Rudolph fremgår af hans breve og indberetninger. I et af brevene skrev han, at Rudolph var et menneske, man meget hurtigt tabte agtelse for og derhos et menneske, hvis vilkårlighed og overmod og fremfor alt hans lyst til at chicanere og volde for- trædelighed, måtte bringe ham i kolli- sion med enhver, der ikke kunne finde [3] Upernavik var en lille by. I 1870 var der 87 beboere i 8 huse foruden handelens og missionens bygninger. sig i at være hans slave i den allerbogsta- veligste forstand. Ifølge Sørensen var Rudolph en hader af religion og sædelig- hed. Det var ikke kun Sørensen, der havde et dårligt forhold til Rudolph. Den forri- ge missionær M. C. J. Anthon havde haft samme problem i en sådan grad, at mini- steriet beskrev det som »uhyggeligt«. Desværre mangler korrespondancen i Upernavik kolonibestyrerarkiv. Så der er ingen direkte vidnesbyrd om Rudolphs syn på Sørensen. Men af Sørensens egne breve og ind- beretninger fremgår, at han var en selv- bevidst og stridbar natur, der følte sig kaldet til at være vogter af moralen og kirkens værdighed. Han havde også en nedladende hold- ning til grønlænderne. Befolkningen i Upernavik fik det skudsmål, at flertallet var i høj grad uvidende, dorsk og dvask, og at de førte et dyrisk og ofte usædeligt liv uden synderlig sans for andet end sæl- kød, kaffe, tobak og brændevin. Chikane ved Prøven Når to uvenner går op og ned ad hinan- den dagligt, må der have været en del sammenstød og chikanerier, som vi ikke 133 [4] kender noget til, selv om Sørensen brug- te sin embedsdagbog som partsindlæg. I den skrev han om forholdene om- kring konfirmationen ved Prøven i foråret 1868. Sørensen kom til Prøven 17. februar og rejste 2. marts. I hele den periode var assistent Mathiesen bortrejst og butikken lukket, så man »kunne ikke fa så meget som en smule tøj til en ano- rak eller et søm til en ligkiste«, som mis- sionæren noterede i embedsdagbogen. Han opfattede det som chikane fra Mathiesens side. Mathiesen forlod Prøven 17. februar og vendte tilbage 2. marts. Grunden til hans fravær var, at han dels skulle til Karsok for at forestå et valg til forstan- derskabet, dels assistere Rudolph ved Kingitok, der skulle have ny udligger. I den anledning var der et stort arbejde med opgørelse af inventar og varelager, regnskab etc., som Rudolph ønskede hjælp til på grund af sygdom. Omlludolph så havde lagt opgaven på det tidspunkt for at genere Sørensen eller af praktiske grunde, er et åbent spørgsmål. Klage til inspektøren 1. februar 1868 sendfe Thøger Sørensen et brev til inspektøren. Det fylder 8K tæt- skrevne foliosider og er iøvrigt renskrevet af overkateketen Tobias Mørch. Heri skrev Th. Sørensen, at da han i sommeren 1866 kom til Upernavik, var det med de værste forventninger til for- holdet mellem ham og Rudolph. For den tidligere missionær, M. C. J. Anthon (1858-66), havde givet det indtryk i sine indberetninger, at Rudolph var en vil- kårlig og demoraliseret person, som man ikke kunne leve i god forståelse med. Til at begynde med var Rudolph ven- lig, men Sørensen var også blevet advaret om, at det ikke ville vare så længe. Og den 20. april kom så Rudolphs »brutale og fornærmelige« skrivelse. Grunden til, at Sørensen havde lavet efterskriften var følgende: Da han kom, fik han ikke de sædvanlige attester, så han kunne ikke vide, om folkene var kristne, jøder eller hedninger. Danskerne havde klaget over, at kirken var kold om vinteren, og han havde tilbudt at holde husandagt. Første gang kom snedkeren Johan Chr. Grønvold, men derefter kom der ingen. Der var således ingen af dan- skerne i Upernavik eller nærmeste udste- der, der nogensinde hørte Guds ord. Derimod havde en af danskerne truet med selvmord, en anden var blevet fulgt ombord af politiet, da han i 1866 rejste fra København, en tredie var gift, men levede sammen med en anden kvinde o. s.v. Sørensen havde også kommentarer til Rudolphs brev, som er underskrevet af nogle af hans uridergivne. Svar fra inspektoratet Inspektøren svarede 9. marts 1868, og som man kunne vente, tog han ikke par- ti, men søgte at bilægge striden. Svaret gik ud på, at i Sørensens indbydelse til altergang stod ikke andet, end hvad der var almindeligt ved den slags indbydel- ser, og at der ikke var noget særligt såren- de for den borgerlige ære. På den anden side var Rudolphs brev af 20. april heller ikke noget angreb på Sørensen, fordi den tydeligt skyldtes en misforståelse. 134 [5] ^c yl^xO / /? X /%/; øf / /*" ^xAj? v^ / x1 XV x' X-/ Z/ S /Æ~jULj! ^"^ /'^Jr*' t ^f o ' f ' * ' g ' - v^ g * 'f x ££> j»Xj2«^^t-**^- **^Tt-~f **j vS-*^i*-y ^W A [fit.? ^TT»-V d&t*> M/~~i-*£- <, <•-•*»*-•» »«*» 4,^(,Z*~»^ p y^/^^^x^ .age^uf^A. /s $ V tt-^is£*t^~l^f*J ***^-rsHrr*> X1 /f v _X^* x^^ ' /-y fr~> ^f^^f s./S- , Xi, 'tt.C&^l'^t' ***-ti^t/ f^fV *v&t-r-».4?+-**-*'lCff-i75£'*~~^ ~t*Z «^x-£^» r ^/ ^X ^ x / x"V V < r X.*.^ -i?«-^T,^,»^«W *'^<*4)!ft-rVS< ^^t ^s&~L,£fø'i *". *>-r>^ v£iSVf -***-»*^ ^W^ ^, *rf «t^W-»V <>^t»».A,«-/ » ' " -r**sv-++-w v *ryyrt.^rrT~*~v y~+^2~w*~ir 9^ t-++**-t^*t/ ^.-f~tt-+-*f 1~*t~+*~'f', **-/£*' -«mx Sjt**t-SH~++S Wiht^-ts&^^st^iJ-ts&C'n^J ~*~t^+-S •*•+**.•*••*& «^» VV 135 [6] S*L-*-'S^-r filf^-x . t -'ZHf^ <^X^*^?»-*-^P-*-«-*^*-*X/ V ff .\ Indbydelsen til altergang, april 1867, skrevet af overkateket Tobias March, senere præst på stedet, mens indbydel- sen er underskrevet af præsten Thøger Sørensen. Inspektøren tilføjede, at det var uhel- digt, at grønlænderne så tit så uenighed mellem missionærer og handelens folk, og han håbede, de to parter kunne blive enige om at rydde misforståelsen af vejen. Efter modtagelsen af inspektørens brev havde Rudolph og Th. Sørensen en samtale, hvor de blev enige om, at det var nogle tilfældige omstændigheder, der var årsag til misforståelsen, men at den nu var bilagt til begge parters tilfredshed. De blev også enige om, at inspek- tørens brev skulle oplæses for de folk, der havde været part i sagen. Sørensen var ikke helt tilfreds med for- muleringen, men glædede sig til gengæld over, at inspektørens brev — efter hans mening — lagde skylden på Rudolph. I dagbogen noterede Sørensen i forbindel- se med forliget, at Rudolphs evner vist allerede var en hel del svækkede, så han ikke formåede at tænke nogenlunde klart, selv om de almindeligste ting. Med dette forlig sluttede sagen, og samme år blev Th. Sørensen forflyttet til Holsteinsborg. Indtil der kom en ny mis- sionær, skulle Skram i Egedesminde også tage sig af Upernavik. Benyttede kilder: Grønlandske missionsberetninger, mikrofiche. Uper- iw»k 1862-69. ._ Nordgrønlands Inspektoratsarkiv, breve til og fra grøn- landske embedsmænd. Missionsprotokol Upernavik 1862-69. Upernavik præstegældsarkiv. KGH-dagbog Prøven 1867-68. 136 [7]